FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig www.skoleforeningen.org Ren spejderånd FLENSBORG. Når Anne-Margrete Jessen underviser i tysk i 2. klasse, er der meget af hendes spejderånd, der skinner igennem i undervisningen. Børnene lærer økologi, hensyn til medmennesket og til naturen - og tysk på én gang. Fokus tegner denne gang et portræt af Oksevejens Skole. Mere side 8 Motorlarm i Slesvig SLESVIG. 13 efterskoler viste sidste lørdag, hvad de har at tilbyde ved en messe på A. P. Møller Skolen. Her i blandt Rens Ungdomsskole, der stillede med en hest og en gokart. Efterskoledagen var en succes, og Skoleforeningen forventer rift om pladserne på de danske efterskoler. Mere side 5 Afklaring af tilskuddet fra forbundsregeringen FOTOS: FOKUS ELEVKØRSEL Bustakster fastlagt i to amter Taksterne for skolebuskørsel i Slesvig- Flensborg og Rendsborg-Egernførde amter for det kommende skoleår er nu på plads. I Nordfrislands Amt bliver taksterne besluttet i slutningen af maj. Mere side 3 PRÆSENTATION Ny bog om dansk kirkeliv i Sydslesvig Dansk Kirke i Sydslesvig har udgivet en ny bog, der skal være et værktøj til brug i både skole og konfirmandstue. Bogen blev præsenteret på Center for Undervisningsmidler i mandags. Mere side 4 Deltagerne ved mødet om tilskuddet fra forbundsregeringen var (øverst fra venstre) Ministerialrat Dr. Detlev Rein, Oberamtsrat Rolf Mauer, Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen og afdelingsleder ved Skoleforeningen Olaf Runz. Nederst fra venstre er det Oberamtsrätin Marlies Klein, Regierungsdirektorin Ulrike Adamsky-Metz og Skoleforeningens økonomichef Ilka Börner. Nis Ove Kahl OPLÆSNING Fem vellæste eventyr Det blev Nis Ove Kahl fra 7. klasse på Risum Skole, der løb af med sejren, da fem elever fra tre skoler forleden dystede om en finaleplads i Dansklærerforeningens H. C. Andersen-oplæsningskonkurrence. Nis Ove skal nu en tur til Odense for at repræsentere Sydslesvig ved finalen. Mere side 6 ØKONOMI Ny beregning betyder mindre tilskud Kiel-regeringens ændring af finansloven betyder, at delstatstilskuddene til børnehaverne i Slesvig-Holsten er blevet ændret. Umiddelbart betyder det godt en halv million euro mindre til de danske børnehaver. Mere side 6 ØKONOMI 2011-tilskuddet på 3,5 millioner euro fra den tyske forbundsregering er nu kun en ansøgning fra at være på plads. BONN. Siden regeringen i Kiel i december sidste år endeligt vedtog at reducere tilskuddet til eleverne på de danske skoler i Sydslesvig, har Skoleforeningen løbende været i kontakt med det tyske indenrigsministerium. Grunden er, at forbundsregeringen i Berlin - efter Kiel-regeringens beslutning - lovede at dække en del af det økonomiske hul, som Kiel-regeringens beslutning havde forårsaget i 2011 med en særbevilling på 3,5 millioner euro (godt 26 millioner kroner). Kræver en ansøgning I mandags mødtes repræsentanter fra Skoleforeningen med repræsentanter fra Indenrigsministeriets Bonn-afdeling for at få de sidste detaljer i forbindelse med udbetalingen af forbundsregeringens tilskud for 2011 på plads. Resultatet blev, at Skoleforeningen skal sende en ansøgning om 2011-tilskuddet, der opfylder de formkrav, der blev præciseret på mødet. Disse omfatter blandt andet Skoleforeningens vedtægter og de seneste regnskaber. - En sådan ansøgning er vi nu ved at udfærdige, og den vil herefter blive sendt til Bonn, siger direktør Anders Molt Ipsen, der fortæller, at ansøgningen nu skulle være en formsag. Det er betryggende for den kommende planlægning, at vi nu har været i personlig kontakt med repræsentanter fra ministeriet og fået vished for, hvordan bevillingen for 2011 kommer til udbetaling. Anders Molt Ipsen direktør, Skoleforeningen Udbetales direkte At det har varet nogle måneder, inden Indenrigsministeriet har kunnet oplyse om udbetalingen af tilskuddet, skyldes, at de forskellige ministerier indbyrdes har skullet afklare proceduren i forbindelse med udbetalingen af de 3,5 millioner euro. Under mødet oplyste Indenrigsministeriets repræsentanter desuden, at man havde overvejet to muligheder i forbindelse med udbetalingen af tilskuddet: Enten skulle den udbetales via regeringen i Kiel eller direkte til Skoleforeningen. - Her fik vi at vide, at man fra Indenrigsministeriets side til sidst havde besluttet at udbetale tilskuddet direkte til Skoleforeningen, siger Anders Molt Ipsen. 2012-tilskud Endelig blev et eventuelt tilskud i 2012 fra forbundsregeringen drøftet på mødet. Repræsentanterne fra Indenrigsministeriet var ikke overrasket over Skoleforeningens argumentation i forbindelse med et tilskud i 2012, idet Kiel-regeringens 15 procent besparelser ikke kun gælder for 2011 men også 2012. - Vi fik tilsagn fra Indenrigsministeriet om, at de nu vil hjælpe os med at få afklaret spørgsmålet om et 2012-tilskud forholdsvist snart, siger Anders Molt Ipsen. Betryggende Efter besøget i Bonn kan Skoleforeningen nu altså se frem til at få udbetalt 2011-tilskuddet inden for en overskuelig fremtid. - Det er betryggende for den kommende planlægning, at vi nu har været i personlig kontakt med repræsentanter fra ministeriet og fået vished for, hvordan bevillingen for 2011 kommer til udbetaling. Samtidig er der givet et tilsagn om at få afklaret tilskudsproceduren for 2012, siger Anders Molt Ipsen. Mødet mellem Skoleforeningen og Indenrigsministeriet fandt sted i ministeriets afdeling i Bonn.