HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Transkript

1 Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Tibberup Skole

2 HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010 Revision 5 Udarbejdet af MTM/JKD Kontrolleret af HHU Godkendt af HHU Ref Rambøll Danmark Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Om skolevejsanalysen Flere besvarelser pr. elev Analysens struktur 2 3. Generelle resultater for folkeskolerne i Helsingør Kommune Besvarelsesprocent i alt Besvarelser fordelt på klassetrin Transportmiddelvalg Elevernes brug af cykelhjelm Ifølge med en voksen Begrundelser for kørsel til skole Efter skoletid 8 4. Skole- og fritidsruter Utrygge steder De mest utrygge lokaliteter Besvarelser fra de enkelte folkeskoler Tibberup Skole Valg af transportmiddel Elevernes brug af cykelhjelm Elevernes følgeskab med en voksen til skole Elevernes begrundelser for, at de bliver kørt i bil til skole Elevernes mål efter skoletid Elevernes ruter til skole Utrygge steder i skoledistriktet 17

4 SKOLEVEJSANALYSE INDLEDNING Helsingør Kommune har i perioden 6. maj 2010 til 24. juni 2010 gennemført en skolevejsanalyse for alle kommunens folkeskoler. Desuden fik kommunens privatskoler samt ungdomsuddannelserne tilbudt at deltage. Privatskolerne sagde nej tak til at deltage pga. tidsmangel, mens ungdomsuddannelserne sagde ja tak og sendte elektronisk et link til deres elever. Formålet med skolevejsanalysen: At lokalisere de steder skoleelever oplever som særligt farlige eller utrygge i trafikken herunder hvor mange der oplever denne utryghed At lokalisere de ruter skoleeleverne anvender til skole og fritidsaktiviteter At kvantificere skoleelevernes transportmåde til skole og fritidsaktiviteter. 2. OM SKOLEVEJSANALYSEN Undersøgelsen er forgået som en spørgeskemaundersøgelse på Internettet. Informationen til skolerne er foregået via Børn og Ungeforvaltningen. Skolen fik tilsendt en række breve, som dels var information til lærerne og dels information til forældrene. I brevene var indsat et link til undersøgelsen på Internettet, som eleverne skulle gå ind på for at besvare undersøgelsen. Undersøgelsen omfattede ca elever på kommunens 16 deltagende folkeskoler. Fra hver skole var alle elever fra børnehaveklasse til 8. klasse inviteret til at deltage. Eleverne fra klasse deltog i skolevejsanalysen på skolen med hjælp fra lærerne, mens elever fra børnehaveklassen til 3. klasse fik sendt informationsbreve og vejledninger omkring undersøgelsen via skolens "Forældre-intra" til forældrene og deltog i undersøgelsen hjemme med hjælp fra forældrene. Eleverne fra ungdomsuddannelserne havde, som tidligere nævnt, også mulighed for at deltage. I analysen blev eleverne spurgt om følgende parametre: Navn Adresse Køn Skole Klassetrin Elevens primære transportmiddel til skole om sommeren o Eleverne i klasse blev spurgt, om de fulgtes med en voksen, hvis de gik eller cyklede til skole o Brug af cykelhjelm blandt dem som cyklede o Begrundelse for at blive kørt i bil til skole, hvis de blev kørt i bil Primære transportmiddel til skole om vinteren o Eleverne i klasse blev spurgt, om de fulgtes med en voksen, hvis de gik eller cyklede til skole o Brug af cykelhjelm blandt dem som cyklede o Begrundelse for at blive kørt i bil til skole, hvis de blev kørt i bil Hvor de tager hen efter skole denne dag (hjem, bliver på skolens område eller et andet sted) Eleverne blev desuden bedt om at indtegne følgende på kort:

