Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR BORDING SKOLE 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED BORDING SKOLE 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Bording Skole 33 3

4

INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober 2013. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen og politiet. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Bording Skole. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

SKOLEVEJSANALYSE FOR BORDING SKOLE Bording Skole er beliggende i Bording, som er en lille by omkring 10 km øst for Ikast. Skolen er placeret mellem Solsortevej og Herningvej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Bording Skole Bording Skole har 467 elever fordelt på alle årgange fra 0. klasse til og med 9. klasse. Der er 333 elever, som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 71 %, se tabel 1. 8

Bording Skole Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse 45 44 98% 485 279 58% 1. Klasse 49 0 0% 492 166 34% 2. Klasse 40 0 0% 518 225 43% 3. Klasse 54 51 94% 507 403 79% 4. Klasse 45 46 102% 530 320 60% 5. Klasse 47 47 100% 500 349 70% 6. Klasse 45 42 93% 537 405 75% 7. Klasse 45 38 84% 507 416 82% 8. Klasse 52 44 85% 492 318 65% 9. Klasse 45 21 47% 395 233 59% I alt 467 333 71% 4963 3114 63 % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Næsten alle klasser har deltaget i undersøgelsen med undtagelse af 1. klasse og 2. klasse. 4. klasse har en svarprocent på over 100 %, således må en elev have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 9. klasse med kun 47 %. Det vurderes, at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da mange klasser har en høj svarprocent. Dog er der to klasser i de mindste årgange, som ikke har svaret og dermed er undersøgelsen lidt mangelfuld, når der ses på de mindste klasser. Den samlede svarprocent for skolen er på 71 %. 9

Transport til skole Der er et ligeligt antal elever, der kommer i skole på cykel/knallert og i bil, nemlig 37 % ved begge transportmidler. 14 % går i skole og 13 % er med bus/tog, se tabel 2 og figur 2. Hermed er 51 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 7 16% 3 7% 6 14% 28 64% 44 100% 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 0 0 0 0 0 3.klasse 5 10% 13 25% 11 22% 22 43% 51 100% 4.klasse 4 9% 21 46% 5 11% 16 35% 46 100% 5.klasse 8 17% 11 23% 8 17% 20 43% 47 100% 6.klasse 5 12% 23 55% 4 10% 10 24% 42 100% 7.klasse 8 21% 18 47% 3 8% 9 24% 38 100% 8.klasse 5 11% 26 59% 2 5% 11 25% 44 100% 9.klasse 4 19% 8 38% 3 14% 6 29% 21 100% I alt 46 14% 123 37% 42 13% 122 37% 333 100% Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 32 % af de yngste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 71 % og 67 % af de mellemste og ældste elever går eller cykler alene. Kun hhv. 6 % og 0 % af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 43 % af de yngste elever. Et ca. ligeligt antal på mellem 24 % og 33 % følges med en kammarat. Der ses en tydelig tendens til, at de ældre elever går og cykler mere alene og at de ældre elever ligeledes går og cykler mindre med deres forældre, se figur 3. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 37 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne over 4. klasse er dette tal over 60%. Samlet set har 52 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 5. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 164 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 12 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 65 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 23 % har angivet andre årsager. 13

Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Der ses en tendens til, at jo yngre eleverne er, jo flere går på fritidshjem og jo ældre eleverne er, jo flere tager direkte hjem efter skole. 14

Transport fra skole Der er 66 % af eleverne, der er gående fra skole, 25 % er på cykel/knallert, 16 % bliver kørt i bil og 7 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 77 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 29 91% 0 0% 0 0% 3 9% 32 100% 1. klasse 0 0 0 0 0 2. klasse 0 0 0 0 0 3. klasse 12 63% 2 11% 0 0% 5 26% 19 100% 4. klasse 6 30% 4 20% 7 35% 3 15% 20 100% 5. klasse 8 50% 4 25% 1 6% 3 19% 16 100% 6. klasse 2 22% 6 67% 1 11% 0 0% 9 100% 7. klasse 4 31% 8 62% 0 0% 1 8% 13 100% 8. klasse 0 0% 7 54% 0 0% 6 46% 13 100% 9. klasse 5 83% 1 17% 0 0% 0 0% 6 100% I alt 66 52% 32 25% 9 7% 21 16% 128 100% Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 24 % af de ældste elever går eller cykler alene, hvorimod både 40 % af de yngste og mellemste elever går eller cykler alene. Kun 9 % af de yngste elever følges med deres forældre, mens ingen af de ældre elever gør det. Hhv. 51 % og 60 % af de yngste og mellemste elever følges med en kammerat, hvor hele 76 % af de ældste elever gør det, se figur 8. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 38 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i 4.-6. klasse er dette tal kun 27 % og for eleverne i 7.-9. klasse er det hele 71 %. Samlet set har 40 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 9. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 25 20 15 10 5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 30 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har ingen angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 77 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 23 % har angivet andre årsager. 18

