Vejledning om straflempelse for karteller

Relaterede dokumenter
Vejledning om straflempelse for karteller

Vejledning om straflempelse for karteller

Vejledning om straflempelse

Strafferetlige aspekter af den nye konkurrencelov

Besvarelse af spørgsmål 1 (L 63) stillet af Erhvervsudvalget den 12. november 2004.

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

ÆNDRING AF KONKURRENCELOVEN - INDFØRELSE AF FÆNGSELSSTRAF. Ved partner Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg og advokat Mark Gall

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Indførelse af et straflempelsesprogram Mulighed for at besigtige lommer og tasker under en kontrolundersøgelse

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

OVERHOLDER DIN VIRKSOMHED KONKURRENCE- REGLERNE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål

ANSØGNING OM STRAFLEMPELSE DEL I

DOM. Retten i Hillerød. Udskrift af dombogen. 1. (a) Hansen og Graversen Murermestre A/S

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Lely-sagen. KAN s kendelse af 30. september 2015 og den strafferetlige afslutning.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

I medfør af 130 i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2007, fastsættes: Avocat/Advocaat/Rechtsanwalt

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Bruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 111 Offentligt. Rapport fra udvalget om styrkelse af konkurrencelovgivningen

Forslag. Lov om ændring af konkurrenceloven og straffeloven

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

7. Internationale tabeller

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. marts 2016 (OR. en)

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 14. september 2012.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Statistik om udlandspensionister 2011

Tak for invitationen til teknisk gennemgang af forslaget til ændring af konkurrenceloven.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. adr.

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Statistik om udlandspensionister 2013

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0524 Offentligt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

Emne Hjemmel Tyskland Storbritannien Nederlandene Finland Norge Sverige Danmark. Udnyttet delvist. Udnyttet fuldt ud.

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til danske statsborgere, der anvender retten til fri bevægelighed efter EF-traktaten

UDSKRIFf ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Vejledning om legitimation

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

(6) Kommissionen videregav de modtagne meddelelser til de øvrige medlemsstater senest den 15. marts 2017.

1064 der Beilagen XXII. GP - Beschluss NR - Schlussakte Dänisch (Normativer Teil) 1 von 9 SLUTAKT. AF/CE/CH/FRAUDE/da 1

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Ulovligt arbejde, jf. udlændingelovens 59, stk. 2 (arbejdstager) og 59, stk. 4 (arbejdsgiver) Indholdsfortegnelse

DK_faa_momsen_100_210.qxp :54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

under henvisning til protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, særlig artikel 12,

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Notat om tilvalg af Rom III-forordningen

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Analyse 19. marts 2014

Dansk Forening for konkurrenceret

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

ER DU OFFER FOR AFTALT SPIL?

Generelle oplysninger om respondenten

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

Ved af 23. juni 2017 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

- I pct. af ugen før ,1 98,7 99,5 100,4 101,2 98,9 - I pct. af samme uge sidste år 92,0 90,6 93,9 94,3 87,3 88,7

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

Transkript:

Vejledning om straflempelse for karteller Denne vejledning gennemgår, hvordan man ansøger om straflempelse for deltagelse i et kartel. Hvordan ansøger jeg om straflempelse? Den bedste måde at søge om straflempelse på er at komme til et møde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så kan styrelsen med det samme få de nødvendige oplysninger og give en kvittering for at have modtaget ansøgningen. Du kan aftale et møde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved at ringe direkte til en af de ansvarlige for straflempelse for karteller: +45 4171 5196 Maria Wegener-Petersen, specialkonsulent +45 4171 5079 Anita Vedsø Larsen, specialkonsulent +45 4171 5228 Morten Kjær, specialkonsulent +45 4171 5089 Jens Larsen Underbjerg, konstitueret kontorchef Du kan også sende en mail og aftale et møde eller fremsende an ansøgning om straflempelse til den særlige postkasse for straflempelse på straflempelse@kfst.dk. Du kan også fremsende en ansøgning med almindeligt brev til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Ansvarlig for straflempelse for karteller Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Hvad er et kartel? Et kartel er en ulovlig aftale, der begrænser konkurrencen mellem konkurrenter. Et kartel kan fx være en aftale om: Priser Købs- eller salgspriser, minimumspriser eller fælles prisforhøjelser Rabatsatser eller forbud mod rabatter Begrænsning af produktion eller salg Hvad eller hvor meget den enkelte deltager i kartellet må producere eller sælge Markedsdeling Geografisk opdeling af markedet Kundedeling 1

