Tilsynsrapport Ringsted Kommune. Café Ingeborg. Uanmeldt tilsyn November 2014 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Café Ingeborg Uanmeldt tilsyn November 2014 WWW.BDO.DK 0

Indholdsfortegnelse 1 samlede... 3 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 5 2 Oplysninger... 5 3 grundlag... 7 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 7 3.2 Opfølgning fra andre tilsyn... 7 4 Pædagogik, tilgange og resultater... 7 4.1 Faglige tilgange og metoder.... 7 4.2 Dokumentation og resultater... 8 5 Hverdagen, omgangsform og medinddragelse... 9 5.1 Hverdag og aktiviteter... 9 5.2 Omgangsform og omgangstone.... 10 5.3 Medinddragelse, indflydelse og valgmuligheder... 11 6 Organisation og ledelse.... 12 6.1 Den daglige drift samarbejde og kommunikation... 12 6.2 Kvalitets- og kompetenceudvikling... 13 6.3 Procedurer og retningslinjer ift. medicin... 14 6.4 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb... 14 7 Fysiske rammer.... 15 8 Øvrige udfordringer... 16 9 Formål og metode... 17 9.1 Formål med tilsynet... 17 9.2 Metode... 17 9.3 varsling og tilrettelæggelse... 18 9.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud... 18 10 Kontaktoplysninger... 19 10.1 Præsentation af BDO... 19 1

Forord Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Sidste del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og ved gennemgang af dokumentation. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

1 samlede BDO har på vegne af Ringsted Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Café Ingeborg. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Café Ingeborg er, at det i meget høj grad er et velfungerende tilbud, som levere en god ydelse til borgerne i tilbuddet. Tilsynet vurderer, at lederen og personalet benytter sig af pædagogiske metoder, som understøtter den enkelte borgers behov og udvikling. Ligesom der er eksempeler på individuel arbejdstilrettelæggelse. Gennem tilsynet fremkommer der desuden flere gode konkrete eksempler på borgere, som har fået ny identitet med arbejdsglæde og dermed øget livskvalitet. Det er tilsynets, at dokumenteringspraksissen hos Café Ingeborg i høj grad understøtter borgernes udvikling og evner. Der lægges i denne forbindelse særlig vægt på, at skabelonerne kan tilpasses individuelt til den enkelte borger, at der er opstillet fremtidige mål, som borgeren kan forholde sig til, samt at der både for statusbeskrivelser samt udviklingsplaner er tale om, at borgeren skriver disse under. Tilsynet bemærker dog også, at arbejdet med disse udviklingsplaner kunne fungere endnu mere gavnligt, hvis personalet med regelmæssige mellemrum forholdte sig til, hvad der er beskrevet i planerne. Tilsynet anbefaler derfor, at Café Ingeborg overvejer dette. Under tilsynet ankommer en børnehavegruppe, som finder to borde i cafeen, hvor de sætter sig. Herefter kommer en borger fra kantinen rundt ved de to borde med en skål bolsjer, hvor børnene får lov at tage et hvert. Der er desuden ældre besøgende i cafeen. På baggrund af denne observation vurderes det, at der er liv i Café Ingeborg, og at der også sker afbræk i hverdagen, som gør stedet spændende for borgerne. Til frokosten observeres det, at lederen sætter sig sammen med et par af borgerne og spiser. Dette sender et tydeligt signal om, at lederen er en aktiv del af Café Ingeborg og fremstår som let tilgængelig for borgerne, hvilket også kommer til udtryk i samtale med borgerne selv. Tilsynet vurderer desuden, at Café Ingeborg har et godt fokus på sundhedsfremmende aktiviteter, idet man hver morgen udfører en kort morgengymnastik, som lige får borgerne til at vågne godt op. Morgengymnastikken er desuden planlagt af borgerne selv det går på skift hvilket ses som en glimrende måde, at give borgerne mulighed for selv at få indflydelse på aktiviteterne i tilbuddet. Dette ses desuden også i navnene på de forskellige køkkenstationer, ex Kaninburet, som borgerne selv har været med til at bestemme. Det er tilsynets, at omgangstonen hos Café Ingeborg bærer præg af omsorg og humor, samtidig med at der i køkkenet kan være fart på. Personalet er meget opmærksomme på borgernes behov for at få lidt ro efter en periode med travlt arbejde, hvilket viser en fin føling med og forståelse for borgernes behov. Når det gælder medindflydelse, vurderes det, at borgerne hos Café Ingeborg i høj grad inddrages i de aspekter af deres arbejdsdag, hvor det er muligt. Derudover er det tydeligt, at borgerne har en klar fornemmelse af, at de let kan henvende sig til lederen, hvis de ønsker nogle ting anderledes. Tilsynet vurderer, at tilrettelæggelsen af hverdagen og aktiviteterne på Café Ingeborg foregår med fokus på at inddrage personalets kompetencer bedst muligt. Der er ligeledes stor fokus på samarbejde og diskussion gennem temadage. Det vurderes på denne baggrund, at personalet har gode muligheder for at reflektere over situationer sammen med kolleger med andre relevante faglige kompetencer. Desuden kan det konstateres, at der både hos leder og personale er en klar fornemmelse af, at samarbejdet fungerer, og at lederen er tilgængelig, hvis man har udfordringer eller ønsker. Det er ydermere meget positivt, at temadage afholdes for både personale og borgere, så borgerne får en følelse af, at de er inkluderet på arbejdspladsen. 3

