Side 1
Side 2
- FES er en undergruppe af NMES Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der bliver stimuleret, - der er ikke tale om en direkte stimulation af muskelfibrene. + = anode (den indifferente elektrode) - = katode (den aktive elektrode). Strømmen består af elektrisk ladede partikler. Membran depolariseringen sker primært ved katoden (den aktive elektrode). Hvis stimulationen er tilstrækkelig kraftig, vil den udløse aktionspotentialer. Side 7
. Side 8
Strømtæthed bestemmes af hvor meget strøm, der passerer pr. areal enhed, og ikke af den totale strøm mellem de to elektroder. Strømtætheden ved stimuleringspunktet bestemmer, hvorvidt stimuleringen er tilstrækkelig til at excitere nerven. Strømtætheden kan justeres ved at ændre på elektrode størrelsen. Øges afstanden mellem elektroderne bliver det muligt at stimulere dybere i vævet, men man skal være opmærksom på, at strømtætheden bliver mindre i takt med, at afstanden mellem elektroderne øges. Side 9
Strømmen passerer nemmere gennem væv med højt vand indhold (lav impedans) end gennem væv med højt fedt indhold (stor impedans). Side 10
Under stimuleringen (On Time) sender stimulatoren et tog af impulser, som beskrives ved puls amplitude, puls varighed og frekvens. Pulstoget indledes og afsluttes ofte af en rampe, hvormed amplituden øges og sænkes gradvis. Disse ramper kan øge stimulerings-komforten og hos patienter med hyperaktive strækreflekser kan en langsom ramp up nedsætte risikoen for uønsket reciprok tonus forøgelse. Side 11
Side 12
Hvor mange nervefibre, der irriteres ved stimulering, kan justeres ved at ændre på AMPLITUDE og/eller ved at ændre på PULSVARIGHED. De tykke Type II nerve fibre (fast fatigue) har en lavere stimulerings tærskel end de tynde Type I fibre (slow fatigue). Dette betyder, at nervefibrene rekrutteres i omvendt rækkefølge under elektrisk stimulation sammenlignet med normal fysiologisk muskelaktivering. Type I fibrene tættest på elektroden aktiveres dog også, når stimulationsstyrken øges. Side 13
Når puls amplituden øges fra 0, vil der ikke genereres muskelkraft før tærskelen for de mest irritable nervefibre nås (i dette eksempel ved 20mA). Herefter stiger kurven stejlt, indtil den når et niveau, hvor en yderligere øgning af amplituden ikke medfører yderligere kraftudviklingen. Side 14
Figuren angiver den indbyrdes afhængighed af puls amplitude og varighed, med henblik på ekscitation af en nervefiber. Side 15
Stimulerings frekvensen har betydning for kraftudviklingen i musklen. Ved elektrisk stimulering bliver de motoriske nerver stimuleret synkront og stimuleringsfrekvensen er afgørende for, hvor jævn muskelkontraktionen bliver. Konstant tetanisk muskelkontraktion opnås fra en frekvens på omkring 30 Hz. (PPS = puls per sekund (Hz)) Side 16
Valg af stimulationsfrekvens under en vedvarende isometrisk kontraktion har stor betydning for træthedsudviklingen i musklen. Jo højere frekvens desto hurtigere muskeludtrætning. Almindeligvis benyttes stimulationsfrekvenser mellem 25-45 Hz i FES. Side 17
Monofasiske strøm impulser er ensrettede, hvilket medfører en forskydning af ioner (elektrolytisk effekt), som kan resultere i rødme og smerte under elektroderne. Ved monofasiske impulser er stimulationseffekten størst under katoden ( den aktive elektrode). Bifasiske impulser bruges ofte i FES og er karakteriserede ved, at der hele tiden skiftes mellem strømretningerne for på denne måde at undgå den negative elektrolytiske effekt. Da strømretningen ændres konstant skiftes de to elektroder til at være henholdsvis positiv og negativ elektrode. Det er derfor ikke vigtigt, hvilken af elektroderne, der placeres over nerven. Asymmetriske bifasiske impulser medfører ekscitation svarende til de monofasiske impulser (ekscitation under katoden), mens den reducerer netto ladningstransporten. Dette har den fordel at stimulationseffekten stadig er størst under katoden samtidig med, at den elektrolytiske effekt undgås. For yderligere læsning anbefales Baker et al., 2000 Neuro Muscular Electrical Stimulation. A Practical Guide, 4. udg. Los Amigos Research & Education Institute, Inc. Side 18
Den aktive elektrode placeres direkte over nerve, hvis muligt eller svarende til det musklens motorisk punkt Den inaktive elektrode placeres på muskelbugen Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23