Referat af møde den 5. december 2003

Relaterede dokumenter
Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-mødet den 7. september 2005

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆRT MØDE I VILDTFORVALT-

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl

Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2004

Referat af VFR-mødet den 20. maj 2005

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (Styrkelse af vildtudbytteindberetninger m.v.)

Referat af møde den 20. august 2004

UDKAST. Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Onsdag den 14. december 2011 kl. 9.00

Referat af Vildtforvaltningsrådets møde den 7. december 2005

Referat af møde den 30. april og 1. maj 2004

Referat fra møde i Schweissudvalget Tid: Mandag den 24. februar 2014 kl Sted: Kalø, Molsvej 34, 8410 Rønde

REFERAT FOR MØDE I SCHWEISSUDVALGET

Referat af møde den 23. august 2002

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Mandag den 10. december 2007 kl

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Onsdag den 16. april 2008 kl

SKOV- OG NATURSTY- RELSEN Natur og Skov J.nr. SNS Ref. elbra Den 25. januar 2010

Referat af møde i Statikeranerkendelsesudvalget

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Tirsdag den 14. december 2010 fra

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet torsdag den 5. september 2013 i Lille Vildmose

REFERAT FRA MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET Torsdag den 30. og fredag den 31. august 2007

Sted: Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre

Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet den 11. og 12. august 2006

Forslag. Lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning

UDKAST. Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet Fredag den 22. marts 2013 kl

Referat af møde den 7. december 2001

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Fredag den 16. september 2011 kl. 9.30

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Mødereferat. Emne: Det Grønne Råd - Odense Dato: 21. november 2013 Deltagere:

Vandrådet for vandopland 1.5 Randers Fjord

Referat af afdelingsmøde den 27. september 2012

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Forretningsorden for Vildtforvaltningsrådet

UDKAST. Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet Torsdag den 11. december 2012 kl. 9.00

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Referat af møde den 30. maj 2000

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Tirsdag den 16. marts 2011 fra

Referat fra Fællesmødet d. 29. november 2018

Referat fra offentligt årsmøde i Hjortevildtgruppen Fyn, den 10. marts 2017, afholdt på Centrovice, Vissenbjerg.

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl

E.ON Varme Danmark ApS Side 1 af 7 Bestyrelsen PROTOKOL 9. møde i bestyrelsen 17. september 2009, kl

Udkast til: Referat af møde i Vildtforvaltningsrådet onsdag den 11. december 2013 på Raadvad Kro kl

Hjortevildtgruppe Vestjylland (HGV)

Referat fra møde i Det midlertidige udvalg om evaluering af den politiske struktur den 20. august 2009

Referat Grønt Råd - Jammerbugt Kommune 27. januar 2011 kl Mødelokale 1

Afholdt: Den 28. oktober, 2016 kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Referat af mødet d. 28. november 2007

Beslutningsreferat fra Nordjyllands Politis kredsrådsmøde den 28. november 2013

Referat af møde i Opgaveudvalg om boligsocial indsats

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Tirsdag 3. februar 2015, kl Ingeniørhuset, København

Referat af møde den 13. marts 2002

R E F E R A T - referat i kursiv indskrevet i dagsordensteksten, som står i normal skrift

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Referat af møde i Regionsdvandrådet den 12 dec

B E S T Y R E L S E S P R O T O K O L

Referat fra den årlige temadag om dåvildt, 11. februar 2017.

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Punkt 1: Underskrift på referat fra bestyrelsesmødet 18. maj 2016 samt godkendelse af dagsorden.

Referat af møde i Anerkendelsesudvalget

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Formanden orienterede om, at pressen var inviteret til at overvære første del af mødet.

Referat af møde i brugerudvalget for Fødevarestatistik 2. december 2010

Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune Formål og forretningsorden for Det Grønne Råd i Hjørring Kommune, 2018

Medlemmerne udpeges for en 4-årig periode, for de kommunale repræsentanter gælder udpegningen for en valgperiode.

