ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
|
|
- Emilie Kjærgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt, men sygdommen optræder almindeligvis ikke-arveligt og uden fortilfælde i familien. Der er ca. 300 mennesker med ALS i Danmark, og hvert år rammes ca. 70 af sygdommen. Diagnosen stilles på det kliniske billede og ved specialundersøgelser (Elektromyografi (EMG)) af nerver og muskler. Prognoser viser, at ca. 50 % dør af sygdommen inden for 3 år. Sygdomsforløb og varighed varierer fra person til person, men for alle gælder, at talen bliver svækket og forsvinder før eller siden. Jo før man får et kommunikationshjælpemiddel, desto større chance har man for at lære at kommunikere effektivt med udstyret. Hvis man vælger at få respirator og alt taler herfor, kan man forlænge livet på ubestemt tid, såfremt der ikke støder andre fatale komplikationer til. Teknisk forklaring ALS angriber de nerveceller og nervebaner i rygmarven og i hjernen, som styrer musklernes bevægelser (motorikken). Visse steder f.eks. i England kaldes sygdommen også Motor Neuron Disease (MND) i overensstemmelse med sygdomsprocessens lokalisation i centralnervesystemet. Det er en sygdom der har været kendt i mere end 100 år. Den hører til de såkaldte degenerative nervesygdomme, hvor bestemte dele af centralnervesystemet svinder ind uden at efterlade andet end uspecifikke, aragtige forandringer. Årsagen til degenerationen kendes ikke. Der findes andre degenerative sygdomme i nervesystemet; eksempler herpå er Parkinsons syge og demens (Alzheimers sygdom). Måske findes der en vis sammenhæng mellem alle disse degenerative tilstande, men det er også tænkeligt, at de uspecifikke forandringer er et slutstadium for forskellige sygdomsprocesser. Den del af nervesystemet, der angribes, kaldes de motoriske nerveceller (neuroner). De motoriske neuroner udspringer i hjernebarken (cortex) og løber i tråde via hjernestammen til cellekerneområder i rygmarvens forlængelse og de såkaldte forhornsceller. De motoriske forhornsceller findes i en række ned gennem den forreste del af rygmarven. Fra disse motoriske nerveceller og fra kernerne i hjernestammen udgår nerver til skeletmuskler i ansigt, krop og lemmer. Forhornsceller og hjernestammens kerner er forbundet med og forsynes med impulser fra hjernebarken via ledningsbaner, der også tilhører det motoriske neuron. Sygdommen ALS viser sig ved træthed i musklerne, nedsat kraft (parese) og udtynding (atrofi) af muskulaturen. Der er ofte kriblende fornemmelser i muskulaturen, såkaldte fascikulationer, som er udtryk for, at små bundter af muskelfibre trækker sig sammen ufrivilligt. Forløbet af sygdommen kan være meget forskel- 1
2 ligt, afhængigt af hvornår og hvor symptomerne starter. ALS betegner således et sygdomskompleks, der varierer i symptomer og forløb. Der kendes forskellige varianter benævnt ud fra de symptomer, sygdommen starter med: PROGRESSIV BULBÆR PARESE (PBP) Bulbær er et latinsk udtryk for hjernestamme, og betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med tale-, tygge- og synkebesvær. AMYOTROFISK LATERAL SCLEROSE (ALS) Betegnelsen anvendes, når sygdommen starter med svind af muskulatur (amyotrofi) og spastiske lammelser i arme og / eller ben. PROGRESSIV MUSKELATROFI (PMA) Sygdommen starter med muskelsvind uden spasticitet i arme eller ben. Det kan give anledning til forvirring, at man ønsker at anvende denne underopdeling både i de lande, hvor hovedbetegnelsen for sygdommen er MND og der, hvor den er ALS. Bedst og nemmest er det at arbejde med typiske tilfælde af ALS og to, eventuelt tre undergrupper, som senere vil blive beskrevet nærmere. Hvem får ALS? ALS findes over hele verden med nogenlunde ensartet hyppighed, når man ser bort fra 3 områder, hvor sygdommen er overordentligt hyppig. Det drejer sig om Guam øerne i det Vestlige Stillehav, øen Kii ved Japan og det vestlige New Guinea. Særlige betingelser i omgivelserne antages at være årsagen til dette, eventuelt en helt speciel ernæring hovedsageligt bestående af planteemner. I de senere år hvor ernæringen eller omgivelserne er ændret, synes sygdomsmønstret også at ændre sig, således at overhyppigheden reduceres. I Danmark er ALS ikke almindelig. Incidentraten (hyppighedsgraden), som angiver antallet af nye tilfælde pr. år, er 1,4 pr danskere. Det vil sige, at ca. 70 patienter får stillet diagnosen ALS hvert år. Prevalænsraten, antallet af patienter der har ALS på et givet tidspunkt, er 5 pr eller i alt ca Til sammenligning ses hyppigheden af to mere velkendte neurologiske sygdomme: dissemineret sclerose og Parkinsons sygdom; For hver ALS-patient findes der 20 patienter med dissemineret sclerose og 23 patienter med Parkinsons sygdom. ALS starter sædvanligvis i års alderen, men kan imidlertid forekomme hos betydeligt yngre mennesker helt ned til 25 år. Sygdommen bliver mere almindelig med alderen indtil 70 år. ALS rammer mænd 1,5 gange oftere end kvinder; især blandt yngre er dette tydeligt. 2