Tilsynet vurderer, at der er en stærk sammenhæng mellem personalegruppens kompetencer og borgernes behov. Personalet er tværfagligt sammensat, hvilket betyder, at der er rig mulighed for drøftelse af eventuelle udfordringer, hvilket skaber et godt og stabilt arbejdsmiljø. Derudover er der god fokus på efteruddannelse, og det er meget positivt, at personalet kan få den efteruddannelse og deltage i de kurser, de måtte ønske. I forhold til medicinhåndtering vurderes det, at der aktuelt ikke er nogen form for medicinhåndtering på tilbuddet, men at Café Ingeborg er forberedt såfremt dette fremadrettet skulle opstå jf. deres medicinhåndteringsplan. Det er tilsynets, at den hjælpetekst som forefindes i mappen med retningslinjer angående magtanvendelse i høj grad er et udtryk for, hvordan personalet ved hjælp af deres pædagogiske indsats kan mindske behovet for magtanvendelse. Derudover viser det tidligere tilfælde af magtanvendelse, at der blev fulgt op på denne episode, og at den desuden har ført til opmærksomhed på emnet i personalegruppen, hvilket er meget positivt. Ydermere er det tydeligt fra samtalen med personalet, at de kender til retningslinjerne indenfor dette område, og dette er igen med til at skabe en arbejdsplads, hvor der er styr på tingene. Når det gælder de fysiske rammer, vurderes det, at det åbne rum i Café Ingeborg giver en god understøttelse til borgernes læring og udvikling. Der er mulighed for at gå udenfor, hvis man har brug for en pause, og inde i selve caféen er der godt højt til loftet. Endeligt vurderes det, at leder har gode visioner for fremtiden og at der arbejdes aktivt på at forfølge disse. 4

1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet medførte ingen bemærkninger Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Café Ingeborg overvejer at gøre udviklingsplanerne endnu mere dynamiske ved at forholde sig til disse lidt oftere. Anbefaling om påbud Tilsynet medførte ingen anbefalinger om påbud 2 Oplysninger Adresse Eksercerpladsen 1, 4100 Ringsted Leder Leder Anne Mikkelsen E-mail:ami@ringsted.dk Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt dagtilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 103 og LAB rammer for praktik, arbejdsafklaring og job på særlige vilkår Antal pladser 32 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. måned kr. 10.430 Målgruppebeskrivelse Personer erhvervet hjerneskade og udviklingshæmning og med angst og med kommunikationsnedsættelse Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af i alt 12 ansatte, heraf 1 ledelsesperson, 1 fagperson med socialpædagogisk tilgang, 6 køkkenfaglige personaler, 1 receptionist, 1 pedel og 2 rengøringsfolk Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 27.11.14 kl. 9.00 12.30 5

Deltagere i interviews Ledelse: Personale: Leder Anne Mikkelen, uddannet pædagog i 1986, diplomuddannelse i proces- og forandringsledelse fra 2005 samt læst neuropædagogik og en supervisoruddannelse. Personale som har arbejdet på Café Ingeborg siden starten i maj 2012, uddannet køkkenleder, og nu daglig koordinator i Café Ingeborg, står for indkøb osv. Personale som har været på Café Ingeborg i 2½ år, uddannet kok og står for produktionen. Personale som først har været ansat i Fleksjob via en virksomhedspraktik og nu efterfølgende fastansættelse, uddannet pædagog, arbejder med planlægning af aktiviteter. Borgere/medarbejdere: Borger, arbejdet på Café Ingeborg omkring to år som servicemedarbejder, hvor funktionen er at dække bord, rydde af, ordner vasketøj osv. Borger, arbejdet på Café Ingeborg omkring 1½ år i køkkenet, mest i opvasken. Borger, arbejdet på Café Ingeborg i omkring to år, først som praktikant og senere fastansat i et år i køkkenet, men ikke på en fast post. BDO blev vist rundt på stedet af: Tilsynet gik selv rundt Tilsynsførende Christina Østergård (Tilsynskonsulent, stud. cand.scient.pol.) Rikke Due (Manager, cand. pæd. PD og pædagog) 6

