VækstIndeks 2013 Fokus på produktivitet Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland
2 VækstIndeks 2013 FORORD VækstIndeks 2013 viser vejen til vækst i Region Sjællands virksomheder gennem tal, analyser og interviews. VækstIndekset består af to særskilte analyser: en omfattende indeksmåling, der tager temperaturen på virksomhedernes væsentligste udfordringer og forventninger netop nu, og en temaanalyse af produktiviteten i de sjællandske virksomheder. PRODUKTIVITETSUDFORDRINGEN Danmark har en produktivitetsudfordring. Udfordringen er, at Danmark gennem en lang årrække har haft en væsentligt lavere produktivitetsvækst end lande som Sverige, Tyskland og USA. Det betyder, at virksomhederne har tabt konkurrenceevne, og den tabte konkurrenceevne betyder dårligere muligheder for vækst. I dette års temaanalyse undersøger vi, hvad forklaringen på den lave produktivitetsvækst er, og om denne udfordring er særlig udtalt for virksomhederne i Region Sjælland. Vi undersøger, hvilke faktorer der er med til at øge virksomhedernes produktivitet, og hvordan man kan understøtte en udvikling, så de sjællandske virksomheder kan øge produktivitetsvæksten og dermed indhente den tabte konkurrenceevne. SÅDAN GJORDE VI Knap 1000 virksomhedsledere har deltaget i årets indeksmåling. Det er virksomhederne selv, der leverer input til analysen. Indeksmåling en er en vigtig kilde til vores viden om virksomhedernes syn på udfordringer og muligheder. Temaanalysen er gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik, hvor registerbaserede oplysninger fra regnskabsstatistikken, er koblet sammen med oplysninger fra de to spørgeskemabaserede undersøgelser Danske virksomheders brug af IT og Forskning, Udvikling og Innovation. Derudover har vi interviewet 8 topledere fra højproduktive virksomheder i Region Sjælland med henblik på at afsløre, hvordan succes fulde og vedvarende højproduktive virksomheder i Region Sjælland har formået at øge deres produktivitet. Vi håber, at VækstIndeks 2013 vil være til inspiration og gavn. God læselyst! Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland Marienbergvej 132, 2. 4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk VÆKSTINDEKS 2013 Udarbejdet af: Analysekonsulent Thomas Trøster og Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland. Oplag: 1.000 stk. Juni 2013 Design og layout: Agnete Schepelern og Helle Hauskov Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Tlf.: 57 87 59 52 vaekstforum@regionsjaelland.dk FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT: Analysekonsulent Thomas Trøster på telefon 53 72 71 93 eller mail tht@vhsj.dk eller Analysekonsulent Christian Kjær Monsson på telefon 53 72 71 87 eller ckm@vhsj.dk
VækstIndeks 2013 3 INDHOLD 4 6 DE VIGTIGSTE POINTER - PÅ 5 MINUTTER INDEKSMÅLING 2013 14 42 TEMAANALYSE 2013: FOKUS PÅ PRODUKTIVITET 15 HVAD ER PRODUKTIVITET? 18 PRODUKTIVITETENS UDVIKLING 20 BRANCHERNES PRODUKTIVITET 24 DEN SJÆLLANDSKE UDFORDRING 28 DE HØJPRODUKTIVE 30 AUTOMATISERING 34 DIGITALISERING 38 INNOVATION SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER
4 VækstIndeks 2013 DE VIGTIGSTE POINTER - PÅ 5 MINUTTER INDEKSMÅLING 2013 Årets indeksmåling viser, at virksomhedsledernes forventninger til 2013 er på linje med forventningerne til 2012. Optimismen blandt virksomhedslederne er fortsat på et højt niveau, og hver anden virksomhedsleder forventer vækst i omsætningen allerede i 2013. ENDNU ET ÅR MED LAV VÆKST Optimismen er dog ikke høj nok til at opveje effekten af, at den hjemlige efterspørgsel fortsat ligger underdrejet. Indeksmålingen ligger nu for tredje år i træk på omtrent samme niveau. Både 2011 og 2012 blev år med lav vækst og tab af private arbejdspladser i Region Sjælland. På denne baggrund er konklusionen på indeksmålingen, at 2013 bliver endnu et år med lav vækst, og heller ikke bliver året, hvor der for alvor kommer gang i hjulene. Selvom vi ser spæde tegn på forbedringer, og selvom der er virksomheder, som har fået gang i væksten, er det altså ikke nok til for alvor at vende billedet. FINANSIERING ER STADIG EN UDFORDRING Der er stadig mange virksomheder, der ikke kan opnå finansiering. Hver tredje virksomhed som søgte finansiering i 2012 opnåede ikke, eller kun delvist, finansiering. Hvis der for alvor skal gang i væksten, skal der være adgang til finansiering og risikovillig kapital, eftersom virksomhedslederne stadig angiver adgang til kapital som en af deres væsentligste udfordringer. VækstIndekset viser, at de virksomheder der søgte om finansiering til et konkret investeringsprojekt havde størst chance for at opnå den søgte finansiering. Fire ud af fem virksomheder opnår finansiering til investeringer i virksomheden. 