5 SKOLEVEJSANALYSE rute til skole rute efter skole til hjem eller fritidsaktivitet utrygge steder i trafikken 2.1 Flere besvarelser pr. elev Der er registreret elever, som har svaret mere end én gang. For at få den rette besvarelsesprocent er det nødvendigt at fjerne de overflødige svar. For ikke at slette nogle punkter, som elever har sat, er de ekstra besvarelser identificeret på navn, klasse og skole. Alle besvarelserne fra én person er herefter lagt sammen. De elever som har svaret flere gange, men har stavet deres navn lidt anderledes fra gang til gang vil ikke blive opdaget i ovenstående test. Dataene er desuden nedskrevet, således at besvarelsesprocenten ikke kan overstige 10 for den enkelte klasse. 2.2 Analysens struktur I det følgende er resultaterne af de indsamlede data gengivet først for kommunen som helhed, derefter delt op på de enkelte skoler, hvor mere end 25% af eleverne har deltaget i undersøgelsen. For de deltagende skoler med en besvarelsesprocent over 25 er ruterne til skole for gående elever, cyklende elever og elever på knallert samt de steder, hvor eleverne føler sig utrygge, vist på kort over skolens nærområde. 30 elever fra ungdomsuddannelserne har deltaget i analysen. Disse svar er ikke indeholdt i kapitel 3 omkring de generelle resultater, men er bearbejdet separat. På de enkelte skoler har der været stor forskel på besvarelsesprocenterne på de forskellige klassetrin. På nogle skoler kan det derfor være svært at uddrage entydige konklusioner på baggrund af materialet. Dette er bemærket på de skoler, hvor det er vurderet relevant.

6 SKOLEVEJSANALYSE GENERELLE RESULTATER FOR FOLKESKOLERNE I HEL- SINGØR KOMMUNE 3.1 Besvarelsesprocent i alt Der er i alt afgivet besvarelser fra eleverne i 0. til 8. klasse på 16 skoler, hvilket giver en samlet besvarelsesprocent på 25% for de deltagende skoler. Sammenlignet med skolevejsanalyser i andre kommuner ligger besvarelsesprocenten i den lave ende. Alle besvarelserne fra folkeskoleeleverne er behandlet samlet i dette kapitel. 3.2 Besvarelser fordelt på klassetrin På nedenstående figur er antallet af besvarelser sammenlignet med elevantallet opdelt på klassetrin. Elevantallet varierer på de forskellige klassetrin, men ligger mellem 109 og 307, når antallet på de deltagende skoler summeres. Besvarelser fordelt på klassetrin 45% 42% 4 35% 35% 3 25% 24% 26% 28% 23% 16% 18% 15% 15% 5% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl Besvarelsesprocent Besvarelsesprocent fordelt på klasser Af figuren fremgår det, at de højeste svarprocenter findes for klasse. Den bedste besvarelsesprocent findes med 42% i 5. klassetrin. De laveste svarprocenter findes fra 1. til 3. klasse, hvor kun ca. hver 6. elev har svaret. Dette hænger sammen med at de yngste elever deltog i undersøgelsen hjemme med hjælp fra forældre, mens eleverne fra klasse deltog på skolen med hjælp fra lærerne Transportmiddelvalg I undersøgelsen blev eleverne spurgt om, hvordan de plejede at komme til skole om sommeren og om vinteren.

7 SKOLEVEJSANALYSE Bus; 3% Andet; 2% Bus; 7% Andet; 2% Bil; 7% Knallert; 1% Gang; 22% Gang; 33% Bil; 27% Cykel; 66% Knallert; 1% Cykel; 31% Elevernes primære transportmiddelvalg til skole om sommeren Elevernes primære transportmiddelvalg til skole om vinteren 66% af eleverne har svaret, at de plejer at cykle til skole om sommeren, mens 22% har svaret, at de plejer at gå til skole om sommeren. Kun 7 % af eleverne har svaret, at de plejer at blive kørt i bil til skole om sommeren. Om vinteren er billedet et andet. Gang og cykel er stadig det primære transportmiddel for mange elever. 33% af eleverne har svaret, at de plejer at gå til skole om vinteren og 31% af eleverne har svaret, at de plejer at cykle til skole om vinteren. 27% af eleverne har svaret, at de plejer at blive kørt i bil til skole, mens 7% har svaret, at de plejer at tage bussen. Sommer: Transportmiddel fordelt på klassetrin 8 77% 7 65% 68% 67% 69% 6 57% 59% 58% % 19% 18% 26% 14% 24% 21% 15% 24% 23% 24% 6% 4% 4% 4% 2% 4% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl Gang Cykel Knallert Bil Bus Andet Sommer: Fordelingen af transportmiddelvalg pr. klassetrin

