DAMUSA NYT Februar 2011 Fra NO9 Festival i Silkeborg Klummen... 2 Indkaldelse til generalforsamling... 3 Præsentation af kandidater til DAMUSAs bestyrelse.. 4 Engagerede politikere holder taksten nede... 5 Pengestrømsanalyse skøjter. henover musikundervisningen... 8 Ny koncertsal til vestjyske musiktalenter... 11 Midt i en revolution... 14 Så har der været gang i KRUt-et igen... 17 Sigurd & Symfoniorkestrets Musikskolepris 2011... 18 Indstilling Årets Musikskolepriser 2011... 20 HUSK! Ordinær Generalforsamling i DAMUSA, lørdag den 26. marts 2011 i Kolding Læs mere i bladet og på. www.damusa.dk
KLUMMEN Af Jens Henrik Eilertsen, bestyrelsesformand, DAMUSA Dansk Musikskolesammenslutning har til formål at fremme driften af og interessen for musikskolearbejde i Danmark. Sammenslutningen har bl.a. til opgave at fremme samarbejdet mellem musikskolerne samt medvirke til løsning og koordinering af Jens Henrik Eilertsen fælles opgaver, at informere om musikskole-virksomheden i Danmark. Det står i vedtægterne. Derfor - og fordi antallet af tilmeldte elever i musikskolerne er faldet med 13 % i perioden 2006-2010 - har bestyrelsen igangsat en større undersøgelse under arbejdstitlen Hvorfor går dit barn i musikskole og hvorfor ikke? Lige nu foregår en indledende interessentundersøgelse hos fem musikskoler fordelt over hele landet. Denne interessentundersøgelse gennemføres som interviews med såvel elever som hos forældre, lærere og ledere, og den danner grundlag for den endelige udformning af de spørgeskemaer, som bruges i hovedundersøgelsen. Undersøgelsens samlede resultater forventes at foreligge primo juni. Undersøgelsen gennemføres af Strategisk Netværk for DAMUSA tag godt imod dem, så vi kan få så validt et resultat som muligt. Jeg forventer, at vi hermed får et godt redskab til det videre udviklingsarbejde både i den enkelte musikskole og i DAMUSA. Som bebudet på denne plads i oktober og som beskrevet i detaljer andetsteds i dette nummer af DAMUSA Nyt holdes der generalforsamling lørdag den 26. marts. Der er blandt andet valg til bestyrelsen, og især forældrene skal være opmærksomme på, at to forældrerepræsentanter forlader bestyrelsen og giver plads til to nyvalg; kandidater opfordres til at melde sig. Også en lederrepræsentant forlader bestyrelsen til denne plads har en kandidat allerede meldt sig. Og endelig er en lærerrepræsentant på valg vedkommende genopstiller. Læs mere om generalforsamlingen på næste side og på www.damusa.dk og vær opmærksom på de ret enkle formalia, som skal overholdes i forbindelse med deltagelse. 2
Kære medlemsmusikskoler: Der indkaldes hermed til Ordinær generalforsamling i DAMUSA lørdag den 26. marts kl. 13-15 på Kolding Musikskole, Riis Toft 12 A, 6000 Kolding Hver medlemsmusikskole kan stille med optil 3 stemmeberettigede deltagere. Alle er velkomne! Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af dagsordenen 3. Bestyrelsens beretning 4. Godkendelse af regnskab for de foregående to år. 5. Godkendelse af budget for de kommende to år. 6. Fastsættelse af kontingent for de kommende to år. 7. Valg af bestyrelsen 8. Forslag fra bestyrelsen. 9. Forslag fra medlemmerne. 10. Eventuelt Se bilag på www.damusa.dk Medlemsfremsatte forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være skriftligt fremsat overfor bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Kandidater der ønsker at kandidere til valg, opfordres til skriftligt at tilkendegive dette overfor bestyrelsen, senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Med venlig hilsen / på bestyrelsens vegne Poul Thunbo Generalsekretær, DAMUSA 3 DAMUSA NYT
PRÆSENTATION AF KANDIDATER TIL DAMUSAS BESTYRELSE DAMUSAs bestyrelse består som bekendt af 5 forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer, 2 musikskoleledere og 2 musikskolelærere. Til generalforsamlingen den 26. marts er 2 forældrevalgte medlemmer, hvoraf den ene ønsker at udtræde af bestyrelsen,. på valg, ligesom 1 lederrepræsentant og. Per Odgaard 1 lærerrepræsentant er på valg. DAMUSAs bestyrelse opfordrede i decembernummeret af dette blad kandidater til at indsende en kort personlig beskrivelse, ikke som en forudsætning for at stille op til valget, men udelukkende i et forsøg på at øge interessen for bestyrelsesarbejdet. Per Odgaard, 56 år, musikskoleleder i Struer siden 2003, medlem af DMKLs landsbestyrelse, repræsentant for Region Midtjylland. Uddannet cand. mag. i musikvidenskab og historie fra Århus Universitet. Ansat på Struer Gymnasium fra 1987 og på Nørre Nissum Seminarium fra 1994 til 2003. Per Odgaard er opstillet af DMKLs generalforsamling i november 2010, ikke mindst for at sikre samarbejdet og kommunikationen DAMUSAs og DMKLs bestyrelser imellem. HUSK i bestyrelserne at få valgt delegerede, som kan møde op på generalforsamlingen lørdag 26. marts i Kolding. Vi er altid med på en lytter! Værkstedsvej 28 5500 Middelfart Tlf. 6441 1562 Fax 6441 1729 www.mvtryk.dk 4
