Billund Lufthavn A/S

Relaterede dokumenter
Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for Resume

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Årlig statusrapport 2015

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Byens Grønne Regnskab 2012

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse

Danish Crown, afdeling Tønder

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Samsø Kommune, klimaregnskab 2017.

Grønne regnskaber 2004

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan

Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse

Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Miljøledelse Husdyrbrug

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017

Miljøberetning for året 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Notat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Miljørapportering 2010

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

CO2 beregning 2015 (inkl. opdateret beregning for 2014) og Klimatiltag for Gribskov Kommune. CO2 beregning 2015 og Klimatiltag 2016

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt regnskab kort udgave.

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2015

Opfølgningg på Klimaplanen

Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

STAUNING LUFTHAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Støjberegning Forudsætninger 2

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Klimakommunerapporten 2015

Transkript:

C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 21 Billund September 211

Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver, at vi opfylder de krav og vilkår, som myndighederne har givet os. Vilkårene, som er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen, har til formål at sikre, at lufthavnen kan drives uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Lufthavnen stræber imidlertid efter at være på forkant på miljøområdet og søger til stadighed at opnå forbedringer. Forbedringer som ligger ud over, hvad der kræves rent lovgivningsmæssigt. Lufthavnen arbejder bl.a. via samarbejdet med Miljønetværk Syd for en stadig mere miljøvenlig og ansvarlig udvikling. Formålet med denne rapport er at gøre status. Går det den rigtige vej? Desuden er rapporten tænkt som en information til interessenter, internt såvel som eksternt. Rapporten, der omfatter data for perioden 26-21, redegør for: Lufthavnens miljøpolitik Trafikken til/fra lufthavnen Aktiviteter på miljøområdet Status på Mål og Handlingsplan 21-212 Udvalgte miljødata og nøgletal Endelig skitseres kort aktiviteter og fokusområder på miljøområdet efter 21. Miljøpolitik Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed, og stræber efter at være blandt de førende lufthavne, når det gælder miljømæssige løsninger. Lufthavnens miljøpolitik har følgende ordlyd: Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt 3

Trafikudvikling en i Billund Luf t havn I 21 overgik lufthavnen rekorden fra 28 med hensyn til passagerantal. 2,6 millioner valgte at flyve til/fra lufthavnen, hvilket er en stigning på 12 % i forhold til året før. Antallet af operationer satte ikke ny rekord, da der er en tendens i retning af stadig større fly. Summen af starter og landinger steg dog med 6 % fra 29 til 21. Fragten havde et forrygende år, idet der i 21 blev håndteret mere fragt end i de fire foregående år. Fra 29 til 21 var der en forøgelse af godsmængden på hele 35 %. A k t iv itete r p å m il j ø om rå d et i 2 1 Overordnet set er der i 21 brugt en del resurser på at frembringe materiale til miljømyndigheden med henblik på revurdering af lufthavnens samlede miljøgodkendelse (excl. støj). Desuden er der - udover de aktiviteter, der er beskrevet i miljøredegørelsens handlingsplan - sket følgende: Revidering af lufthavnens affaldshåndbog. Forberedelse til plantning af energipil på ca. 16 hektar. Opstart på handlingsplan for bæredygtige indkøb (for udvalgte produktgrupper). Ekstrem regnvejrshændelse i august måned medførte, at der blev iværksat et arbejde omkring skybrudssikring. Lufthavnen gik ind i et EU-projekt under The North Sea Region Programme 27-213. Projektet forløber over tre år, er møntet på små og mellemstore lufthavne, og har til formål at udvikle strategier og løsninger til en mere øko-effektiv, bæredygtig og grøn regional luftfart. Blev samarbejdspartner (demonstrationsvært) i EcoMotion, som er en sammenslutning af virksomheder, der arbejder for miljøvenlige køretøjer. Brændstoffet er metanol og brændselscellerne genererer strømmen, som driver elmotorerne i køretøjet. Køretøjet er tænkt som trækkøretøj for bagagevogne. 4