Transport til hjemmet På turen hjem kører 38% på cykel/knallert og 28% bliver kørt i bil. 18% kører med bus/tog, mens 16 % går, se tabel 4 og figur 11. Således er 54 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 8 18% 3 7% 3 7% 30 68% 44 100% 1.klasse 0 0 0 0 0 2.klasse 0 0 0 0 0 3.klasse 5 10% 14 27% 15 29% 17 33% 51 100% 4.klasse 6 13% 21 46% 8 17% 11 24% 46 100% 5.klasse 10 21% 13 28% 8 17% 16 34% 47 100% 6.klasse 5 12% 23 55% 7 17% 7 17% 42 100% 7.klasse 5 13% 21 55% 6 16% 6 16% 38 100% 8.klasse 9 20% 23 52% 6 14% 6 14% 44 100% 9.klasse 5 24% 8 38% 7 33% 1 5% 21 100% I alt 53 16% 126 38% 60 18% 94 28% 333 100% Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 76 % af de mellemste elever går eller cykler alene, hvorimod hhv. 63 % og 68 % af de yngste og ældste elever går eller cykler alene. Ingen af de mellemste og ældste elever følges med deres forældre, hvor det er 17 % af de yngste elever. 20 % af de yngste elever følges med en kammarat og hhv. 24 % og 32 % af de mellemste og ældste elever følges med en kammarat. Der ses en tendens til, at de ældre elever følges mere med kammarater end de yngste elever, se figur 12. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 34% af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt højere på 47% og for de ældste er det helt oppe på 63% som godt kunne skifte transportmiddel. Samlet set har 45 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 13. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 14. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 154 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 12 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 69 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 18 % har angivet andre årsager. 22

Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 89% af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt. Der er flest som har lys på i de mellemste klasser og færrest i de yngste klasser, se figur 15. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper De yngste elever benytter hjelm på samtlige ture, mens det samme kun er gældende for 85 % af de mellemstes ture. Der er kun 34% i de ældste klasser der benytter cykelhjelm. Således er der en tendens til, at der bruges hjelm på en lavere andel af turene, jo ældre eleverne er. Samlet set benytter eleverne hjelm på 65 % af turene, se figur 16. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

I 0.-3. klasse benyttes der refleksvest på 29 % af turene. I 4.-6. klasse er dette tal 21 % og i 7.-9. klasse er det 17 %. Der er således en tendens til at anvendelsen af refleksvest falder jo ældre eleverne bliver, se figur 17 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 174, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt 74 1 0 0 1 172 5 2 10 17 173 10 1 14 25 174 20 1 27 48 Ved ikke/ Ikke svaret 6 5 9 20 I alt 42 9 60 111 Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Bording Skole er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Antal elever Bording Skole Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 46 14% 396 13% På cykel/knallert 123 37% 1575 51% I bus/tog 42 13% 268 9% I bil 122 37% 875 28% Transportmiddel fra skole Gående 205 62% 659 49% På cykel/knallert 47 14% 450 33% I bus/tog 38 11% 49 4% I bil 43 13% 186 14% Transportmiddel til hjemmet Gående 53 16% 503 16% På cykel/knallert 126 38% 1589 51% I bus/tog 60 18% 297 10% I bil 94 28% 725 23% Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 249 89% 3262 90% Cykel/knallert, brug af hjelm 183 65% 2310 64% Cykel/knallert, brug af refleksvest 56 20% 726 20% I bus, mulighed for at gå eller cykle 51 46% 341 56% I bil, mulighed for at gå eller cykle 116 49% 1082 61% Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

UTRYGGE LOKALITETER VED BORDING SKOLE På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Bording Skole, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Bording Skole 27