ENGAGEREDE POLITIKERE HOLDER TAKSTEN NEDE Af Benedicte Christiansen Benedicte Christiansen Der er stor forskel på, hvad det koster at gå i musikskole. En aktiv politisk beslutning i kommunerne er det der skal til, for at holde elevbetalingen nede. Men musikskolebestyrelser og musikskoleledere har også indflydelse på fastsættelse af taksterne. Det kan koste 2.000 kr. om året at gå til soloviolin. Eller det kan også koste 4.450 kr. Eller det kan koste noget tredje. Hvor prisen lander for 25 minutters soloviolin om ugen, kommer ganske an på, hvilken musikskole man går på. 25 minutters soloundervisning i violin er et godt bud på en standardvare, hvor det giver mening at sammenligne. Musikskolepriser kan ellers ikke umiddelbart sammenlignes, fordi der rundt omkring på skolerne er forskellige tilbud om gratis undervisning, forskellige holdstørrelser, flere eller færre undervisningsuger, søskenderabatter og så videre. Billigt i Albertslund og Brønderslev I Albertslund, der er forstadskommune til København, er musikskolen helt i bund. Altså med priserne. På Albertslund Musikskole koster det 2.000 kroner om året at gå til soloviolin i 25 minutter om ugen. Der er undervisning i 37 uger, og med i prisen er også tilbud om orkester, hørelære og sammenspil, for eksempel to timers strygerskole eller symfoniorkester. I følge musikskoleleder Jens Sandfeld er det en meget bevidst beslutning fra kommunalbestyrelsens side, der ligger bag den lave elevbetaling. Den helt simple forklaring på, at vores elevbetaling kan holdes så lav, er, at vi får mere fra kommunen. Det er en politisk beslutning, der er taget ud fra den betragtning, at livet bliver bedre af at dyrke musik, siger han. I den anden ende af landet finder man også en musikskole, hvor prisen ligger i den lave ende. I Brønderslev i Nordjylland kan man i denne sæson gå til 25 minutters soloviolin i 36 uger for 2.450 kr. Også her ligger der en klar beslutning fra kommunalbestyrelsen bag. Det er et ønske fra kommunalpolitikernes side her i Brønderslev, at musikskolen ikke kun skal være for de riges børn. Og det har det været både med en socialdemokratisk borgmester og med en venstreborgmester, siger lederen for Brønderslev Musikskole, John Fuglsang. Ingen af de to skoler har foretaget egentlige undersøgelser af elevsammensætningen, men begge ledere vurderer, at de har elever fra alle lag af lokalsamfundet på deres musikskoler. 24 procent mere på landsplan Både i Albertslund og i Brønderslev mærker man imidlertid også finanskrisen nu. I Albertslund kom der et prisryk i budgettet for 2010 på ca. 40 kr. om måneden for de 25 minutter om ugen. Det er et ryk på 25 procent. Selvom 25 procent af ikke særlig meget stadig ikke er særlig meget, understreger musikskoleleder Jens Sandfeld. Et sådant prisryk ligger helt i tråd med DAMUSA s opgørelse af, at elevbetalingen i gennemsnit på landsplan er steget med 24 procent over de sidste tre kalenderår. I Brønderslev stiger priserne med 10 pro- 5 DAMUSA NYT
cent fra næste skoleår. Det er bekymrende, mener musikskolelederen. Fru Jensen tænker ikke på, om vi er billigere end andre musikskoler. Hun ser bare på, om priserne stiger. Vi hører jo begrundelsen med, at det er blevet for dyrt, når eleverne stopper. Det kan selvfølgelig også være en pæn måde at sige på, at man ikke gider mere, men det er altså et argument, vi hører nu. siger John Fuglsang. Han forudser, at effekten af prisstigningerne først vil vise sig for alvor efter nogen tid, når forældrene for alvor bliver opmærksomme på stigningen. Men vi er oppe på beatet allerede nu for at fastholde vores elever, siger han. Mange kommuner stiller krav til deres musikskole om at gå helt til kanten med elevbetalingen. Det vil sige, at elevbetalingen s k a l udgøre så meget, som loven fastsætter som det maksimale, nemlig en tredjedel af musikskolernes bruttoudgift. Den slags krav kender man ikke til, hverken i Brønderslev eller Albertslund. Hos os ligger elevbetalingen på 15-16 procent, siger Jens Sandfeld fra Albertslund. Jens Sandfeld Musik er godt Som formand for musikskolebestyrelsen i Albertslund sidder den tidligere socialdemokratiske borgmester for forstadskommunen, Finn Aaberg. Aaberg takkede af som borgmester i 2009 efter mere end 30 år på posten, men sidder stadig i kommunalbestyrelsen. Finn Aaberg har i hele sin borgmestertid stået fast på, at musikskolens priser skulle holdes nede, så alle kunne være med. Og det har han gjort af den simple grund, at musik er godt. Der er mange udmærkede begrundelser for, at musik er godt. Man kan pege på fælleskabet, det det giver, når man for eksempel øver og øver på 1812-ouverturen (af Tchaikovsky, til minde om forsvaret af Moskva mod Napoleon, komplet med ka.