Referat fra møde i Jagthundeudvalget Onsdag den 18. november 2015 kl

REFERAT MØDE I RÅDET FOR MENNESKERETTIGHEDER, 8. MAJ 2019 KL. 13:00-16:00 NORDSKOV: WILDERS PLADS 8K, 1403 KØBENHAVN K

Hovedpunktsreferat fra møde den 5. oktober 2012 i VULA-forum

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Oktober 2007 J.nr.: Ref.: MKRO

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Bestyrelsesmøde i UNGiAarhus SYD UNGiAarhus, Vikærsvej 36, 8240 Risskov Onsdag den kl

Referat fra møde i Folkeoplysningsudvalget

Sted: Fasaneriet, Ledreborg Palace Golf, Skottehusvej 12, 4320 Lejre

Dagsorden/Beslutningsreferat

Dagsorden for Naturparkrådsmøde i Naturpark Vesterhavet tirsdag den 27. Marts 2012

Der var afbud fra Jesper Blom Hansen, Kurt Rasmussen samt Anne Grethe Kramme, Stine Pagel, Mette Hardam

Vorgod- og Fjederholt projekterne - referat fra arbejdsgruppemøde den 15. april 2009 på Herning Rådhus

Jersie Strands Grundejerforening Ekstraordinær generalforsamling Mandag d. 21. november 2016 Kl

Protokol fra åstedsforretning d. 25. juni Tengslemark Renseanlæg

Mødereferat af bestyrelsesmøde

Referat Anerkendelsesordningen for statikere Anerkendelsesudvalget Onsdag 3. december 2014, kl Ingeniørhuset, København

Dansk Ledningsejerforum - Fællesudvalget. Til stede: Afbud fra: Dagsorden

KFK Generalforsamling Referat

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ

Mødet startede kl Dagsorden: REFERAT AF MØDE I VILDTFORVALTNINGSRÅDET

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

næstformand,teknik- Miljøudvalget

Referat fra møde i Vildtforvaltningsrådet Torsdag den 18. september 2008 kl

Transkript:

Referat af møde den 5. december 2003 DELTAGERE: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske Landboforeninger Kristian Raunkjær, Danmarks Jægerforbund Poul Henrik Harritz, Danmarks Naturfredningsforening Peter Petersen, Dansk Familielandbrug Bjarne Clausen, Dyrenes Beskyttelse i Danmark Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening Christian Hjorth, Dansk Ornitologisk Forening Jane Lund Henriksen, Friluftsrådet Tommy Dybbro, Verdensnaturfonden Afbud: Carsten Krogh, Danmarks Fiskeriforening Fra Miljø- og Energiministeriet: Skov- og Naturstyrelsen: Jens Peter Simonsen (til og med punkt 6) Lars Gudmand Pedersen Ulrik Lorenzen Jarl Krausing Karsten Due (referent) Danmarks Miljøundersøgelser Henning Noer DAGSORDEN 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af referat af møde den 22. august 2003, udsendt den 30. oktober 2003 Bemærkninger fra Christian Hjorth, Poul Henrik Harritz, Jane Lund Henriksen og Lars Møller Nielsen; Bilag 2003-03-02 3. Meddelelser v/formanden, sekretariatet, andre 4. Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende Krondyrforvaltning v/ Ulrik Lorentzen;

Bilag 2003-03-04 A: 3. udkast til handlingsplan for krondyrforvaltning Bilag 2003-03-04 B: Bemærkninger fra WWF Bilag 2003-03-04 C: Bemærkninger fra Friluftsrådet Bilag 2003-03-04 D: Bemærkninger fra DN Bilag 2003-03-04 E: Bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse 5. Orientering om forskningsgruppens workshop om vildtforskning 19. november 2003 på Kalø v/ Per Ole Olesen 6. Forslag fra Dansk Falkejagtklub om regulering med rovfugle; Til drøftelse og efterfølgende indstilling; Bilag 2003-03-06 7. Orientering om og drøftelse af jægerforas fremtid v/ Jane Lund Henriksen 8. Opdræt og udsætning af storke; Ansøgning fra Nørager Kommune; Til drøftelse og efterfølgende indstilling; Bilag 2003-03-08 9. Rapport om opdræt og udsætning af fjervildt, Dyrenes Beskyttelse; Til orientering Bilag 2003-03-09 10. Jagtetiske regler, 2. udkast v/ Kristian Raunkjær; Til drøftelse og efterfølgende indstilling. Bilag 2003-03-10 11. Status for aftale med Zoo-Museum om ringmærkning af fugle v/lars Gudmand Pedersen; Til orientering 12. Udestående 13. Eventuelt 1. Godkendelse af dagsorden Per Ole Olesen bød velkommen om spurgte Rådet, om dagsorden kunne godkendes. Der var ønske om, at rådets møder i 2004 blev fastsat tidligt på mødet. Rådet var enig i dette. Mødedatoerne i 2004 blev herefter bestemt til 30. april/1. maj (Tønder) 21. juni (Besøg på Vennerslund) 20./21. august (VFR s 25 års jubilærum) 7. december Dagsordenen blev derefter godkendt. 2. Godkendelse af referat af møde den 20./21. august 2003 Referatet blev godkendt med de af indkaldelsen fremsendte bemærkninger. Per Ole Olesen mente, at referaterne fremover burde have karakter af beslutningsreferater med angivelse af de væsentligste fakta og oplysninger fra medlemmerne. Rådet var enig heri. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at proceduren for referatskrivning, udsendelse og offentliggørelse