1000 NYE PRIVATE JOB Som noget nyt har vi i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en metode til at analysere udviklingen i de virksomheder, som deltog i indeksmålingen i 2012. Denne analyse viser, at disse virksomheder i 2012 tilsammen skabte 1000 nye private job, og at de havde en imponerende omsætningsvækst på 5 % og en endnu mere imponerende eksportvækst på 10 %. Størst var væksten blandt de virksomheder, som også forventede vækst. VækstIndekset dokumenterer dermed, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes forventninger og virksomhedernes udvikling. Det er positivt, at virksomhederne formår at omsætte deres forventninger til vækst. TEMAANALYSE En af de centrale konklusioner i dette års temaanalyse er, at virksomhederne i Region Sjælland ikke har lavere produktivitet end i resten af landet. I hvert fald ikke når man sammenligner virksomhederne i Region Sjælland med andre sammenlignelige virksomheder i de øvrige regioner. Grunden til, at tidligere analyser alligevel har påpeget, at der er en særlig produktivitetsudfordring i Region Sjælland, skyldes, at der er særlig mange arbejdspladser i virksomheder med lav produktivitet. MANGE ER HØJPRODUKTIVE VækstIndekset viser, at der er mange virksomheder i Region Sjælland, som er blandt de mest højproduktive inden for deres branche. Det betyder at produktivitetsudfordringen, ligesom i resten af landet, er en for lav produktivitetsvækst i servicevirksomhederne.
VækstIndeks 2013 5 AUTOMATISERING Automatisering er en mulighed for at øge produktiviteten. Potentialet i at automatisere funktioner der tidligere var manuelle er at spare arbejdskraft og den vej igennem at reducere virksomhedens omkostningsniveau. Når virksomhederne reducerer omkostningerne, bliver de mere konkurrencedygtige, og når virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige, kan nye muligheder opstå. Mulighederne kan være, at virksomheden kan konkurrere på nye markeder, eller at virksomheden kan øge kvaliteten af sine produkter. VækstIndekset viser, at virksomheder som har et højt investeringsniveau, og virksomheder som investerer i nye produktionsanlæg og maskiner, er mere produktive end andre sammenlignelige virksomheder. Robotteknologien er i disse år i rivende udvikling, og det betyder, at robotter bliver stadig billigere og lettere at programmere. Det gør automatisering til en interessant og overkommelig investering, også for mindre virksomheder og for virksomheder med fleksibel produktion. DIGITALISERING En anden mulighed for at øge produktiviteten er at investere i digitalisering. Digitalisering betyder helt eller delvist at overgå til at dele informationer elektronisk. Det er især behovet for administration, som kan reduceres ved hjælp af digitalisering. VækstIndekset viser, at digitalisering ser ud til at have haft en beskeden effekt på de sjællandske virksomheders produktivitetsvækst. Undersøgelsen viser en forholdsvis svag sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet. Dette bekræftes af virksomhedslederne som ikke peger på digitalisering som den væsentligste årsag til deres høje produktivitet. Digitalisering kan ikke stå alene, men kan i kombination med andre tiltag bidrage til øget produktivitet. INNOVATION Innovation fører til højere produktivitet. Vækst Indekset viser, at innovation virkelig rykker noget i forhold til virksomhedernes produktivitet. Der er en meget stærk sammenhæng mellem virksomhedernes innovationsniveau og deres produktivitet. 