Tilbudskoordinering Koordinering af tilbud i forbindelse med et udbud eller en licitation Lånepriser hvor to eller flere konkurrenter låner et tilbud og en pris til en konkurrent, så konkurrenten ikke selv behøver at beregne et tilbud. Karteller er forbudte Kartelaftaler er grov økonomisk kriminalitet, der kan resultere i højere priser og færre valgmuligheder for forbrugerne. Derfor er det at deltage i et kartel en meget alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven, der kan straffes med høje bøder og fængsel. Konkurrencebegrænsende aftaler og såkaldt samordnet praksis - mellem virksomheder er forbudte efter 6 i konkurrenceloven og artikel 101 i EUF-traktaten. Virksomheder, der deltager i et kartel, kan straffes med bøder på over 20 mio. kr. I nogle sager kan der dog være forhold, som trækker i formildende retning, og her kan bøderne være lavere. Ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kan også blive pålagt at betale bøder på op til flere hundrede tusinde kroner. Derudover kan personer, der indgår i en kartelaftale eller opfordrer til eller på anden måde medvirker til en kartelaftale, også blive straffet med fængsel. Kartelvirksomhed kan i grove tilfælde straffes med halvandet års fængsel. Ved særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige op til seks års fængsel. Selvom en person eller en virksomhed har deltaget i et kartel, giver konkurrenceloven og straffeloven mulighed for at opnå straflempelse og derved enten helt slippe for bøde- og/eller fængselsstraf eller få bøden eller fængselsstraffen nedsat. Hvad betyder straflempelse? Straflempelse for deltagelse i et kartel er en samlet betegnelse for enten fritagelse for bødeog/eller fængselsstraf (tiltalefrafald) eller nedsættelse af bøde- og/eller fængselsstraf (strafnedsættelse). Fritagelse for bøde- og/eller fængselsstraf betyder, at der slet ikke rejses tiltale, dvs. virksomheden og/eller den pågældende person bliver slet ikke straffet for at have deltaget i kartellet (tiltalefrafald). Det er kun den første virksomhed/person, der søger om straflempelse, som helt kan blive fritaget for straf se mere herom nedenfor. Nedsættelse af bødestraf betyder, at bøden til den pågældende virksomhed eller person bliver nedsat (strafnedsættelse). Nedsættelse af fængselsstraf betyder, at fængselsstraffen til den pågældende person bliver nedsat på baggrund af en vurdering foretaget af domstolene (strafnedsættelse). På det tidspunkt, hvor en person eller virksomhed søger om straflempelse, vil ansøgeren normalt ikke vide, om der er andre ansøgere, herunder hvilken plads den pågældende har i køen af ansøgere. Ansøgeren vil normalet heller ikke vide, hvorvidt en senere straf kan være bøde eller fængsel. Det er dog det samme ansøgningsskema, som skal anvendes i alle tilfælde, hvor en person eller virksomhed ønsker at søge om straflempelse for deltagelse i et kartel. 2