ville blive opstrammet, således at udkast til referaterne fremover sendes til medlemmernes eventuelle bemærkninger for derefter i tilrettet form i udkast at blive offentliggjort på hjemmesiden. 3. Meddelelser Per Ole Olesen oplyste, at Søren Eis var flyttet til Silkeborg Statsskovdistrikt og derfor ikke længere varetog opgaven som sekretær for rådet. Fremover vil sekretærfunktionen blive varetaget af Karsten Due, der er nyansat jurist i Vildtforvaltningskontoret, samt i en vis udtrækning Jarl Krausing, der er nyansat cand. scient. pol. i kontoret. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at han netop var udnævnt som chef for kontoret og redegjorde for ændringerne i Vildtforvaltningskontorets arbejdsopgaver, herunder, at kontoret fremover også ville få ansvaret for friluftslivet. (Efterfølgende er kontorets navn blevet Frilufts- og vildtforvaltningskontoret). På forespørgsel fra medlemmerne redegjorde Jens Peter Simonsen for strukturændringerne i Skov- og Naturstyrelsen og de lovforslag, der er fremlagt i Folketinget. Per Ole Olesen oplyste om Engfugleseminaret og henviste til, at seminaret var velbesøgt og at der var stor tilfredshed med afholdelsen samt at han fandt at rapporten var læseværdig. Christian Hjorth var enig heri og syntes at det var flot, at SNS bakkede op om et i øvrigt perfekt seminar og henviste til, at der er handling bag ordene, idet ministerens udtalelser peger i samme retning. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at revisionen af handlingsplanen for marsvin afventer EUforslag om forordning om bifangst og at arbejdet vil bliver koordineret med Fiskeridirektoratet. Lars Gudmand Pedersen redegjorde for Øster Landsrets dom om bæversagen, herunder at SNS blev frikendt, men at sagsbehandlingen om den særlige vurdering af projektets virkning på miljøet (VVM-vurdering) skal gå om i amtet og Naturklagenævnet. Jens Peter Simonsen oplyste på forespørgsel, at bæverne kan forblive under den ny sagsbehandling samt, at Natur-klagenævnet forventes at tage sagen op på sit møde i februar 2004. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at ministeren havde underskrevet jagttidsbekendtgørelsen, men at bekendtgørelsen pga. en mindre skrivefejl om bl.a. jagttid på sædgås i Nordjylland skulle ændres. Der vil blive udsendt en ny primo 2004 inden jagtsæsonens start. Den nuværende bekendtgørelse, der fremgår af Retsinformation er derfor ikke korrekt. SNS vil i 2004 justere en række bekendtgørelser på jagtområdet, bl.a. skulle buejagtbekendtgørelsen opdateres. Spørgsmålet om udformningen af skydeplatforme/hoch-sits var diskuteret med Landsplanafdelingen, som mente at opstillingen krævede landzonetilladelelse. Lars Gudmand Pedersen tilkendegav, at spørgsmålet vil blive grundigt undersøgt inden revidering af bekendtgørelsen. Om Vildtinformation oplyste Lars Gudmand Pedersen, at der nu var over 200 000 læsere og at den kommende udgave bl.a. vil oplyse om ændringerne i jagttider og vildtskadebekendtgørelsen, anskydninger m.m.. Eventuelle bidrag fra rådet var meget velkommen. Ulrik Lorenzen redegjorde for handlingsplanen for skarv, herunder, at der er meddelt ca. 500 individuelle tilladelser til regulering af skarv i Ringkøbing Fjord. Rådet vil få oplyst de endelige tal for 2003. Tommy Dybbro havde kommentarer til det fremsatte forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven, som han fandt uambitiøs. Også Poul Henrik Harritz kommenterede lovforslaget og henviste til de