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 2 LEDER Valg til et valg Det er valgår i Skoleforeningen. Ud af Skoleforeningens medlemmer skal der inden udgangen af april måned i alle skolekredse vælges medlemmer til Skoleforeningens højeste organ, Fællesrådet. De delegerede til Fællesrådet vælger så, inden udgangen af juni måned, deres styrelsesmedlemmer. Som forældre har vi taget et valg for Skoleforeningen. Vi har valgt en forældrestyret skole, hvor forældrene efter demokratiske spilleregler har det sidste ord. Det gælder i de enkelte samarbejdsråd ved vore institutioner såvel som i Fællesrådet og Styrelsen. Men forældrestyring er ikke kun en ret, men i højeste grad også en pligt. Har man barn i en af Skoleforeningens institutioner eller skoler er et medlemskab af foreningen fortsat en forudsætning. Men for at understrege det aktive medlemsskab besluttede Fællesrådet ved sidste møde en aktiv indmeldelse og eventuel udmeldelse af Foreningen. En demokratisk forening forudsætter et engagement. Det kan være på alle områder og på alle planer i foreningen. Men demokratiet kan kun overleve hvis man benytter sig af retten og pligten til at informere sig, til at møde frem og tage sine valg. Også for Skoleforeningen er det yderst kedeligt og kontraproduktivt, hvis et flertal af medlemmerne foretrækker ikke at gøre brug af deres rettigheder, aldrig tilkendegiver deres mening eller forholder sig passiv og uinteresseret. Kun gennem engagement og ansvarsfølelse overfor det valg vi har taget, kan vi i Skoleforeningen skabe de rammer for PER GILDBERG, formand vore daginstitutioner og skoler, som vi som forældre kan identificiere os med og som vi ønsker for vore børn! Dernæst er det dygtige medarbejderes job og pligt at fylde rammerne med indhold. Første skridt er derfor at gå til valg, lade sig selv vælge, eller give sin stemme til en kandidat med tilsvarende overbevisning. Er man så valgt, er andet skridt ud fra ansvarsfølelse at så vidt muligt være tilstede ved møder og arrangementer. Kun sådan kan vi videre tale om den valgte forældrestyrede skole. Vel mødt! Læsekaravane kommer til Sydslesvig INFORMATION For første gang kommer u-landsorganisationen IBIS læsekaravane i år syd for grænsen VEJLE. Det lykkedes ikke den sydslesvigske deltager ved årets danmarksmesterskaber i oplæsning at kvalificere sig til finalen. I onsdags deltog 11-årige Christopher Lohnert fra 6. klasse på Oksevejens Skole i semifinalen på biblioteket i Vejle, hvor også seks elever fra Esbjerg, Varde, Sønderborg, Vejen, Kolding og Vejle kommuner havde kvalificeret sig. En delt andenplads På trods af en god præstation måtte Christopher, der læste op fra bogen»narnia«, se sig besejret af Isabella Karkow Bachir fra Vittenbergskolen i Ribe, der læste op af»anne EGERNFØRDE. I de kommende to måneder tager otte IBIS-frivillige på besøg på 50 skoler, og det bliver også til et besøg i Sydslesvig. IBIS er en medlemsbaseret og uafhængig dansk udviklingsorganisation, der arbejder globalt, nationalt og lokalt for at sikre mennesker i Afrika og Latinamerika lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer.»hele verden i skole«til det formål laver organisationen hvert år kampagnen»hele verden i skole«, der sætter børns ret til uddannelse på skoleskemaet i Danmark. Kampagnen består af bogen LæseRaketten med lærermateriale, Den Globale Aktionsuge samt en klassekonkurrence, hvor elever fra Danmark, Sydslesvig og Grønland har mulighed for at samle ind til børns skolegang i fattige lande. Det blev til en delt andenplads, da Christopher Lohnert i onsdags deltog i semifinalen i DM i oplæsning. Fokus på Bolivia I år er der fokus på Bolivia, og i februar rejste de otte frivillige IBIS-folk derfor til landet for at se, hvordan livet er for børnene i det sydamerikanske land. Disse oplevelser vil de nu fortælle om på deres tur rundt på skolerne med den såkaldte læsekaravane. For første gang kommer LæseKaravanen i år til Sydslesvig, hvor den fredag den 10. april kl. 10 besøger Jes Kruse-Skole i Egernførde. ARKIVFOTO Ikke videre trods god præstation Franks Dagbog«. Det blev i stedet til en delt andenplads til den sydslesvigske deltager, der havde hele sin klasse og klasselærer med til at heppe på ham. Overvejer mindre konkurrence Det er sidste år, DM i oplæsning afholdes som landsdækkende konkurrence, men på Vejle Bibliotek overvejer man at fortsætte konkurrencen i en mindre udgave. Der er mere om DM i oplæsning på konkurrencens hjemmeside www.dmioplaesning.dk. Her kan man også se billeder fra årets konkurrence under»indtryk fra 2011«. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: 0461-5045122 e-mail: kn@fla.de Thomas Wiltrup Tlf.: 0461-5045191 e-mail: tw@fla.de Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: 21520100 Kontonummer: 11355 eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: 0001109755 - indbetalingen bedes mærket»støttefonden«
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 3 Bustakster fastlagt i to amter ELEVKØRSEL Taksterne for skolebuskørsel i Slesvig-Flensborg og Rendsborg-Egernførde amter er nu på plads. I Nordfrislands Amt bliver taksterne besluttet i slutningen af maj. FLENSBORG. På det ekstraordinære fællesrådsmøde mandag den 14. marts traf Fællesrådet en principbeslutning om at acceptere de betalingsordninger for buskørsel, der vil komme til at gælde i de tre sydslesvigske amter efter sommerferien. - Vi mister både troværdighed og argumentationskraft i vores kamp for ligestilling, hvis vi ikke følger amterne, når det drejer sig om forældrebetaling til skolebuskørsel, sagde direktør Anders Molt Ipsen inden afstemningen. Inden fællesrådsmødet havde Slesvig-Flensborg Amt offentliggjort taksterne for skoleåret 2011-12, og efterfølgende har også Rendsborg-Egernførde Amt offentliggjort sine takster. Hermed mangler kun taksterne for Nordfrislands Amt, og det kan godt gå hen at blive interessant. Et symbolsk beløb På et møde i amtets skoleudvalg i mandags afviste udvalget et forslag fra forvaltningen om allerede nu at fastlægge, hvordan de nye regler fra Kiel skal føres ud i virkeligheden. Dermed holder politikerne fast i den mulighed, at forældrene ikke skal betale for buskørslen, selv om det strider imod loven. På mødet blev også muligheden for for at opkræve et symbolsk