I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Roskildevej/Søndergade K 1 6 1 4 1 0 1 0 0 14 Bredgade / Søndergade K 2 0 0 1 0 0 0 3 1 7 Bredgade/Sportsvej K 1 6 0 0 0 0 0 0 0 7 Klochsvej/Bakken K 1 4 0 0 1 0 0 0 0 6 Skyggevej S 4 2 0 0 0 0 0 0 0 6 Klochsvej S 2 2 0 0 0 0 0 2 0 6 Solsortevej/Borgergade K 1 3 0 0 0 0 0 1 0 5 Herningvej/Bordingvej K 2 3 0 0 0 0 0 0 0 5 Bredgade/Drosselvej K 1 3 0 0 0 0 0 0 1 5 Skyggevej S 4 1 0 0 0 0 0 0 0 5 Klochsvej S 2 1 0 0 0 0 0 2 0 5 Klochsvej S 1 2 0 0 0 0 0 2 0 5 Klochsvej/Præstegårdsvej K 1 0 0 0 0 1 0 2 0 4 Bredgade/Østervang K 0 2 1 0 0 0 1 0 0 4 Klochsvej S 1 2 0 0 0 0 0 1 0 4 Søndergade S 2 2 0 0 0 0 0 0 0 4 Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Bording Skole. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Bording Skole mandag den 28. oktober 2013 kl. 15.00 16.00. Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

Solsortevej / Borgergade Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 5 elever pga. høj hastighed og andet. Skolen påpeger, at cyklisterne ikke stopper op, når de skal fra Svalegangen over mod stien ved skolen. Dette skaber farlige situationer i forhold til den øvrige trafik med busser og biler. Beskrivelse af kryds: Krydset Solsortevej / Borgergade er et tidligere F kryds, der er ombygget til et T kryds. Der er lukket for adgang til Solsortevej for bilister, men cyklister kan fortsat benytte vejen som adgangsvej til skolen. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset. Det foreslås, at skolen sætter øget fokus på, at cyklisterne skal passe på ved krydsning af Borgergade. Krydset Solsortevej / Borgergade set mod vest. Krydset Solsortevej / Borgergade set mod nord. 29

Roskildevej / Søndergade Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 14 elever pga. høj hastighed, mange biler, mange lastbiler, farligt kryds, bilerne holder ikke tilbage og ingen cykelsti. Beskrivelse af kryds: Krydset Roskildevej / Søndergade er et større F-kryds etableret med hævet flade i rød asfalt. Der er fodgængerfelt på begge sider af krydset på Søndergade. Fodgængerfeltet er markeret med tavle for fodgængerfelt. Der er fortov i begge sider af Roskildevej og Søndergade. Afmærkningen i krydset er meget tydelig. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset. Skolen vurderer, at forholdene for de lette trafikanter er gode bl.a. med hjælp fra skolepatruljen. Krydset Roskildevej / Søndergade set mod syd. Krydset Roskildevej / Solsortevej set mod nord. 30

Bredgade / Søndergade og Klochsvej / Bakken Problem: Krydset Bredgade / Søndergade er udpeget som utrygt af 7 elever pga. høj hastighed, farligt kryds, svært sted at krydse vejen og andet. Krydset Klochsvej / Bakken er udpeget som utrygt af 6 elever pga. høj hastighed, mange biler og bilerne holder ikke tilbage. Beskrivelse af kryds: Krydset Bredgade / Søndergade og Klochsvej / Bakken er to T- kryds beliggende med en indbyrdes afstand på ca. 40 m. Imellem krydsene er der en jernbaneoverskæring. Der er fortov på begge sider af Klochsvej. Klochsvej munder ud i Bredgade, der er skiltet med zonetavle 30 km/t. Løsningsforslag: Det foreslås at ændre på krydsudformningen, så der skabes ubetinget vigepligt fra Bredgade syd. Vejforløbet fra Søndergade skal dermed fortsætte over i Klochsvej i en kurve. Herved fjernes et konfliktpunkt for cyklisterne fra Søndergade, idet de så skal fortsætte rundt i kurven. Det er vigtigt, at Bredgade tilsluttes vinkelret på Søndergade. Forslaget skal undersøges nærmere, inden der tages endelig stilling til valg af forbedringsforslag. Klochsvej set mod syd. Klochsvej set mod syd. 31

Bredgade / Sportsvej Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 7 elever pga. høj hastighed og mange biler. Beskrivelse af kryds: Krydset Bredgade / Sportsvej er et mindre F kryds. Krydset ligger i en 30 km/t zone. Der er anlagt bump på hver side af krydset. Løsningsforslag: Utrygheden i krydset kan evt. skyldes længdeparkeringen nord for krydset. Da hastigheden på vejen er lav, foreslås der ingen ændringer af krydset. Krydset Bredgade / Sportsvej set mod syd. Krydset Bredgade / Sportsvej set mod nord. 32

Kommentarer fra Bording Skole Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Bording Skole. 33

Vejen Kommune 34