Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1
Sundhedspolitikken består - efter et kort indledende afsnit om de sundhedspolitiske udfordringer - af et afsnit, der rummer kernen i sundhedspolitikken omfattende blandt andet visioner, værdier og principper. Derefter følger en uddybning af principperne, en oplistning af baggrundsmateriale og endeligt en kort opsummering af sundhedsprofilen. I tillæg til sundhedspolitikken er der udarbejdet et strategipapir for Sundheds- og frivillighedsafdelingen og et inspirationskatalog for med konkrete handlingsforslag. Udfordringen med sundheden, i Danmark og i Ringsted Kommune Arbejdet med Sundhedsfremme og Forebyggelse blev fra 1. januar 2007, og som en del af strukturreformen, en opgave for landets kommuner. Ringsted Kommune tog den vigtige opgave på sig, og påbegyndte arbejdet i foråret 2007. I oktober 2008 lå kommunens første Sundhedspolitik for området færdig. Ved udgangen af 2011 har Ringsted Kommune været i gang med det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i 4 år der er skabt en masse erfaringer, udarbejdet og implementeret en række indsatser I 2010 blev 2000 Ringsted borgere via Sundhedsprofilen spurgt Hvordan har du det?, og i starten af 2011 forelå resultatet. Sundhedsprofilen viste, ikke overraskende, at Ringsted Kommune har udfordringer i forhold til de fleste sundhedsfaktorer, og specielt i forhold til yngre mænd i aldersgruppen 16-24 år, når det gælder livsstilsfaktorerne rygning og fysisk inaktivitet. Det er samtidig værd at hæfte sig ved, at en stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning der er med andre ord et stort potentiale for forebyggelse. Det er fristende udelukkende, at forholde sig til Ringsted Kommunes position i forhold til de øvrige kommuner i regionen, når man skal prioritere indsatsområder. Tallene i sundhedsprofilen siger imidlertid ikke noget om hvorvidt et givet tal på en risikofaktor er godt eller dårligt, så vi må forholde os til andet og mere end sundhedsprofilen, når vi skal prioritere. Ikke alle faktorer fortjener lige stor opmærksomhed, så det er vigtigt at indtænke Forebyggelses kommissionens Tabel over de væsentlige risikofaktorers betydning for middellevetiden og dødeligheden i Danmark), hvor de tre første faktorer Rygning, fysisk inaktivitet og Alkohol er langt de vigtigste og tungeste. 2
Sundhedspolitikken Visioner Overordnet mål for Sundhedsindsatsen Ringsted en kommune med sunde og fysisk aktive borgere Følgende handlinger understøtter Byrådets vision: At skabe sunde rammer, der gør sunde valg til lette valg Sundhed indarbejdes i samtlige kommunale politikker og sundhedskonsekvenser overvejes i forbindelse med politiske beslutninger på alle områder At øge middellevetiden for borgerne i Ringsted Kommune At fremme lighed i sundhed At understøtte indsatserne ved at satse på strukturel forebyggelse At skabe tilbud, der kan fremme sundhed og begrænse yderligere sygdom hos kronisk syge At styrke bevidstheden om at et højt uddannelsesniveau øger sundheden Værdier Samarbejde: De forebyggende og sundhedsfremmende opgaver løses i samarbejde med foreninger, virksomheder, private aktører og på tværs af forvaltningerne i kommunen Fokus på borgernes egne ressourcer Respekt for det enkelte menneskes valg Principper I Ringsted Kommune har vi vedtaget fire grundlæggende principper for arbejdet med Forebyggelse og Sundhedsfremme, de fire principper er: At bygge ovenpå de eksisterende At arbejde vidensbaseret og evidensbaseret At gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang At fremme lighed i sundhed Indsatsområder Som i den første Sundhedspolitik fra 2008, satses der på KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion og på Sociale netværk, lighed i sundhed, ulykker og på indsatser til borgere med kronisk sygdom. Det er blevet mere og mere tydeligt, at der er tre risikofaktorer, der er langt større trusler mod Ringsted borgernes sundhed end de øvrige og det er: Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol. Rygning og alkohol er de to faktorer, der er ansvarlige for størstedelen af sygdom og død i den danske befolkning - og samtidig er de to faktorer, noget vi kan forebygge. Derfor har vi i Ringsted besluttet, at det særligt er Rygning, Fysisk inaktivitet og Alkohol, vi ønsker at fokusere indsatsen på. 3