beløb på en euro drøftet. I alt er der i Nordfrislands Amt nu i alt ti forslag, som spænder fra lige fra et forslag om at gøre elevkørslen gratis til et forslag om 30 procent forældrefinanciering. Afgørelsen falder på amtsrådsmødet i slutningen af maj. Taksterne for Slesvig-Flensborg og Rendsborg-Egernførde amter ser således ud: ARKIVFOTO Ændringer ved valg til fællesråd og styrelse FLENSBORG. Den 24. februar vedtog Fællesrådet en række vedtægtsændringer. Valg til Fællesrådet I forbindelse med valg af fællesrådsmedlemmer betyder ændringerne blandt andet, at: - skolekredsens medlemmer - i et valgår som i år - i februar, marts eller april indkaldes til møde med valg af delegerede til Fællesrådet som et hovedpunkt på dagsordenen - det er skolelederen, der i samarbejde med den person, der er valgt som ansvarlig delegeret fællesrådsmedlem i skolekredsen, der indkalder børnehavernes forældre i skolekredsen, andre tilknyttede skolekredsmedlemmer samt skolens forældre til valg af delegerede til Fællesrådet. - der i hver skolekreds herefter vælges en delegeret og en personlig suppleant for hvert påbegyndt antal skoleelever og daginstitutionsbørn på 100 i skolekredsen. - det er antallet af børn ved begyndelsen af skoleåret, der er afgørende for, hvor mange delegerede, der kan vælges. Alle medlemmer af skolekredsen er berettiget til at deltage i valget af delegerede til Fællesrådet. For de medlemmer, der har indskrevet deres barn i en skole i en anden skolekreds fra det skoleår, hvor en ny valgperiode begynder, er tilknyttet denne skolekreds fra det tidspunkt, valget til Fællesrådet finder sted. I de skolekredse, hvor der vælges mere end én delegeret til Fællesrådet, udpeges der en person, som er ansvarlig for, at skolekredsens medlemmer holdes orienteret om Fællesrådets arbejde, og som ved valgperiodens udløb sørger for, at der bliver afholdt nyvalg af skolekredsens delegerede til Fællesrådet. I skolekredse med kun én delegeret, er denne ansvarlig for orienteringen og for nyvalg. Valg til Styrelsen Når det gælder valg til Styrelsen, er der indført ny inddeling i valgområder. Valgområderne svarer til de ni fællesskoledistrikter. Styrelsesmedlemmer, der vælges i valgområderne, samt deres suppleanter vælges ved møder for Fællesrådets delegerede fra de enkelte valgområder senest i juni 2011. Det er den siddende styrelse, der indkalder Fællesrådets delegerede med mindst 14 dages varsel. FOTO: CARSTEN DALGAARD Det skrider fremad NYBYGGERI Om knap tre måneder er der indvielse af de nye bygninger på Vesterled, som efterhånden er begyndt at ligne noget. VESTERLED. I slutningen af september sidste år blev den gamle hovedbygning og to mindre bygninger på skolehjemmet Vesterled på Holmsland Klit jævnet med jorden. Siden har håndværkere haft travlt med at bygge nye - med en 7,5 meter høj to-etagers hovedbygning som hovedværk. På trods af en hård vinter er byggeriet nu så langt, at man kan begynde at fornemme det færdige resultat. På nuværende tidspunkt har de nye bygninger alle fået tag på, og det er primært indenfor, der skal arbejdes i den kommende tid. Fire shelters Står det til formanden for Vesterleds bestyrelse Carsten Dalgaard, bliver det igangværende byggeri ikke det sidste på Vesterled. - Hvis vi kan indhente de fornødne tilladelser, vil vi bygge fire shelters på området ved siden af parkeringsarealet, siger Carsten Dalgaard. Planen er, at de fire shelters skal kunne benyttes af spejdere fra både Danmark og Sydslesvig men også af de feriebørn, der måtte have lyst til at prøve at sove i det fri. Officiel indvielse i juni Det nye Vesterled indvies officielt lørdag den 18. juni og dagen efter vil der være åbent hus fra kl. 11-15, så alle interesserede kan få et kig på de nye rammer. De samlede udgifter til det nye Vesterled er på 15,5 millioner kroner. Heraf dækkes de ti millioner kroner af midler fra A. P. Møller-fonden. Den nye to-etagers hovedbygning er ved at tage form. Om mindre end tre måneder skulle den være klar til at rykke ind i.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 4 FOTO: SEBASTIAN IWERSEN Fra venstre: Fagkonsulent Kirsten la Cour og præsterne Christian Ulrich Terp og Ea Dal ved præsentationen af den nye bog på CfU i mandags. Ny bog om dansk kirkeliv i Sydslesvig PRÆSENTATION Dansk Kirke i Sydslesvig udgiver i samarbejde med Skoleforeningen en ny bog, der skal være et værktøj til brug i både skole og konfirmandstue. FLENSBORG. Siden 1985 er historien om den danske kirke i sydslesvigsk sammenhæng blevet fortalt i bogen»du og din kirke«skrevet af Manfred Kühl og Werner Matlok. Bogen har primært været brugt som undervisningsmateriale i de danske skoler og i forbindelse med konfirmationsforberedelse. I mandags blev dens afløser præsenteret på Center for Undervisningsmidler (CfU). - Det er en glædens dag, idet vi nu kan præsentere afløseren for den gamle bog, sagde provst Viggo Jacobsen, som oplyste, at den nye bog skal informere og bringe oplysninger ud om det danske kirkeliv i Sydslesvig til både unge og gamle på begge sider af grænsen Noget gammelt og noget nyt Den nye bog»din danske kirke i Sydslesvig«er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Kirke i Sydslesvig og Skoleforeningen. Den er skrevet af de to præster Ea Dal og Christian Ulrich Terp, som lige fra starten har haft med i deres perspektiv, at bogen skulle kunne bruges i undervisnings-øjemed. Resultatet er blevet en bog, der både indeholder en historisk fortælleform og moderne problemstillinger. En god indgang Målsætningen med bogen har været at appelere til alle og give læseren en idé om, hvad den danske kirke i Sydslesvig er for en størrelse. - Den kan blandt andet fortælle om, hvad der foregår i de danske kirker, og hvor disse kommer fra, sagde den ene af de to forfattere Christian Ulrich Terp, som samtidig mener, at forfatterne