3 Blandt den undergruppe af patienter, der først udvikler tale- eller synkeforstyrrelser (bulbære symptomer) er der overvægt af kvinder og alderen, hvori sygdommen starter, er også højere. Sygdommen anses ikke i almindelighed for arvelig, men i sjældne tilfælde kan der være andre tilfælde i familien. ALS smitter ikke. Symptomer Sygdommen udvikler sig gradvist. Muskelsvaghed i arme og / eller ben er den første klage hos over halvdelen af patienterne, mens 1/4 fortæller, at talen er forandret. Symptomerne udvikles, fordi de motoriske celler langsomt går til grunde. De første symptomer afhænger derfor af, hvilke af centralnervesystemets motoriske neuroner, der fra starten er påvirket mest. Det er desuden afgørende for sygdomsudviklingen, hvor i det motoriske neuron, ændringerne sætter ind. Det enkelte neuron inddeles sædvanligvis i et øvre neuron og i et nedre neuron. Den del, der går fra hjernebarken til kerner i hjernestammen eller til de motoriske forhornsceller (de corticospinale baner) kaldes det øverste, eller i Danmark oftere det 1. neuron. Den del, der inkluderer forhornscellerne og hjernestammens kerner samt nerverne herfra til skeletmusklerne, kaldes det nedre, eller her 2. neuron. Symptomerne er forskellige afhængigt af hvilke, der påvirkes først. Læsion af 2. neuron viser sig som slaphed (nedsat tonus), svage senereflekser og muskeludtynding (atrofi). Sitren (fascikulationer) ses, når det enkelte neuron ikke længere kan kontrollere muskelfibrenes sammentrækninger, så disse bevæger sig uafhængigt. Læsion af 1. neuron giver spasticitet (øget tonus eller muskelspænding), forøgede reflekser og kun let muskeludtynding. Begge dele giver nedsat muskelkaft. Symptomer ved de forskellige undergrupper Ved Amyotrofisk Lateral Sclerose ses typisk lammelse af arme og / eller ben, men også spasticitet og forøgede dybe reflekser som udtryk for, at såvel rygmarven som nerverne fra denne er påvirket ( neuron). Hos to tredjedele af patienterne starter sygdommen med disse symptomer. Hos en tredjedel af patienterne med denne variant starter symptomerne i armene, ofte asymmetrisk. Ofte føles hånden klodset med dårlig finmotorik, og muskulaturen i hånden mindskes. Fascikulationerne føles som sitren og kan eventuelt ses. Symptomerne breder sig opad og til den anden arm eller benene. De kan dog også starte omkring skuldrene eller benene. Med tiden kommer der mere udbredte lammelser, tydeligt svind af den berørte muskulatur og nedsat funktion af arme eller af ben med nedsat ganglængde. På grund af et stort tab af muskelmasse er vægttab ofte iøjnefaldende. Det kan endda være det, der bringer patienten til lægen først. I reglen spredes muskellammel- 3
4 serne gradvis og jævnt, men det ses også, at sygdomsudviklingen går i stå for en tid. De første symptomer kan også være lammelser af den nedre ansigtsmuskulatur og af muskulaturen i tungen eller i svælget (bulbære symptomer). Det begynder som lettere taleforstyrrelser eller synkeproblemer, der kun bemærkes af patienten eller dennes nærmeste. Efterhånden forværres disse symptomer: talen kan blive nasal, og der kan komme gener med opløb af væske til næsen, når patienten drikker. Det er karakteristisk at tungen både ser mindre ud (bliver atrofisk) og har nedsat kraft. Såvel dette som nedsat kraft i ganen og i læberne bidrager til at forandre stemmen. Stemmen kan senere blive meget svært forståelig (dysartri), ligesom synkefunktionen kan blive svært påvirket og hjælpemidler nødvendige. Også ansigtsmuskulaturen udtyndes, og ophævet evne til at fløjte kan også være et tidligt symptom. Mimikken ændres. Denne variant kaldes Progressiv Bulbær Parese (PBP), og forekommer hos omkring en fjerdedel af alle patienter med ALS. Den fremadskridende lammelse af tale, synke og ansigtsmuskulatur skyldes, at det især er nerverne til nederste del af ansigtet der er ramt. De bulbære symptomer kan skyldes påvirkning af 2. neuron alene, men lige så ofte er der også påvirkning af 1. neuron med cortex (hjernebarken). Det kan i nogle tilfælde føre til tab af emotionel kontrol med umotiveret latter og, nok hyppigst, ukontrollabel grådtendens (grådlabil), som kan være meget belastende for både patienten