Ligesom i den første Sundhedspolitik fra 2008, lægger Ringsted Kommune vægt på, at politikken skal være fulgt af handling. Opfølgning og revision Politikken skal revideres i 2014. Styregruppen på sundhedsområdet vil frem til revisionen i 2014 skabe en proces, hvor alle forvaltningsområder inddrages og beskriver hvilke sundhedsindsatsområder, der allerede arbejdes med og hvilke der forslås implementeret. På baggrund af den tværgående proces, vil næste generation af sundhedspolitikken være mere forpligtende og handlingsorienteret. Udover dette arbejde vil også resultaterne fra den næste sundhedsprofil indgå i politikformuleringen. Politikken vil ligge på kommunens hjemmeside og blive sendt til dagspressen. Den vil efterfølgende være at finde både under politikker og under sundhed. Der vil endvidere blive udsendt eksemplarer af politikken til samarbejdspartnere på sundhedsområdet. 4
Uddybning af principper for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse Principper: A) Bygge ovenpå det eksisterende B) Arbejde evidensbaseret og vidensbaseret/ efter Best Practice når der ikke findes evidens for indsatser C) Gøre brug af strukturel forebyggelse i videst muligt omfang D) Fremme lighed i sundhed A) Bygge ovenpå det eksisterende Ringsted Kommune er godt i gang på en række områder af forebyggelsen, og de igangværende tilbud er solidt fagligt funderet og skal videreføres, og danne grundlag for nye tilbud. B) Evidensbaseret: Nar man arbejder evidensbaseret vil det sige, at man i sit arbejde tager udgangspunkt i den aktuelle viden ( i videnskabelig forstand - bevis, kendsgerninger) På de områder hvor der ikke foreligger evidens, tager vi udgangspunkt i Best Practice, altså de bedste erfaringer på et givent tidspunkt. C) Strukturel forebyggelse Der findes tre typer af forebyggelsesstrategier: Massekampagner Individ orienterede indsatser Strukturel forebyggelse Forebyggelses virker bedst, hvis indsatsen er helhedsorienteret eller sagt med andre ord, hvis man slår til med forskellige tilbud fra de tre strategier samtidig. Strukturel forebyggelse er den strategi, der er vigtigst at få på plads, idet de to øvrige strategier virker bedst, når den strukturelle forebyggelse er på plads. Der argumenteres meget mod strukturel forebyggelse og argumentet er ofte, at det er indgriben i den enkeltes personlige frihed, men faktisk kan strukturel forebyggelse virke mindre påtrængende, fordi det jo netop er masserne og ikke enkeltpersonen, der påvirkes. Argumenterne for at gøre brug af strukturel forebyggelse bør dog veje tungere. 1. Strukturel forebyggelse hjælper hele befolkningsgruppen og kan modarbejde den sociale ulighed i sundhed. 2. Den kan være meget billig (politik, retningsliner mm). 3. Den er effektiv. 4. Den understøtter de øvrige indsatser, sikrer at de virker bedre og sikrer at valuta for pengene i forhold til de øvrige indsatser. Strukturel forebyggelse uddybes i nedenstående faktaboks. E) Fremme lighed i sundhed For Sundheds- og frivillighedsafdelingen handler princippet om, at koncentrere indsatsen i forhold til de borgere, der har mest behov for støtte til forbedring af sundhedstilstanden. Desuden vil afdelingen arbejde for at styrke bevidstheden om at et højt uddannelsesniveau øger sundheden 5
Strukturel forebyggelse uddybet Definition: Forebyggelse, der gennem lovgivning, styring og regulering har til formål at skabe sundhedsfremmede rammer. Eller Forbud, afgifter, økonomiske incitamenter, organisering(tilbud/muligheder), Fysisk planlægning. Formål At begrænse forekomsten af risikofaktorer og gøre det sunde valg nemt (SST 2205,Terminologi, forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed). Eksempler på strukturel forebyggelse: At tilpasse det offentlige rum så folk tilskyndes til at bevæge sig mere: tilgængelighed til grønne områder, løbe- og gangstier; udendørs motionspladser, trykke cykelstier Indføre sund mad i kantiner, fjerne sodavands og slikautomater fra sportsklubber og andre steder. Ved nybyggeri tænke i tilgængelige trapper (der skal være kortere fra hoveddøren til trappen, end til elevatoren) At indføre rygeforbud på matriklen i alle offentlige institutioner Motion på arbejdspladsen Gode organiserede muligheder for motion Fordele og ulemper ved forskellige typer af strukturel forebyggelse Forbud og afgifter Er billige Har stor effekt Rammer alle Økonomiske incitamenter Er dyre Har en vis effekt Og kommer alle til gode Fysisk planlægning Meget dyrt Gavner alle Ingen standardløsninger Mere usikker effekt, men solid viden ifht. tilgængelighed. Rationale for strukturel forebyggelse: Mindsker ulighed i sundhed, rammer alle i en befolkningsgruppe Billigt Effektivt Mindre påtrængende 6