Hvorfor kan man søge om straflempelse? Tilbuddet om straflempelse har til formål at lette afsløringen af karteller og at mindske lysten til overhovedet at deltage i et kartel. Muligheden for straflempelse har en stor præventiv effekt. Det giver en højere opdagelsesrisiko for karteldeltagere, da alle virksomheder har mulighed for at henvende sig til myndighederne og give oplysninger om et kartel, de har deltaget i, og søge om straflempelse. Slip for bøde- og/eller fængselsstraf Følgende betingelser skal være opfyldt for helt at slippe for bøde- og/eller fængselsstraf: Ansøgeren er den første, som henvender sig til myndighederne om kartellet. Ansøgeren skal give oplysninger om kartellet, som myndighederne ikke tidligere har været i besiddelse af Oplysningerne skal give myndighederne anledning til enten: a) at foretage en kontrolundersøgelse, en ransagning eller indgive en politianmeldelse eller b) at konstatere en overtrædelse af konkurrenceloven i form af et kartel, idet der allerede har været foretaget en kontrolundersøgelse eller ransagning. Ansøgeren skal samarbejde med myndighederne under hele sagens behandling. Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør på det tidspunkt, hvor der søges om fritagelse for straf. Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartellet. Både virksomheder og personer kan søge om fritagelse for bødestraf, mens kun personer kan søge om fritagelse for fængselsstraf. Det centrale er, at ansøgeren er den første, og at ansøgeren giver myndighederne oplysninger om et kartel, som ikke tidligere var kendt. På baggrund af ansøgerens oplysninger kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foretage en kontrolundersøgelse, eller Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) kan foretage en ransagning hos karteldeltagerne. Det kan også være, at oplysningerne er så deltaljerede, at styrelsen med det samme kan indgive politianmeldelse til SØIK. Hvis en ansøger henvender sig til myndighederne på et tidspunkt, hvor der allerede har været gennemført kontrolundersøgelser eller ransagninger af kartellet, er det stadig muligt at slippe helt for bødestraf. Da myndighederne i et sådant tilfælde allerede kender til kartellet, er det her et krav, at ansøgeren giver oplysninger, som gør det muligt at konstatere en overtrædelse af konkurrenceloven. Det betyder, at oplysningerne skal være meget mere detaljerede end de oplysninger, som styrelsen eller SØIK eventuelt er kommet i besiddelse af via kontrolunderundersøgelsen eller ransagningen. Betingelsen er fortsat, at ansøgeren er den første af karteldeltagerne, der henvender sig, og at de andre krav er overholdt. 3

Få bøde- og/eller fængselsstraffen nedsat Hvis ansøgeren ikke er den første i et bestemt kartel, som henvender sig til myndighederne, behandles ansøgningen automatisk som en ansøgning om strafnedsættelse. Det gælder, uanset om den straf, der senere kan komme på tale for deltagelse i kartellet, er en bødestraf eller en fængselsstraf. Der gælder dog lidt forskellige regler for nedsættelse af henholdsvis bøde- og fængselsstraf. Reglerne gennemgås nedenfor. Følgende betingelser skal være opfyldt for, at der kan gives strafnedsættelse for en bødestraf: De oplysninger, som ansøgeren giver om kartellet, skal indebære betydelig merværdi for myndighederne i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af. Ansøgeren skal samarbejde med myndighederne under hele sagens behandling. Ansøgeren skal have bragt sin deltagelse i kartellet til ophør på det tidspunkt, hvor der søges om strafnedsættelse. Ansøgeren må ikke have tvunget andre til at deltage i kartellet. I disse tilfælde kender myndighederne allerede til kartellet. Det centrale er derfor, at ansøgeren giver oplysninger om kartellet, som udgør en betydelig merværdi i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af. Med betydelig merværdi menes, at oplysningerne har en sådan kvalitet og detailrigdom, at de styrker mulighederne for at bevise kartellets eksistens. Hvis der er tale om en ansøger, der er placeret som den anden i rækken af ansøgere, kan der blive tale om en nedsættelse af bøden med 50 pct. af det beløb, som den pågældende ellers kunne være blevet pålagt. Det forudsætter som nævnt, at ansøgerens oplysninger indebærer en betydelig merværdi i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede har fået fra den første ansøger. Denne situation omfatter også en ansøger, som oprindeligt havde søgt om fritagelse for bødestraf, men hvor det viser sig, at den pågældende ikke er den første men derimod den anden ansøger. For den næste ansøger (nr. 3) kan strafnedsættelsen udgøre 30 pct., og for de efterfølgende kan strafnedsættelserne være op til 20 pct. I hvert enkelt tilfælde er det et krav, at den enkelte ansøger fremlægger oplysninger, der, set i forhold til de oplysninger, som myndighederne allerede er i besiddelse af, repræsenterer en betydelig merværdi. Hvis ansøgeren ikke er den første i et bestemt kartel, der henvender sig til myndighederne, og den straf, der eventuelt kan komme på tale for deltagelsen i kartellet, er en fængselsstraf, vil det være op til domstolene at afgøre, hvorvidt en medvirken til opklaring af sagen skal medføre en nedsættelse af straffen. Under sagens behandling ved domstolene vil anklagemyndigheden oplyse om ansøgerens rækkefølge i køen af ansøgninger. Anklagemyndigheden vil i den forbindelse gøre gældende, at dette forhold bør indgå med betydelig vægt ved strafudmålingen. Ifølge forarbejderne til konkurrenceloven bør domstolene ved udmålingen af fængselsstraffen skele til den ovennævnte graduering af rabatmuligheder for bødestraf, således at der bliver en vis ensartethed i gradueringen af nedsættelsen af henholdsvis bøde- og fængselsstraf. 4