3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Der har ikke tidligere været ført tilsyn med Café Ingeborg, da det er et relativt nyt etableret tilbud. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Opfølgning fra andre tilsyn Adspurgt om der har været tilsyn fra andre instanser, herunder Embedslæge, Arbejdstilsyn, Brandtilsyn eller Fødevaretilsyn, oplyser leder, at der har været Arbejdstilsyn, Fødevaretilsyn og Brandtilsyn. Adspurgt om der været nogen form for formelle klager, oplyser leder, at dette har der ikke været. Tilsynet har noteret sig informationerne og har ingen yderligere bemærkninger. 4 Pædagogik, tilgange og resultater 4.1 Faglige tilgange og metoder. Lederen fortæller, at man ikke skal lede efter én metode, som passer til alle, men at man i stedet skal fokusere på det relationelle og på at få borgerne til at skabe værdi for hinanden. Lederen oplyser dertil, at man har fokus på kompetenceudvikling, da man hos Café Ingeborg skal udføre en opgave, som er reel. Det betyder også, at man skal se på mennesket bag om handicappet og fokusere på de ressourcer og den ressourceudvikling, man kan skabe her. Lederen nævner Vygotskys teori som et omdrejningspunkt, men at det ikke er noget personalet nødvendigvis selv italesætter, at de bruger. Leder fortæller dertil, at hun har brugt meget tid på at lære personalet, at de rent faktisk bruger pædagogiske metoder, hvilket de er blevet meget mere opmærksomme på. Leder fortæller også, at man har meget forskellige borgere/medarbejdere. Nogen har stor identitet i forhold til det at stå i køkkenet, andre har i højere grad et ønske om at have en varieret hverdag. Lederens langsigtede mål for borgerne/medarbejderne er, at de skal kunne glide gennem paragrafferne i den forstand, at de til sidst skal ende på 7

arbejdsmarkedet. Adspurgt til, om man har et eksempel på en borger, som er gledet gennem paragrafferne og nu er kommet i job, forklarer lederen, at det har de endnu ikke, da det er svært for denne målgruppe at komme ind på et presset arbejdsmarked, men hun er fortrøstningsfuld. Lederen giver et eksempel på en særlig borger/medarbejder, som tidligere har været indlagt i to år, og som efterfølgende sad hjemme i sin lejlighed i 20 år uden at lave noget. Nu arbejder han som servicemedarbejder i køkkenet og har ikke haft en eneste sygedag siden sin opstart. Derudover fortæller lederen om en særlig borger/medarbejder, som efter en erhvervet hjerneskade sad hjemme hver eneste dag, men som nu arbejder i gartneriet. En nærtstående pårørende til vedkommende fortæller, at borgeren har fået en ny glød, og at den pårørende nu har købt en knallert til borgeren, så han selv kan køre på arbejdet og dermed har øget fleksibilitet. Tilsynet observerer, at den borger/medarbejder, som tørrede borde af, da tilsynet ankom, går rundt med en arbejdsmappe, som illustrerer, hvilke opgaver, hun skal udføre. Tilsynet spørger uddybende ind til dette og leder oplyser, at denne borger gennemgår sine arbejdsopgaver sammen med et personale fra receptionen hver morgen. Leder fortæller desuden, at denne mappe for nyligt er blevet opdateret i et samarbejde med borgerens ene pårørende. I mappen er der fokus på visuelt materiale med en understøttende tekst, som forklarer hvilke opgaver, der skal udføres og hvordan. Tilsynet vurderer, at lederen og personalet benytter sig af pædagogiske metoder, som understøtter den enkelte borgers behov og udvikling. Ligesom der er eksempel på individuel arbejdstilrettelæggelse. Gennem tilsynet fremkommer der desuden flere gode konkrete eksempler på borgere, som har fået ny identitet med arbejdsglæde og dermed øget livskvalitet. 4.2 Dokumentation og resultater Leder fortæller, at der afholdes udviklingsplansmøder en gang om året på hver enkelt borger/medarbejder. På disse møder er der meget fokus på den enkelte borgers udvikling. Det fortælles dog også, at kommunerne i højere grad begynder at ønske, at få tilsendt en statusbeskrivelse for forløbet, hvilket Café Ingeborg altid efterkommer. Tilsynet fremvises en Statusbeskrivelse, som indeholder følgende afsnit: Faktuelt om bevilling og arbejdstid, Om borgeren, Borgerens døgnrytme og ritualer, Udfordringer, Baggrund og metode, Sammenfattende, Konklusion, Fremadrettede indsatser. Statusbeskrivelsen er desuden underskrevet af borgeren. Afsnittet Baggrund og metode matcher lederens redegørelse for den metodik, der anvendes på Café Ingeborg. Sprogligt er statusbeskrivelsen udformet faktuelt, grundigt og værdigt. Tilsynet fremvises desuden et eksempel på en udviklingsplan, som på den første side beskriver Opsamlingen og aftalerne via et kortfattet referat af samtalen mellem borgeren og personalet. Derudover indeholder udviklingsplanen Fremtidige mål, som er opsat kort og koncist. Udviklingsplanen er ligeledes borgerunderskrevet. Leder pointere, at udviklingsplanerne nødvendigvis vil være af individuel karakter til trods for den faste skabelon, da det netop er forskelligt, hvor vigtig udviklingsplanen er for den enkelte borger/medarbejder. 8