Mål og handlingsplan 21-212 Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 1 Miljøgodkendelse Overholdelse af vilkår Implementering af nye, reviderede vilkår. 2 Affald Mindske mængden af affald, der går til destruktion Analyse af affaldsflow samt optimering af affaldshåndteringen i terminalen. Ny godkendelse endnu ikke meddelt ved årets udgang. Gennemføres i 211. 3 Miljøuheld Minimere risiko for uheld 4 Beredskabsplan Sikre et beredskab, der kan begrænse utilsigtede hændelsers virkning Sikre viden og erfaringsudveksling på området. Gennemgang af uheld (hvor, hvornår og hvorfor). Risikovurdering af miljøuheld på platformen. Vurdering af, om planen bør medtage andre emner. Deltager bl.a. i Miljønetværk Syd s erfagruppe for affald. Ikke påbegyndt i 21. Ikke påbegyndt i 21. Beredskabsplan opdateres. 5 Energi Reducere forbruget af energi ved anvendelse af Ground Power Units Fortsat fokus på at anvende el frem for dieseldrevne GPU, når det er muligt. Følges. 6 Brændstof Reducere heateres energiforbrug 7 Energi Bidrage til produktionen af bio-brændsel 8 Spildevand Begrænse transport i forbindelse med bortskaffelse af opsamlet de-icervæske Udvikle og anvende eldrevet GPU med kabeloprul. Udskiftning af dieseldrevne heatere til løsning med heating og cooling af fly med grundvand som medie. Pilotprojekt indgår i EU-projektet GSA. Dyrke energipil med afsætning til varmeværk. Undersøge mulighederne for at anvende energipil som rensefilter for opsamlet de-icervæske. Materielafdelingen har arbejdet med opgaven i 21 (første model sættes i drift primo 211). Projekt udsat til 2. halvår 211. Forarbejder gennemført 21 mhp. plantning af energipil forår 211. Skitseprojekt for anvendelse af pil som rensefilter udført på konsulentbasis i 21. Denne løsning er dog sat på stand by. Der arbejdes i stedet på anden løsning. 5

Mål nr. Indsatsområde Mål Handling Status 9 Vand til fly Sikre levering af vand til fly af en kvalitet, der lever op til IATAs anbefalinger Udskiftning af vandvogne. Gennemgang af arbejdsprocesser og indarbejdelse af rutiner for drift af ny vandvogn. Ny vandvogn fremstilles i 211. Rutiner for drift lavet (klortilsætning + desinfektion af vogn). 1 Indkøb Sikre miljøhensyn ved indkøb 11 Miljøhensyn generelt Forankring af miljøarbejdet Udformning og implementering af grøn indkøbspolitik i samarbejde med relevante afdelinger. Øget opmærksomhed og bevidsthed omkring miljøforhold. Handling involverer ledelsen. Påbegyndt 21. Emnet har været drøftet i ledergruppen. Billund Lufthavns mål og handlingsplan på miljøområdet 21-212. Status ved udgangen af 21 er angivet. 6

Miljødata og nøgletal Den følgende tabel viser udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden 26-21. De udvalgte data udgør lufthavnens væsentligste resursetræk (energi og vand) samt miljøbelastning (affald, støj og luftforurening). Parameter Enhed Ændring 29 til 21 Trafik Passagerer 1 stk. 1.882 2.262 2.547 2.3 2.574 12 % Starter og landinger 5.44 52.725 53.189 48.783 51.52 6 % Luftfragt 1 tons 56 59 56 46 62 35 % Passagerer pr. operation 37 43 48 47 5 6 % Brændstof Forbrug af diesel og benzin 271.374 252.379 246.238 223.73 289.938 3 % El Elforbrug mwh 8.39 8.628 8.659 8.176 8.384 3 % Elforbrug pr. operation kwh/oper. 165 164 163 168 163-3 % Elforbrug pr. passager kwh/pass. 4,4 3,8 3,4 3,6 3,3-8 % Varme Energi til varme (fjernvarme, naturgas, olie) mwh 6.11 5.912 5.8 5.796 5.57-4 % Energi (samlet) El GJ 27.986 28.683 28.597 27.935 28.724 3 % Brændstof (diesel, benzin) GJ 9.626 8.957 8.743 7.952 1.368 3 % Varme (fjernvarme, naturgas, olie) GJ 22.428 21.283 22.147 2.834 2.53-4 % Energiforbrug i alt GJ 6.39 58.923 59.487 56.721 59.146 4 % Vand Vandforbrug m3 19.915 24.484 23.328 21.261 27.447 29 % Vandforbrug pr. passager liter/pass. 1,6 1,8 9,2 9,2 1,7 15 % Affald Affald produceret tons 561 627 656 617 76 23 % Affaldsmængde bortskaffet pr. passager kilo/pass.,3,28,26,27,3 1 % Andel til genbrug % 31 31 27 36 4 Støj TDENL-Billund db 131,3 132,1 131,5 13,6 131,5 TDENL-Total db 136,5 136,2 135,1 134,4 135,3 Kontrolværdi, TDENL-Billund (max. tilladte) db 139,4 135,7 135,7 135,7 135,7 Kontrolværdi, TDENL-Total (max. tilladte) db 144,1 138,9 138,9 138,9 138,9 Luft CO 2 -udledning* tons 5.311 5.38 5.454 4.738 4.897 3 % *som følge af lufthavnens energiforbrug Oversigt over trafikken i lufthavnen samt udvalgte miljødata og nøgletal for perioden 26-21. En del af de pågældende data er vist grafisk i bilaget. 7