Praktiske forhold i ansøgningsprocessen Ansøgningsprocessen omfatter en række praktiske forhold, der gennemgås nedenfor. Hvem er omfattet af en ansøgning? Når en person søger om straflempelse, gælder ansøgningen kun for den pågældende. En ansøgning fra fx en ansat salgsmedarbejder i en virksomhed omfatter kun den ansatte salgsmedarbejder ikke virksomheden. Når en ansøgning skal omfatte en virksomhed, skal den være indgivet af en person, der kan tegne virksomheden fx en direktør og den tegningsberettigede skal udtrykkeligt anføre, at det er virksomheden, som søger om straflempelse. En ansøgning fra en virksomhed omfatter automatisk alle nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere og andre ansatte. Hvis en ansøgning skal omfatte flere virksomheder i en koncern, skal det udtrykkeligt fremgå af ansøgningen. Kan en advokat søge om straflempelse på vegne af en klient? Ansøgningsskemaet er udarbejdet på en sådan måde, at en advokat kan søge om straflempelse på en persons eller en virksomheds vegne. Hvad skal ansøgningen indeholde? Ansøgningsskemaet til ansøgning om straflempelse kan findes på styrelsens hjemmeside. Det er dog ikke et krav, at ansøgningsskemaet anvendes ved ansøgning om straflempelse. Men for at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan behandle en ansøgning, er det som minimum nødvendigt, at styrelsen modtager følgende oplysninger: Navn og adresse på ansøgeren Navne og adresser på virksomheder, der har deltaget i kartellet De produkter, som kartellet har omfattet De geografiske markeder, som kartellet har omfattet Hvad kartellet har gået ud på (fx prisaftale eller markedsdeling) Hvor lang tid kartellet har varet Hvilken myndighed skal have ansøgningen? En ansøgning skal indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvis Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) allerede har indledt en straffesag om kartellet, dvs. at SØIK er i gang med at efterforske kartellet, eller at SØIK har rejst sigtelse mod en virksomhed eller en person, kan ansøgningen tillige indgives til SØIK. Hvis en ansøgning indgives til SØIK på et tidspunkt, hvor SØIK ikke allerede har startet en sag, henviser SØIK ansøgeren til styrelsen. Ansøgningen gælder først fra det tidspunkt, den er registreret modtaget i styrelsen. Det sikreste er derfor altid at indgive en ansøgning til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 5

Hvilken måde er den bedste at indgive en ansøgning på? Den bedste måde at søge om straflempelse på er at komme til et møde i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Så kan styrelsen med det samme få de nødvendige oplysninger og give en kvittering for at have modtaget ansøgningen. Du kan aftale et møde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved at ringe direkte til en af de ansvarlige for straflempelse for karteller: +45 4171 5196 Maria Wegener-Petersen, specialkonsulent +45 4171 5079 Anita Vedsø Larsen, specialkonsulent +45 4171 5228 Morten Kjær, specialkonsulent +45 4171 5089 Jens Larsen Underbjerg, konstitueret kontorchef Du kan også sende en mail og aftale et møde eller fremsende an ansøgning om straflempelse til den særlige postkasse for straflempelse på straflempelse@kfst.dk. Du kan også fremsende en ansøgning med almindeligt brev til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Ansvarlig for straflempelse for karteller Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby SØIKs adresse er: Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Att.: Specialanklager Niels Kjærsgaard Kampmannsgade 1 1604 København V. Er det muligt at ringe eller sende en telefax og hvad med e-mail eller brev? Det er som udgangspunkt muligt at søge om straflempelse ved at møde personligt eller at sende et brev eller en e-mail. Man kan ikke søge om straflempelse pr. telefon eller telefax. Hvis en ansøgning sendes med almindelig post til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, skal den stiles den til Ansvarlig for straflempelse for karteller. En ansøgning, som på arbejdsdage indleveres (i KFSTs postkasse, eller uden samtidig personlig henvendelse) til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen før kl. 10.00, anses for modtaget den pågældende dag kl. 10.00. En ansøgning, der på arbejdsdage indleveres til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter kl. 10.00 og inden kl. 16.00 (fredag dog kl. 15.00), anses for modtaget på det faktiske tidspunkt, hvor den ansvarlige for ansøgninger om straflempelse for karteller får den i hænde. En ansøgning, der indleveres til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på en lørdag, søndag, helligdag eller en dag, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lukket, anses først for indleveret den førstkommende arbejdsdag derefter. Ansøgere bør være opmærksomme på, at der kan være særlige lukkedage, fx i forbindelse med højtider. NB: Hvis to eller flere karteldeltagere aftaler eller på anden måde samordner at indgive en ansøgning samtidig, kan ingen af ansøgerne få straflempelse. Er det muligt at søge om straflempelse under en kontrolundersøgelse eller en ransagning? Ja. Myndighederne vil dog på dette tidspunkt allerede kende til kartellet. I givet fald skal der afgives meget detaljerede oplysninger om kartellet for, at ansøgningen kan komme i betragtning. 6