Baggrundsmateriale til Sundhedspolitikken Sundhedsprofil Forebyggelseskommissionens anbefalinger KL s Kommunal forebyggelse der rykker Sund By Netværkets Gode Kommunale modeller (At RK indgik i SBN blev politisk vedtaget i 2008) Udarbejdet papir med allerede eksisterende indsatser samt eksempler på andre Ajourføres løbende med nyt materiale 7
Sundhedsprofilen kort fortalt Inddeling i kommunesocialgrupper i Region Sjælland 11. januar 2011 For at give et billede af, i hvilket omfang der eksisterer sociale forskelle i sundhed på tværs af kommunerne i Region Sjælland, er de 17 kommuner inddelt i tre kommunesocialgrupper. Inddelingen i kommunesocialgrupper er baseret på oplysninger om bruttoindkomst, uddannelse og erhvervstilknytning fra registre. Kommunerne er inddelt i socialgrupper på baggrund af kategorierne: Andel af borgere med kort uddannelse Andel af borgere, som er udenfor arbejdsmarkedet: arbejdsløse (i mindst et halvt år), førtidspensionister, modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse Gennemsnitlig bruttoindkomst For hver kategori rangordnes kommunerne og inddeles i tre lige store grupper. Summen af points afgør, hvilken kommunesocialgruppe kommunen placeres i. De 6 kommuner, der har flest points, udgør den højeste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 3), mens de fem kommuner, som har færrest points, udgør den laveste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 1). De resterende 6 kommuner udgør den midterste kommunesocialgruppe (kommunesocialgruppe 2). De fleste borgere i Ringsted Kommune har et godt socialt netværk udtrykt ved, at de har nogen at tale med, hvis de har problemer.. Hovedparten har også et godt selvvurderet helbred. I de fleste aldersgrupper er der færre, der er stressede end i regionen som helhed. Dette gælder dog ikke for de 16-24 årige mænd og kvinder, hvor andelen for begge køn ligger betydeligt over regionsgennemsnittet. Andelen af dagligrygere i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen blandt de 16-24 årige mænd ligger dog betydeligt over regionsgennemsnittet, mens det omvendte er tilfældet for kvinderne i denne aldersgruppe. Den samme tendens ser man, når det drejer sig om fysisk inaktivitet. Her er andelen for de 16-24 årige mænd i Ringsted Kommune også betydeligt højere end regionsgennemsnittet, mens det er lavere for de 16-24 årige kvinder. Andelen af 16-64 årige mænd, der spiser usundt i Ringsted Kommune er højere end regionsgennemsnittet. Andelen af overvægtige og svært overvægtige i Ringsted Kommune ligger tæt på regionsgennemsnittet. Andelen er dog ikke ligeligt fordelt på de to køn, da andelen blandt de 45-64 årige mænd med overvægt udgør 74 procent, mens den for de 45-64 årige kvinder udgør 49 procent. En stor andel af de borgere, der har en usund livsstil, ønsker at ændre vaner i en sundere retning. 75 procent af rygerne ønsker således at holde op med at ryge, 70 procent af de fysisk inaktive ønsker at blive mere fysisk aktive og 48 procent af de borgere, der spiser usundt, ønsker at spise sundere. Derimod er der kun 20 procent af de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd, der ønske at ændre vaner på dette område. 8