Brændstofforbruget var ekstremt højt i 21, hvilket hænger sammen med, at vintrene 29/1 og 21/11 var hårde og derfor krævede, at der blev brugt resurser på snerydning og glatførebekæmpelse. Elforbruget var en anelse højere i 21 end i 29. Lufthavnens grundforbrug af el udgør en relativ stor andel af det samlede forbrug, og forbruget er derfor ret upåvirket af trafikintensiteten. Forbruget af varme (fjernvarme, naturgas, olie) har været ganske svagt faldende i perioden 26-21. Det er interessant at se på lufthavnens samlede energiforbrug (omregnet til megajoule), idet der arbejdes på at omlægge til mere energieffektive processer (f.eks. omlægge materiel fra diesel til el). Lufthavnens samlede energiforbrug er steget 4 % fra 29 til 21. Her slår merforbruget af brændstof pga. vintrene igennem, således at det samlede forbrug er gået den forkerte vej fra 29 til 21. It-ændringer giver kontant bonus It-afdelingen påbegyndte i 21 en større servervirtualisering. I praksis blev 26 computere erstattet af 3 nye. Dermed fås en mere optimal drift, samtidig med at der spares på hardware, køling og strømforbrug. Det har indtil videre medført en besparelse på 42. kwh årligt svarende til 8-9 husstandes årsforbrug. Vandforbruget var stort i 21 og kan ikke alene forklares med fremgang i trafikken. Andre, desværre ukendte, faktorer spiller også ind. Der håndteres store mængder affald på lufthavnen, primært fra lufthavnens egne aktiviteter, men også fra eksterne virksomheder hjemhørende på lufthavnen. Den mængde affald, der bortskaffes årligt, varierer meget, hvilket har forskellige forklaringer. I 21, hvor der blev indsamlet markant mere affald end i de foregående år, skete der en gennemgribende oprydning i og begyndende nedrivning af den gamle terminal i syd. Støjbelastningen fra landende og lettende fly har generelt været for nedadgående, da flyene bliver stadig mere støjsvage. I 21 var trafikken imidlertid spredt mere over døgnet end de foregående år, og da fly, der opererer i aften- og især i nattetimerne vægter mere i støjregnskabet, slår dette igennem ved den beregnede støjbelastning. Støjbelastningen har i alle årene ligget under det af myndigheden fastsatte maksimalt tilladte niveau. Udledningen af kuldioxid til luften (som et resultat af lufthavnens forbrug af energi) er beregnet. Lufthavnens CO 2 -udledning steg med 3 % fra 29 til 21. Begge år ligger dog markant under de foregående tre år, hvilket primært skyldes ibrugtagning af fliskedel på det lokale fjernvarmeværk. CO 2 -bidraget fra fjernvarmeproduktionen er omtrent halveret efter, at værket er begyndt at fyre med flis. Færre printere billigere og mere energivenligt I 29 talte vi vore printere. 65 havde vi af slagsen, heraf 3 bordprintere. Der er stor forskel på, hvad det koster at printe. Netværksprint er billigere end print på lokale printere. Derfor blev adskillige bordprintere fjernet i 21. Det medførte et markant fald i udgiften til indkøb af patroner til lokale printere samt en mindre strømbesparelse. 8

Kong Vinter et dyrt bekendtskab De sidste par vintre har været kolde, med underskud af nedbør og overskud af sol. Lufthavnens forbrug af brændstof til vinterbekæmpelse taler sit tydelige sprog. Især i 21, hvor der blev brugt 62. liter brændstof på at holde lufthavnen fri for sne og is, så trafikken kunne afvikles sikkert og med så få forsinkelser som muligt. Brændstof (liter) 3 25 2 15 1 5 Heater Vinterbekæmpelsesudstyr Øvrigt materiel Brandmateriel Handling (forplads / parkering) Biler alle kategorier GPU Ground Power Units el frem for diesel Vi har længe haft fokus på vores ground power units (GPU). De eldrevne er langt mere energieffektive end de dieseldrevne og dermed også billigere at anvende. Imidlertid har de eldrevne en begrænsning, idet deres aktionsradius er lille. På nogle standpladser er det derfor kun muligt at bruge de mobile, dieseldrevne GPU ere. Lufthavnen råder over 15 dieseldrevne og 1 eldrevne GPU ere. Materielafdelingen har, i samarbejde med brugerne, udviklet en eldreven GPU er med kabeloprul, hvorved muligheden for at bruge el frem for diesel forbedres. 5. 12. Brug af GPU i timer 4. 3. 2. 1. GPU'ers energiforbrug i mwh 1 8 6 4 2 Diesel El Diesel El De eldrevne GPU ere bruges ganske flittigt, cirka ¾ af tiden. De dieseldrevne enheder står for ¾ af GPU ernes energiforbrug. 9