Adspurgt til evalueringen af planerne, oplyses det af leder, at der ikke er et fast system over, hvor ofte personalet skal gøre dette. Lederen er enig i, at man kunne overveje at tage udviklingsplanerne op på faste tidspunkter, men fortæller dog også, at udviklingsplanerne tages op på udviklingsplansmødet en gang årligt. Det er tilsynets, at dokumenteringspraksissen hos Café Ingeborg i høj grad understøtter borgernes udvikling og evner. Der lægges i denne forbindelse særlig vægt på, at skabelonerne kan tilpasses individuelt til den enkelte borger, at der er opstillet fremtidige mål, som borgeren kan forholde sig til, samt at der både for statusbeskrivelser samt udviklingsplaner er tale om, at borgeren skriver disse under. Tilsynet bemærker dog også, at arbejdet med disse udviklingsplaner kunne fungere endnu mere gavnligt, hvis medarbejderne med regelmæssige mellemrum forholdte sig til, hvad der er beskrevet i planerne. Tilsynet anbefaler derfor, at Café Ingeborg overvejer dette. 5 Hverdagen, omgangsform og medinddragelse 5.1 Hverdag og aktiviteter Adspurgt til, hvordan hverdagen er, fortæller den ene borger, at hun arbejder ude på den ene afdeling, hvor hun blandt andet giver håndmassage til de ældre. Hun fortæller, at hun hver dag møder kl. 9-13, og at hvis der er fester har hun senere fri. Borgerens arbejdsdag er tilrettelagt, så den passer til hendes liv. Hun fortæller, at hun har brug for en struktureret hverdag, hvilket kan fås her, da hun har en arbejdsleder, som fortæller hende, hvad hun skal lave. Den anden borger fortæller, at hun møder omkring kl. 7, men at hun ikke behøver at møde før kl. 8.30. Hun kan selv bestemme, hvornår hun møder, da der altid er opvask, hun kan tage. Borgeren har fri omkring kl. 15, og oplyser, at det er okay med den lange arbejdsdag, da hun alligevel ikke kan sove længe. Den tredje borger fortæller, at hun møder mellem kl. 8.30 og klokken 9 og at mødetidspunktet er afhængigt af, hvilken bus hun ankommer med. To dage har hun fri kl. 15, en dag kl. 14 og en dag kl. 13. I køkkenet fortæller den ene borger, at hun på grund af de skiftende opgaver har forskellige chefer på forskellige dage. Adspurgt til om borgeren kan lide denne arbejdsplanlægning er svaret et tydeligt ja. Borgerne fortæller også om, at de lige i dag har haft børnehavebørn på besøg i caféen, hvilket borgerne fandt rigtigt sjovt. Adspurgt til, om borgerene er glade for at være på stedet, så svarer de alle ja, og den ene borger supplerer med, at: Der findes ikke nogen bedre arbejdsplads. De forklarer dette med, at arbejdspladsen er fleksibel, men at det også netop er en arbejdsplads, fordi de ordinære medarbejdere også er afhængige af, at borgerne møder ind. Borgerne fortæller, at der er morgengymnastik hver morgen, hvilket der er lidt blandet begejstringsniveau omkring, men de er dog positive alle tre. Det er 9