- n.ontorden, stormklokker og bidder af Mar.sellaisen, red.), og følelsen af at udrette noget sammen opstår. Musikken rokker ved følelserne. Men helt grundlæggende ender jeg altid med, at musik er godt, forklarer den tidligere borgmester. Ikke uden lune. Det er tydeligt, at det for Finn Aaberg også drejer sig om et personligt forhold til musikken. Efter eget udsagn var hans mest vanvittige idé at give musikskolen til opgave at skabe et symfoniorkester. Den idé greb musikskolen og Alberts.lund Symfoniorkester spiller nu på tiende år. Ikke to piger i ankelsokker At have centrale kommunalpolitikere med i musikskolebestyrelsen er bestemt ikke uden betydning. Det ved de godt i Albertslund, hvor der udover den tidligere borgmester også sidder to andre kommunalpolitikere i bestyrelsen. Vi har nogle meget engagerede bestyrelsesmøder hos os, men det helt centrale er, at diskussionerne bliver båret direkte videre til kommunalbestyrelsen via de indflydelsesrige politikere, der sidder i vores bestyrelse. Og det er virkelig vigtigt, siger musikskoleleder Jens Sandfeld. Samtidig skal skolen også markere sig lokalt og gøre opmærksom på sig selv. Så det nytter altså ikke, at vi stiller op 6
med to piger i ankelsokker, når kommunen beder os om musik til festlige arrangementer. Der skal vi ud og vise, hvad vi kan. Ingen champignonmetode Musikskoleleder John Fuglsang i Brønderslev lægger vægt på, at musikskolebestyrelsen har indflydelse på, hvordan musikskolens takster kommer til at se ud. Det er ham som musikskoleleder, der ud.arbejder forslag til takster, men bestyrelsen kommer med masser af input. Det er meget vigtigt for mig som leder, at musikskolebestyrelsen er klædt godt på til at tage beslutningerne. Man kunne også vælge champignonmetoden (keep them in the dark and give them a lot of shit, red), men sådan arbejder vi altså ikke hos os, siger han med et grin. Musikskoleleder og musikskolebestyrelse lægger sig sammen fast på et detaljeret forslag til, hvordan taksterne skal se ud, hvilke rabatter, der skal være, der så går videre til kommunen. I sidste ende er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for fastsættelsen af taksterne. John Fuglsang ved klaveret med souschef Susanne Laub Elling Konkret viden om musikskoledrift og takster i 2011 Musikskolekonsulenten i Kunststyrelsen udarbejder i løbet af foråret 2011 en ny rammebeskrivelse for musikskoledrift. Rammebeskrivelsen er en beskrivelse af musikskolernes konkrete virkelighed, der bl.a. kommer til at bygge på de spørgeskemaer, alle musikskoler blev bedt om at besvare og sende ind til musikskolekonsulenten i november. Både musikskolelederen, musikskolebestyrelsen og kommunens musikskoleansvarlige blev bedt om at besvare en lang række spørgsmål om de enkelte musikskoler. Bl. a. spørgsmål om, hvem der reelt har indflydelse på fastsættelsen af taksterne. Rammebeskrivelsen med den indsamlede konkrete viden skal ligge til grund for drøftelserne i Kunstrådets Musikudvalg om fremtidens visioner for musikskolerne i Danmark. DAMUSA Nyt følger op på resultatet af undersøgelsen, når det foreligger. Om året i 2010/11 for 25 minutters soloviolinundervisning om ugen inkl. sammenspil Albertslund 2.000 kr. 37 uger Brønderslev 2.450 kr. 36 uger Odsherred 3.399 kr. 36 uger (22 ½ minut) Ringkøbing-Skjern 3.972 kr. 36 uger Helsingør 4.450 kr. 38 uger 7 DAMUSA NYT
PENGESTRØMSANALYSE SKØJTER HENOVER MUSIKUNDERVISNINGEN Af Martin Blom Hansen Debattører og politiske beslutningstagere kan nu skæve til en ny diger rapport, når diskussionen handler om musikstøtten. Pengestrømsanalysen fra Statens Musikråds Musikudvalg bidrager dog ikke med meget Martin Blom Hansen nyt og glemmer vigtige elementer i musikskolerne og musikundervisningen, lyder kritikken blandt andet. Et øjebliksbillede af økonomien for dansk musikliv kan man med en vis ret kalde den 187 sider store rapport. Eller som Fabian Holt, musikforsker ved Roskilde Universitetscenter har udtrykt det: " i nogen grad et detaljeret og udvidet årsregnskab for musiklivet i 2009". Rapporten "Analyse af pengestrømme. og ressourcer i dansk musikliv, der blev offentliggjort i december 2010, er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Statens Kunstråds Musikudvalg og har kostet omkring 1,2 mio. kroner. Baggrunden for rapporten er et ønske fra Musikudvalgets side om et samlet faktuelt grundlag i forhold til at debattere musik og musikstøtte. Formand for Statens Kunstråds Musikudvalg Giordano Bellincampi siger blandt andet i forbindelse med offentliggørelsen af analysen: "Man vil naturligvis altid med så stort et analysearbejde kunne diskutere, om datagrundlaget er 100 procent dækkende. Men det er Musikudvalgets vurdering, at Rambøll i høj grad er lykkedes med det, og at rapportens data kan danne grundlag for en bred og konstruktiv debat." Masser af fakta, men Generelt byder rapporten på overblik over økonomien i musiklivet og mange interessante faktuelle oplysninger. Overordnet set fremviser analysen en samlet indtægt/ omsætning i dansk musikliv på næsten 9 mia. kr. Det er alt inklusive - fra musikrelateret indhold i store institutioner som Det Kongelige Teater og Danmarks Radio til anslået pengestrøm på cafeer og diskoteker. Cirka en tredjedel af indtægterne kommer via offentlig støtte, nemlig 3,1 mia. kr. Koncerter står for den største omsætning med 3,2 mia. kr. De fleste er rytmiske koncerter, og her står festivalerne for knap halvdelen af indtægterne. Rettighedsvederlag til KODA, Gramex, NCB og Copydan udgør 938 mio. kr. Musikskolerne står for 749 mio. kroner og MGK for 42 mio. kroner. Hvad man så kan bruge disse oplysninger til, er et andet spørgsmål. For kan man sammenligne æbler og bananer? Langt den største del af musikskolernes indtægter kommer fra kommunal støtte. Mere præcist 462 mio. kr. Statsstøtten udgør 97 mio. kr., og elevbetalingerne 177 mio. kr. Ser man på, hvilke effekter musikskolernes aktiviteter har, skaber musikskolerne 5.000 koncerter med 370.000 publikummer. 