Kommende udfordringer og fokusområder Der ligger en række konkrete opgaver på miljøområdet, herunder: Revurdering af lufthavnens miljøgodkendelse samt implementering af nye vilkår (bl.a. skal nyt overvågningsprogram for overflade- og grundvand sættes i drift, samt program til opgørelse af luftemissioner fra flytrafikken implementeres) Målinger af støj fra flytrafikken Nedlæggelse af hydrantanlæg i syd Affald (optimering af affaldshåndteringen i terminalen samt bortskaffelse) Skybrudssikring af bane samt vitale anlæg for afvikling af flytrafikken Miljøuheld og beredskabsplan (plan opdateres) Anvendelse af GPU (el frem for diesel) Gennemgang af lufthavnens 3-områder m.v. med henblik på at udarbejde en samlet naturplejeplan for lufthavnen (samarbejde med kommunen) Handlingsplan for bæredygtige indkøb (udvalgte produktgrupper) Forankring af miljøarbejdet Der er desuden en del projekter (igangværende og kommende), som i et eller andet omfang vil involvere miljøafdelingen: - Nedrivning af gammel terminal i syd - Nye byggeprojekter i syd - Ombygning af terminalen i nord Henvisninger: Miljønetværk Syd - http://www.milsyd.dk/ EcoMotion - http://www.ecomotion.dk/standard/ecomotion/ecomotion.aspx Green Sustainable Airports - http://provincie.drenthe.nl/gsa/ 1

Bilag Grafisk præsentation af udvalgte data for perioden 26-21 Data vedr. forbrug af energi og vand er så vidt muligt fratrukket lejernes forbrug. Trafik 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Antallet af rejsende til/fra Billund Lufthavn i perioden 26-21. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Passagerer (x1) Antallet af operationer på Billund Lufthavn 26-21. 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Antal passagerer pr. operation 26-21. 8, 6, 4, 2,, Starter og landinger Antal passagerer pr. operation Affald Affald (tons) 8, 6, 4, 2,, Bortskaffelse af affald indsamlet på Billund Lufthavn i årene 26-21. Affald pr. passager (kg) Genbrug Forbrænding Farligt affald Deponi,4,3,2,1, Den samlede affaldsproduktion i årene 26-21 sat i forhold til antallet af passagerer. Affald til genbrug 5% 4% 3% 2% 1% % Andel af affald bortskaffet til genanvendelse i årene 26-21. Brændstof Lufthavnens samlede forbrug af brændstof til materiel og køretøjer i perioden 26-21. El Brændstof (liter) Elforbrug (mwh) Billund Lufthavns elforbrug i perioden 26-21. Varme Energi til varme (mwh) 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. 1 8 6 4 2 8 6 4 2 Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Energi til varmeforsyning af Billund Lufthavn 26-21. Varmen leveres via fjernvarme, natur-gas og fyringsolie. Energiforbruget er graddagekorrigeret. Luftfragt (tons) Mængden af luftfragt ekspederet af Cargo Center Billund i årene 26-21. 11

Energi samlet Energi i GJ Lufthavnens samlede energiforbrug 26-21. Energiforbrug pr. operation (MJ) Billund Lufthavns samlede energiforbrug pr. operation 26-21. Energiforbrug pr. passager (MJ) 7 6 5 4 3 2 1 15 125 1 75 5 25 35 3 25 2 15 1 5 El Brændstof Varme Billund Lufthavns samlede energiforbrug pr. passager 26-21. CO 2 -udledning CO2-udledning (tons) Billund lufthavns samlede CO 2 - udledning, som følge af lufthavnens forbrug af energi, i perioden 26-21. CO2-udledning pr. operation (kg) Lufthavnens CO 2- udledning sat i forhold til antallet af operationer. CO2-udledning pr. passager (kg) 6 5 4 3 2 1 125 1 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 75 5 25 Lufthavnens CO 2- udledning sat i forhold til antallet af passagerer. Vand Vandforbrug (m 3 ) Billund Lufthavns vandforbrug (excl. lejere) 26-21. Vandforbrug pr. passager (liter) Lufthavnens vandforbrug (excl. lejere) 26-21 sat i forhold til antallet af passagerer. Støj Støjniveau (db) 3 25 2 15 1 5 12, 1, 8, 6, 4, 2,, 138 136 134 132 13 128 126 TDENL-Billund TDENL-Total Støjbelastningen fra Billund Lufthavn i perioden 26-21 angivet som TDENL-værdi (Total Day Evening Night Level) for henholdsvis Billund By og den samlede trafik. Kontrolværdierne (dvs. værdier som ikke må overskrides) har siden 27 ligget på 135,7 for trafikken over Billund og 138,9 db for den samlede flytrafik. 12