har nået hele kompasset rundt, hvis bogen vil blive brugt i studiekredse eller Den nye bog»din danske kirke i Sydslesvig«afløser»Du og din kirke«fra 1985. som konfirmandvejledning for forældre. - Bogen er en god indgang til den danske kirke, som Skoleforeningen er glad for at kunne drage nytte af, sagde Skoleforeningens fagkonsulent i blandt andet kristendomskundskab og historie, Kirsten la Cour. Hun står bag det fagpædagogiske materiale, der er blevet udarbejdet i forbindelse med bogen. Idémappe med forslag Materialet består af en idémappe, der indeholder forslag til, hvordan der kan arbejdes med bogens indhold i skolen eller i konfirmandstuen. - Idémappen er tænkt som en håndsrækning til den lærer eller præst, der skal undervise i de emner - eller nogle af dem - der er omtalt og beskrevet i bogen. Der er altså ikke tale om en egentlig vejledning men om inspiration til, hvordan man kunne arbejde med stoffet, siger Kirsten la Cour. Idémappen kan findes på følgende hjemmesider: www.skoleforeningen.org, www.dks.folkekirken.dk og www.cfu-sydslesvig.de. Desuden kan lærere og præster låne klassesæt af bogen samt andre elev-materialer til undervisningen i de emner og områder, som bogen behandler, på CfU. Bogen, der er trykt i 5000 eksemplarer, kan desuden købes hos Skoleforeningen og på Sydslesvigs Kirkekontor i Flensboeg. Prisen er 3,20 euro. ARKIVFOTO Ny folder om Sydslesvig INFO-ARBEJDE FOTO: ANKER SIMONSEN Det er Jon Karstoft (t.v.) og Lennart Beeck, der står bag idéen om et fælles sydslesvigsk elevråd. Enighed om fælles elevråd AFGØRELSE Fællesrådet var på det seneste møde enig om, at der skal oprettes et fælles elevråd for alle fællesskoler. FLENSBORG. - Med et fælles elevråd vil vi bidrage til at øge elevernes indflydelse og give dem mulighed for at udtale sig over for både Skoleforeningen og offentligheden. Sådan sagde en af idémændene bag oprettelsen af et fælles sydslesvigsk elevråd, Lennart Beeck, da han på det ekstraordinære fællesrådsmøde forleden gik på talerstolen. Efterfølgende besluttede Fællesrådet enstemmigt, at der i fremtiden skal etableres netop et fælles sydslesvigsk elevråd. Fra 7. klasse De to initiativtagere Lennart Beeck og Jon Karstoft har i godt et år - sammen med medlemmer af Skoleforeningens styrelse og direktion - arbejdet med at realisere planerne om et fælles elevråd. Resultatet er blevet et elevråd med repræsentanter fra de ni danske fællesskoler i Sydslesvig fra 7. klasse og opefter, og rådet får taleret i Skoleforeningens fællesråd. Lennart Beeck regner med, at det nye sydslesvigske elevråd vil have gode chancer for at kunne arbejde sammen med elevrådet for samtlige fællesskoler i Slesvig-Holsten. Knap 40 elever fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen var forleden samlet for i fællesskab at udarbejde informationsmateriale, som de kan have med til jævnaldrende på danske gymnasier. SLESVIG. Når de sydslesvigske elevambassadører næste gang besøger danske gymnasier, vil de kunne præsentere grænselandet i form af en folder. Folderen blev skabt, da elevambassadørerne forleden var samlet på A. P. Møller Skolen. Her kom der mange idéer på bordet og der blev diskuteret ivrigt, inden arbejdet med at lave selve folderen kunne gå i gang. De 36 ambassadører var delt i seks i grupper, som Der blev arbejdet koncenteret med udformningen af folderen. hver stod for at lave en af de seks sider, folderen kommer til at bestå af. Korte historier Ved den efterfølgende præsentation kom der både positiv kritik og forslag til ændringer. En gruppe af eleverne påtog sig herefter arbejdet med at indarbejde ændringerne i et forslag, som de regner med at kunne stille til rådighed for underviserne Nicolai Andersen, Duborg- Skolen, og Thomas Rohrmoser, A.P. Møller Skolen, der er tovholdere på elevambassadør-projektet. Det var på forhånd givet, at folderen både skal rumme korte historier om, hvordan det er at være sydslesviger, billeder og en kort præsentation af grænselandets historie. KN
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 5 Der bliver rift om efterskolerne FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Fart over feltet. Det var ikke alle efterskolernes»stande«, der var plads til indendøre, da der var»efterskolernes Dag«på A. P. Møller Skolen i år. Rens Ungdomsskole havde blandt andet en gokart med, som kunne beses udendørs. TILBUD Igen i år får elever på de danske skoler tilbud om at komme på efterskole i Danmark. Men efterspørgslen er stigende og pladserne begrænset. Og billigt er det ikke. SLESVIG. Martin Nielsen har trukket i den orange kedeldragt, mens en pige fra hans skole lige har smidt ridetøjet. For hesten er kommet i sin trailer, før den skal trækkes hjem til Rens, men Martin demonstrerer gerne endnu en gang den ildrøde gokart, som han selv har været med til at skrue sammen. Martin går på tredje år på Rens Ungdomsskole og betragter stedet som sit hjem. - Skolen er et godt sted at være, hvis man har problemer der hjemme, så jeg har fået lov at være her på aflastning, siger den 17-årige knægt, mens han starter gokarten op. Og så ser vi kun ryggen af ham, for nu fiser han deruda under høje motoromdrejninger. Han giver lidt show-off, mens et par tilskuere ser imponeret til. Både for de boglige og de faglige Tilskuerne er interesserede unge og deres forældre, der er mødt op på A. P. Møller Skolen forrige lørdag for at se, hvad 13 danske efterskoler kan tilbyde. Heraf ligger de tolv nord for grænsen, mens den sidste er beliggende i Ladelund. Inde i A.P. Møller Skolens aula går de rundt og ser på de forskellige efterskolers stande, og der bliver delt brochurer ud og snakket om hverdagen på en efterskole. - Vores efterskole tiltaler mange, der ikke kan finde ud af det boglige, siger Bent Hinrichsen, lærer på Rens Ungdomsskole, der ligger lige nord for grænsen. - Vi har