Andelen af borgere i Ringsted Kommune med kroniske sygdomme ligger tæt på regionsgennemsnittet. Der er dog visse sygdomme, der er hyppigere i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Det gælder især migræne/hovedpine og allergi, mens slidgigt, psykiske sygdomme og KOL er mindre hyppige i Ringsted Kommune end i regionen som helhed. Sundhedsprofilen i Tal Dagligryger Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 5.900 personer, svarende til 24 % daglige rygere. Tallet i Region Sjælland var 145.200 personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over daglige rygere i Region Sjælland. Risikabel alkoholadfærd Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 5.200 personer, svarende til 21 % med risikabel alkoholadfærd. Tallet i Region Sjælland var 138.800 personer som svarer til 22 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med risikabel alkoholadfærd i Region Sjælland. Fysisk inaktiv Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 8.900 personer, svarende til 37 % med fysisk inaktivitet. Tallet i Region Sjælland var 232.400 personer som svarer til 38 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med fysisk inaktivitet i Region Sjælland Usunde madvaner Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 3.600 personer, svarende til 15 % med usunde madvaner. Tallet i Region Sjælland var 86.100 personer som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % over personer med usunde madvaner i Region Sjælland. Helbred og trivsel Dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 4.200 personer, svarende til 17 % med dårligt/ mindre godt selvvurderet helbred. Tallet i Region Sjælland var 107.500 personer som svarer til 17 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Højt stressniveau Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 4.600 personer, svarende til 18 % med højt stressniveau. Tallet i Region Sjælland var 124.200 personer som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer med højt stressniveau i Region Sjælland. 9
Kronisk sygdom Blodprop i hjertet Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 300 personer, svarende til 1,08 % der har haft blodprop i hjertet. Tallet i Region Sjælland var 8.800 personer som svarer til 1,41 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,33 % under personer, der har haft en blodprop i hjertet i Region Sjælland. Hjertekrampe Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 2,1 % der har haft hjertekramper. Tallet i Region Sjælland var 14.200 personer, som svarer til 2,3 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % under personer, der har haft hjertekramper i Region Sjælland. Hjerneblødning/ blodprop i hjernen Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 400 personer, svarende til 1,5 %, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen. Tallet i Region Sjælland var 9.700 personer, som svarer til 1,6 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % under personer, der har haft en hjerneblødning/ blodprop i hjernen i Region Sjælland. Sukkersyge Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 1.300 personer, svarende til 5,2 % der har sukkersyge. Tallet i Region Sjælland var 31.100 personer, som svarer til 5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,2 % over personer, der har sukkersyge i Region Sjælland. Kræft Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 3,1 % der har kræft. Tallet i Region Sjælland var 15.800 personer, som svarer til 2,5 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,6 % over personer, der har kræft i Region Sjælland. KOL (rygerlunger) Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 900 personer, svarende til 3,7 % der har KOL. Tallet i Region Sjælland var 30.900 personer, som svarer til 4,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1,2 % under personer, der har KOL i Region Sjælland. Astma Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 1.900 personer, svarende til 8 % der har astma. Tallet i Region Sjælland var 49.000 personer, som svarer til 7,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,1 % over personer, der har astma i Region Sjælland. 10
