STATSMINISTERIET Dato: 30. oktober 2003 J.nr.: 5125-5 Sagsbeh.: AMR/TSA Ligestillingsarbejdet i Statsministeriet 1. Indledning Statsministeriet er på flere måder forskellig fra de øvrige ministerier med hensyn til både størrelse og opgavevaretagelse. For det første henhører der kun to institutioner under Statsministeriets ressort: Rigsombudene i Grønland og på Færøerne, der beskæftiger henholdsvis 14 og 12 medarbejdere (rigsombudene er ikke omfattet af ligestillingsloven). For det andet beskæftiger departementet kun omkring 80 medarbejdere, der hovedsageligt varetager ministerbetjening. Endvidere skal fremhæves Statsministeriets særlige rekrutteringsprincipper på især AC-området: Gennem årene har det været fast praksis at Statsministeriet besætter ledige stillinger via udlån fra andre departementer for typisk 2-3 år. Princippet skal sikre, at Statsministeriet til enhver tid skal kunne rekruttere medarbejdere, der har helt specifikke og relevante kvalifikationer til sikring af en optimal betjening af statsministeren. Statsministeriets særlige karaktér og opgaveområde betyder, at det er meget vanskeligt at igangsætte velegnede mainstreamingprojekter på Statsministeriets område. I forhold til ligestillingsarbejdet vil kønssammensætningen i Statsministeriet over tid variere og i høj grad være afhængig af det rekrutteringsgrundlag, der til enhver tid findes i de ministerier, hvor medarbejderstaben rekrutteres fra. Inden for disse rammer forsøger Statsministeriet naturligvis at fremme ligestillingen inden for sit område, jf. nedenfor.
- 2-2. Hvorvidt ministeriet, institutionen eller virksomheden har formuleret en ligestillingspolitik og i givet fald det nærmere indhold af denne Statsministeriets handlingsplan for ligestilling blev udarbejdet og vedtaget i samarbejdsudvalget i 1993 og er stadig gældende. Handlingsplanen omfatter alene departementet, da Statsministeriets eneste institutioner, som udgøres af Rigsombudene på Færøerne og i Grønland ikke er omfattet af ligestillingsloven. Med Statsministeriets handlingsplan i 1993 blev det besluttet, at man i tilfælde af ledighed i stillinger og ved genbesættelse heraf vil være opmærksom på, at søge at få ansat medarbejdere af det underrepræsenterede køn. Målet var at øge repræsentationen af mandlige medarbejdere i kontorfunktionærgruppen og af kvindelige medarbejdere i akademikergruppen. Som nævnt under punkt 1 ovenfor vanskeliggør de særlige rekrutteringsprincipper i Statsministeriet ofte en ligelig kønsfordeling. Statsministeriets overordnede indsats på ligestillingsområdet er derfor fortsat forankret i Samarbejdsudvalget baseret på materiale udarbejdet af Administrationsafdelingen. Endvidere er ansvaret for mainstreamingstrategien placeret i Administrationsafdelingen, idet personalechefen er medlem af styregruppen for det tværministerielle mainstreamingprojekt.
- 3-3. Den kønsmæssige fordeling i forhold til de enkelte stillingskategorier./. I tabel 1 er givet en oversigt over kønsmæssig fordeling i forhold til stillingskategorier pr. 1. november 2003. Tabel 1. Kønsfordeling på stillingskategorier, 1/10-2003 Stillingskategori Kvinder Mænd I alt Akademikere LR42-1 1 LR39-2 2 LR38-2 2 LR37 2 6 8 Chefkonsulenter 1 4 5 Specialkonsulenter - 4 4 Fuldmægtige 2 4 6 Bibliotekarer 4-4 Akademikere i alt 9 23 32 Kontorfunktionærer/TAT ere mv. Afdelingsledere 6-6 Kontorfuldmægtige/oldfrue 16-16 Assistenter 1-1 Studenter 5 2 7 Kontorfuldmægtige/TAT ere i alt 28 2 30 Ministerialbetjente/chauffører mv. Ministerialbetjente 4 5 9 Chauffører - 2 2 Rengøringsassistenter 1-1 Ministerialbetjente/chauffører i alt 5 7 12 IT-medarbejdere IT-medarbejdere 2 2 4 IT-medarbejdere 2 2 4 Ansatte i alt 44 34 78 Der skal knyttes følgende kommentarer til tabel 1: Samlet fordeling Generelt set overstiger antallet af kvindelige ansatte antallet af mandlige ansatte i Statsministeriet (44/34). Fordelingen dækker dog over en række skævheder, når de enkelte stillingskategorier betragtes. AC-gruppen I AC-gruppen er der ikke en ligelig fordeling på kvinder og mænd (9/23). Det gælder i alle stillingskategorier med undtagelse af bibliotekar-gruppen, hvor der kun er kvindelige ansatte. Som nævnt oven for skyldes den skæve kønsfordeling i AC-gruppen primært, at akademiske medarbejdere rekrutteres fra de øvrige ministerier som led i en udlånsordning. Sammensætningen af den akade-