den kreative afdeling, hvor de unge for eksempel selv bygger gokarts. Og så har vi heste, og vi har endda plads til unge, der vil have deres egen hest med, fortæller han. Frækt design Længere henne sidder Raha Asadi, og bag hende hænger et par kjoler, hun selv har designet. Hun går på Højer Designefterskole, og hendes drøm er at blive designer. Hun har flere gange været i medierne med sit kontroversielle design, der omfatter endog meget vovede og afslørende kreationer, inspireret af graffiti-kunst og street-art, så hun skal nok komme i mediernes fokus en anden gang. Fra koncertsalen lyder der rockmusik. Det er elever fra Askov Efterskole, der er igang med et nummer af Red Hot Chili Peppers. Ved Rejsby Europæiske Efterskole får vi at vide af Karsten Friis, at de fleste kommer på gymnasiet efter at have tilbragt et år i Rejsby. De har elever fra hele landet, også fra Færøerne. Ole Agersnap, der går på 13. årgang på A.P. Møller Skolen, har tidligere været på Rejsby Europæiske Efterskole: - Det var stort! Det gav mig mange oplevelser, også socialt, og man mærker, at det også betyder noget for én efter, man er kommet hjem, siger han. - Man bliver holdt i gang. Der er et fællesskab, der ikke kan sammenlignes med en almindelig skole. Man kan ikke undgå at være med i det fællesskab, så man lærer at være åben. Senest den 1. april Men det er ikke billigt at komme på efterskole i Danmark: - Det koster typisk tusind kroner om ugen, forklarer skolekonsulent Lisbet Mikkelsen Buhl, Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Men hun oplyser også, at efterskoleophold for visse befolkningsgrupper bliver dyrere fremover: - Prisen er indtægtsbestemt, og folk i»middelklassen og der over«skal fremover betale mere, mens prisen for folk med en mere stram økonomi vil være det samme som hidtil, forklarer hun. At det, man skal betale, er forskelligt, hænger sammen med, at der gives tilskud afhængigt af forældrenes indtægter. - Og vi ved endnu ikke, om vi er nødt til at sige nej til nogle ansøgere, for der er rift om pladserne. Vi forventer flere ansøgninger end sidste år, og fristen for ansøgninger er sat til 1. april. Det er deadline! advarer hun. Lisbet Mikkelsen Buhl siger iøvrigt, at priserne nøje følger priserne i Danmark. Man har ansøgt Sydslesvigudvalget om tilskud, og disse har i år fordoblet det samlede tilskud fra 120.000 til 240.000 euro. Værdifuldt for mindretallet Afdelingsleder Klaus Pløen, A. P. Møller Skolen, glæder sig over, at mange gerne vil på efterskole og udtrykker sit håb om, at der ikke spares på området fremover. - De, der har været på efterskole, bliver meget værdifulde for mindretallet. De får lært sproget perfekt, og de får en stor samfundsviden. Det er dem, der»bliver«mindretallet, udtrykker han. Imens går lærer Frauke Pløen rundt sammen med pedel Michael Ramm og glæder sig. De har været tidligt oppe for at gøre klar til arrangementet. - Michael startede klokken seks i morges, smiler Frauke. Det gør han nok igen til næste år. For efterskoledagen var tydeligvis en succes. Thomas J. Wiltrup Kjoler, hvor brysterne er blottede og andre kontroversielle beklædningsgenstande, kreeret af 17-årige Raha Asadi, som går på Højer Designefterskole, kunne beses på skolens stand. Tanja Møller, Læk (til venstre), Andrea Johansson, Frederikssund samt Maria Lundberg, Korsør, er elever på Rejsby Europæisk EfterskoIe.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 6 Ny beregning betyder mindre tilskud ØKONOMI Kiel-regeringens ændring af finansloven betyder, at delstatstilskuddene til børnehaverne er blevet ændret. Umiddelbart betyder det godt en halv million euro mindre til de danske børnehaver. KIEL/FLENSBORG. I december 2010 vedtog Landdagen i Kiel en række finanslovsændringer for årene 2011 og 2012 - heriblandt 15 procent-reduktionen af tilskud til de danske skolelever. Men også de danske børnehaver kommer til at mærke finanslovsændringerne. I 2011 og 2012 bliver delstatstilskuddet til børnehaverne i Slesvig-Holsten på 70 millioner euro årligt. Heraf bliver de 60 millioner euro fordelt til amterne efter antallet af børn over tre år, og de resterende ti millioner til børnehaver med længere åbningstid og børn fra ikke tysk-talende familier. Fordeling via amterne Hidtil har Skoleforeningen fået tilskud efter personaleomkostninger med et beløb på 2,2 millioner euro og modtaget tilskuddet via Flensborg by for alle institutioner i Sydslesvig. Det er sket for at tage hensyn til mindretallets mange små institutioner og - som resultat deraf - mere personale. Samtidig er der blevet taget hensyn til Skoleforeningens særlige sprogarbejde, at institutionerne i yderområderne ikke altid er fuldt belagt og at de danske børnehaver har dansk-uddannet personale. Men med de nye lovændringer vil tilskuddet til de slesvigholstenske børnehaver fremover blive fordelt via amterne, som derefter må udarbejde deres egne fordelingsnøgler. Dette betyder, at Skoleforeningen - ud fra landets basistilskud pr. barn og et beløb pr. barn ved forlænget åbningstid - i 2011 modtager 1,7 millioner euro, hvilket er ca. 550.000 euro mindre end sidste år. Arbejder på beregningsmodel - Det endelige tilskud er afhængigt af de enkelte amters og byen Flensborgs beregningsmodeller, som vi endnu ikke har kendskab til, siger børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt. Hun oplyser, at Nordfrisland, Slesvig-Flensborg og Rendsborg-Egernførde amter har tilkendegivet, at de i øjeblikket arbejder på en beregningsmodel, som vil tage højde for Skoleforeningens specielle situation. - Der er dog endnu ikke truffet endelige beslutninger, siger Birgit Messerschmidt. I mellemtiden har Flensborg by dog i et første forslag informeret om, at det, med den nye beregningsmodel, vil betyde På nuværende tidspunkt ser det ud til, at de danske børnehaver vil få omkring 