grønne organisationers udsendte forslag om "Naturens Grundlov". Forslaget sendes via sekretariatet til medlemmerne. Christian Hjorth oplyste, at også aftalen om engfugle ville blive sendt til medlemmerne via sekretariatet. Jane Lund Henriksen fandt, at Strukturkommissionens kommende forslag var spændende for vildtforvaltningsområdet. Jane Lund Henriksen nævnte, at Friluftsrådet i sit høringssvar til bl.a. naturbeskyttelsesloven og skovloven har påpeget ønsket om en folkelig forankring (amtslige grønne råd og skovbrugerråd) og at den folkelige forankring, som også Vildtforvaltningsrådet er et eksempel på, vil være vigtig at fastholde i forbindelse med Strukturkommissionens forslag. Jane Lund Henriksen beklagede, at Vildtforvaltningsrådet ikke blev orienteret om de pressemeddelelser, Miljøministeriet udsender på jagtområdet, f.eks. om Miljøministerens holdning til septemberfredning af kronhjort (Pressemeddelelse dateret 4.-11.-03). Jens Peter Simonsen redegjorde for status for de fremsatte lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven og skovloven, herunder at der var indkommet mange høringssvar. Lovforslagene forventes fremsat i Folketinget januar 2004. Henning Noer fandt det interessant, at lovforslaget om miljømålsætning lagde op til, at amtsrådene var ansvarlige for udarbejdelse af målsætningerne. I øvrigt henviste Henning Noer til DMU s kommende rapporter om anskydninger, bæver, druknedød hos vandfugle og den færdige rapport om vildtudbytte. Sidstnævnte rapport blev udleveret og Henning Noer oplyste, at indberetningsprocenten var under 60, hvilket skyldes, at en del jægere havde glemt at indberette vildtudbyttet til SNS, at der ingen jagt havde været eller at intet vildt var nedlagt. Oplysninger giver anledning til justering af tallene for nedlagt vildt i vildtudbyttestatistikken og behov for drøftelse af den lave og faldende svarprocent. Kristian Raunkjær tilkendegav, at indberetningsprocenten var utilfredsstillende og at SNS burde gå tilbage til det tidligere system, hvor jagttegnet ikke blev fornyet, hvis jægerne ikke rettidigt indberettede vildtudbyttet til SNS. Manglende inberetning er ulovlig efter jagtlovgivningen og bør få følger. Kristian Raunkjær oplyst, at Jægerforbundet vil gøre en større indsats på området for at øge jægernes indberetninger. Lars Gudmand Pedersen fandt at tallene gav anledning til eftertanke og henviste til problemerne med at mange fornyede jagttegnet via netbanking, hvorved SNS ikke kunne sikre, at jagtudbyttetallene samtidigt var indberettet rettidigt. Lars Gudmand Pedersen foreslog, at SNS nedsatte en arbejdsgruppe, hvor - foruden SNS - DMU, Jægerforbundet og det datafirma, som stod for registeret deltager. Arbejdsgruppen skulle bl.a. have til opgave at undersøge om det eksisterende indbetalingssystem kunne ændres, så betaling for - og fornyelse af - jagttegnet via internettet kunne gøres afhængig af rettidig indberetning af vildtudbyttetallene for den enkelte jæger. Rådet var enig heri. 4. Afrapportering fra Arbejdsgruppen vedrørende Krondyrforvaltning Per Ole Olesen indledte drøftelserne med at konstatere, at der ikke kunne opnås enighed i arbejdsgruppen om det foreliggende udkast. Men han fandt, at rapporten - som var fremsendt til alle medlemmerne inden mødet og som havde givet anledning til en række kommentarer, som også var udsendt til medlemmerne indeholdt mange gode elementer og derfor anvendelig for det videre arbejde med at formulere en plan for krondyrforvaltningen i Danmark. Per Ole Olesen fandt, at der