Kan man reservere en plads i køen? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ikke tage en ansøgning i betragtning, hvis en ansøger fx blot siger, at der søges om straflempelse, men at der først kommer oplysninger om kartellet på et senere tidspunkt. Samtidig med ansøgningen om straflempelse skal der gives detaljerede oplysninger om kartellet. Hvis man har problemer med at afgive alle nødvendige oplysninger om kartellet, kan man ringe til styrelsen og forsøge at aftale en løsning. Hvad gør man ved deltagelse i et kartel med virksomheder i andre EU-lande? Ved deltagelse i et kartel med virksomheder fra andre EU-lande skal der søges om straflempelse i alle de lande, som kartellet har dækket. Hvis et kartel har omfattet tre eller færre EU-lande, bør der søges om straflempelse i hvert af de tre EU-lande. Hvis et kartel har omfattet mere end tre EU-lande, bør ansøgning om straflempelse stiles til EU- Kommissionen. Der er imidlertid ikke nogen garanti for, at Kommissionen kan behandle alle kartelsager, hvor mere end tre EU-lande er involveret. Konkurrencemyndighederne i EU-landene 1 er derfor blevet enige om et system, hvor en karteldeltager, der har indgivet den fulde ansøgning til EU-Kommissionen, for en sikkerheds skyld kan indgive en forkortet ansøgning til konkurrencemyndighederne i andre relevante EU-lande. Sådan en ansøgning kaldes for en summary application, og den træder så i kraft i de lande, den er indgivet til, hvis EU-Kommissionen beslutter ikke at behandle kartellet. Ansøgningsskemaet til brug for indgivelse af en summary application kan finde på styrelsens hjemmeside. Ansøgerens rettigheder Kan man tage en advokat med til møder i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen? Ja, vi anbefaler faktisk, at man tager en advokat med til møder i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Er man sikret fortrolighed? Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udviser stor diskretion, når det kommer til ansøgninger om straflempelse, og de medarbejdere, der arbejder med straflempelse har tavshedspligt. Styrelsen kan dog ikke love anonymitet til en ansøger om straflempelse gennem et helt sagsforløb, der begynder med en ansøgning om straflempelse. Hvis en ansøgning om straflempelse og en eventuel efterfølgende kontrolundersøgelse fx viser, at der er sket en overtrædelse af konkurrenceloven, vil styrelsen overdrage sagen til SØIK og spørgsmålet om anonymitet behandles herefter af SØIK. Hvis der er tale om et kartel, der involverer deltagelse af virksomheder fra andre EU-lande, er styrelsen desuden forpligtet til at underrette EU-Kommissionen og konkurrencemyndighederne i de andre, relevante EU-lande om ansøgningen om straflempelse og ansøgerens identitet Desuden er styrelsen forpligtet til at offentliggøre domme og bødevedtagelser eller et resume heraf, hvor der er idømt fængsels- eller bødestraf eller er vedtaget en bøde, og denne offentliggørelse kan tillige indeholde navnet på ansøger om straflempelse. En sådan offentliggørelse vil dog ske så lang tid efter, at der er indgivet ansøgning om straflempelse, at identiteten på ansøgeren formentlig allerede er blevet kendt, fx under en retssag. 1 EU-landene er (januar 2013): Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. 7