550.000 euro mindre i tilskud i år. en reducering på 240.000 euro af tilskuddet til de danske institutioner i Flensborg. - Amternes og byernes tilskudssatser og selve fordelingsnøgle for daginstitutionsområdet er en politisk beslutning. Derfor har Skoleforeningen og SSW både på amtsplan og i Flensborg et tæt samarbejde i denne situation, siger Birgit Messerschmidt. Udvalg udarbejder forslag Derudover er der nedsat et udvalg i Kiel bestående af en række organisationer, der vil drøfte hele tilskudsordningen på daginstitutionsområdet. Målet er at udarbejde forslag til tilskudskriterier for amterne og byerne, som skal tage højde for de enkelte daginstitutioners arbejdsopgaver. Skoleforeningen har været med ved det indledende møde i udvalget og har anmodet om at sidde i det arbejdsudvalg, der vil se nærmere på tilskudskriterier i det hele taget, da tilskudsnøglen fremover skal tage hensyn til de særlige opgaver, institutionerne skal løse. - Vi har endnu ikke hørt fra udvalget endnu, men forventer, at det sker én af de kommende dage, da det første udvalgsmøde finder sted den 10. april, siger Birgit Messerschmidt. Fem vellæste eventyr FOTOS: MARTINA METZGER OPLÆSNING Fem elever fra tre skoler dystede forleden om en finaleplads i Dansklærerforeningens H. C. Andersenoplæsningskonkurrence. FLENSBORG. Knap er den ene oplæsningskonkurrence forbi, før den næste løber af stablen. For en måned drejede det sig om DM i oplæsning - forleden skulle der så findes en sydselsvigsk deltager til Dansklærerforeningens H. C. Andersen-oplæsningskonkurrence for elever i 7. klasse. Konkurrencen har fundet sted siden 2003, men det er første gang, den har deltagelse af elever fra Sydslesvig. Ét mål De fem elever, to fra Duborg-Skolen i Flensborg, to fra Jes Kruse-Skolen i Egernførde og en fra Risum Skole/Risem Schölj, var, sammen med deres klassekammerater og lærere mødt op i Flensborghus store sal. Alle deltagere havde ét mål: At vinde den lokale finale og dermed kvalificere sig til finalen i Danmark. Dansklærerforeningen havde i år givet alle deltagere fem korte Andersen-eventyr at vælge imellem:»det er ganske vist«,»flipperne«,»kjærestefolkene«,»sneglen og Rosenhækken«og»Vanddraaben«. Efter tur skulle deltagerne læse deres valgte over for en jury bestående af uddannelsesleder på University College Syddanmark og formand for Det lille Teater i Flensborg, Alexander von Oettingen, litteraturanmelder på Kristelig Dagblad, Liselotte Wiemer og børnebiblioteker ved Centralbiblioteket, Lars Aagaard. Forberedt sig godt Det skulle vise sig, at alle deltagere havde forberedt sig rigtig godt, og publikum kunne glæde sig over fem vellæste eventyr. Efter at den sidste elev havde læst op og alle elever dermed havde klaret deres del af arbejdet, var det juryens tur. Ud fra kriterier som udtale, tempo, nuancer og tolkning og kontakt med tilhørerne, Det bliver Nis Ove Kahl fra 7. klasse på Risum Skole, der skal repræsentere Sydslesvig ved finalen i Dansklærerforeningens H. C. Andersen-oplæsningskonkurence. Juryen, bestående af Alexander von Oettinhgen, Liselotte Wiemer og Lars Aagaard, mente, at alle deltagerne i H. C. Andersen-konkurrencen var meget stærke. skulle de tre jurymedlemmer vælge vinderen. Efter at have voteret sagde Alexander von Oettingen: - Det har været svært, da alle kandidater var meget stærke. Herefter fik hver enkelt deltager en vurdering af deres præstation. Til slut var det tid til at udnævne en vinder. Det blev - måske ikke helt overrraskende - Nis Ove Kahl fra Risum Skole for sin oplæsning af»det er ganske vist«. Finale i Odense - Din præstation var meget overbevisende. Du satser, du er fræk, du frigør dig fra papiret og giver personerne et eget liv, lød det blandt andet fra juryen. Nis Ove skal dermed repræsentere Sydslesvig ved finalen i Danmark, der finder sted i H. C. Andersens fødeby Odense mandag den 4. april. Førstepræmien er her 3000 kroner, andenpræmien 2000 kroner og tredjepræmien 1000 kroner.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 7 Gymnasieelever var med i Skabelsen KONCERT Storværket»Skabelsen 2.0«betød, at gymnasieelever syd og nord for grænsen kunne mødes om et stort musikværk, som var flere hundrede år gammelt. Men som fik nyt liv. SLESVIG. 300. Så mange gymnasieelever var de, der sang med, da Duborg-Skolens og A.P. Møller Skolens korsangere mødtes med korsangere fra sønderjyske gymnasier omkring tre stort opsatte koncerter i Sønderborg, Tønder og Flensborg den 8., 9. og 10. marts. Dertil et helt symfoniorkester, nemlig»sønderjyderne«med de klassiske sangsolister, Sofie Elkjær Jensen, Mathias Hedegaard og Steffen Bruun. Og ej at forglemme: Rapperne»Sønderbronx Boyz«og Per Vers. Hele molevitten dirigeret af Christian Baltzer, der har nyfortolket Haydns oratorium»skabelsen«. Topkarakter Flensborg Avis anmelder var begejstret og gav værket topkarakter, da det blev opført i Flensborg, og eleverne var glade og stolte efter koncerten: - Det var fedt at være med, og det har været sjovt at øve op til koncerterne. Og at være sammen med så mange, sagde en af de medvirkende fra Slesvig, Tobias Bergner, til Fokus efter koncerten. Og de mange var netop musikudøvende med vidt forskellig baggrund. De unge korsangere kunne møde topprofessionelle sangsolister og instrumentalister. Og de kunne øve med unge rappere, der kun lige akkurat er trådt ind på den danske rapscene, dog sammen med den i genren velbevandrede og kendte»per Vers«. Stolte forældre Og forældrene var stolte: - Det har virkelig betydet noget for vores søn Tim at være med. Han har været glad for det, og det lød da hamrende godt, sagde hans far, Jes Jessen fra Egernførde.»Skabelsen 2,0«betød for de mange deltagende elever i den gymnasiale overbygning en del skoledage med et ganske anderledes indhold. Og med en lydoplevelse ud over det sædvanlige. Thomas J. Wiltrup