borgerne selv, som står for at afholde morgengymnastikken. Borgerne fortæller også, at de har det godt med hinanden. Adspurgt til traditioner, fortæller borgerne, at der afholdes julefrokost og sommerfrokost og at de er glade for disse arrangementer. Adspurgt til praksiseksempler på, hvordan Café Ingeborgs arbejde håndteres svarer den ene fra personalegruppen, at man har utrolig meget planlægning. Man kender borgerne godt og ved, hvem der kan håndtere rokeringer, og hvem der ikke kan. Om morgenen har man en briefing kl. 9.00, men borgerne er velkomne til at komme kl. 8.30 og få morgenmad før briefingsmødet. Køkkenet er opdelt i stationer med en station, der laver ældremad, kantinemad, en grøntsagsafdeling der hedder Kaninburet, en lille bagerafdeling, det kolde område Disken og opvasken. Derudover har man et satellitkøkken, hvor man har startet et snitteri og et bageri. Personalet fortæller dertil, at kokkene bruger deres tid fra 7-9 på at planlægge, stille frem og tilrettelægge, så det grove står klar, når borgerne ankommer. Adspurgt til et eksempel på en borger, som har udviklet sig, fortæller personalet om en borger, som er trådt særligt til i en periode med sygdom. Vedkommende var tidligere meget svær at fastholde på opgaver. For at gøre ham bedre til at fastholde interessen, har man udråbt ham til Café Ingeborgs Knækbrøds Mester, en opgave som man kan observere, at han er vokset rigtig meget med, og nu har han været ude at undervise omkring sin arbejdsfunktion. Under tilsynet ankommer en børnehaveklasse, som finder to borde i cafeen, de sætter sig ved. Herefter kommer en medarbejder fra kantinen rundt med de to borde med en skål med bolsjer, hvor børnene får lov at tage et hvert. Der er desuden ældre besøgende i cafeen. På baggrund af denne observation vurderes det, at der er liv i Café Ingeborg, og at der også sker afbræk i hverdagen, som gør stedet spændende for borgerne. Til frokosten observeres det, at lederen sætter sig sammen med et par af borgerne og spiser. Dette sender et tydeligt signal om, at lederen er en aktiv del af Café Ingeborg og fremstår som let tilgængelig for borgerne, hvilket også kommer til udtryk i samtale med borgerne selv. Tilsynet vurderer desuden, at Café Ingeborg har et godt fokus på sundhedsfremmende aktiviteter, idet man hver morgen har en kort morgengymnastik, som lige får borgerne til at vågne godt op. Morgengymnastikken er desuden planlagt af borgerne selv det går på skift hvilket ses som en glimrende måde at give borgerne mulighed for selv at få indflydelse på aktiviteterne i tilbuddet. Dette ses desuden også i navnene på de forskellige køkkenstationer, ex Kaninburet, som borgerne selv har været med til at bestemme. 5.2 Omgangsform og omgangstone. Da tilsynet ankommer til caféen er der gang i køkkenet, og der overhøres en munter og humoristisk stemning mellem de ansatte. Der grines flere gange højlydt fra køkkenet. Derudover er en person i færd med at aftørre bordene i caféen. Mens tilsynet taler med leder kommer en ældre mand og spørger, om der er 10

gudstjeneste, da han tror, at det er søndag. Leder rejser sig op, går hen til borgeren og forklarer ham, at det ikke er søndag, mens hun giver ham et kærligt klap på ryggen. Derefter forklarer hun ham, at hun i øjeblikket holder møde og refererer til tilsynet, hvorefter borgeren siger farvel, og også klapper lederen på ryggen. Leder fortæller, at hun opfatter omgangstonen som overraskende positiv, venlig og rolig. Hun fortæller også, at gæster fra andre kommuner ofte er overraskede over, hvor roligt her er. Leder forklarer dertil, at hun oplever en maskulin tone inde i køkkenet, og at det er noget, de taler aktivt om, da de har et åbent køkken, hvor gæsterne også skal føle sig godt tilpas. Lederen nævner en medarbejder, som kan finde på at hæve stemmen, hvilket er noget de drøfter. Samtidig fortæller hun også, at borgerne elsker denne medarbejder, og at det netop er hans opgave at have denne chef -agtige rolle og talemåde. Adspurgt personalet hvordan omgangstonen er i køkkenet, fortælles det, at der er en fast tone med kærlighed, og at det er under halv skrue i forhold til hvis der var tale om et rigtigt køkken. Personalet fortæller desuden, at det nogle gange kan gå for stærkt, og at borgerne så har brug for et afbræk. Om sommeren, når der ikke er så travlt i køkkenet, går denne personale tit en tur med borgerne på tomandshånd, hvis der er en borger, der er ved at tabe tråden. Det forklares også, at en af strategierne i køkkenet er at gøre borgerne opmærksomme på, at der er travlt lige nu, men at når opgaven er løst kan man sætte sig og holde en pause. Blandt de tre borgere, som tilsynet taler med, er der tydeligt en venlig og behagelig omgangstone, mens der stadig er plads til at lave lidt sjov med hinanden. Adspurgt til, hvordan borgerne synes, at den meget direkte omgangstone er, svarer den ene borger, at det kan hun godt lide. Det er bedre at få tingene at vide ligeud, fordi man måske ikke altid husker det selv. Borgerne fortæller også, at man de får ros, når man gør noget godt. Det er tilsynets, at omgangstonen hos Café Ingeborg bærer præg af omsorg og humor, samtidig med at der i køkkenet kan være fart på. Personalet er meget opmærksomme på borgernes behov for at få lidt ro efter en periode med travlt arbejde, hvilket viser en fin føling med og forståelse for borgernes behov. 5.3 Medinddragelse, indflydelse og valgmuligheder Leder fremviser Café Ingeborg en social kogebog, som hver borger er blevet interviewet til. En af pointerne med bogen er, at samtalen mellem intervieweren og borgerne er gengivet autentisk og derfor på borgernes præmisser. Da tilsynet møder borgerne spørger de selv aktivt ind til, hvad tilsynet synes om bogen. Det er tydeligt, at borgerne er stolte over bogen og at de er interviewet og afbilledet i den. I forhold til julefrokosten angiver en af borgerne, at hun synes det er irriterende, at man skal så tidligt hjem. Adspurgt til, om man ikke kan bede om at komme hjem senere, svarer borgerne, at det kan man ikke rigtig. Men nogen gange går de i byen i Ringsted, fortæller de. 11

