Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Relaterede dokumenter
19.11 Sulfatangreb. Af Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 19 Betons holdbarhed

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Farlige Alkalikiselreaktioner (AKR) og frostskader belyst ved praktiske eksempler

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

GRØN BETON GRØN BETON

Center for Grøn Beton

1. Indledning Formål Sammenfatning Eksponeringsklasser Levetid Normative krav 17

Temperatur og hærdning

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Beton fremstilles af en blanding af delmaterialerne: cement, tilslag, vand, tilsætninger og tilsætningsstoffer.

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

Bygherrens syn på holdbarhed. Christian Munch-Petersen IDA

Vurdering af eksisterende betonkonstruktioner Dansk betonforening Tirsdag d. 11. september 2018

Vand anvendes også i betonproduktion - fx til at vådholde betonen under hærdeprocessen og til afvaskning af udstyr som blandemaskiner og roterbiler.

10.4 Svind. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar v/ Christian Munch-Petersen

Selektiv ionbytning af phosphat

Center for Grøn Beton

Syrer, baser og salte

Landbrugets Byggeblade

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering

Brønd- og kloakrenovering med ombran-systemer. ombran

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober Research and Development Centre 1. Cement

Temadag om vandbehandling og korrosion

Kvaliteten af grund og drikkevand i forhold til sundhed og økonomi

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

Appendix D: Introduktion til ph

Tilstandsvurdering og analyse af AKR skadede betonkonstruktioner

Prisliste Færdigblandet beton og betonpumpning Kontrolleret beton Certificeret iht. EN 206-1/ DS 2426

BRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Materialer og historisk byggeteknik Arkitektskolen i Aarhus

Ældning af synlige betonoverflader

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Betons natur, autogen healing Temablad 14, Afløbsfraktionen, Dansk Beton Industriforening

ANALYSERAPPORT /12 Udskrevet: Version: 1 Udtaget: Modtaget: Påbegyndt: Udtaget af: LAB/JBE

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Center for Grøn Beton

Dansk Betonreparationsdag, 18 november Betonskader, forundersøgelser, årsager, strategi, D&V m.m.

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

Korrosion på affaldsanlæg

Nørresundbygrenen. Undersøgelse af bro , Nørresundbygrenen

CheckPoint World

Materialeundersøgelser

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

10. juni 2016 Kemi C 325

Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg

Rensning for salte. Nikolaj Bjerring Jensen

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Projektering af synlige betonoverflader

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

Brønd- og kloakrenovering med ombran-systemer. ombran

Vandkvalitet og kontrol

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

Betonkonstruktioners tilstand. En håndbog i tilstandundersøgelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

6.3 Schlüter -DITRA-SOUND

Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Bygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3

Transkript:

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3

Sulfatfaser under hydratisering 2 C A + C AS H + 4H 3 C ASH (Monosulfat) 3 6 3 32 4 12 CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3

Interne sulfatkilder sulfat Gips i cementen Sulfatholdige komponenter i tilslagene Sulfatholdige komponenter i tilsætninger og tilsætningsstoffer Blandevand

Forsinket ettringitdannelse, DEF C AS H C ASH + 2CSH + 16H 6 3 32 4 12 2 Ettringit Monosulfat + gips CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3

Forsinket ettringitdannelse C ASH + 2CSH + 16H C AS H 4 12 2 6 3 32 Monosulfat + gips Ettringit CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3

Forsinket ettringitdannelse

Forsinket ettringitdannelse

Eksterne sulfatkilder C ASH + 2CSH + 16H C AS H 4 12 2 6 3 32 Monosulfat + gips Ettringit Grundvand Havvand Spildevand Luftforurening Sulfatindhold i tøsalt Forsuring af gylle med svovlsyre

Sulfatfaser C ASH + 2CSH + 16H C AS H 4 12 2 6 3 32 Monosulfat + gips Ettringit CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3

Sulfater Sulfatangreb i undersiden af et fundament pga. sulfatholdig jord og indtrængende vand

Sulfater I afløbsledninger kan bakterier danne hydrogensulfid, H 2 S som kan medføre et kombineret syre- og sulfatangreb

Hvordan undgår man sulfatnedbrydning?