FOTO: LARS SALOMONSEN Rapperne, der til lejligheden kaldte sig»sønderbronx Boyz«foran det 300 mands store gymnasiekor bestående af elever både Sønderjylland og Sydslesvig. De festede i fint tøj GALLAFEST De store elever på Jens Jessen-Skolen holdt stor fest i torsdags. Der hørte treretters menu - og Oscar-uddeling med. FLENSBORG. Skal der være fest, så lad der være fest. Den årlige skolefest for de store elever på Jens Jessen- Skolen løb af stabelen torsdag aften. Og med den en Oscar-uddeling, arrangeret af eleverne selv. Der uddeltes Oscars for bedste elevproducerede spillefilm, og her gik 10. klasse af med sejren for en film, der handlede om teenageproblemer i familien. Der uddeltes også Oscars for bedste filmdokumenterede danseoptræden, om bedste påklædning samt om bedste kunstværk. Med til en fin fest hører en treretters menu, og den stod Slinger i valsen. Festen var en gallafest. En del mødte op i det store skrud - andre i sportsskrud. på tomatsuppe, kalkunschnitzler og isanretning. Eleverne, der var klædt i flotte kjoler og jakkesæt, dansede herefter til ud på aftenen, før de kunne gå trætte hjem og glæde sig over at have fri de første to timer den følgende skoledag. TJW Hele danmarkshistorien på en time BØRNETEATER Sæsonens sidste børneteaterforestilling er en hæsblæsende stykke om at kende sine rødder. SYDSLESVIG. Midt i april blænder SSFs teater- og koncertudvalg op for denne sæsons sidste børneteaterforestilling. Denne gang er det teaterselskabet Asterion Hus nyeste børneforestilling»danmarkshistorien«. På sin hjemmeside præsenterer Asterion Hus stykket således:»det er Danmarks historie på én time. Fortalt som en episk tour de force. Et sprint gennem tragedier, sejre, galskab, svaghed og råstyrke. Vakt til live af tre intense skuespillere på reneste og enkleste vis.»danmarkshistorien«er fysisk historiefortælling, der på én og samme tid er dybt alvorlig og vildt humoristisk. Men frem for alt hæsblæsende da tempoet er betagende hurtigt.»danmarkshistorien«er en helt enkel idé, en service, en kvik opdatering, der lever op til det meget nutidige krav om at kende sine rødder.«for 6. klasse og opefter Forestillingen, der er for elever i 6. klasse og opefter, varer en time. Medvirkende i»danmarkshistorien«er Tilde Knudsen, Ernesto Piga Carbone og Birger Bovin. Tekst, scenografi og instruktion står Peter Kirk for. Forestillingen vises i Husumhus tirsdag den 12. april, på Jes Kruse-Skolen i Egernførde onsdag den 13. april og i Flensborghus torsdag den 14. april og fredag den 15. april. KN London tur-retur FOTOS: ALLAN PEDERSEN SKOLETUR Sidst i februar tog 6. klasse fra Kobbermølle på tur til London. KOBBERMØLLE/LONDON. En lørdag sidst i februar mødtes femten børn og to voksne på banegården i Padborg. Sammen skulle de ud på en længere tur. Turen gik til London og deltagerne var 6. klasse fra Kobbermølle samt lærerne Med rulletrappen op fra»the Underground«. Allan Pedersen og Charlotte Bassler. Eleverne havde i næsten to år sparet op til turen. Det var foregået ved kage- og mælkesalg, filmeftermiddage op skolen og den årlige julebasar. Derudover havde de beskæftiget sig en del med London inden turen, så nu var de meget opsatte på endelig at komme afsted. 17 timer på havet Den første del af turen foregik med tog fra Padborg til Esbjerg, hvor DSB blev skiftet ud med DFDSs færge til Harwich. Efter godt 17 timer på havet kunne delegationen gå i land i Harwich, hvorfra turen fortsatte med tog til den britiske hovedstad. Midt på eftermiddagen nåede de deres hotel i nærheden af Hyde Park. Nu kunne man måske fristes til at tro, at der skulle slappes af - men næh nej... Efter at have læsset rygsække og tasker af på hotellet var det tid til den første tur ud i storbyen, og inden dagen var omme, havde gruppen fra Kobbermølle blandt andet set både London Eye, Big Ben, Houses of Parliament - og Piccadilly Circus - by night! Primært til fods Også mandag og tirsdag var der behov for gode vandresko, idet turene rundt i byen primært foregik til fods og med undergrundsbane. Ud over at se de fleste af Londons mange seværdigheder, blev sydslesvigerne efterhånden også dus med de mange ting, der er specielt ved byen. Da man i Storbrittanien har venstrekørsel, kræver det, at man ser sig ekstra for, Det blev også til et besøg ved det astronomiske observatorium i Greenwich, hvor man kan stå med et ben i vest og et ben øst på 0-meridianen. inden man krydser vejene. Det fik de fleste styr på, ligesom de begyndte at kunne finde rundt i byens enorme undergrundsbane. Hjem med fly Tirsdagen blev afsluttet med en tur i Londons musicalkvarter, hvor der stod»lion King«på programet. Onsdag var det tid til at vende hjemad. For at spare tid foregik hjemrejsen med fly, så da klokken var 17.40 lettede Kobbermølle-gruppen fra Gatwick Airport med kurs mod Hamborg. Fra Hamborg gik det med tog mod Flensborg. Fri om torsdagen Da toget fik motorproblemer, blev klokken to om natten, inden de nåede Flensborg. På det tidspunkt sov de fleste og skulle nærmest bæres ud af toget. Enormt trætte men mættede med gode indtryk og minder gik turen hjem sammen med forældrene, der var kommet for at hente dem. Et held at de fri om torsdagen, inden hverdagen igen bankede på fredag morgen.