8 SKOLEVEJSANALYSE Vinter: Transportmiddel fordelt på klassetrin 6 51% 5 45% 41% 4 36% 37% 36% 3 21% 21% 32% 28% 28% 27% 24% 31% 25% 14% 8% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl Gang Cykel Knallert Bil Bus Andet Vinter: Fordelingen af transportmiddelvalg pr. klassetrin Transportmiddel fordelt på klassetrin viser, at cyklen er det primære transportmiddelvalg for alle årgange om sommeren, hvor mellem 5 og 77% af eleverne på en årgang har svaret, at de plejer at cykle, færrest dog fra 0. til 2. klasse samt i 8. klasse. Andelen af elever der cykler til skole, falder fra sommer til vinter, mens andelen af elever der går eller bliver kørt stiger. Fra 0. til 2. klasse har mellem 14% og svaret, at de plejer at blive kørt til skole om sommeren, mens tallet stiger til mellem 41% og 51% om vinteren Elevernes brug af cykelhjelm Om sommeren plejer elever at cykle til skole og 55% af disse har svaret, at de altid anvender cykelhjelm. Om vinteren plejer 486 elever at cykle til skole og 53% af disse har svaret, at de altid anvender cykelhjelm.

9 SKOLEVEJSANALYSE Sommer: Cyklisternes brug af cykelhjelm % 87% 92% 91% % 59% 64% 72% % 37% 3 2% 1% 3% 14% 13% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl Altid Ofte Nogle gange Aldrig Sommer: Andel af elever som anvender cykel til skole fordelt på klassetrin og hvor ofte de anvender cykelhjelm 11% 19% Vinter: Cyklisternes brug af cykelhjelm % 87% 84% 89% % 64% 65% 64% % 3 4% 3% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl Altid Ofte Nogle gange Aldrig Vinter: Andel af elever som anvender cykel til skole fordelt på klassetrin og hvor ofte de anvender cykelhjelm Der er flest, som bruger cykelhjelm i 0. til 3. klasse, hvor mellem 84% og 98% har svaret, at de altid bruger cykelhjelm størst andel om sommeren hvor også antallet af cyklister er højest. Andelen falder dog betydeligt i de ældste klasser, kun 14 % af 7. klasserne har svaret, at de altid anvender cykelhjelm og ca. 2 ud af 3 aldrig anvender cykelhjelm Ifølge med en voksen Eleverne i børnehaveklassen til 5. klasse blev desuden spurgt, om de fulgtes med en voksen, hvis de gik eller cyklede til skole. 14%

10 SKOLEVEJSANALYSE Sommer: Cyklister og fodgængeres følgeskab med voksne fordelt på klassetrin % % 6 57% % 6% 2% 43% 37% 33% 16% 17% 29% 18% 16% 19% 9% 6% 7% 4% 22% 2% 4% 14% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl Altid Ofte Nogle gange Aldrig Sommer: Cyklende og gående elever i børnehaveklassen til 5. kl., som er ifølge med en voksen, fordelt på klassetrin Vinter: Cyklister og fodgængeres følgeskab med voksne fordelt på klassetrin % 78% 7 66% % 46% 39% 28% 23% 23% 21% 21% 18% 16% 13% 9% 8% 6% 5% 5% 4% 5% 3% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl Altid Ofte Nogle gange Aldrig Vinter: Cyklende og gående elever i børnehaveklassen til 5. kl., som er ifølge med en voksen, fordelt på klassetrin. 852 elever fra 0. til 5. klasse har svaret, at de går eller cykler til skole om sommeren. Af disse er 24% altid i følgeskab med en voksen, 9% følges ofte, følges nogle gange og 47% følges aldrig med en voksen. 596 elever fra 0. til 5. klasse har svaret, at de går eller cykler til skole om vinteren. Af disse er 21% altid i følgeskab med en voksen, følges ofte, følges nogle gange og 49% følges aldrig med en voksen. Fordelt på klassetrin er det tydeligt at andelen af elever, der følges til skole, er størst for de yngste elever og faldende med alderen. Gruppen omfatter børn op til ca. 11 år, som anses for at væ-