var behov for en mere nuanceret plan og opfordrede til en åben debat med en konstruktiv og fremadrettet kritik. Det må være målet, at der opnås enighed i rådet, og at alle bliver rimeligt tilfredse med resultatet. På baggrund af Ulrik Lorenzens gennemgang af forhistorien, arbejdsgruppens arbejde og diskussioner og det foreliggende udkast til rapport, drøftedes om det var muligt, at der i Vildtforvaltningsrådet kunne opnås enighed om en ny plan for krondyrforvaltning. Medlemmernes synspunkter var godt beskrevet i det materiale, der er udsendt til brug for mødet. Rådet var enige om, at det var nødvendig med en ny forvaltningsplan, og at der var mange modsatrettede hensyn, der skulle opvejes mod hinanden. På den ene side hensynet til grundejere, navnlig ejere af skov- og landbrug, som har store tab som følge af kronvildtets ødelæggelser, og på den anden side hensynet til, at jagt på og regulering af kronvildtet, navnlig af kalvene, sker på en jagtetisk forsvarlig måde som vil kunne accepteres af alle interessenter på vildtforvaltningsområdet. Spørgsmål om regulering af kalve, om jagt før solopgang og efter solnedgang, om de regionale krondyrarbejdsgruppers fremtidige rolle og muligheden for etablering af forsikringsordning for erstatning af tab forårsaget af kronvildt og andet vildt drøftedes indgående. Rådet var enig om at fortsætte undersøgelse af mulighederne for etablering af en forsikringsordning. Når de økonomiske forhold er på plads ville der være basis for vedtagelse af en forvaltningsplan for kronvildtet. Det blev fra flere sider nævnt, at EU s kommende støtteordninger på landbrugsområdet også skulle tilgodese naturhensynene i landbrugsdriften. Det blev i den forbindelse foreslået, at EU-støtten også blev anvendt til kompensation for skader på skov- og landbrugsejendomme forvoldt af kronvildt. Anders Lassen konstaterede, at rådets medlemmer anerkendte vigtigheden af en løsning på det økonomiske aspekt i diskussionen. På denne baggrund kunne Anders Lassen og Peter Petersen støtte forslaget om at undersøge muligheden for anvendelse af EU s støtteordninger, forudsat at "baglandet" bakkede op herom og hvis en acceptabel forsikringsordning ikke kunne gennemføres. Rådet blev herefter enig om følgende fælles udtalelse: "Vildtforvaltningsrådet har på møde 5. december drøftet den nedsatte arbejdsgruppes udkast til forvaltningsplan for krondyr i Danmark. Rådet takkede for arbejdsgruppens store arbejde og rådet er enig om, at der her er etableret et godt og nyttigt grundlag for rådets videre drøftelse om vedtagelse af en landsdækkende krondyrforvaltningsplan. På trods af divergerende opfattelse i VFR har formanden kunne konstatere, at der i rådet fortsat er en stærk vilje til at nå frem til en plan som alle kan slutte op bag. Arbejdet med forvaltningsplanen vil derfor fortsætte i VFR et regi. VFR er enig om, at det er afgørende for det fremtidige arbejde, at der etableres en ordning som kan kompensere de grundejere, typisk af land- og skovbrug, der får væsentlige tab på grund af den voksende bestand af kronvildt. Derfor undersøges det om en forsikringsordning for land- og skovbrug kan etableres. Dette arbejde søges afsluttet i foråret 2004. Hvis en forsikringsordning for kronvildtskader ikke kan komme på plads er rådet enig om at anbefale at regeringen undersøger mulighederne for om EU-midlerne til landbruget kan anvendes til kompensation for vildtskader. Rådet var endvidere enige om, at de regionale krondyrarbejdsgrupper får forankring i Vildtforvaltningsrådet".