94.500 elever modtager årligt næsten en million lektioner. Og musikskolerne giver arbejde til 1700 undervisere (antal årsværk). Rapporten giver også et overblik over musik.skoleelevernes fordeling på instrumenter. Klaveret er mest populært med 25 procent, guitar og elguitar samlet følger med 21 procent, slagtøj ligger på 12 procent, og sang 8 procent. 8
Ikke noget nyt om musikundervisningen Alle disse oplysninger kan man hente i Musikskolekonsulentens årsrapporter. Så for fagfolk er der ikke noget ny viden at hente. Pengestrømsanalysen bidrager ikke med noget nyt og væsentligt. Men hvis vi havde adgang til et større og grundigere materiale, kunne vi bruge det i den musikpædagogiske forskning, siger Sven-Erik Holgersen, ph.d., lektor i musikpædagogik ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig som forsker meget med musikskoleområdet og ser gerne kvalificeret forskning og økonomisk analysemateriale om eksempelvis musikundervisningens og musikuddannelsernes effekt og betydning. Det ville være interessant at have adgang til datamateriale af den slags i forskningssammenhæng. Så kunne vi måske ad den vej hente yderligere byggesten til begrundelsen for undervisning og uddannelse inden for hele musikområdet. Men så skal man altså ud i nogle større undersøgelser, understreger Sven-Erik Holgersen. Når musikken strømmer Charlotte Rørdam Larsen, lektor, cand. phil. på Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet og blandt andet medlem af arbejdsgruppen bag Videnscenter for musik i Region Midtjylland, tilslutter sig kritikken: Det er en registrerende rapport, der er lidt svær at blive klog på. Jeg føler mig ikke ført i hånden i forhold til musiklivet, som det udfolder sig. Hun forstår ikke, at analysen har så stærkt et fokus på opdelingen mellem klassisk og rytmisk musik. Der har været en frugtbar udvikling imellem klassisk og rytmisk i mange år. Se på hele den elektroniske musik. Og man kan spørge, om et symfoniorkester i dag udelukkende spiller klassisk? Det er et tilbageskridt at opfatte det som to adskilte lejre, Pengestrømsanalysen bidrager ikke med noget nyt og væsentligt. Men hvis vi havde adgang til et større og grundigere materiale, kunne vi bruge det i den musikpædagogiske forskning, siger Sven-Erik Holgersen, ph.d., lektor i musikpædagogik ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og jeg er bange for, at analysen giver ny næring til den opfattelse, siger Charlotte Rørdam Larsen. Pengestrømsanalysen beskriver visse effekter af musikskolernes og MGK s virke som nævnt ovenfor. Men Charlotte Rørdam Larsen savner en kvalificeret beskrivelse af, hvordan musikskolerne er en katalysator for musikinteresse og musikudøvelse. 9 DAMUSA NYT
Charlotte Rørdam Larsen, lektor, cand. phil. på Musikvidenskabeligt Institut på Aarhus Universitet og blandt andet medlem af arbejdsgruppen bag Videnscenter for musik i Region Midtjylland, kalder det et tilbageskridt, at pengestrømsanalysen giver næring til opfattelsen af klassisk og rytmisk musik som to adskilte lejre Nogle elever stifter via musikskolen bekendtskab med miljøer, de ellers ikke ville være kommet i nærheden af. Når jeg spørger mine studerende på Musikviden.skab,. er der mange af dem, der er førstegangsakademikere. Det er i høj grad musikskolen, der har været årsagen til deres valg af fag. Charlotte Rørdam Larsen mener også, at amatørmusikkens betydning mangler i analysen, der dog i titlen har ordet ressourcer med og ikke blot pengestrømme. Også hele forskningsområdet er glemt i billedet af det samlede danske musikliv. Øvrig kritik De kritiske kommentarer er for længst løbet ind fra forskellige sider i musiklivet. Musikforsker Fabian Holt peger på sin blog fabsound.blogspot.com netop på, at hvis man havde brugt de 1,2 mio. kroner, som pengestrømsanalysen har kostet, på ren universitetsforskning, ville man have fået meget for pengene. Han mener, at analysen mere er et årsregnskab end en egentlig analyse, der forklarer pengestrømmene og løfter vidensniveauet i udviklingen af musiklivets økonomi, politisk og organisatorisk. På positivsiden giver rapporten nyttige oplysninger og pålidelige beregninger, og den vil være en god informationskilde og afsæt for videre undersøgelser, skriver Fabian Holt på sin blog. Anders Laursen, formand for DMF, savner reel analyse og fokus på eksempelvis forskning, uddannelse og talentudvikling. Han mener, at rapporten indeholder en række