FLENSBORG AVIS Lørdag 26. marts 2011 8 Man kan ikke bestige bjerge hver dag SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP En oase af tryghed og kærlighed. Man kan sætte mange metaforer på dagligdagen på Oksevejens Skole i Flensborg. Og skolelederen gør det gerne om sit værested med 97 elever og otte lærere. FLENSBORG. Skolepatruljen passer sit arbejde til punkt og prikke, og morgentågen er ved at lette kort før klokken otte, da der er ved at komme liv på Oksevejens Skole i den sydvestlige udkant af Flensborg. Men et roligt og afdæmpet liv. Skoleinspektøren, Anne-Margrete Jessen, af alle kaldet AMI, går rundt på gangen og hilser børnene god morgen, og da klokken slår otte, går hun selv ind til 2. klasse, hvor hun har tysk. En potteplante fra vinduet bliver hevet frem, for dagens lektie i»pusteblume«handler om træer og fotosyntese. Ved I, hvordan man kan se træernes alder? spørger AMI børnene på tysk. Og da et par børn har gættet, tegner AMI det rigtige svar på tavlen: En gennemsavet stamme med årringe. Og snart læser en elev i klassen højt:»manche Bäume werden bis zu tausend Jahren alt...«så gammel er Oksevejens Skole ikke. Og AMI heller ikke. Selvom pensionen lurer om hjørnet for sidstnævnte. - Det bliver svært at rejse her fra. Det bliver emotionelt, siger hun. Og så kan jeg se, at det skal vi vist ikke snakke mere om lige nu. For AMI er en følsom person. Tryghed og kærlighed Og det - det følsomme - præger den skole, hun endnu står ved roret for. Det ligger i den pædagogik og profil, der er på stedet. Og det afspejles i børnene og i personalet. - Vi satser på, at Oksevejens Skole prøver på at give børnene en oase af tryghed og kærlighed, siger AMI. - Vi kan her koncentrere os om det nære i hverdagen og må stiltiende iagttage og diskutere, hvad der sker af naturkatastrofer i Japan og krigshandlinger i Libyen. Vi skal koncentrere os om tryghed og kontinuitet uden de store armbevægelser. Man kan ikke bestige bjerge hver dag. Til gengæld kan man bede Fadervor hver dag, og det gør man på Oksevejens Skole. Nu, da klokken er 8.45, går alle til morgensang, og efter»nu titte til hinanden«er der et halvt minut i fælles fordybelse.»fadervor«har vi haft hver morgen, siden skolen åbnede i 1946. Og samarbejdsrådet besluttede for tre år siden, at det skal man fortsætte med. Og man har brug for de tyve sekunders ro og fællesskab, for der er så meget godt i Fadervor, som vi alle kan skrive under på, siger AMI. Spejderånd i skolen Hurtigt skinner det igennem, at det iøvrigt er en vis spejderånd, der gennem årtierne har præget Oksevejens Skole. - Skolens værdisæt er inspireret af spejdermoralen, siger AMI og viser skolen Internet-side: Det fysiske, det intellektuelle, det sociale, det emotionelle og empatiske samt det kreative er nævnt under»værdigrundlag«. Og om sin egen livsanskuelse siger AMI: Jeg nyder at se det uendelige i det nære og det enkle. Det siger hun, mens - og fordi - vi er på vej ud til insekthotellet. Som er en bunke affalds-træstammer, der er henslængt i et hjørne af udendørsarealet sammen med planterester og sten. - Det lavede vi for et par år siden, og her er der masser af sommerfugle og andre insekter midt på året, og det morer»stjerneborg«, som Oksevejens Skoles samarbejdsråd har stået i spidsen for at opføre, er stor nok til alle 97 elever og otte lærere. børnene sig med at kigge på, siger hun. Og så er det pause, og børnene myldrer ud på pladsen, hvor der gynges, spilles bold og klatres på»stjerneborg«, som skolens samarbejdsråd hjalp med at få bygget for et par år siden som del af et projekt med temaet»universet«. Sofie fra 2. klasse og Erik fra 1. plukker lidt forårsblomster, der står i hegnet, og Yazmin fra 1. klasse kommer hen og vil snakke og holde i hånd og følges, da det igen ringer ind, og hun skal ind og have dansk og skrive bogstaver lige så flot som kæmpebogstaverne, der hænger og dingler i loftet. Masser af dyreliv Iøvrigt er der masser af dyreliv omkring skolen, og skoven ligger lige ovre på den anden side af Ochsenweg. Og her har skolen ligget siden 1963, da de lave og lyse bygninger blev opført. En tilbygning med endnu et par klasseværelser kom i 1982. Før da havde skolen til huse i det tidligere officerskasino, der hørte til Flensborg Flyveplads. Det allerførste år, 1946 til 47 startede man i Sparekassens bygninger i Sporskifte. Og skolen har oplevet et stabilt stigende elevtal: - I 1992 var her 54 elever i 1. til 9. klasse, nu er her 97 fra 1. til 6, forklarer skoleinspektør AMI. Efter 6. klasse går eleverne videre på Duborg-Skolen. Og elevgrundlaget er dør om dør med skolen, hvor såvel børnehaven som skolefritidsordningen har til huse. Skoledistriktet er Sporskifte, hvor man har et tæt samarbejde med de øvrige danske organisationer: - Der er Sporskifte Samråd, skolen, børnehaven, kirken, Husflidsselskabet, ungdomsforeningen, SSF, SSW, forsamlingshuset, Foreningen Norden, gymnastikforeningen Dan samt spejderne, opremser AMI. - Og alle lærerne er engageret i aftenskolen eller på fritidsområdet. Udlån af legetøj i pauserne Og så er der igen pause, og eleverne får sig en mundfuld frisk luft, og AMI går med ud, for hun holder af den daglige kontakt med alle børnene. Legetøjskiosken er lukket i dag, men på visse dage står 6. klasse for kiosken, hvor børnene kan komme og låne et stykke legetøj for et frikvarter. En ide, man fik efter i nogle år at have haft en madkiosk. Da det atter»ringer ind«, skal 5. klasse have sløjd, og 3. og 4. klasse musik. Så mens 3. og 4. har sanglege i idrætssalen, er 5. klasse i gang med slibearbejde. Nogle fuglehuse og andre træarbejder skal have den sidste finpudsning, før de skal med hjem. - En kontinuerlig undervisning i hverdagen er en mærkesag for os, men vi deltager også aktivt i, hvad der foregår og har foregået rundt omkring. Og AMI nævner korstævner, Peter Pan, Energifestivalen - og DM i oplæsning. Ved sidstnævnte var 6. klasse i onsdags på dagsudflugt til Vejle. Og så knokler man på Oksevejens Skole videre med at være en»grøn skole«. - Vi har de fire flag og får nok det femte af Friluftsrådet her til sommer, smiler AMI. Og det er tydeligt: Der er noget»spejder isk«over hendes smil. Thomas J. Wiltrup»Nu titte til hinanden«. Der er morgensang hver dag. Skoledagen er lige startet, og Oliver har dansk i 2. klasse. Erik fra 1. kl. og Sofie fra 2. syntes, at Fokus skulle have krokus. 5. klasse har sløjd, og Alexander betjener slibemaskinen.