Adspurgt til, hvordan borgerne håndterer et ønske om forandring, er svaret umiddelbart, at man går ind til lederen og siger det. Man kan dog også gå gennem lederen af køkkenet. Adspurgt til, hvordan de vil gribe det an, hvis flere borgere har noget, de gerne vil tale med lederen om, fortæller en af borgerne, at så ville det nok være en idé at bede lederen om et større møde, men at det ikke er noget, der tidligere har været brug for. Adspurgt til, hvordan man reagerer, hvis borgerne ønsker andre arbejdsopgaver eller ikke vil løse den opgave, de får, svarer personalet, at borgerne skal lære at tage det sure med det søde, da der i det store hele er tale om en arbejdsplads, der skal levere. Den ene fra personalet fortæller dog også, at de nogle gange giver sig, men at de som regel holder borgerne fast i de opgaver, de er blevet sat på, fordi de ellers alle vil lave det sjove. En anden fra personalegruppen supplerer med, at de har gjort en stor indsats for at gøre eksempelvis opvaskestationen til en god opgave og ikke en taberopgave. Denne mission er tydeligvis lykkedes, da det gennem samtalen med den borger, som netop fast står i opvaskestationen, fremgår, at hun er meget stolt af denne opgave. Det er tilsynets, at borgerne hos Café Ingeborg i høj grad inddrages i de aspekter af deres arbejdsdag, hvor det er muligt. Derudover er det tydeligt, at borgerne har en klar fornemmelse af, at de let kan henvende sig til lederen, hvis de ønsker nogle ting anderledes. 6 Organisation og ledelse. 6.1 Den daglige drift samarbejde og kommunikation Adspurgt til, hvordan det interne samarbejde fungerer, fortæller lederen, at der hersker gensidig respekt, og at hun oplever et team, hvor alle hjælper hinanden. Lederen fortæller også, at personalet trækker et stort læs, fordi de gerne vil være med til at skabe Café Ingeborg. Desuden er teamet meget tværfagligt, og der er stor fokus på, at man befinder sig der, hvor ens kompetencer anvendes bedst. Lederen fortæller også om en ny faggruppe, nemlig gartnerne i gartneriet, som også er gode til at kommunikere med hinanden. Adspurgt til, hvor mange personalemøder der afholdes, svarer lederen, at hun er i færd med at omlægge organiseringen, da Café Ingeborg er blevet større. Der er nu 13 mennesker i personalegruppen, og dermed er der opstået en struktur, hvor der er forskellige interessefelter, så man ikke altid behøver sidde med til hinandens møder. Møderne vil fremadrettet (fra 2015) blive delt op. Lederen fortæller også, at køkkenlederen (som befinder sig andet sted i kommunen) er personaleleder for køkkenpersonalet, da der hersker tvivl om hun som overordnet leder ikke må være dette, da hun ikke er køkkenuddannet. Denne struktur er man i færd med at rydde op i, hvorfor man planlægger organiseringen fremadrettet, således at den bliver en smule mere afdelingsopdelt. I den faktuelle høringsproces oplyses det, at leder fra 1. januar 2015 vil være leder for køkkenpersonalet. Derudover fortæller lederen, at der er en temadag en gang i kvartalet. Der er også en temaeftermiddag med borgerne en gang i kvartalet. Det er ambitionen 12