11 SKOLEVEJSANALYSE re den alder, hvor børn kan overskue mere komplekse situationer og begynde at færdes sikkert alene i trafikken. 3.3 Begrundelser for kørsel til skole I alt har 115 elever svaret, at deres primære transportmiddel til skole om sommeren er bil, og 429 elever har svaret, at deres primære transportmiddel om vinteren er bil. Disse elever blev spurgt om, hvorfor de bliver kørt. Der var mulighed for at afkrydse mere end én begrundelse, hvorfor der er angivet 184 begrundelser om sommeren og 527 begrundelser om vinteren. Begrundelser for at blive kørt til skole 45% 4 42% 42% 39% 35% 3 28% 27% 25% 23% 21% 15% 15% 9% 5% 11% 5% Må ikke gå eller cykle Der er for langt Turen er for farlig Mine forældre kører lige forbi Det er hurtigst Sommer Elevernes begrundelser for, hvorfor de bliver kørt til skole (Der var mulighed for at afkrydse mere end én begrundelse) De primære begrundelser for at blive kørt til skole er, at forældrene kører lige forbi, eller at turen er for farlig. Andet Vinter 3.4 Efter skoletid Eleverne blev bedt om at angive hvor de på undersøgelsesdagen tog hen efter skoletid. 35% af eleverne svarede, at de efter skoletid tog direkte hjem, 27% svarede, at de blev på skolens område, mens 38% tog et andet sted hen. Hjem 38% 35% Bliver på skolens område Andet 27% Elevernes mål efter skoletid på undersøgelsesdagen.

12 SKOLEVEJSANALYSE Fordelt på klassetrin er det primært eleverne i 0. til 2. klasse, der bliver på skolens område efter endt skoledag. Dette gælder for mellem 57% og 65% af eleverne % af 0.-2.klasses eleverne har svaret, at de tager et andet sted hen efter skole. Det kan bl.a. være til en SFO, som ikke ligger på skolen område. Over halvdelen af eleverne fra 6. til 8. klasse tager hjem, mens eleverne fra 3. til 5. klasse ofte tager et andet sted hen. At 58% af 3. klasserne tager et andet sted hen kan hænge sammen med, at de fra 1. maj flytter fra SFO til klub. Besvarelser fordelt på klassetrin % 57% 63% 58% 54% 59% 56% 5 46% 41% 44% 49% 43% 43% 4 32% 32% 3 27% 21% 22% 15% 11% 15% 14% 13% 7% 4% 8% 2% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl Hjem Bliver på skolens område Andet Elevernes mål efter skoletid på undersøgelsesdagen fordelt på klassetrin

13 SKOLEVEJSANALYSE SKOLE- OG FRITIDSRUTER Som en del af skolevejsanalysen blev eleverne bedt om at indtegne deres rute mellem hjem og skole samt hvor de tager hen efter skole denne dag. I alt er der angivet ruter til skole eller fritidsmål, heraf er af ruterne foretaget med gang, cykel eller knallert. Grundlaget for kortlægningen af ruterne er kortgrundlag over kommunens veje og stier i GIS (geografisk informationssystem). Derfor kan det forekomme, at mindre trampestier eller lignende, som ikke er indeholdt i kortgrundlaget, ikke indgår på kortene som ruter. Ruterne til skole er vist for skolernes nærområder under gennemgangen af besvarelserne fra de enkelte skoler. De indtegnede ruter er lagt sammen for de deltagende skoler og uddannelsesinstitutioner, således at summen af elever på en vej, kan være elever fra flere forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner. 5. UTRYGGE STEDER Eleverne har i undersøgelsen angivet de strækninger og punkter i vej- og stinettet som de finder utrygge. De utrygge steder er ligeledes vist for skolernes nærområde under gennemgangen af besvarelserne for de enkelte skoler. For at kunne sætte fokus på de lokaliteter som flest elever har udpeget som utrygge, er de utrygge lokaliteter gradueret i farve og størrelse efter hvor mange elever, der har udpeget dem som utrygge. De utrygge steder er lagt sammen for de deltagende skoler, således at summen af angivelser fra elever på en lokalitet kan være angivet af elever fra flere forskellige skoler. 5.1 De mest utrygge lokaliteter De hyppigst udpegede utrygge lokaliteter i kommunen er nedenfor listet i prioriteret rækkefølge. Af tabellen fremgår antallet af elever, som har udpeget den enkelte lokalitet som utryg samt begrundelser for den angivne utryghed. De hyppigst udpegede lokaliteter afspejler i vid udstrækning svarprocenterne for de enkelte skoler.