interessante oplysninger og betragtninger, men at den er udtryk for en "forskningsmæssig og udredningsmæssig overfladiskhed, som har bredt sig vidt omkring i de senere år." På det uafhængige kulturnyhedsbrev Søndag Aften - www.cultur.com - mener redaktør Tom Ahlberg, at rapportens tabelopdeling mellem klassisk og rytmisk er et udtryk for "de seneste års markedsøkonomiske kulturprioritering, hvor kulturpengene skal følge markedet og begrundes med eksportværdi, erhvervseffekt og lignende værdier." "Hele meningen med den offentlige kulturstøtte er at bryde med markedets logik. Det er ikke markedet, der giver os katedraler, vi vil ønske, eftertiden skal spejle sig i. Kulturpolitik bør udtrykke rigdom - ikke det modsatte, skriver Tom Ahlberg. Hent rapporten her: http://www.kunst.dk/index.php?id=6588 10
NY ORKESTERSAL TIL VESTJYSKE MUSIKTALENTER Af Christine Christiansen Holstebro Musikskole får næste år en ny orkestersal, hvor områdets musikalske talenter kan udfolde sig. Færchfonden og Holstebro Kommune finansierer sammen det nye, funktionelle projekt. Christine Christiansen Om kort tid får Holstebro Musikskole landets mest attraktive koncert- og øverammer, hvor morgendagens musikalske stjerner fremover kan boltre sig. Den private, lokale fond, Færchfonden, gav i efteråret tilsagn om en donation på syv mio. kr. til en splinterny orkester-prøvesal, som skal opføres ved musikskolen på Bisgårdmark. Holstebro Kommune bidrager oveni med tre mio. kr. til projektet, der også kommer til at rumme en række nye fleksible undervisningslokaler til bl.a. rytmisk musik og slagtøj. Ifølge planen skal salen stå færdig, når musikskolen skyder en ny undervisningssæson i gang i august 2012. Dækker mange behov Musikskolens leder Martin Gade hilser den nye orkestersal positivt velkommen og understreger, at salen falder på et tørt sted. Salen bliver stor nok til, at et helt symfoniorkester kan spille derinde. Samtidig vil den kunne bruges til store slagtøjsopstillinger og til rytmisk musik. Vi har hidtil manglet en sal i den størrelsesorden og med disse egenskaber, lyder det fra musikskolelederen. Han tilføjer, at salens akustik optimeres til Holstebro Musikskole består af syv bygninger omgivet af et lille gårdanlæg, hvor elever fra musikskolens talentlinje her har taget opstilling 11 DAMUSA NYT
klassisk musik, men at efterklangen bliver regulerbar, så salen også bliver velegnet til rytmisk musik. Og der bliver run på salen, forudser musikskolelederen: Salen skal benyttes i et driftsfællesskab mellem musikskolen, OrkesterEfterskolens symfoniorkester og Orkester MidtVest. MGK-elever indtager ny sal Timingen omkring opførelsen af den nye sal kunne næppe være bedre for musikskolen. Statens Musikudvalg har nemlig udpeget Holstebro Musikskole til at være ét af de i alt syv nye MGK-centre, som etableres på landsplan i løbet af 2011. Vi skal administrere et udkants-mgk, som dækker et stort geografisk område, og som bliver dobbelt så stort som det nuværende MGK her på stedet med op til 60 elever i visse fag på musikskolen samtidig. De vil få mulighed for at udnytte den nye sals gode faciliteter, fortæller lederen. Han forudser, at den nye sal vil bringe Holstebro i en absolut førerposition inden for talentudvikling: Musikskolen med bl.a. Musikalsk Grundkursus udgør sammen med OrkesterEfterskolen og Orkester MidtVest et fantastisk miljø for unge musiktalenter. Med det nye byggeri realiseres vores fælles vision om at tilbyde landets mest attraktive rammer for musikalsk talentudvikling. Salen vil gøre os til et attraktivt uddannelsesmiljø for unge, klassiske talenter på førkonservatorie-niveau i Danmark. Fond har fokus på kulturen For Færchfonden er det ikke usædvanligt at støtte kulturelle projekter i det vestjyske. Hele tre gange på to år har fonden doneret store beløb til at styrke Holstebros kulturprofil. Først støttede fonden den igangværende udvidelse af Holstebro Kunstmuseum, og herpå Danmarks største permanente udendørs storskærm ved Musikteatret. Rasmus Færch er direktør for Færchfon.den. Om fondens medfinansiering af den nye orkestersal siger han: Holstebro Musikskole er en kulturel højborg, hvis position vi gerne hjælper med at fastholde og udvide. Fonden støtter initiativer, der gør en forskel. Samtidig er det afgørende, at man kan tage og føle på det, vi engagerer os i. Her handler det om et initiativ til gavn for et stort antal unge mennesker. Det tiltaler os. Vi er glade for at kunne bidrage til skabelsen af det stærkeste klassiske musikmiljø for unge uden for København. Talenter bag salens arkitektur Også i forbindelse med den nye koncertsals arkitektoniske udformning tages unge talenter med på råd. Fire arkitektstuderende fra Arkitektskolen i Århus er udvalgt til i samarbejde med fire lokale etablerede tegnestuer at komme med forslag til, hvordan den nye orkestersal skal se ud. I januar holdt musikskolen en såkaldt power-dating, hvor de fire arkitektstuderende blev koblet med de lokale arkitektfirmaer. De fire hold arbejder netop