Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt

Relaterede dokumenter
Klima, kold krig og iskerner

vores dynamiske klima

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Aarhus Universitet En rumstrategi for forskning og uddannelse. Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet

5. Indlandsisen smelter

menneskeskabte klimaændringer.

5. Indlandsisen smelter

Reception for Allan Reib ved formandsskiftet i NOVA. Toldkammeret i Helsingør 3. September 2013 Poul Henrik Jørgensen

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik. Naturvidenskaberne

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Danmark Finland Norge Sverige

Dorthe Dahl-Jensen inspirator og rollemodel

Iskerner et indblik i fortidens klimaforandringer

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Dagsorden Ad 1) Ændrede ledelsesformer på instituttet Ad 2) Hvordan går vi videre efter den praktiske fusion er gennemført

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Godkendelse af referat Emilies efternavn skal tilføjes i referatet, herefter blev det godkendt.

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

FORELÆSERE FOLKEUNIVERSITETETS KOMITESTYRELSE SKÆRUM MØLLEVEJ VEMB TLF MAIL:

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Naturvidenskab ved AU

Annette Dalsgaard. Ph.d. studerende, Aalborg Universitet Lektor, UC Lillebælt

Bilag 2.2. Oversigt over bevillinger til Det Naturvidenskabelige Fakultet fra FNU, FSS og FTP Ansøgningsfrister i 2013

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Fysisk aktivitet og træning som behandling ONSDAG DEN 28. NOVEMBER 2012

Perspektivering af NEC det perfekte setup? Orientering sport & natur

Opsamling - Møde i Uddannelsesudvalget den 9. januar 2014

Årskonference 2019: Psykisk arbejdsmiljø. Hvad er det vi (stadig) ikke forstår?

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

IRS Universitetsklinikker. 23. August 2016

595forskningspublikationer198ansatte

Institut for Regional Sundhedsforskning. Sundhedsfaglig Forskning og Uddannelse i Region Syddanmark NØGLETAL

Status oplysninger for ansøger til professorstilling i XX indenfor XX fagområde ved Institut for XX, Health, Aarhus Universitet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Vand og klima - fra problem til potentiale

Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

VIL DU HAVE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ REHABILITERING?

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Politik for frikøb til forskning

Internt stormøde: Strategi og budget

Fra Kunnskabsbasert Praksis til Kunnskapsbasert Forskning

KIA Post doc stilling, 3 år Differential expression of HLA class I A, B and C on stem cells and differentiated

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste år

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Københavns Universitet. Stærkere EU-engagement Bjørnholm, Thomas; Wegener, Henrik Caspar; Frandsen, Søren E. Published in: Jyllands-Posten

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Perspektiver i anvendelse af hydrologisk data assimilation (HydroCast)

One-Stop-Science-Shop

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

VIL DU HAVE FORSKELLIGE PERSPEKTIVER PÅ REHABILITERING?

Haslev Folkeuniversitet

METAL. Ismanden MAGASINET. Iskerneborebisse, opfinder, grønlandsfarer og metaller

Forskningsmiljøer på regionshospitaler, hvad skal der til?

Forskelle mellem Hovedfag

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Koncern HR, Sebastian Linhart 7. februar Statistikken beskriver udviklingen af fordelingen af mænd og kvinder, indenfor følgende områder.

Slutevaluering af KU s Stjerneprogram for Interdisciplinær Forskning (2016-puljen) Sagsbehandler Forskning & Innovation (FA F&I)

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

SIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

INFORMATIONSMØDE, KEMI

Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010 Redigeret af Hans Christian Gulløv, Caroline Paulsen og Birgit Rønne

1. Er jorden blevet varmere?

Transparens og ledelse en introduktion til udfordringer og dilemmaer i ligestillingen

AAU Talentplejeprogram 2017

Intro til Forskningsåret

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt

Forskningssamarbejde SDU og Region Syddanmark Forskning overalt i sundhedsvæsenet skal vi have det?

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

DET ETISKE RÅD. Dato: J.nr.: , AL.ER. Til Folketingets Udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Turisme på Aalborg Universitet Uddannelse og Forskning. Anette Therkelsen, Lektor, Institut for Kultur og Globale Studier

AARHUS UNIVERSITET. Referat af mødet den 10. marts 2009 i Forskningsudvalget. Aarhus Universitet

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF DE NÆSTE 100 ÅR?

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Naturvidenskab ved AU

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

OUH Svendborg sygehus. I FORSKNINGENS TEGN Status 2013

Retningslinjer og formelle krav for tildeling af udmærkelser pa eksamensbeviset

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

Det Frie Forskningsråd Kultur og Kommunikation

Klinisk Forskning set fra Gulvhøjde

Transkript:

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 169 Offentligt Vores mission er at bidrage til en øget forståelse af fortidens og nutidens varme klimaperioder ved at måle på iskerner og bruge modeller til at fortolke observationerne og forudsige iskappernes reaktion på klimaændringer. 1

I 2015 var vi 71 i vores team. Vi har 4 professorer,9 lektorer, 12 postdocs, 24 ph.d.- studerende, 11 specialestudereneog en administativog teknisk stab på 11 knyttet til vores center. Vi har en god kønsfordeling særlig for et fysikinstitut, hvor der ikke er så mange kvindelige forskere. Vi har en flad forskningsledelsesstruktur og alle er organiseret i mindre mere emneopdelte forsknings- og arbejdsgrupper. 2