at bevare disse temadage efter omorganiseringen. Leder fortæller, at der også er pædagogisk møde hver tredje mandag i to timer. Adspurgt til, om der benyttes vikarer svarer lederen, at det gør man ikke. De har overvejet at bruge vikarer, og lederen fortæller da også om, at der har været nogle vikarer, men at det ikke fungerer, fordi man skal vide, hvordan stedet fungerer. Lederen forklarer dertil, at man sjældne gange har været nødt til at give borgere fri fra arbejde, særligt hvis der er en fra personalegruppen som er syg, med særlig betydning for en specifik borger. Adspurgt personalet til det interne samarbejde og kommunikationen imellem dem, svarer disse, at man har et rigtig godt team, som bruger hinandens faglighed, og at man lærer af hinanden. Personalet nævner også selv temadage og møder som noget, de er glade for. Den ene fortæller, at der har været mange forskellige temaer oppe at vende - eksempelvis magthåndtering, mobbepolitik osv. Personalet fortæller også, at på deres temadage laver borgerne selv menuen i køkkenet, hvor de forbereder maden og serverer denne til personalet, hvilket de sætter en stor ære i. Adspurgt personalet om de synes, at de får de informationer, som de har brug for, er svaret, at det gør de, og at lederens dør altid står åben. Det fortælles også, at lederen kan være god til at tage over i konfliktfyldte situationer, så produktionen kan fortsætte, særligt i køkkenet. Tilsynet fremvises APV for Café Ingeborg. Tilsynet vurderer, at tilrettelæggelsen af hverdagen og aktiviteterne på Café Ingeborg foregår med fokus på at inddrage personalets kompetencer bedst muligt. Der er ligeledes stor fokus på samarbejde og diskussion gennem temadage. Det vurderes på denne baggrund, at personalet har gode muligheder for at reflektere over situationer sammen med kolleger med andre relevante faglige kompetencer. Desuden kan det konstateres, at der både hos leder og personale er en klar fornemmelse af, at samarbejdet fungerer, og at lederen er tilgængelig, hvis man har udfordringer eller ønsker. Det er meget positivt, at temadage afholdes for både personale og borgere, så borgerne får en følelse af, at de er inkluderet på arbejdspladsen. 6.2 Kvalitets- og kompetenceudvikling Lederens kompetencer og arbejdserfaringer fra tidligere betyder, at leder har stærke evner indenfor netop denne stilling. Lederen fortæller, at kvaliteten udvikler sig over tid, og at mange af de tvivlsspørgsmål, som man har haft i løbet af det første år, nu er afklaret, og at tingene i højere grad glider nu. Derudover fortæller lederen, at der hele tiden sker udvikling, eksempelvis oprettelsen af gartneriet, samt at man lige har ansat en bager til bageriet. Adspurgt til, om der er en sammenhæng mellem borgernes behov og personalets kompetencer fortæller lederen, at det er der, og at borgerne altid starter med at have et praktikforløb for at se, om det kommer til at fungere. Lederen fortæller dog også, at man her er en arbejdsplads, hvor der skal produceres bestemte leverancer hver eneste dag, og at hvis man skal være meget specialiseret i forhold til en bestemt borger kan det være svært at rumme. 13

Lederen oplyser ydermere, at man taler om rigtig mange ting på arbejdspladsen, og at man lige har været en uge i Tønder på et fælles kursus, med deltagelse af alle i samarbejde med EUC, hvor man også havde mulighed for at tale om, hvordan det går på den personlige front. Adspurgt personalet om de får kursus og efteruddannelse svarer de, at man får det, man har lyst til. De pointerer desuden, at lederen er rigtig god til at give information om eventuelle interessante kurser. Derudover får de sparring både på temadagene, men også i løbet af hverdagene. Adspurgt til, om der er nogen udfordringer i gruppen af borgere, som personalet mangler viden om, er svaret, at man naturligvis ikke kan gardere sig imod alt, men at de løser problemerne hen af vejen, og at de ved, hvem man skal spørge om hjælp. Der afholdes forældreaftener et par gange om året, hvor personalet også kan få særlig viden og info fra forældrene, som kan være nyttig. Tilsynet vurderer, at der er en stærk sammenhæng mellem personalegruppens kompetencer og borgernes behov. Personalet er tværfagligt sammensat, hvilket betyder, at der er rig mulighed for drøftelse af eventuelle udfordringer, hvilket skaber et godt og stabilt arbejdsmiljø. Derudover er der god fokus på efteruddannelse, og det er meget positivt, at personalet kan få den efteruddannelse og deltage i de kurser, de måtte ønske. 6.3 Procedurer og retningslinjer ift. medicin Leder fortæller, at man ikke har medicinhåndtering, men at de har retningslinjer for dette, hvis det skulle blive tilfældet. Tilsynet fremvises medicinhåndteringsplanen. Tilsynet vurderer, at der aktuelt ikke er nogen form for medicinhåndtering på tilbuddet, men at Café Ingeborg er forberedt såfremt dette fremadrettet skulle opstå jf. deres medicinhåndteringsplan. 6.4 Magtanvendelse og forebyggelse af overgreb Leder fortæller, at der for halvandet år siden var en episode med magtanvendelse, men at det ellers ikke sker. Den magtanvendelse, som fandt sted, skete ved, at en tidligere ansat kok, trak en borger fra en kogeplade over til en stegepande, fordi borgeren havde slukket for sit høreapparat. Lederen forklarer, at man her skrev en magtanvendelse på det, og at det har været en anledning til at tage magtanvendelse som emne op blandt personalegruppen. Tilsynet fremvises en redegørelse for, hvordan magtanvendelse forebygges. Fokus i denne redegørelse er, at det er personalets opgave at finde metoder til at undgå magtanvendelse, hvilket understøttes ved lederens udtalelse om, at man altid først skal bede borgerne om at tage en pause. Et underpunkt i redegørelsen handler derefter om, hvordan man bruger magtanvendelse, hvis man bliver nødt til det. Det er i redegørelsen beskrevet, at man ved magtanvendelse hurtigst muligt skal tage fat i lederen. Lederen fortæller også, at man for kort tid siden har haft et møde, hvor man diskuterede magtanvendelse og paragrafferne i forbindelse hermed. Lederen 14