Ansøgerens pligter Ansøgere om straflempelse har også nogle pligter. Ansøgeren SKAL: Være ophørt med at deltage i kartellet, når der indgives ansøgning om straflempelse. Samarbejde loyalt, fuldt ud og effektivt under hele sagen. Fremlægge alle oplysninger og alt bevismateriale om kartellet, som ansøgeren har adgang til, kommer i besiddelse af og med rimelige midler kan fremskaffe. På ethvert tidspunkt stå til rådighed med en hurtig besvarelse af spørgsmål fra myndighederne. Ansøgeren må IKKE: Give urigtige eller vildledende oplysninger, fortie faktiske forhold eller forvaske de oplysninger som gives. Gøre de øvrige karteldeltagere opmærksomme på, at der er søgt om straflempelse (f.eks. ved henvendelse til de andre deltagere eller gennem en pressemeddelelse). Dette gælder dog kun indtil, at myndigheder har gjort de øvrige karteldeltagere bekendt med, at kartellet bliver undersøgt fx ved en kontrolundersøgelse eller en ransagning. Ansøgeren kan GODT: Indgive en ansøgning om straflempelse til konkurrencemyndighederne i andre lande det er ikke et brud på samarbejdsforpligtelsen. Forløbet af en sag Såfremt der rejses en sag om kartellet, kan et typisk forløb inddeles i følgende tre faser: Fase 1 Sagen begynder ved, at der indgives en ansøgning om straflempelse til styrelsen. Ansøgeren skal være ophørt med at deltage i kartellet, når ansøgningen indgives. Der kan også indgives ansøgning til SØIK, hvis SØIK allerede har startet en sag (dvs. indledt en strafferetlig efterforskning eller rejst sigtelse mod en person eller virksomhed). Hvis en ansøgning indgives til SØIK på et tidspunkt, hvor SØIK ikke allerede har startet en sag, henviser SØIK ansøgeren til styrelsen. Ansøgningen gælder først fra det tidspunkt, hvor den er registreret modtaget i styrelsen. Ansøgeren får herefter en kvittering med dato og tidspunkt for modtagelsen af ansøgningen. Hvis ansøgeren er den første, skal styrelsen eller SØIK på baggrund af ansøgerens oplysninger kunne foretage en kontrolundersøgelse eller en ransagning. Hvis der allerede har været foretaget en kontrolundersøgelse eller en ransagning, men ansøgeren stadig er den første, skal oplysningerne sætte styrelsen eller SØIK i stand til at konstatere en overtrædelse af konkurrenceloven. Hvis ansøgeren ikke er den første af karteldeltagerne, der giver oplysninger om kartellet, skal oplysningerne i ansøgningen indebære en betydelig merværdi for styrelsen og SØIK. 8

