TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde Centret. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med brugerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsyn har vi særligt sat fokus på aktiviteter for og sammen med brugerne. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte brugere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores umiddelbare vurdering, at brugerne hører til den beskrevne målgruppe. Det er ligeledes vores vurdering, at brugergruppen er bred og har mangeartede behov, der kræver en individualiseret tilgang til opgaveløsningen brugerne giver udtryk for stor tilfredshed med indholdet i tilbuddet, hvor de oplever selv at have indflydelse og medbestemmelse. Ud fra samtale med såvel brugere som medarbejdere og ledelse er det vores indtryk, at man arbejder ud fra en tilgang til brugerne, hvor ligeværd er en selvfølgelighed. Her arbejdes på at skabe en åben kultur, hvor brugerne inddrages og behandles på samme vilkår som medarbejderne det er vores vurdering, at brugerne har et alsidigt tilbud om aktivitet og samvær, der tager sit afsæt i den enkelte brugers ønsker og behov. Det er ligeledes vores vurdering, at tilbuddet er organiseret så det tilgodeser brugernes forskellige behov, hvor den enkelte har mulighed for at skabe netværk, styrke evnen til socialt samvær med andre, samt tilegne sig og udvikle personlige færdigheder det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente til at varetage opgaveløsningen med brugerne. Det er ligeledes vores vurdering, at tilbuddet er i forandring, hvilket aktuelt påvirker medarbejdernes generelle trivsel. Det er dog også vores indtryk, at medarbejderne formår at bruge hinanden og lederen i denne proces, så brugerne ikke mærker til det medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, og i dagligdagen inddelt i teams for de forskellige driftsgrupper. Det er vores indtryk, at her er tale om en stabil medarbejdergruppe, der har 1
arbejdet sammen i mange år. Vi har drøftet med lederen, at denne med fordel kan arbejde med at øge samarbejdet på tværs af de enkelte teams, samt eventuelt lave rokeringer med læring og udvikling for øje. Vi har erfaring for, at sådanne ændringer positivt skaber ny energi i hverdagen vi har gennemgået daglige notater og delhandleplaner for udvalgte brugere, og kan konstatere stor forskellighed i detaljeringsgraden i beskrivelserne. Det er derfor vores vurdering, at her fortsat skal arbejdes på fyldestgørende at dokumentere målsætning, metode og indsats, samt at medarbejderne med fordel kan sparre med og lære af hinanden i denne proces. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Vi har fulgt op på udarbejdelse af handleplaner, hvilket vil fremgå af afsnittet Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Tilbuddet er rettet mod borgere over 18 år, der har psykiske lidelser og/eller sociale problemer. Lederen oplyser, at den enkeltes adfærd er et afgørende parameter for at kunne være i tilbuddet. Således kan brugere med udadreagerende adfærd og et aktivt misbrug ikke rummes. Holbølls Minde Centret danner rammen om et tilbud med beskyttet beskæftigelse, et aktivitets- og samværstilbud samt et netværksskabende tilbud for unge mellem 18-30 år. Sidstnævnte kræver ingen visitation. Her er omkring 140-145 brugere visiteret til Holbølls Minde Centret, og lederen oplyser at her er øget opmærksomhed omkring, at de brugere der er visiteret også gør brug af tilbuddet. Brugerne har gennem forskellige aktiviteter mulighed for at træne, udvikle og stabilisere deres færdigheder i tilbuddet, med det sigte at opnå større selvstændighed i eget liv. Det er vores umiddelbare vurdering, at brugerne hører til den beskrevne målgruppe. Det er ligeledes vores vurdering, at brugergruppen er bred og har mangeartede behov, der kræver en individualiseret tilgang til opgaveløsningen. De fysiske rammer Holbølls Minde Centret har til huse i et toplans hus med velholdte og parklignende omgivelser udendørs. Husets består i stueplan blandt andet af værkstedsfaciliteter, kreative lokaler, computerrum, musiklokale, træningslokale og en café. På 1. sal er der mødelokale og kontorfaciliteter for medarbejderne. Ved hovedindgangen er der ophængt en informationstavle, hvor brugerne blandt andet kan orientere sig om mulige foredrag, temadage med videre. Det er vores vurdering, at de fysiske rammer er velegnede til formålet og imødekommer brugernes behov. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Brugerne har mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Her er faste grupper som Værkstedet, Café- og Værestedsgruppen, Køkkengruppen og Kultur- og Infogruppen. Herudover er der kreative værksteder og forskellige former for undervisning tilpasset den enkelte brugers ønsker og behov. Nogle brugere kommer dagligt i tilbuddet, hvor den faste struktur er afgørende, mens andre kommer 1-2 gange om måneden. Tilbuddet har åbent alle dage hele året rundt. Lederen oplyser, at budgetjusteringer har resulteret i en ugentlig personalebesparelse på 59 timer. Det har som sådan ikke påvirket de daglige aktiviteter men betyder, at her nu ikke længere er åbent fredag aften. Aktuelt er her aftenåbent 4 dage ugentligt. 2
Kultur- og Infogruppen udarbejder en gang om måneden et blad indeholdende blandt andet åbningstider, medarbejdernes arbejdsplan, nye tiltag og beslutninger i huset, orientering om ture samt referat fra det månedlige husmøde. Bladet har et fint layout, hvor teksten suppleres af fotos. Køkkengruppen laver dagligt frokost i caféen, og brugerne kan her spise med for kr. 15,-. Under tilsynet spiser vi frokost med brugere og medarbejdere i caféen. Her er en hyggelig snak omkring bordet, og en respektfuld dialog og kommunikation brugere og medarbejdere imellem. Ud fra samtale med såvel brugere som medarbejdere og ledelse er det vores indtryk, at man arbejder ud fra en tilgang til brugerne, hvor ligeværd er en selvfølgelighed. Her arbejdes på at skabe en åben kultur, hvor brugerne inddrages og behandles på samme vilkår som medarbejderne. Et eksempel herpå er, at brugerne på skift passer telefonen i huset fra kl. 9-13. Brugerne giver udtryk for stor tilfredshed med indholdet i tilbuddet, hvor de oplever selv at have indflydelse og medbestemmelse. Eksempelvis skal en bruger under tilsynet til guitarundervisning, en aktivitet der er tilrettelagt efter brugerens eget ønske. Alle brugere har en kontaktperson, og tilbydes samtaler efter behov. Brugerne giver udtryk for, at medarbejderne har en anerkendende og engageret tilgang til samarbejdet med dem. Det er vores vurdering, at brugerne har et alsidigt tilbud om aktivitet og samvær, der tager sit afsæt i den enkelte brugers ønsker og behov. Det er ligeledes vores vurdering, at tilbuddet er organiseret så det tilgodeser brugernes forskellige behov, hvor den enkelte har mulighed for at skabe netværk, styrke evnen til socialt samvær med andre, samt tilegne sig og udvikle personlige færdigheder. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Lederen på Holbølls Minde Centret er også blevet leder for et andet dagtilbud inden for området. Det betyder, at denne kun er her på halv tid, hvilket kræver mere selvstyring for medarbejderne i dagligdagen. Et forhold som medarbejderne skal vænne sig til. Vi har anbefalet lederen at afklare, hvem der skal være tovholder på hvad i dagligdagen, med det sigte at skabe mere struktur for medarbejderne. Medarbejderne giver udtryk for generel tilfredshed med deres arbejdsforhold, om end de oplever at have mindre tid til opgaveløsningen end tidligere. Ligeledes giver de udtryk for, at de aktuelt er mærket af omstruktureringer for området og mulige kommende besparelser. Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat, og i dagligdagen inddelt i teams for de forskellige driftsgrupper. Det er vores indtryk, at her er tale om en stabil medarbejdergruppe, der har arbejdet sammen i mange år. Vi har drøftet med lederen, at denne med fordel kan arbejde med at øge samarbejdet på tværs af de enkelte teams, samt eventuelt lave rokeringer med læring og udvikling for øje. Vi har erfaring for, at sådanne ændringer positivt skaber ny energi i hverdagen. Hovedparten af medarbejderne har en kognitiv grunduddannelse samt er uddannet i øreakupunktur/nada (National Addiction Detoxification Association). NADA er et tilbud til alle brugerne, og her arbejdes med at skabe ro og velvære hos brugere med eksempelvis angst og indre stress. Her afholdes personalemøde en gang om måneden samt supervision ud fra en kognitiv tilgang 5-6 gange om året. Medarbejderne oplever sig vel orienteret fra lederen, og her er planlagt medarbejderudviklingssamtaler for alle i efteråret. Det er vores vurdering, at medarbejderne er fagligt kompetente til at varetage opgaveløsningen med brugerne. Det er ligeledes vores vurdering, at tilbuddet er i forandring, hvilket aktuelt påvirker medarbejdernes generelle trivsel. Det er dog også vores indtryk, at medarbejderne formår at bruge hinanden og lederen i denne proces, så brugerne ikke mærker til det. Ved vores kommende tilsyn vil vi følge op på medarbejdernes trivsel og tilfredshed. 3
Den skriftlige dokumentation Siden vores seneste tilsyn er her implementeret et nyt elektronisk dokumentationssystem, Bosted. Alle medarbejdere er blevet introduceret til systemet, som de finder egnet til at dokumentere daglige notater. Ledelsen oplyser, at her har været visse startvanskeligheder, samt at skabelonen til at udarbejde handleplaner er mindre velegnet til brugere i dagtilbud. Vi har gennemgået daglige notater og handleplaner for udvalgte brugere, og kan konstatere stor forskellighed i detaljeringsgraden i beskrivelserne. Det er derfor vores vurdering, at her fortsat skal arbejdes med at dokumentere målsætning, metode og indsats, samt at medarbejderne med fordel kan sparre med og lære af hinanden i denne proces. Ved vores kommende tilsyn vil vi følge udviklingen. Vi er bekendte med, at brugerne aktivt inddrages i samarbejdet omkring at udarbejde handleplanerne. I tilfælde, hvor brugerne ikke ønsker dette samarbejde, bør det fremgå af dokumentationen, at de har fået tilbuddet, men afslået det. Magtanvendelse Her forekommer ingen magtanvendelser, og medarbejderne er bekendte med Kommunens procedure for indberetningspligt desangående. Medarbejderne er bevidste om at gå fra en konflikt, før den udvikler sig, hvilket forebygger behovet for magtanvendelser. Medarbejderne bærer alarm, når de er alene i huset. Som udgangspunkt er her altid to medarbejdere på arbejde, men ture ud af huset kan godt bevirke korterevarende alenearbejde. I tilspidsede situationer tilkaldes politiet, og medarbejderne giver udtryk for, at samarbejdet med politiet har fungeret tilfredsstillende i de tilfælde, hvor det har været nødvendigt. Det er dog yderst sjældent. Her er opmærksomhed på at samle op på eventuelt berørte brugere, der har været vidne til en konflikt. Ligeledes er her en fast beredskabsplan for medarbejderne, hvor leder tilkaldes og eventuel krisehjælp etableres. Medicinhåndtering Tilsynet omfatter ikke de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Svendborg Kommune fører selv tilsyn med medicinhåndteringen. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Medarbejderudviklingssamtaler Medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde Udarbejdelse af delhandleplaner Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. 4
Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning på Holbølls Minde Centret, og har efter individuel aftale talt med flere brugere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Brugernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med brugerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 29. august 2010 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5