Formanden takkede arbejdsgruppens medlemmer for et stort og nyttigt arbejde. Arbejdet med rådets vedtagelse af en forvaltningsplan for kronvildt fortsætter i rådets regi og forventes forelagt til vedtagelse i 2004. 5. Orientering om forskningsgruppens workshop om vildtforskning den 19. november 2003 på Kalø Per Ole Olesen regjorde for afholdelsen af workshoppen og fandt, at afrapporteringen var tilfredsstillende. Styregruppen havde konstateret, at betingelserne var opfyldt. Referat udsendes til medlemmerne. Kristian Raunkjær henviste til et meget fint samarbejde og var også tilfreds med resultatet. Lars Møller Nielsen fandt tilsvarende, at workshoppen var inspirerende og at indstillingen til samarbejdet var god. Der var enighed om at sikre, at forskningspakken koordineres med anden forskning på området så dobbeltarbejde undgås. 6. Forslag fra Dansk Falkejagtklub om regulering med rovfugle Dansk Falkejagtklubs (DFJK) havde til rådet indsendt et detaljeret forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe om konsekvenserne ved regulering med rovfugle i Danmark. Per Ole Olesen henviste til den tidligere debat om emnet samt til, at ministeren formentligt under alle omstændigheder vil høre rådet om holdningen til jagt og/eller regulering med rovfugle i Danmark. Indførsel af jagt med rovfugle kræver en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven og spørgsmålet er nu, om rådet vil støtte nedsættelsen af en arbejdsgruppe som foreslået af Dansk Falkejagtklub. Rådet drøftede forslaget og flere medlemmer fandt på den ene side, at falkejagt var en spændende jagtform som trænger til en ny belysning og burde undersøges nærmere, medens det på den anden side jo var klart ved den sidste jagtlovsrevision, at jagt med rovfugle ikke politisk kunne gennemføres. Forholdene for hold af rovfugle i fangeskab var et af de emner, der gav de største problemer ved jagtlovens gennemførsel. Flere medlemmer var imod falkejagt og mente derfor, at der ikke skulle nedsættes en arbejdsgruppe. Andre medlemmer mente, at falkejagt var afklaret en gang for alle ved jagtlovens vedtagelse og at der derfor ikke var grund til at åbne for diskussionen igen. Jens Peter Simonsen oplyste, at ministeren havde vist interesseret i forslaget, men at der politisk ikke var taget stilling til spørgsmålet. Per Ole Olesen fandt på baggrund af diskussionen, at rådet burde kunne blive enige om at nedsætte en arbejdsgruppe som foreslået, men at alle forhold ved jagt og regulering med rovfugle, herunder hold af rovfugle i fangeskab, skulle indgå i gruppens arbejde. Per Ole Olesen konstaterede, at der i rådet var flertal for nedsættelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af DOF, DN, Jægerforbundet, Dansk Falkejagtklub og SNS med formandskab og sekretariat i SNS. Arbejdsgruppen skal afrapporterer til Vildtforvaltningsrådet i løbet af 2004. Arbejdsgruppens formål er at foretage en bred belysning af forholdene vedrørende jagt med rovfugle og konsekvenserne heraf. 7. Orientering om og drøftelse af de regionale jægerforas fremtid

Jane Lund Henriksen fandt, at det var utilfredsstillende, at rådet ikke var blevet inddraget eller hørt før jægerforaene blev nedsat og talte for, at jægerforaene blev koblet på de regionale skovbrugerråd. Friluftsrådet har derfor skrevet til sine medlemmer og anmodet om, at de er opmærksomme på mulighederne i brugerrådene. Til rådets medlemmer omdelte sekretariatet diverse udskrift fra styrelsens hjemmeside om regionale jægerfora og skovbrugerrådene, herunder retningslinier for brugerrådene. Poul Henrik Harritz fandt det rigtigt, at rådet også kan diskutere Jægerforaene, men at det var et politisk ønske bag etableringen af disse. Jægerforaene er nedsat efter ministerens ønske. Kristian Raunkjær tilkendegav, at foraene ikke skal ses uafhængig af de øvrige brugerråd og henviste til Skov- og Naturstyrelsens direktør, der i brev til Friluftsrådet bl.a. udtaler, at diskussionerne i et jægerforum skal ske i respekt for andre brugerinteresser og diskussioner i andre fora. Jane Lund Henriksen understregede, at skovbrugerrådene fortsat var det vigtigste fora for diskussionerne på vildtforvaltningsområdet. Lars Gudmand Pedersen henviste til et på mødet omdelt bilag med afskrift af styrelsens hjemmeside, hvoraf det bl.a. fremgår, at "der indenfor hvert distrikts skovlovskreds etableres et "jægerforum" med repræsentanter for de regionale afdelinger af landsdækkende organisationer for jægerne. Formålet er at styrke distrikternes dialog med jægerne. Diskussionerne med "jægerforum" skal ske i respekt for andre brugerinteresser og diskussioner i andre fora, herunder må distriktets brugerråd orienteres om konkrete tiltag med henblik på eventuel drøftelse". På den baggrund meddelte Lars Gudmand Pedersen, at SNS vil overveje, hvordan Jægerforaenes arbejde nærmere kan koordineres med de øvrige brugerråd på området. 8. Opdræt og udsætning af storke Lars Gudmand Pedersen henviste til den til ministeren fremsendte ansøgning fra Nørager Kommune om opdræt og udsætning af storke. Baggrunden for dagsordenspunktet er således, at ministeren har anmodet om Vildtforvaltningsrådets udtalelse i sagen. Christian Hjorth udtalte sig klart imod opdræt og udsættelse af storke i Danmark og henviste bl.a. til Vildtforvaltningsrådets papir fra 1998 om Natursyn og til DOF s hjemmeside, hvor DOF s holdning klart fremgår. Christian Hjorth fandt, at der ved udsættelse af storke er tale om en "tivolisering" af naturen. Flere af rådets medlemmer støttede dette synspunkt. Tommy Dybbro var også enig heri, men fandt, at DOF s synspunkter var for unuancerede, idet problemerne med manglen på levesteder og vådområder i Danmark ikke var den eneste årsag til, at storkene fravælger Danmark som ynglested. Henning Noer oplyste, at DMU havde set på spørgsmålet igen ved at gennemgå de eksisterende internationale forskningsresultater, der p.t. foreligger om storke. DMU er således ikke længere sikker på, at det alene er mangel på levesteder, der er årsagen til, at storken ikke slår sig ned i Danmark. En forklaring kan være større dødelighed ved storkenes træk og at antallet af storke i det vestlige Europa er faldet under en såkaldt tærskelværdi. Det ser ud til, at trækfuglenes træk generelt flytter mod øst, bl.a. p.g.a. af klimaændringerne. Den europæiske storkebestand har det udmærket,