Fase 2 Når det kan konstateres, at betingelserne for enten fritagelse for bøde- og/eller fængselsstraf eller nedsættelse af bødestraf er opfyldt, får ansøgeren et foreløbigt tilsagn herom. Tilsagnet afgives med forbehold for, at ansøgeren samarbejder under hele sagens videre forløb, og at der ikke fremkommer oplysninger om, at ansøgeren har tvunget andre til at deltage i kartellet. Et foreløbigt tilsagn afgives af den myndighed, der har modtaget en ansøgning om straflempelse. En ansøger, der har søgt om straflempelse for deltagelse i et kartel, hvor fængsel eventuelt kan komme på tale, men hvis ansøgning ikke er den første i rækken af straflempelsesansøgninger, kan ikke få tiltalefrafald for fængsel. Derved er ansøgningen en ansøgning om nedsættelse af en eventuel fængselsstraf. Spørgsmålet om nedsættelse af en eventuel fængselsstraf kan først afgøres, når sagen kommer for en domstol, og ansøgeren får derfor ikke et foreløbigt tilsagn i disse tilfælde. Fase 3 Hvis ansøgeren opfylder betingelserne for fritagelse for bøde- og/eller fængselsstraf, vil ansøgeren få meddelelse herom fra SØIK i form af et tiltalefrafald. Styrelsen har ikke kompetence til at give et tiltalefrafald. Tiltalefrafaldet vil dog i de fleste tilfælde først blive afgivet, når sagerne mod de øvrige karteldeltagere er afgjort ved domstolene. Straffesagerne mod de øvrige karteldeltagere afgøres af domstolene. Hvis ansøgeren har søgt om strafnedsættelse for bøde, vil sagen mod ansøgeren herefter kunne afsluttes med et bødeforlæg eller en vedtagelse af en bøde for en domstol. Et bødeforelæg indebærer, at ansøgeren uden at en domstol er involveret betaler den bøde, som enten styrelsen eller SØIK angiver, at ansøgeren skal betale. Det forudsætter dog, at ansøgeren erklærer sig skyldig i karteldeltagelse og er enig i, at sagen skal afgøres på denne måde. I den bøde, som ansøgeren skal betale, er der taget højde for, om ansøgeren skal have en strafnedsættelse på 50 pct., 30 pct. eller op til 20 pct. alt efter hvilket nummer ansøgeren er i rækkefølgen af ansøgere. Hvis ansøgeren ønsker, at det er en domstol, som udmåler bøden, kan det også ske, hvis ansøgeren erklærer sig skyldig, og domstolen godkender skyldserklæringen. Hvis styrelsen eller SØIK undervejs i behandlingen af en sag vurderer, at ansøgningen ikke vil kunne overgå til næste fase, er det ensbetydende med, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, og ansøgeren vil ikke kunne opnå straflempelse for at have deltaget i et kartel. Sager om fængselsstraf afgøres altid af domstolene. I tilfælde, hvor ansøgeren har søgt om strafnedsættelse for fængsel, vil sagen derfor skulle afgøres af en domstol. Spørgsmål og svar om straflempelse I det følgende svarer vi på nogle spørgsmål, som ikke allerede er behandlet ovenfor. Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen besvarer meget gerne yderligere spørgsmål, der ikke måtte være behandlet nedenfor. Er der tidspunkter, hvor det kan være særligt relevant at søge om straflempelse? Hvis man har deltaget i et kartel, bør man altid overveje at søge om straflempelse. Hvis man som køber af en virksomhed kommer i besiddelse af materiale, der kunne tyde på, at den virksomhed, som man er ved at købe, har deltaget i kartelaktiviteter, kan det være en anledning til at søge om straflempelse. Det samme kan være tilfældet, hvis man som ny direktør, bestyrelsesmedlem eller medarbejder bliver opmærksom på aktiviteter i virksomheden, der tyder på deltagelse i et kartel. 9

Hvis styrelsen eller SØIK er i gang med en kontrolundersøgelse eller ransagning i en virksomhed, kan det være relevant at søge om straflempelse, hvis man faktisk har deltaget i et kartel. Hvis bestyrelsen for en virksomhed bliver gjort bekendt med, at en tidligere direktør for virksomheden har deltaget i et kartel, vil det også være relevant at søge om straflempelse. Kan man godt opnå straflempelse, selv om man har været initiativtager til et kartel? Ja, det er muligt at opnå straflempelse, selvom man har været initiativtager til kartellet eller spillet en ledende rolle heri. Som ansøger skal man dog være opmærksom på, at der kan være forskellige regler om dette i andre EU-lande. Kan man også få straflempelse for at have aftalt bindende videresalgspriser eller for at have misbrugt en dominerende stilling? Nej. Straflempelse kan kun opnås for kartelaftaler, dvs. aftaler mellem konkurrenter, der begrænser konkurrencen. Mister man muligheden for straflempelse, hvis en tidligere ansat modarbejder undersøgelserne af kartellet? Nej. En virksomhed, der har søgt om straflempelse, mister ikke muligheden, fordi en tidligere ansat modarbejder myndighedernes undersøgelser af et kartel. Virksomheden har jo ikke længere instruktionsbeføjelser over for den pågældende. Kan man trække en ansøgning tilbage? Det er muligt at tilkendegive over for styrelsen, at man ikke ønsker at opretholde en ansøgning om straflempelse. Man skal dog som ansøger være opmærksom på, at styrelsen beholder de oplysninger og dokumenter mv., som ansøgeren allerede har afleveret og har mulighed for at arbejde videre med sagen alligevel. Bliver det offentligt kendt, at en virksomhed har fået straflempelse for at have deltaget i et kartel? Under behandling af en sag om straflempelse, bestræber styrelsen sig så vidt muligt på, at navnet på den virksomhed eller person, der har søgt om straflempelse, ikke bliver kendt i offentligheden. Når der træffes en endelig afgørelse om straflempelse i form af at der gives et endeligt tiltalefrafald eller meddeles strafnedsættelse, vil styrelsen dog typisk offentliggøre denne afgørelse. 10