- 4 - miske medarbejdergruppe i Statsministeriet afspejler som følge heraf til dels rekrutteringsgrundlaget i fagministerierne. Kontorfunktionær/TAT-gruppen I kontorfunktionærgruppen er der fortsat en stor overvægt af kvindelige medarbejdere (28/2). Det skyldes primært, at det er meget vanskeligt at rekruttere kvalificerede mænd til opgaver indenfor sekretær- og administrationsområdet. Ministerialbetjente/chauffører I gruppen af ministerialbetjente og servicemedarbejdere er der en forholdsvis ligelig fordeling af kvinder og mænd (5/7). Det skal bemærkes, at der er en meget lav udskiftning af medarbejdere i ministeriets betjentstue. På Marienborg er der udelukkende ansat kvinder. Det har ikke været muligt at rekruttere kvalificerede (og interesserede) mænd til stillingerne. IT-gruppen I IT-gruppen er der en ligelig fordeling af kvinder og mænd (2/2).
- 5-4. Andre forhold, der skønnes at have betydning for vurderingen af ministeriets, institutionens eller virksomhedens indsats på ligestillingsområdet Etnisk ligestilling og det rummelige arbejdsmarked Inden for de seneste 1 2 år har Statsministeriet fokuseret på to af regeringens øvrige indsatsområder, der samtidig er en del af arbejdet med ligestilling i det danske samfund, nemlig etnisk ligestilling og det rummelige arbejdsmarked. På nuværende tidspunkt opfylder Statsministeriet regeringens målsætninger om, at mindst 3,5 pct. af medarbejderne inden udgangen af 2003 skal være ansat inden for det rummelige arbejdsmarked. Endvidere har Statsministeriet indtil september opfyldt målsætningen om, at mindst 3,5 pct. af ministeriets medarbejdere inden udgangen af 2003 skal have etnisk minoritetsbaggrund. Mainstreaming Statsministeriet deltager ligesom de øvrige ministerier i arbejdet med mainstreaming af ligestillingsarbejdet. Under Statsministeriets ressort hører sager, der vedrører Færøerne og Grønland, forholdet til Kongehuset, pressens forhold, samt sager, der vedrører stats- og forfatningsretlige spørgsmål, forretningernes fordeling, ministres udnævnelse og afskedigelse m.v. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af ligestillingsloven. Forholdet til Kongehuset, pressens forhold, sager der vedrører statsog forfatningsretlige spørgsmål og forretningernes fordeling er områder, som Statsministeriet ikke umiddelbart har fundet det muligt at mainstreame. Statsministeriet fremsatte den 18. april 2001 forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årepenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte. Statsministeriet har ikke fremsat andre lovforslag siden 1998. Hvad angår ministres udnævnelse og afskedigelse kan det oplyses, at fordelingen af ministre på køn er således, at der er 5 kvindelige og 13 mandlige ministre.
- 6 - Som en følge af Statsministeriets meget begrænsede ressortområde er det udelukkende personaleområdet, som kan være fokus for ministeriets ligestilling. Statsministeriet har siden sidste ligestillingsredegørelse gennemført en kønsopdelt analyse af sygefraværet i Statsministeriet. Baggrunden for analysen var en rapport fra Arbejds-, Finans- og Socialministeriet fra 2001, der påpegede, at de kvindelige HK/TAT ere i Statsministeriet havde det højeste sygefravær blandt samtlige ministerier. En efterprøvning af tallene viste, at en væsentlig årsag til, at sygefraværet lå højt for de kvindelige HK/TAT ere var, at der ikke var korrigeret for langtidssygefravær i den tværministerielle rapport. Når der korrigeres for langtidssygefravær i Statsministeriet, så falder det gennemsnitlige antal sygedage markant for de kvindelige HK/TAT ere. Der kan således ikke identificeres en generel tendens til et højt sygefravær blandt de kvindelige HK/TAT ere i det pågældende år. Små institutioner som Statsministeriet er således mere sårbare ved langtidssygefravær end større institutioner, når der ikke korrigeres for langtidssygefravær ved gennemsnitsberegninger. I forlængelse af analysen blev det besluttet, at foretage kvartalsvise opgørelser af sygefraværet for mænd og kvinder.