og familien. Noget sjældnere starter sygdommen i benene, ofte med ensidig drop-fod (lammelse af fodens løft) og atrofi af skinnebensmuskulaturen, hvilket kan give anledning til mange diagnostiske overvejelser. Det kan vare længe, før sygdommen breder sig yderligere, men efterhånden udvikles lammelse og udtynding af muskulaturen i arme og ben. Denne variant kaldes Progressiv Muskelatrofi (PMA). Typisk for påvirkning af 2. neuron er der slaphed og svind af muskulatur. Hvis 1. neuron senere involveres, bliver gangen spastisk præget, stiv og ganglængden nedsættes. Som sygdommen udvikler sig fører den ledsagende nedsatte muskelkraft til faldtendens, hvilket i uheldige tilfælde kan medføre knoglebrud. I sjældne tilfælde starter symptomerne i benene med nedsat kraft, spasticitet og forøgede reflekser men uden muskelatrofi. Der er i disse tilfælde udelukkende påvirkning af 1. neuron. Denne variant kaldes Primær lateral sclerose. Det sædvanlige er, at sygdommen fra starten ligner et af disse kliniske billeder, men som månederne går, ændrer den sig, naturligt nok, til en blanding, idet flere og flere motoriske neuroner involveres. Den måde sygdommen starter på, kan være med til at sige noget om den senere udvikling. Almindeligvis ses der ikke ændring af følesansen ved ALS. Smerter er derimod hyppige i armmusklerne, sjældnere i benene. Dette symptom kan oven i købet forudgå de motoriske symptomer med flere måneder. Det såkaldte autonome system, som styrer blære-, tarm- og seksualfunktion, fungerer normalt hos ALSpatienter. 4
5 Hukommelse og intellektuelle egenskaber forbliver som regel intakte. Hørelse og syn er uforandret, og funktion af øjenmuskler er normal. Kun i enkelte, særlige tilfælde, meget sent i sygdomsforløbet, har man set lammelser også af øjenmusklerne. Kilde: 5
3: Sygdomsbeskrivelse
: Sygdomsbeskrivelse Sammenfatning ALS angriber de nerveceller i hjernen og rygmarven, som ved viljens hjælp styrer musklernes bevægelser. Der fi ndes tre typer af ALS: Typisk ALS Progressiv, bulbær parese,
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereTeksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk
Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,
Læs mereDysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende
Dysartri Information til dysartriramte og deres pårørende 2013 Pjecen er udarbejdet af Charlotte Aagaard Kommunikationscentret Skansevej 2D 3400 Hillerød Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det
Læs mereDysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Dysartri en motorisk taleforstyrrelse Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske dys + athroun, som frit oversat betyder nedsat evne til at tale
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereAt leve med ALS. Side 1
At leve med ALS At leve med ALS... 2 Håndbog om praksis i behandling, rehabilitering og dagligliv med sygdommen amyotrofisk lateral sklerose.. 2 Principper for god praksis... 2 Sygdomsbeskrivelse... 6
Læs mereMSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER
MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mereOm HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)
Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad
Læs mereTALE- OG SYNKE- PROBLEMER
ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til
Læs merePerifer facialisparese
Til patienter med ansigtslammelse Perifer facialisparese Øvelsesprogram Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Ergo- og Fysioterapien Perifer facialisparese Hvad er en perifer facialisparese En perifer facialiseparese
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør
Læs mereMAVE-TARM-FORSTYRRELSER
ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mere5HKDELOLWHULQJV&HQWHU IRU 0XVNHOVYLQG
1. Indledning og læsevejledning 3 2. Principper for god behandlingspraksis 7 3. Sygdomsbeskrivelse 15 4. Psykologiske aspekter 23 5. Hjælp og pleje 31 6. Fysioterapi 39 7. Hjælpemidler, bolig, transport
Læs mereDysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende
Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs mereNeurofysiologi - når diagnosen skal stilles
Neurofysiologi - når diagnosen skal stilles Introduktion til neurofysiologi Klinisk neurofysiologi omfatter en række elektriske målemetoder. Disse bruges til at afklare, om der er sygdom centralt i hjerne
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget
Læs mereVærd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen
Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent
Læs mereDysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.
Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereDet kan ikke undgås, at det gør noget ved én.."
Af professionsbachelorer Anja B. Falk, Dennis Basler Hansen, Jonas Holsbæk og Per Markussen. Det kan ikke undgås, at det gør noget ved én.." Ergoterapeuter møder døende borgere i deres arbejde. En ny kvalitativ
Læs mereInformation om Multipel Sclerose
Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereTygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger
Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver
Læs mereTil patienter med skade på rygmarven
Til patienter med skade på rygmarven Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarven og nervesystemet. Rygmarven er en del af nervesystemet og spiller en vigtig rolle i forhold til vores muligheder for at bevæge os.
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs mereMultipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN
Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion
Læs mereMERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)
MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning
Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken
Læs mereværd at vide om polio
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs merePOLIO OG SENFØLGER AF POLIO
Page 1 of 8 POLIO OG SENFØLGER AF POLIO Af: Dorte Lütken og Birgitta Bjerre Kiely, PTU s Fysiurgiske Ambulatorium. Teksten stammer fra PTU's pjece: Polio og senfølger af polio 2002 EN ORIENTERING OM SYGDOMMEN
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende
Læs mereFastvokset stigbøjle (otosklerose)
HVIS DU VIL VIDE MERE OM FASTVOKSET STIGBØJLE (OTOSKLEROSE) Hvordan hører vi? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det indre øre. Tre mellemøreknogler danner forbindelsen mellem trommehinden
Læs merebehandling foregå ambulant på hospitalet,
: Fysioterapi Sammenfatning Fysioterapeuten kan gennem vejledning og behandling hjælpe personen med ALS til at udnytte sine kræfter bedst muligt. Fysioterapeuten kan medvirke til at mindske følgerne af
Læs merePolio,postpolio og behandling. Et liv i balance
Polio,postpolio og behandling Et liv i balance Disposition for i aften: Polio: sygdom årsag og forløb Postpolio: hvad er det? Postpolio: de enkelte symptomer Pause Behandling af Postpolio Akut polio: hvad
Læs mereFORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)
FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.
Læs mereKort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!
Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereFlowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab
Flowchart vedrørende borgerhenvendelse fra borgere med funktionstab eller risiko for funktionstab Ukompliceret samt omfattet af diagnoselisten Henvisning til vederlagsfri fysioterapi individuelt og/eller
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereInformation og træningsprogram til hjertepatienter
Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereOperation for diskusprolaps/stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereTak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.
Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereMere om MS (multipel sklerose)
Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv
Læs mereSenfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Læs mereOperation for diskusprolaps/ stenose i nakken
Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereINSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP
INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG HANDICAP Fællestræk for progredierende lidelser Livssituationen Skal forholde sig til en progredierende lidelse Ændret status i familien på job Uvished over progressionen
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereAPOPLEKSI / Slagtilfælde
APOPLEKSI / Slagtilfælde Omkring 15.500 danskere rammes hvert år af apopleksi Ca. 85 af alle tilfælde af apopleksi skyldes en blodprop i hjernen Symptomer: dele af kroppen bliver lammet synet, hørelsen
Læs mereLidt om en hjerneskade
Dysartri Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereDysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.
Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereDiskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1
Diskusprolaps i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SPASTICITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER SPASTICITET? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt
Læs mereAlt om. spasticitet. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om spasticitet www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er spasticitet? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? LÆS MERE ONLINE www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN
Læs mereSLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.
Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt
Læs mereDorte Mark Jes Gerlach (red.) Værd at vide om N E PSYKIATRISKOLEVEST
Dorte Mark Jes Gerlach (red.) DE Værd at vide om M S N E PSYKIATRISKOLEVEST DEMENS GENERELT Demens er betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom. Den
Læs mereHAR DU ONDT I RYGGEN?
HAR DU ONDT I RYGGEN? SE MERE PÅ www.ofeldt.dk DET SKAL DU IKKE FINDE DIG I Effektiv behandling af patienter med rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet gennem målrettet optræning. VI GØR DIN RYG
Læs mereForebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov
N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mere