nu på at udforme hver sit bud på designet af den nye orkestersal. Med metoden vil vi gerne sikre, at de arkitektstuderende kommer på banen og bidrager med inspiration, dynamik og ideer. Det bliver en spændende proces, som slår fast, at meget af kulturen i Holstebro er skabt ved at gå utraditionelt til værks og med vinkler, hvor lokale ideer og inspiration udefra går op i en højere enhed. Ideen er at skabe nogle imødekommende rum, hvor eleverne ud over at spille kan netværke og snakke sammen i pauserne, siger Martin Gade, der billedligt beskriver salen som musikskolens hjerte, der skal pumpe liv ud i venerne, dvs. i skolens øvrige bygninger. Direktør i Færchfonden, Rasmus Færch, tilføjer: Den nye sal skal være ramme om musikalsk talentudvikling, så vi synes, det er spændende at gøre byggeprojektet til et talentudviklingsprojekt i sig selv. De arkitektstuderende kommer med deres ideer 12
Flavia Jørgensen (billedet) spiller tværfløjte på Holstebro Musikskoles MGK og var tidl. elev på OrkesterEfterskolen. Hun har netop vundet en finaleplads i Øresundsolist og vandt i efteråret finalen i Unge spiller klassisk i region Midtjylland i Musikhuset i Aarhus og inspiration udefra, og de etablerede arkitektfirmaer sikrer den lokale forankring i konkurrencen. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af dette samarbejde. Fakta om Holstebro Musikskoles nye orkestersal Selve orkestersalen bliver på 300 kvadratmeter og dimensioneres til symfoniorkester. Det samlede byggeri bliver på godt 600 kvadratmeter. Ud over den primære funktion som sal til orkesterprøver bliver den et naturligt midtpunkt og kreativ ramme om masterclasses, konferencer og besøg af gæstelærere. Med en fælles prøvesal i topklasse kan Holstebro Musikskole, OrkesterEfterskolen og Orkester Midtvest opnå endnu større resultater. De fire lokale arkitektfirmaer, der er inviteret til at samarbejde med de fire arkitektstuderende om udformningen af orkestersalen, er Holstebro Arkitektkontor, firmaet Sweco og A2 Arkitekterne, alle fra Holstebro, og Vilsbøll og Poulsen A/S, Lemvig. Ifølge tidsplanen skal første spadestik til den nye orkestersal tages i løbet af september 2011, og byggeriet ventes at stå færdigt i august 2012. Færchfonden har doneret syv mio. kr. til den nye orkestersal. I byggeprojektet får Holstebro Musikskole også nye fleksible undervisningslokaler til bl.a. rytmisk musik og slagtøj. Til finansieringen af denne del af projektet har Holstebro Kommune bevilget tre mio. kr. Fakta om fremtidig talentudvikling på Holstebro Musikskole Holstebro Musikskoles MGK (Musikalsk Grundkursus) er en del af Dansk Talentakademi i Holstebro, der har udviklet fem grundkurser inden for musik, kunst/design, dans, musical/teater og forfatterskab. Akademiet, der er det eneste af sin art i landet, tæller 150 unge. Der er planer om at oprette et bygningskompleks med boliger og fælles rammer for kunstnerisk udfoldelse. 13 DAMUSA NYT
MIDT I EN REVOLUTION Af Martin Blom Hansen Computeren er et banebrydende kreativt værktøj med et enormt poten tiale for musikskolerne, siger Flemming Poul Giese fra Den Kreative Skole i Silkeborg. Han arbejder meget kon kret med en elektronisk festival, workshops, Martin Blom Hansen animation & lyddesign og har opfundet den rullende pædagogiske Mac Music Box. Man skal ikke være i selskab med Flemming Poul Giese ret længe, før man mærker, at her er en mand med et stort engagement og en tydelig begejstring for det, han har med at gøre. Det kan næppe undgå at smitte af på de børn og unge, der på Den Kreative Skole i Silkeborg eller via workshops kaster sig ud i Gieses kreative univers med elektronisk musik, lyddesign, computerstøttet musikskabelse og krydsning af animationsfilm og lyd. Idéerne og kreativiteten har tilsyneladende ligget der hele tiden hos Flemming Poul Giese. Sidst i 60 erne var han med til at danne det banebrydende syrerockband Alrune Rod, der gjorde flittigt brug af kombinationen af lyd, lys og billeder. Dengang var han en ung guitarist, der lige som talrige andre kastede sig ud i en autodidakt bane, hvor det handlede om learning by doing og om at aftvinge de elektriske instrumenter og en vilter ungdomskultur nye udtryksformer. Siden blev han uddannet på Musikvidenskab på Aarhus Univer.sitet og valgte musikundervisningen som sit fag. Hvis 60 ernes ungdomskultur var en revolution, ja, så er det i dag computeren og den digitale teknologi, der indeholder en enorm kreativ og revolutionær kraft, mener Flemming Poul Giese. Computeren er det mest kreative stykke værktøj, vi har. Den kan være en skrivemaskine, et musikproduktionsanlæg, et tegneredskab, et videoproduktionsapparat og en masse andre ting. Specielt er muligheder for interaktion mellem kunstarterne helt fantastiske, siger han. Mobil pædagogisk fortrop I pædagogiske sammenhænge og ude omkring på musikskolerne er det først inden for de senere år, der for alvor er begyndt at ske noget. Men det er på vej, og laptop som instrument på konservatorierne er et eksempel, påpeger