men tyngdepunktet flytter mod øst og Danmark ligger geografisk mere og mere marginalt hertil. Mangler på levesteder er een forklaring, men næppe den eneste, og DMU er i dag endnu mindre sikker på, at flere vådområder er løsningen på flere storke og dermed muligheden for ynglende storke i Danmark. Henning Noer oplyste, at selv store investeringer i naturgenopretninger og vådområder ikke giver sikkerhed for genindførsel af ynglende stork i Danmark. Rådets medlemmer fandt disse oplysninger interessante. Rådet kunne ikke anbefale opdræt og udsættelse af storke i Danmark. Lars Gudmand Pedersen understregede, at ministeren havde spurgt om rådets indstilling og måtte herefter konstatere, at et enigt Vildtforvaltningsråd er imod opdræt og udsætning af stork i Danmark. Poul Henrik Harritz foreslog, at et enigt Vildtforvaltningsråd anbefaler ministeren ikke at godkende projektet fra Nørager Kommune. Storke bør indfinde sig naturligt i Danmark og ikke ved opdræt og udsætning. Rådet bør henvise til Natursynspapiret fra 1998 og til, at der ikke kan findes een entydigt årsag til, at stork ikke længere slår sig ned i den danske natur. Der er mange forskellige årsager hertil og erfaringerne fra andre lande viser, hvor galt det kan gå. Rådet var enig heri og udformede følgende udtalelse: "Et enigt Vildtforvaltningsråd rådgiver ministeren om ikke at meddele tilladelse til opdræt og udsætning af storke i Danmark. Vildtforvaltningsrådet finder i øvrigt ikke, at der foreligger en entydig forklaring på nedgangen i bestanden af stork i Danmark. Rådets stillingtagen skal ses på baggrund af de kriterier, der er nedlagt i Rådets Natursynspapir af juli 1998. Rådets indstilling skal endvidere ses i lyset af de relativt dårlige erfaringer, der er konstateret ved storkeudsætningsprojekter i andre europæiske lande". 9. Rapport om opdræt og udsætning af fjervildt Bjarne Clausen redegjorde for rapporten og oplyste bl.a., at det har været diskuteret om det er berettiget, at Dyrenes Beskyttelse nu er gået til offentligheden med en debat om et emne (skydefugle), der er sat på dagsordenen i Vildtforvaltningsrådet i 2004. Dyrenes Beskyttelse har forgæves forsøgt at få emnet med ved midtvejsforhandlingerne af jagttider mm, men blev anvist til forhandlinger engang i 2004. Dyrenes Beskyttelse har tidligere i Rådet uimodsagt påpeget organisationernes ret/pligt til selvstændigt udenfor Rådets regi at markere synspunkter om naturområdet, med skyldig hensyn til indgåede aftaler og løbende forhandlinger. Denne pligt blev specielt pointeret af foreningen i forbindelse med skydefugle under mødet i Rådets arbejdsgruppe om jagttider, der blev holdt sommeren 2003 i Toft Skov. Det kan således ikke være overraskende, at Dyrenes Beskyttelse kommer med en rapport om skydefugle i 2003. Der har også været rejst kritik, af at jægerne ikke er blevet orienteret om rapporten. Jer er enig i, at det ville have været hensigtsmæssigt at sende rapporten til Danmarks Jægerforbund, da den blev udgivet. Det har været antydet, at rapporten er et led i Dyrenes Beskyttelses arbejde for at få jagt forbudt. Således forholder det sig ikke. Dyrenes Beskyttelse har startet debatten, fordi det har været urovækkende at konstatere, at næsten 1/3 af det samlede jagtudbytte består af udsatte fugle, der