oplyser dertil, at man årligt gennemgår disse emner i personalegruppen og at man i Ringsted Kommune er god til at prioritere magtanvendelsesområdet, og at man dermed let kan få en fra kommunen ud for at fortælle om disse emner. Lederen fortæller desuden, at man har udarbejdet retningslinjer for forebyggelse og håndtering af vold, hvilket stammer fra en borger, som i APV en angav, at hun var bange for en anden i Café Ingeborgs regi. Lederen fortæller, at den pågældende borger har fået en mentor, som altid er sammen med ham, og at der efterhånden er kommet styr på dette forhold. Lederen forklarer også, at hvis man ikke kunne have håndteret sådan en episode, som man har, ville borgeren ikke have mulighed for at være her. Der findes også retningslinjer for hygiejne, rygning, slik, alkohol, mobiltelefoner. Der er desuden ambulancetjeneste for både personale og borgere, som findes i samme mappe. De borgere, som tilsynet taler med, fortæller også selv om deres håndhygiejne, og at det er noget, de er opmærksomme på. Det er tilsynets, at den hjælpetekst som forefindes i mappen med retningslinjer angående magtanvendelse i høj grad er et udtryk for, hvordan personalet ved hjælp af deres pædagogiske indsats kan mindske behovet for magtanvendelse. Derudover viser det tidligere tilfælde af magtanvendelse, at der blev fulgt op på denne episode, og at den desuden har ført til opmærksomhed på emnet i personalegruppen, hvilket er meget positivt. Ydermere er det tydeligt fra samtalen med personalet, at de kender til retningslinjerne indenfor dette område, og dette er igen med til at skabe en arbejdsplads, hvor der er styr på tingene. 7 Fysiske rammer. Det observeres, at caféen er beliggende i et stort, solfyldt rum, som spredt har 12 individuelle borde stående. Der er flot pyntet op til jul med kranse og juletræ. Gennem caféens store glasvinduer ses desuden en større allé-lignende gårdhave. Gennem samtalen med borgerne nævner de selv, at de er meget glade for det store lyse rum, som Café Ingeborg er placeret i. Det observeres desuden, at lederen af Café Ingeborg har kontor direkte ud til caféen, samt at døren til dette kontor står åben, da tilsynet kommer, selvom lederen ikke selv er til stede. Dette giver en følelse af gennemsigtighed og tilgængelighed. Der hænger desuden en billedserie på væggene, der illustrerer arbejdende borgere/medarbejdere i køkkenet. Tilsynet vurderer, at det åbne rum i Café Ingeborg giver en god understøttelse til borgernes læring og udvikling. Der er mulighed for at gå udenfor, hvis man har brug for en pause, og inde i selve caféen er der godt højt til loftet. 15

8 Øvrige udfordringer Leder fortæller, at hun håber med tiden at kunne lave Café Ingeborg om til en socialøkonomisk virksomhed med en café centralt byen, hvor hun har mulighed at ansætte Café Ingeborgs egne kompetenceudviklende medarbejdere og praktikanter i den ønskede paragrafglidning. Det er lederens vision for fremtiden, som hun selv nævner, at hun arbejder intenst på. Tilsynet vurderer, at leder har gode visioner for fremtiden og at der arbejdes aktivt på at forfølge disse. 16

9 Formål og metode 9.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ringsted Kommune ikke i BDO s tilsyn. 9.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 17

tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 9.3 varsling og tilrettelæggelse Overordnet ser organiseringen af tilsynsbesøget ud som følger: Tilsynet finder frem til enten leder eller medarbejderne og tilsynet tilrettelægges Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med borgere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse hvis muligt Dialog med medarbejdere Dialog med borgere Evt. dialog med pårørende, hvis dette er muligt Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 9.4 Aftalte definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor der er forhold enten af positiv eller negativ art, men hvor det alene er vejledende for tilbuddet. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der skal arbejdes videre med et givent punkt, eksempelvis hvis der ikke er udarbejdet politikker eller nødvendige retningslinjer. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ringsted Kommune at give stedet påbud, hvis der er tale om alvorlige forhold, eksempelvis hvis lovregler ikke er tilstrækkelig efterlevet, eller hvis der ikke er handlet på tidligere anbefalinger, og der ikke er særlige grunde hertil. 18

10 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig hej@bdo.dk BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf: 33 12 65 45 www.bdo.dk 10.1 Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19