14 SKOLEVEJSANALYSE lokalitet Antal elever Bilerne holder ikke tilbage Der er mange biler Det er svært at få øje på de andre trafikanter Begrundelse for utryghed Det er svært at krydse vejen Der er ingen fortov eller cykelsti Der er ingen lys på vejen / stien Bilerne kører meget stærkt Sauntevej, Hornbæk Stokholmsvej, Espergærde Harreshøjvej, Tikøb Sauntevej - Johannes Ewalds Vej, Hornbæk Fodgængerovergang på Kofod Anchers Vej syd for Hovgårdsvej, Esper- gærde Gefionsvej Odinsvej, Helsingør Hornbækvej - Kofod Anchers Vej, Espergærde Ny Strandvej Bakkegårdsvej Espergærde Drachmannsvej, Hornbæk Stokholmsvej Søbækvej, Espergærde Stokholmsvej Skrænten, Espergærde Kongevejen- Rønnebær Allé, Helsingør De hyppigst udpegede utrygge lokaliteter i kommunen. Andet

15 SKOLEVEJSANALYSE BESVARELSER FRA DE ENKELTE FOLKESKOLER Besvarelserne fra skolevejsanalysen er gennemgået for hver af de deltagende folkeskoler, der havde en besvarelsesprocent på 25 eller mere. Besvarelserne tager udgangspunkt i: Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Udpegede ruter til skole for gående, cyklister og knallertkørere Udpegede utrygge lokaliteter Ved hver skole er der vist et udsnit med ruter til skole og utrygge lokaliteter for skolens nærområde (bestemt ud fra skoledistrikt). Udsnittene viser ikke kun besvarelser fra den enkelte skole, men for samtlige elever, der har deltaget i undersøgelsen. Der er desuden vedlagt 5 kort i A3 format: De lette trafikanters rute til skole De lette trafikanters rute fra skole til fritidsaktivitet De lette trafikanters rute fra skole/fritidsaktivitet til hjem De lette trafikanters rute til skole, til fritidsaktivitet og hjem Utrygge steder udpeget af alle skoleelever

16 SKOLEVEJSANALYSE TIBBERUP SKOLE Der er 469 elever på Tibberup Skole i 0. til 8. klasse. 178 af disse elever har deltaget i skolevejsanalysen. Samlet er besvarelsesprocenten 38%. På 4., 5. og 7. klassetrin har flertallet svaret, mens svarprocenten er meget lav for 6. og 8. klassetrin. Det skal gøres opmærksom på, at det kan medføre en skævvridning af tallene, som skal tages i betragtning ved analyse af de efterfølgende figurer. Besvarelser fordelt på klassetrin 0,9 89% 86% 0,8 79% 0,7 0,6 0,5 0,4 42% 35% 38% 0,3 0,2 24% 16% 22% 18% 19% 15% 26% 28% 23% 25% 0, kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl I alt 7% 1% Hele skolevejsanalysen Tibberupskole Besvarelsesprocent pr. klasse for kommunen som helhed og Tibberup Skole. 7.1 Valg af transportmiddel På nedenstående figurer er vist fordelingen af elevernes primære transportmiddel til skole henholdsvis sommer og vinter. Sommer: Transportmiddel Tibberup Skole % 82% 10 88% 91% 10 83% 10 86% 8 75% % 11% 9% 12% 9% 13% 2% 2% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl i alt Gang Cykel Knallert Bil Bus Sommer: Fordelingen af transportmiddelvalg for Tibberup Skole.

17 SKOLEVEJSANALYSE Vinter: Transportmiddel Tibberup Skole % 6 56% % 45% 9% 36% 38% 25% 33% 39% 22% 42% 3 27% 33% 38% 39% 28% 26% 24% 21% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl i alt Gang Cykel Knallert Bil Bus Andet Vinter: Fordelingen af transportmiddelvalg for Tibberup Skole. 7.2 Elevernes brug af cykelhjelm På nedenstående figurer er andelen af cyklende elever angivet i forhold til hvor ofte de anvender cykelhjelm på vej til skole. Sommer: Cyklisternes brug af cykelhjelm Tibberup Skole % 7 67% 67% 67% 67% 6 53% % 3 11% 11% 17% 8% 8% 3% 26% 15% 12% 8% 9% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl I alt Altid Ofte Nogle gange Aldrig Sommer: Andel af elever som anvender cykel til skole, fordelt efter klassetrin og hvor ofte de anvender cykelhjelm.