Flemming Poul Giese. Hans egne bidrag til den digitale revolution i musikundervisningen og over for nysgerrige og virkelystne børn og unge tæller blandt andet workshops med elektronisk musik og kobling mellem animationsfilm og lyddesign, den elektroniske musikfestival No. 9 og opfindelsen af den mobile undervisningsenhed Mac Music Box. Det er en stor kasse i træ, der kan åbnes som et kæmpe rejsegarderobeskab og indeholder midi-keyboard, en Mac-pc, højttalersystem, lydkort, hovedtelefon,. og udtag til forstærkeranlæg. Idéen opstod, fordi vi jo ikke havde råd til at sætte computere op i hvert lokale på Den Kreative Skole. Vi skulle have noget transportabelt, som også kunne bruges uden for huset. Jeg lavede sammen med en kollega en prototype, der siden blev til vores Mac Music Box. Vi har haft den i 14
gang nu i halvandet år, og den virker fint i praksis. Man sætter stikket i, og så kører det, forklarer Flemming Poul Giese. Han vender igen tilbage til det med at få forskellige kunstneriske fag til at interagere. Her er musikboksen god, for den kan rulles hen til for eksempel billedkunst- eller animations-eleverne, og i løbet af kort tid kan der være fuld gang i et samarbejde om produktion af billeder og lyd. I vores workshops med animationer og lyddesign har vi eksperimenteret med processen. Det er i høj grad learning by doing. Redskaberne er meget lette, man kan gå i gang med det samme og producere noget. Og man kan forfine det hele tiden. Du kan være med uden at have forudsætninger, hente nogle loops ind og starte der, eller du kan have en masse forudsætninger og udvikle det videre derfra. Flemming Poul Giese understreger, at når man står midt i det midt i en revolution, så at sige er der masser af forhindringer og for eksempel teknisk bøvl, der skal overvindes. Der er endnu ikke udformet en decideret pædagogisk metode, da der endnu ikke er en længere historie i brugen af den mobile boks. Men det kommer i takt med erfaringerne. Ud på musikskolerne med det Festivalen No. 9 kører i 2011 for andet år i Silkeborg og er på mange måder et udstillingsvindue og en appetitvækker for alt det, elektronisk musik og digital kunst kan. I forbindelse med festivalen kører der en række workshops i regi af projektet IT EKSTREME, som er linket mellem afprøvning af eksperimenter/nye teknologiske muligheder og musikskolernes hverdag med undervisning og pædagogik. Flemming Poul Giese forklarer, hvad man gerne vil opnå via IT EKSTREME: Det er blandt andet at skabe rum for igangsætning og dagligt arbejde med it i undervisningen på musikskolerne, at udvikle nye didaktiske modeller, udvikle pædagogisk materiale, sætte fokus på e-musikkens potentiale og gerne sigte mod efteruddannelse og en egentlig MGKlinje. Computere i musikundervisningen og elektronisk musik som fag er stadig et ret uopdyrket land i mange musikskoler. For Flemming Poul Giese er det lidt af en hjertesag at få mere gang i det. Både fordi der ligger store kreative muligheder gemt i den digitale teknologi, og fordi musikundervisningen skal afspejle tiden og den virkelighed, børn og unge befinder sig i. Vores opgave er at komme ud og fortælle, hvad man kan, og hvad man kan bruge det til. Vi skal vise vej i junglen og vise de ressourcer, der ligger, siger han. Det er indlysende, at en musikskole skal videreformidle traditioner. Men man skal også være i samklang med den tid, man lever i. Det er altid svært for institutioner at kode samtiden og omsætte det til realiteter. Reaktionstiden er enorm lang, siger Flemming Poul Giese og griber til en historisk sammenligning med dengang, den elektriske guitar og rockmusikken forandrede verden. Der gik som bekendt ganske mange år, før den rytmiske musik for alvor blev lukket ind i musikundervisningslokalerne. Flemming Poul Giese 15 DAMUSA NYT
Flemming Poul Giese med Mac Music Box Flemming Poul Giese Medstifter af rockbandet Alrune Rod sidst i 60 erne, uddannet på Musikinstituttet på Aarhus Universitet, musikskolelærer, leder af Gjern Musikskole i 10 år, tidligere afdelingsleder på Den Kreative Skole, i dag it-konsulent samme sted og underviser og projektleder, Indehaver af Music Maker Media. No. 9 International Electronic Music Festival Festival i Silkeborg for elektronisk musik med koncerter og workshops. Har eksisteret i tre år. Finder sted på Performers House 4. og 5. marts 2011. Til koncerterne er der plads til omkring 350 publikummer pr. koncert. Til workshops er der plads til 40, og her underviser lærere fra Den Kreative Skole, studerende fra konservatorierne i Aarhus og Esbjerg samt internationale kunstnere. Se mere: www.numbernine.dk IT EKSTREME Er navnet på de workshops, der finder sted på festivalen No. 9 samt i øvrigt på Den Kreative Skole og andre musikskoler og institutioner. Værktøjet er den mobile Mac Music Box. Statens Kunstråds Musikudvalg har for 2011 bevilget 100.000 kr. i støtte til projekterne, der i øvrigt er støttet af LAG-Silkeborg, Silkeborg Kommune og Region Midtjylland. Se videoer fra workshops her: http://numbernine.dk/workshops http://no9itextreme.blogspot.com TEX IT Nyt projekt med Mac Music Box som værktøj, hvor animationsfilm og musik/lyddesign bliver kombineret. Et samarbejde mellem Animationsskolen i Viborg, Horsens Bibliotek, Aqua i Silkeborg og Den Kreative Skole. 16
