Notat områdeanalyse af Sct. Jacobi Skolen af projektleder Jens Troelsen, skoleleder Thomas Jessen, vice-skoleleder Jes Nyboe Laursen, sundhedskonsulent i Varde Kommune, Karin Viuf, konsulent i Virklund Sport, Michael Tvedergaad, konsulent i Tress, Lynge Kjeldsen, salgsdirektør i Kompan Jan Frisenette. Baggrund: Sct. Jacobi Skolen er en nyetableret skole beliggende i Varde på byens tidligere stadionområde. Skolen ligger nær centrum af Varde by, men er på grund af et nærtliggende stort industriområde placeret sådant, at boligområderne ikke ligger klods op af skolen. Ankomstforholdene er på den baggrund relativt set mindre gode. Skolen er samlet under et tag, hvor moderne arkitektur skaber spændende indendørs læringsrum, hvor klasselokaler, faglokaler, bibliotek, musik- og bevægelsesrum mv. er integreret. Indskoling, mellemtrinnet og udskolingen er dog placeret i hvert sit område på skolen. I skoledistriktet er der en median husstandsindkomst på knap 300.000 kr., der sammenlignet med de øvrige fjorten skoler er den laveste husstandsindkomst. Andel med kort, mellem- og lang videregående uddannelse er 15 %. Andel med indvandrebaggrund er ca. 11 %, hvilket betyder skolen har den næsthøjeste andel. 75. percentilen for fugleflugtslinjen mellem skolen og bopælsadressen for 5. -6. klasserne er 1.300 m. Skolens placering med industrigrund som barriere medfører, at skolevejen vil være en længere. Potentialer Skolen er en kompakt bygning, der placeret midt på et tidligere stationsområde. Der er således rum hele vejen rundt om bygningen, der er omkranset af en 568 m. lang asfalteret sammenhængene sti. Området har en plan flade med sparsom beplantning langs skolens nordlige og østlige skel. Vest for skolen er der adgang til et større naturområde med vild bevoksning. De eksisterende rammer ligger i høj grad op til forskellige former for boldspil, der bliver forstærket af et nyprojekteret anlæg bestående af en multibane, beachvolleybane og basketbane. I forhold til en opgradering af skolens område kan der tages afsæt i fem miljøer. Herudover kan skolens fodboldbane også bringes spil.
Opgradering af nyetableret boldmiljø I forbindelse med de tre baner kunne der udvikles et anlæg, der tages afsæt i aktiviteter uden bold fx. klatring, hoppepude, parkour, gyngende elementer mv. For skabe visuel kontakt med de nyetablerede baner og samtidig få læ fra skolens bygninger kunne der inddrages et areal nær bygningsmassen.
Fritliggende græsareal I skolens nordøstlige hjørne er et fritliggende areal tilgængelig, der både vil være i visuel kontakt med det kommende boldmiljø og de eksisterende rammer for eleverne i indskolingen. Arealet grænser samtidig op til det nærtliggende naturområde. Bålhytteområde
I naturområdet er der etableret bålhytte og sporadisk placeret bord-bænke sæt. Området er tæt på skolen, men ligger pga. mindre vandløb og bevoksning i høj grad op til at være et selvdefineret område, hvor unge er uden for opsyn, men afstandsmæssigt i tæt kontakt med kendte omgivelser. Skolens stiforløb Skolens stiforløb muliggør aktiviteter langs den 568 m. lange rundstrækning, hvor der kan etableres opstregninger, ramper, parallel stianlæg afvigende for hovedruten mv.
Område ved p-plads og kommende ungdomsklub Et areal i umiddelbar forbindelse med ankomstvejen til skolen, den eventuelt kommende ungdomsklub og skolens p-plads vil kunne inddrages. Der skal dog gøres afklaringer i forhold til andre brugere, før der kan arbejdet videre det anlægsfelt. Barrierer Skolens placering på en plan flade gør, at skolens udearealer fremstår bar og uden egentlige orienteringspunkter. På den måde virker området goldt, hvor det er svært at finde nicher med læ til hygge og ophold. Samtidig har området en lav kote, der gør, at dræning er en forudsætning for at lede vand bort. I det nuværende anlæg er der ikke faciliteter, der henvender sig et udskolingens elever. Det nyetablerede boldmiljø vil udbedre forholdende, men stadig vil der mangle tilbud, som vil kunne appellere til pigerne og den gruppe af elever med anden etnisk baggrund, som relativt udgør en vis andel.
Oversigtskort og billedmateriale Græsareal Beach-, basketog multibane Opgradering til kropsøvning P-pladsområde Bålhytteområde Stiforløb Link til billedmappe med GPS-oplysninger: http://picasaweb.google.com/sduspace09