18 SKOLEVEJSANALYSE Vinter: Cyklisternes brug af cykelhjelm Tibberup Skole % 7 63% 63% 6 55% % 6% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl 6. kl 7. kl 8. kl I alt Altid Ofte Nogle gange Aldrig Vinter: Andel af elever som anvender cykel til skole, fordelt efter klassetrin og hvor ofte de anvender cykelhjelm. 11% 8% 21% 7% 23% 7.3 Elevernes følgeskab med en voksen til skole Gående og cyklende elever fra 0. til 5. klasse blev spurgt om, hvor ofte de fulgtes med en voksen. Nedenstående figurer viser resultatet. Sommer: Cyklister og fodgængeres følgeskab med voksne Tibberup Skole 9 88% 8 75% 76% % 5 44% % 22% 11% 25% 11% 22% 2% 3% 9% 14% 6% 19% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl I alt Altid Ofte Nogle gange Aldrig Sommer: Andel af elever som gik eller cyklede til skole fordelt efter hvor ofte de fulgtes med en voksen.

19 SKOLEVEJSANALYSE Vinter: Cyklister og fodgængeres følgeskab med voksne Tibberup Skole % 83% % 64% % 4 33% 3 17% 3% 16% 9% 4% 16% 13% 8% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5.kl I alt Altid Ofte Nogle gange Aldrig Vinter: Andel af elever som gik eller cyklede til skole fordelt efter hvor ofte de fulgtes med en voksen. 7.4 Elevernes begrundelser for, at de bliver kørt i bil til skole De elever der blev kørt til skole i bil, blev bedt om at angive en eller flere begrundelser herfor. Nedenstående figur viser svarene. Tibberup Skole: Begrundelser for at blive kørt til skole 8 75% % 23% 25% 19% 28% 17% 4% Må ikke gå eller cykle Der er for langt Turen er for farlig Mine forældre kører lige forbi Det er hurtigst Sommer Andet Vinter Elevernes begrundelser for at blive kørt til skole. 7.5 Elevernes mål efter skoletid Nedenstående figur viser hvor eleverne angav de skulle hen efter skoletid, den dag de besvarede skolevejsanalysen.

20 SKOLEVEJSANALYSE Tipperup Skole: Besvarelser fordelt på klassetrin % % 64% 25% 75% 71% 29% 55% 45% 67% 33% 6 29% 51% 39% 11% 11% 11% 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl I alt Hjem Bliver på skolens område Andet Elevernes mål efter skoletid på undersøgelsesdagen. 7.6 Elevernes ruter til skole De ruter eleverne har udpeget som skoleruter i skolens nærområde er præsenteret på nedenstående figur. Ruter til skole for de lette trafikanter ved Tibberup Skole. 7.7 Utrygge steder i skoledistriktet De lokaliteter som eleverne har angivet som utrygge ved færdsel er vist for skolens nærområde på følgende figur.

21 SKOLEVEJSANALYSE Punkter og strækninger på vejnettet omkring Tibberup Skole, hvor eleverne føler sig utrygge. De lokaliteter inden for skoledistriktet, som er udpeget af flere end 5 elever, er listet i nedenstående tabel med begrundelser for hvorfor eleverne føler sig utrygge.

22 SKOLEVEJSANALYSE lokalitet Antal elever Bilerne holder ikke tilbage Der er mange biler Det er svært at få øje på de andre trafikanter Begrundelse for utryghed Det er svært at krydse vejen Der er ingen fortov eller cykelsti Der er ingen lys på vejen / stien Bilerne kører meget stærkt Fodgængerovergang på Kofod Anchers Vej syd for Hovgårdsvej Hornbækvej- Kofod Anchers Vej Kløvermarken- Stokholmsvej Fodgængerovergang på Kofod Anchers Vej nord for Ved Bækken Kofod Anchers Vej Stokholmsvej- Kildemosevej Kløvermarken Kofod Anchers Vej- Idrætsvej Kofod Anchers Vej- Mindevej Idrætsvej Hornbækvej De lokaliteter, som mere end 5 elever har udpeget som utrygge i skoledistriktet. Andet