SÅ HAR DER VÆRET GANG I KRUT-ET IGEN Af Gunnild Bak de Ridder, Udviklingschef, Aarhus Musikskole Skanderborg, Aarhus og Horsens musikskolelærere er hjemkommet med frisk inspiration fra konference med 120 billedkunst-, danse- og teaterlærere fra Norge og Sverige 26. - 28. januar i Frederikshavn. Gunnild Bak de Ridder indblik i lektor fra DPU Lars Geer Hammershøjs, forskning omkring dannelse og kreativitet. Vi oplevede, hvordan man kan træne sin egen kreativitet på Den Kreative Platform, og vi hørte om det prisbelønnende RapAkademi, Hasle, hvorfra to unge fyre rappede sig ind i vores hjerter med poetiske tekster og stor charme. Konferencedagene var tæt pakket med oplæg og workshops omkring rammesætning af kreativitet - altså hvordan struktur kan medvirke til at frigøre kreativiteten, og hvordan forskellige sanselige kræfter kan sættes i spil i undervisningen. Vi fik bl.a. Denne gang fik vi også taget hul på vores udviklingsprojekter og på hvordan vi sammen kan løfte forestillingen i foråret 2012 i Larvik Kulturhus, hvor elever fra de tre lande og inden for de tre spor: Kulturel mangfoldighed, Reel integration og Unge talenter skal mødes og skabe et fælles udtryk. 17 DAMUSA NYT
SÅ DU SIGURD & SYMFONIORKESTRETS JULEKONCERT I TV? Måske det er noget for dig? Som modtager af Sigurd & Symfoniorkestrets Musikskolepris kommer du til at spille sammen med Sigurd Barret og landets fornemste symfoniorkester og får overrakt prisen på 25.000 kr. af Sigurd ved julekoncerten i DR Koncerthuset i december 2011. Om du deltager ved at komme ind og spille for os i koncerthuset eller du skal indsende en CD/DVD, har vi endnu ikke helt besluttet. Det melder vi ud sammen med de præcise regler for deltagelse i næste udgave af DAMUSA Nyt i juni måned og på www.damusa.dk Meget er dog allerede helt sikkert: Du må være til og med 13 år gammel og spiller klassisk musik på et akustisk instrument. Vi lægger stor vægt på dit musikalske potentiale og mindre vægt på den helt perfekte præstation. Vinderne i 2010 Tilmeldingsfristen bliver den 15. september 2011, så allerede nu kan du og din musiklærer diskutere, om det er noget for dig. Mon ikke det er? Vi håber at høre fra dig. DR Symfoniorkestret siger: "Vi i DR symfoniorkestret er rigtig glade for at spille sammen med fremtidens klassiske stjerner i forbindelse med vores årlige julekoncerter med Sigurd. Vinderne har vist fantastisk stor spilleglæde og de har senere bevist at deres evner også bringer dem rigtig langt i andre talentkonkurrencer, f.eks. Talent og Spil for Livet" 18
Bliv noget ved musikken sammen med dit barn Sigurd Barrets og DAMUSAs miniguide til forældre i musikskolen Bliv noget ved musikken sammen med dit barn er solgt i over 20.000 eksemplarer og flere musikskoler har valgt at uddele guiden til samtlige elever. Indholdet i guiden er: Inden dit barn starter instrument og noder køb eller leje? Øvning hvorfor og hvordan Tag med til undervisningen Den første koncert det skal være sjovt Gå til koncerter også udenfor musikskolen Sammenspil fastholder dit barn i musikskolen Har mit barn særlige evner for musikken? Vi har lige måttet trykke et nyt oplag og miniguiden kan bestilles til neden - stående kostpriser inkl. forsendelse. 100 stk. 487,50 kr. ex. moms 500 stk. 1.775,- kr. ex. moms 1000 stk. 2.750,- kr. ex. moms 19 DAMUSA NYT
DAMUSA uddeler igen i 2011 Årets Musikskolepriser. Overrækkelsen finder sted i forbindelse med Musikskoledage i TIVOLI søndag den 19. juni 2011 kl. 15.00 på Plænen. Årets Musikskoleorkester/Ensemble 2011 Prisen, som er et legat på 10.000 kr., gives til et ensemble/orkester, som opfylder et eller flere af følgende kriterier: Alsidig Engageret Kreativ Socialt velfungerende Udadvendt Høj national standard Andet INDSTILLING ÅRETS MUSIKSKOLEPRISER 2011 Årets Musikskolekommune 2011 Prisen gives til en kommune, som opfylder et eller flere af følgende kriterier: Startet et nyt projekt på musikskolen Øget musikskolens bevillinger betydeligt, til gavn for brugerne Opført ny musikskolebygning/musikhus Andet Vi opfordrer hermed musikskolernes bestyrelser til at indstille kandidaterne med begrundelse samt evt. dokumentation (husk ifm. orkesterprisen 10 stk. CD/DVD) til DAMUSAs bestyrelse senest den 1. april 2011. DAMUSAs bestyrelse nominerer herefter prisvinderne, som vil få direkte besked senest 1. maj 2011. Med venlig hilsen / på bestyrelsens vegne Poul Thunbo Generalsekretær, DAMUSA I løbet af uge 8 og 9 vil musikskolerne. modtage plakater vedrørende Årets Musikskoleorkester og Sigurds Musikskolepris. Redaktionsudvalget: Henning G. Rasmussen, Torben Samuelsen & Poul Thunbo DAMUSA c/o Odsherred Musikskole Centervejen 4 A 4550 Asnæs Generalsekretær Poul Thunbo tlf. 28 93 19 69 www.damusa.dk pth@damusa.dk