Vi har omkring 50% internationale forskere og studerende i forskningsgruppen. Særlig på postdoc, ph.d. og speciale-niveauerne har vi mange internationale forskere. Ser vi på finansieringen bidrager Grundforskningsfonden (DG) til alle trin, men der er meget medfinansiering fra NBI og fra andre bevillinger. 3

Forskningsgruppener beskrevet gennem centerets 9 år. Periode 1 fra 2007-2012 og periode 2 fra 2012-2017. Bo Vinther leder denne forskningsgruppe og han leder desuden også en Sapere Aude-projekt RECAP og er NBIs leder af ERC Synergy-bevillingen Ice2Ice. 4

Jeg vil nævne nogle eksemplerpå vores forskning undervejs meget kort og gerne eksempler som viser at forskning nytter. Her er Grønlands klimakurve fra vores iskerner. Når man følger klimaet tilbage i tiden ser man adskillelige perioder der har været varmere end nu. Man ser også at der under istiden har været meget store og hurtige klimaskift. Hvad gør at klimaet kan skifte så pludseligt? Hvad sker der når det bliver varmere? 5

Da vi startede grundforskningscenteret i 2007 headhuntede vi Thomas Blunierfra BernsUniversitet til at starte og lede forskningsgruppen. Også her har vi været førende i at udvikle laser-baserede instrumenter til måling af metan og lattergas. 6

Tilhøjre kan I se hvorledes vi smelter en stang is på en varm plade. Smeltevandet bruges til isotop-og urenhedsmålinger mens luften bruges til online-målinger af drivhusgasser. 7

Vi har været med til at måle en iskerne fra Roosevelt Island ved Antarktis kyst sammen med forskere fra New Zealand, USA,Frankrig og Tyskland. 8

Centerets aerosol-(urenheder) og stratigrafigruppe ledes af Jørgen Peder Steffensen, Sune Olander Rasmussen, Anders Svensson og Paul Vallelonga. Anders Svensson fik en af første centerperiodes indlejringstillingerog er også studieleder for forskningsskolen for klimaskift. 10

De store klimaskift som vi ser i de grønlandske iskerner under istiden har typiskenvarighedpånogletusindeårogde hurtigeopvarmninger, der erpå op til16 o C, skerover 50-100 år. Selvom vi kun serdemiistidenerdetvigtigt at vide hvad der i klimasystemmet kan give så store interne klimaskift. 11

Christo Buizert er uddannet ph.d. fra vores Grundforskningscenter, og er fortsat som postdoc ved Oregon University i USA. I denne sammenligning melllemnordogsydbrugerhande højtopløste grønlandskeiskerner. 12

Iskappemodelleringsgruppener ledet af Christine Hvidberg og Dorthe Dahl-Jensen. I 2010-2015 har Dorthe haft en ERC-Advanced-bevilling WaterundertheIce, der har boostet gruppen meget. 13

Prognoser for fremtidige havvandstigninger er nok en af de prognoser,der er behæftet med den største usikkerhed. At kunne reducere usikkerheden vil virkelig gøre os bedre rustet til af forberede vores fremtid. Havvandsstigninger er ikke det samme overalt. Globen, som vi bruger til outreach, viser satellit-målingerne af observerede havniveau-ændringer. 14

Gruppen ledes af Peter Ditlevsen, Eigil Kaas og Markus Jokum. Vihar et stærkt samarbejde med DMI omkring modelleringen. 15

Joel Pedro er en Marie Curie-postdoc på centeret. Hans arbejde med at sammenligne palæo-data med oceanmodellering har ført til en øget forståelse af hvad der skaber de pludselige klimaskift i istiden. 16

Gennem samarbejde med Center for Geogenetik har vi støttet en postdoc/ lektor Martin Sikora, der nok vil fortsættei en indlejringsstilling ved Center for Geogenetik. Vi har også en fælles ph.d.-studerende FillipoBottamed Carsten Rahbeks Center for Makroøkologi, Evolution og Klima. 17

Det er en særlig styrke vi har at vi også kan stå for logistikken af de store projekter. 18

Vores bor er blevet kopieret af mange nationer (USA, New Zealand, Australien, Japan). 19

I centeretssidste år har vi meget fokus på at den næste generation skal være PI s (forskningsledere) på forskningsbevillinger. I programmet har vi en session for jer med vores postdocs. Eliza Cook vil indlede. 20

Der har i centeretsperiode været meget fokus på at der skal være en høj andel af ph.d.-studerende og Københavns Universitet har i gennesnitmedfinansieret vores ph.d.-studerende med 33%. 21

Vi prøver at være meget aktive på studiets første undervisningsår. Derer få studenter der begynder på klima/geofysik-linien. Vi skal inspirerer dem. 22

Gennem centeretslevetid har vi opnået stor international status. En stor forskningsgruppe skal skaffe mange penge. Afde 60 ansatte i gruppen har vi faste stillinger til 8 VIP (professorer og lektorer) og 4 administrative og tekniske medarbejdere. 80% er på løse midler. 23

Vores forskere går til udlandetsom forskere, til DMI og GEUS, og til industrien, f.eks. Mærsk. Vi ser nu nogle af vores første postdocsvende hjem. Deres fremtid er stadig usikker. 24

Atvores forskning har stor international anerkendelse ses helt klart af antallet af highlycitedforskere i gruppen. Thompson tager top 1% af forskernes citationer og kalder dem highly cited. Der er 148 indenfor geoscience. 25

26