Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg
Hvedebladplet Kønnede stadium: Pyrenophora tritici-repentis Ukønnede stadium: Drechslera tritici-repentis (DTR) Udbredt i flere hvededyrkende lande verden over herunder vores nabolande Værter: primært hvede rug, triticale, (byg) og adskillige græsser herunder kvik Kan give udbyttetab op til 20-40%
Monitering Monitering 2001 Samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg og Landskontoret for Planteavl Personlig indsamling af prøver hos landmænd Indsamling i observationsparacellerne
Udbredelse i Danmark = angiver hvor der er fundet hvedebladplet i 2001
Sporehuse på halmrester Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen
Primær læsioner Kønnede sporer spredes med vinden over korte afstande størstedelen spredes inden for 0,5 m Primær læsioner ses i det tidlige forår Foto: P. Wolf
Smittespredning Ukønnede sporer spredes fra primær og sekundær læsioner til øvrige dele af planten og andre planter med vinden Spredes over store afstande størstedelen spredes inden for 25 m fra smittekilden, men kan spredes helt op til 50 km(200 km) Størst frigivelse af ukønnede sporer sker sidst på vækstsæsonen - i juli måned
Sekundær læsioner Foto: C.H. Hansen
Tidligt stadium Tidligt stadium: 3-4 dage efter infektion bliver en mørk plet synlig ved infektionsstedet Foto: C.H. Hansen
Foto: C.H. Hansen
Mørk plet omgivet af klorose Plet omgivet af klorose: 4-6 dage efter infektion opstår gulfarvning omkring den mørke plet Foto: C.H. Hansen
Foto: K.F. Jensen Foto: K.F. Jensen
Nekrose Nekrose: 6-8 dage efter infektion sker der en brunfarvning i det gule væv og de første ukønnede sporer dannes Foto: K.F. Jensen Foto: C.H. Hansen
Foto. K.F. Jensen
Bladdød Bladdød : Læsioner vokser sammen og der er maksimal sporedannelse Foto: C.H. Hansen Foto: C.H. Hansen
Foto: K.F. Jensen
DTR på strået Foto: K.F. Jensen
Forvekslingsmuligheder Foto: C.H. Hansen Hvedebladplet Hvedebrunplet
Klimaets indflydelse på hvedebladplet Fugtighed og varme fremmer infektionen Bladfugtighed nødvendig for dannelse af sporer dug om natten tilstrækkelig Optimum temperatur for infektion er mellem 20 og 28 C Tørt vejr, temperaturer under 5 C og snedække hæmmer udviklingen af sporehuse
Latenstid Hvedebladplet (Drechslera triticirepentis) Hvedegråplet (Septoria tritici) Hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) Latenstid (dage) 3-8 14-42 8-16 Optimum temperatur ( o C) 20-28 15-20 20-27
Udviklingen af hvedebladplet på Ritmo 35 100 Temperatur (C) og Nedbør (mm) 30 25 20 15 10 5 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Procent dækning 0 0 12.6.01 16.6.01 20.6.01 24.6.01 28.6.01 2.7.01 6.7.01 10.7.01 14.7.01 Dato Temperatur Nedbør 2. blad faneblad
Sortsresistens Udenlandske undersøgelse: Ingen sorter med total resistens Forskelle i sorternes modtagelighed I Danmark blev der i 2001 undersøgt 39 hvedesorters modtagelighed over for hvedebladplet
PROCENT DÆKKET BLADAREAL I FORSØG MED KUNSTIG SMITTE, VÆKSTSTADIUM 63-66 1 FORSØG ABED 2001 Sort Diabas Senat Stakado Hattrick Boston Galicia Travix Cardos Ritmo Kris Solist Faneblad 2 3 3 4 5 5 5 6 7 7 7 2. blad 16 16 16 24 25 28 29 40 26 24 26 Wasmo Asketis Baltimore Clarie Pirat Miller Flip Sort Comet Cortez Hanseat Faneblad 8 9 9 9 10 10 10 13 15 18 2. blad 21 43 43 38 24 31 38 50 50 43
Angreb af hvedebladplet 100 Procent dækning af planten 80 60 40 20 0 25-jun 07-jul 12-jul 17-jul 65 71 75 83 Dato og vækststadium Stakado Solist Senat Kris Ritmo Baltimore
Hvad kan man i praksis gøre for at mindske risikoen for hvedebladplet?
Sædskifte og jordbearbejdning Sædskifte med minimum 2 år mellem hvede nedsætte smitten Pløjning nedsætter smitten med primært smittestof Risiko for sekundær smitte fra nabomarker eller andre værtsplanter
Sortsvalg Smittetrykket i marken har betydning for effekten af sortsvalget Ved lavt smittetryk vil anvendelse af en sort med lav modtagelighed kunne forsinke smitten Ved højt smittetryk vil anvendelse af sort med lav modtagelighed ikke kunne hindre udviklingen af hvedebladplet
Procent bekæmpelse af hvedebladplet vs. 75-89 (faneblad) Opus Top 0.5 20 Opus Top 1.0 55 Middel og dosis (l/ha) Diamant Plus* 0.7 Amistar 0.7 Gladio (Tilt+Tern+Folicur) 0.6 Amistar + Agent (Zenit) (0.5+0.5) 71 73 74 74 % hvedebladplet Amistar + Opus Top* (0.5+0.5) 75 Stratego* 0.7 83 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 2 forsøg 2000 Angreb i ubehandlet: 11% % bekæmpelse Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2000
Kemisk bekæmpelse strategier for bekæmpelse Dosis (l/ha) % hvedebladplet Vs. 31-32 Vs. 37 Vs. 51 Vs. 87 Ubehandlet 13 Amistar 1.0 8 Diamant* 1.0 9 Amistar 1.0 1.8 Diamant 1.0 7.5 Diamant 0.6 Amistar 1.0 1.4 Amistar 0.6 +Pronto 0.6 Amistar 0.6 + Pronto 0.6 Amistar 1.0 1.2 Kilde: Getreide 4 (2), 1998
Kemisk bekæmpelse højt smittetryk Middel Dosis (l/ha) vs. 37 % hvedebladplet vs. 75 (10/7) % hvedebladplet vs. 77 (16/7) Ubehandlet - 14.9 43.2 Opus Top* 1.0 13.8 26.3 Diamant Plus* 0.7 5.5 13.3 Stratego* 0.7 2.0 9.3 Amistar 0.7 2.4 10.3 Sprøjtet med 0,3 l/ha Diamant Plus + 0,1 l/ha Fortress i vs. 31 Kilde: Pflanzenschutzdienst des Landes Schleswig-Holstein, 2001
Strategi for vækstsæson 2002 Ved lavt angreb af septoria skal man være opmærksom på om der er forhold som begunstiger udvikling af hvedebladplet En aksbeskyttelse (vs. 49-55) vil oftest være nok til at hindre kraftige angreb af hvedebladplet Ved tidlige (kraftige) angreb og gunstige vejrforhold kan den afsluttende sprøjtning deles (eks. vs. 37-39 & vs. 55-59)
Konklusion Udbredt i hele Danmark Overvintre på halm- og stubrester Spredes med vinden Fugtighed og varme fremmer infektion Ingen sorter med effektiv resistens på nuværende tidspunkt Der er gode muligheder med kemisk bekæmpelse