Slidgigt Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 4.700 personer, svarende til 19 % der har slidgigt. Tallet i Region Sjælland var 144.300 personer, som svarer til 23 %. Ringsted Kommune ligger derfor 4 % under personer, der har slidgigt i Region Sjælland. Rygsygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 3.700 personer, svarende til 15 % der har rygsygdomme. Tallet i Region Sjælland var 92.800 personer, som svarer til 15 %. Ringsted Kommune ligger med lige mange procenter på dette område som Region Sjælland. Knogleskørhed Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 500 personer, svarende til 1,9 % der har knogleskørhed. Tallet i Region Sjælland var 17.900 personer, som svarer til 2,9 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har knogleskørhed i Region Sjælland. Forbigående psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 3.000 personer, svarende til 12 % der har forbigående psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var 78.000 personer, som svarer til 13 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forbigående psykiske sygdomme i Region Sjælland. Vedvarende psykiske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 700 personer, svarende til 2,8 % der har vedvarende psykiske sygdomme. Tallet i Region Sjælland var 22.700 personer, som svarer til 3,7 %. Ringsted Kommune ligger derfor 0,9 % under personer, der har vedvarende psykiske sygdomme i Region Sjælland. Allergi Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 6.300 personer, svarende til 26 % der har allergi. Tallet i Region Sjælland var 144.900 personer, som svarer til 24 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har allergi i Region Sjælland. Migræne/ hyppig hovedpine Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 4.900 personer, svarende til 20 % der har migræne/ hyppig hovedpine. Tallet i Region Sjælland var 111.300 personer, som svarer til 18 %. Ringsted Kommune ligger derfor 2 % over personer, der har migræne/ hyppig hovedpine i Region Sjælland. Tre eller flere kroniske sygdomme Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 2.700 personer, svarende til 11 % der har tre eller flere kroniske sygdomme. 11
Tallet i Region Sjælland var 85.700 personer, som svarer til 14 %. Ringsted Kommune ligger derfor 3 % under personer, der har tre eller flere kroniske sygdomme i Region Sjælland. Andre risikofaktorer Svær overvægt med et BMI på 30 eller derover Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 3.900 personer, svarende til 15 % der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover. Tallet i Region Sjælland var 100.600 personer, som svarer til 16 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har svær overvægt med et BMI på 30 eller derover i Region Sjælland. Forhøjet blodtryk Tallene fordeler sig således, at der i Ringsted Kommune var 4.300 personer, svarende til 18 % der har forhøjet blodtryk. Tallet i Region Sjælland var 121.500 personer, som svarer til 19 %. Ringsted Kommune ligger derfor 1 % under personer, der har forhøjet blodtryk i Region Sjælland. Der ud over viser profilen, ved en hurtig gennemlæsning at Ringsted Kommune har: (i forhold til andre kommuner i regionen). Mange enlige med børn under 15 år (1000) Mange borgere med ikke vestlig baggrund (1800) Ligger som gennemsnittet i forhold til antal borgere der kun har gennemført grundskolen (24 pct.) og i forhold til antal, der har en videregående uddannelse (9 pct.) Højere bruttoindkomst Vi tilhører kommune socialgruppe 2 13 pct. af borgerne bliver udsat for passiv rygning i deres dagligdag 19. pct. af vores børn bor i hjem, hvor der ryges 44 pct. af unge mellem 16-24 år har prøvet at ryge hash (her ligger vi midt i gruppen) 19. pct. af unge mellem 16-24 har prøvet andre stoffer (som ovenfor) 12
Forebyggelses Kommissionens tabel over de væsentligste faktorer med indflydelse på Danskernes middellevetid og dødelighed. De forskellige risikofaktorers betydning for folkesundheden Rapporten finder overordnet set, at rygning er klart den væsentligste risikofaktor. Knap ¼ af alle årlige dødsfald (ca. 14.000) kan således henføres direkte til rygning. Blandt de andre risikofaktorer er de væsentligste, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost. Rygning anses for den risikofaktor, hvor forebyggelsesindsatser Potentielt kan bidrage mest til at reducere sygelighed og dødelighed. De væsentligste risikofaktorers betydning for dødelighed og middellevetid (i prioriteret rækkefølge, for en mere uddybet tabel se side 34 i Kommissionens betænkning, Bemærk de tre øverste faktorer, og i særdeleshed rygning er langt de alvorligste og altså dem der bør fokuseres på) Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt Arbejdsbetingede lidelser Passiv rygning Hjemme- og fritidsulykker Træffer sjældent familie Psykisk arbejdsbelastning Overvægt 13