ydermere opdrættes under dyreværnsmæssigt dårlige forhold, og hvis udsætning har betydelig indflydelse på naturen. Anders Lassen og Kristian Raunkjær tog skarp afstand fra rapporten og flere medlemmer fandt, at rapporten var udsendt i strid med aftaler i rådet om, at emnet først skulle drøftes på det kommende møde på Vennerslund i juni 2004 og det derfor var meget uhensigtsmæssigt, at rapporten er udsendt på nuværende tidspunkt. Flere medlemmer fandt endvidere, at rapporten var fejlagtig på flere områder. Christian Hjorth mente ikke, at opdræt var et emne for DOF og ville derfor afvente mødet på Vennerslund. Poul Henrik Harritz udtalte sig principielt imod udsætning af skydefugle, men ville ikke af eget initiativ tage emnet op i rådet. På forespørgsel oplyste Henning Noer, at DMU s arbejdsplan for 2004 var fastlagt og at skydefugle ikke var med heri. Henning Noer fandt i øvrigt, at rapporten havde nogle indbyggede videnskabelige fejl. Lars Gudmand Pedersen oplyste, at Justitsministeriet, der har dyrevelfærd og dyreværnsloven som ansvarsområde, havde udtrykt interesse i emnet og ønske om at deltage i Vennerslundmødet. Bjarne Clausen oplyste, at Dyrenes Beskyttelse naturligvis ikke kan udelukke at tage emner om dyrevelfærd op til åben debat, men at alle kommentarer til rapporten er meget velkommen. Rapporten kan derfor ligge som et bilag til den kommende debat i Vildtforvaltningsrådet. Per Ole Olesen tilkendegav, at Vildtforvaltningsrådet på mødet i juni 2004 skal se på opdræt af fasaner på Vennerslund. Det havde været ønskeligt om rapporten havde afventet rådets besøg og efterfølgende drøftelser. Det er derfor ikke meningen, at rådet i dag skal drøfte emnet indgående. Rapporten er alene udsendt til medlemmernes orientering. Per Ole Olesen havde forståelse for det skete, men opfordrede til at fremtidige aftaler bliver mere præcise med hensyn til hvilket emner, der alene skal drøftes i regi af Vildtforvaltningsrådet og opfordrede til at medlemmerne lagde låg på diskussionen indtil mødet på Vennerslund i juni 2004. 10. Jagtetiske regler Kristian Raunkjær fremlagde det udsendte 2. udkast til jagtetiske regler og bød alle kommentarer velkommen. Sideløbende udarbejdes udkast til retningslinier for opdræt og udsætning af fasaner og agerhøns og for kronvildt. Jane Lund Henriksen udtalte sin kompliment for jagtetikken og Poul Henrik Harritz fandt, at udkastet var udtryk for store fremskridt. Flere medlemmer havde forslag til rettelser til udkastet. Kristian Raunkjær mente, at de fremsatte kommentarer kunne indarbejdes i reglerne. Nye reviderede jagtetiske regler vil blive udsendt i januar 2004. 11. Status for aftale med Zoologisk-Museum om ringmærkning af fugle Lars Gudmand Pedersen redegjorde for den eksisterende aftale med Zoologisk Museum om ringmærkning af fugle. Det var styrelsens holdning, at aftalen videreføres og at der afsættes 2,2 mio. kr. af jagttegnsmidlerne over de næste 3 år. Henning Noer støttede indstillingen. Per Ole Olesen konstaterede, at der var enighed i rådet om, at aftalen forlænges som oplyst af SNS.

12. Udeståender Intet. 13. Eventuelt Intet Per Ole Olesen takkede for et godt møde og afsluttede mødet.