Hvordan undgår man sulfatnedbrydning? Lavt v/c-forhold Højt cementindhold Puzzolaner (Lavalkali) sulfatbestandig cement (lavt C 3 A-indhold)

Thaumasit Høj relativ fugtighed Lav temperatur (< 15⁰C) CaSO 4 Overskydende faser: C-S-H CH Porevæske Ettringit Thaumasit Monosulfat C 4 AH 13 C 3 A Monocarbonat CaCO 3 3Ca + SiO + CO + SO + 15H O CaSiO CaCO CaSO 15H O 2+ 2 2 2 3 3 4 2 3 3 4 2

Sulfater i havvand og tøsalt Havvand: Havvand indeholder ca. 35 salt (3500 mg/l). Heraf ca. 7,7% SO 4 2- ~ 270 mg/l Tøsalt: Der spredes 1,5-2,5 kg tøsalt pr. m 2 vej (og bro) i Danmark pr år Tøsalt indeholder 0,7-0,8% SO 2-4 Der tilføres 10000 20000 mg SO 2-4 per m 2 bro hvert år!

Sulfater i tøsalt Er sulfatindholdet i tøsalt et problem for anlægskonstruktioner i Danmark?

Ettringitdannelse ved frostangreb Mono sulfat Afkøling Aluminium hydroxid + Gips + Calcit SO 3 Mono sulfat Ettringit Afkøling 3 : + 2 + 2 3 : + 3+ ( ) 3 2C A C S 12H 6CO 2H O C A 3C S 32H 6CaCO Al OH Monosulfat Ettringit

Ettringitdannelse ved frost- og chloridangreb Mono sulfat + Chlorid Afkøling Fridel salt + Gips SO 3 (tøsalt) SO 3 Mono sulfat Ettringit : Afkøling 3 ( ) : 2 3 2 3 2 2C A C S 12H + 4NaCl + 2Ca OH + 16H C A 3C S 32H O + 4NaOH + 2C A CaCl 10H Monosulfat Ettringit Fridel salt

Ettringitdannelse ved frost- og chloridangreb Hvis der er luftindblanding i betonen, giver disse omdannelser ikke anledning til særlige problemer.

Hvordan undgår man sulfatnedbrydning? Lavt v/c-forhold Højt cementindhold Puzzolaner (Lavalkali) sulfatbestandig cement (lavt C 3 A-indhold) Luftindblanding

Krav til luftindblanding: I 1954 udgav DIF Foreløbige retningslinier for fremstilling af luftindblandet beton Betonnormen 1973:»Hvis betonens overflade kan blive udsat for vekselvis frysning og optøning i vandmættet tilstand, skal der anvendes et luftindblandende tilsætningsstof«grænsen for luftindholdet var ikke fastsat! Omkring 1980 begyndte VD at stille krav til luftindholdets størrelse i danske broer, samt krav til anvendelse af lavalkalicement. I 1986 udkom Basisbetonbeskrivelsen, hvor der var specifikke krav til beton udsat for frost stort set svarende til de krav, der stilles i dag.

Luftindblanding i danske anlægskonstruktioner Konstruktioner opført frem til 1970 er sandsynligvis ikke luftindblandede Konstruktioner opført mellem 1970 og 1980 er måske (tilstrækkeligt) luftindblandede afhængig af projektspecifikke krav Broer efter 1980 er med stor sandsynlighed luftindblandede Andre konstruktioner udsat for frost er sandsynligvis luftindblandede efter 1986

Sulfater/frost/chlorid???? Beskadiget betonkonstruktion under utilstrækkeligt fungerende fugtisolering

Sulfater/frost/chlorid????

Sulfatnedbrydning Lillebæltsbroen, uskadt beton Lillebæltsbroen, beton med revner Brobeton SR5 (2015)

Sulfatnedbrydning

Sulfatnedbrydning Konklusion Sulfater i cement er naturligt og normalt Sulfater i beton kan skyldes eksterne eller interne kilder Sulfater kan være skadelige på en række forskellige måder, men der ses sjældent store skader i Danmark Tøsalt er en sulfatkilde, som har været overset Derfor kan der være sulfatangreb i konstruktioner udsat for tøsalt Konstruktioner der ikke er udført med sulfatbestandig cement, kan risikere sulfatnedbrydning pga. tøsalt

Tak for opmærksomheden