58 % af de virksomheder som havde etableret egen forsknings- og udviklingsafdeling var højproduktive virksomheder. Og 49 % af de virksomheder som havde indført nye eller væsentligt ændrede produkter eller services var højproduktive virksomheder. Flere innovative virksomheder i Region Sjælland og mere innovation i de sjællandske virksomheder vil betyde, at produktivitetsniveauet kan øges markant. For virksomhederne handler det om at skabe konkurrencemæssige fordele ved hele tiden at være foran udviklingen, så hverken deres produkt eller forretningsmodel kan kopieres. LEDELSE & LØNPRES Der er yderligere to faktorer, som virksomhederne samstemmende peger på som væsentlige drivers for deres produktivitetsvækst. Flere virksomheder påpeger, at det aftagende lønpres har haft en positiv effekt på virksomhedens produktivitet. Som følge af krisen har medarbejderne holdt igen med krav til nye lønstigninger og personalegoder. Det har hjulpet flere af virksomhederne til at få styr på lønomkostningerne. Krisebevidstheden blandt medarbejderne har i flere virksomheder betydet, at medarbejdere og ledelse har arbejdet sammen om at få indført en større fleksibilitet i overenskomsterne, så omkostningsfuldt overarbejde og udgifter til vikarer undgås. Virksomhedslederne vurderer, at den øgede fleksibilitet blandt medarbejderne har været en væsentlig årsag til stigende produktivitet og forbedret konkurrenceevne. En anden vigtig faktor er aktiv involvering fra både topledelse og mellemledere. I langt de fleste tilfælde er produktivitetsprojekterne initieret af virksomhedernes topledelse og gennemført i tæt samspil med mellemlederne og med aktiv inddragelse af medarbejderne. Effekten af god virksomhedsledelse er vanskelig at måle, og selvom vi ikke har haft det som et direkte parameter, så er det kendetegnende for de højproduktive sjællandske virksomheder, at ledelsen har spillet en nøglerolle i virksomhedens produktivitetsvækst.
6 VækstIndeks 2013 INDEKSMÅLING 2013 Selvom optimismen blandt de sjællandske virksomhedsledere fortsat er høj, og halvdelen af virksomhedslederne forventer vækst i 2013, er det kun hver tredje der forventer at øge antallet af medarbejdere. På den baggrund må det forventes, at heller ikke 2013 bliver året, hvor der for alvor kommer gang i væksten. Blandt en gruppe af virksomhederne er forventningerne til 2013 særligt positive. 18 % af de sjællandske virksomhedsledere forventer, at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 %. VækstIndekset for 2013 viser, at det især er i denne gruppe af vækstvirksomheder, at der vil blive skabt nye arbejdspladser. Mere end halvdelen af de sjællandske vækstvirksomheder forventer, at væksten i 2013 vil blive så stærk, at også antallet af medarbejdere vil vokse. Virksomhedslederne peger stadig på salg og markedsføring samt kapitalfremskaffelse som de to største udfordringer i 2013. Også blandt vækstvirksomhederne er dette de to største udfordringer. VækstIndekset viser, at der fortsat er mange virksomhedsledere, som har vanskeligt ved at finde den nødvendige finansiering. To ud af tre virksomheder der har søgt finansiering i 2012 har oplevet problemer der har betydet, at de ikke, eller kun delvist, har kunnet skaffe den nødvendige finansiering. Der er væsentlige forskelle i, hvad virksomheder kan opnå finansiering til. Blandt de virksomhed er der søgte om finansiering til en investering, hvad enten det var til opkøb, maskinkøb eller investering i nye faciliteter, var der mange, der fik ja. Fire ud af fem virksomheder, der søger finansiering til konkrete investeringsprojekter, har succes med at finde finansiering. Det er især vækstvirksomhederne, der har behov for finansiering, og mere end hver anden vækstvirksomhed har søgt finansiering i 2012. En vækstvirksomhed er en virksomhed, som forventer vækst i omsætningen i 2013. Eksportvirksomhederne har store forventninger til 2013, og mere end hver anden eksportvirksomhed forventer at forøge eksporten. Virksomhederne har i høj grad fokus rettet mod de nære eksportmarkeder, og fire ud af fem forventer, at eksportvæksten vil komme fra de nordeuropæiske markeder. Meget få har fokus på de fjerne vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika, som i disse år oplever høj vækst. I indeksmålingen er det virksomhederne selv der leverer input til analysen. Årets indeksmåling bygger på data indsamlet via et elektronisk spørgeskema som sendes til alle tilgængelige virksomheder i Region Sjælland. 997 virksomheder har deltaget i dette års indeksmåling. STATUS QUO I VÆKSTFORVENTNINGERNE Halvdelen af de sjællandske virksomhedsledere forventer at omsætningen vil vokse i 2013. Forventningerne til 2013 er på niveau med forventningerne til 2012, og dermed er kurven nu for alvor fladet ud. På trods af krise, hård konkurrence og et presset marked, forventer hver anden virksomhed vækst allerede i år. For størstedelen af virksomhederne ser 2013 dog ud til at blive endnu et år med jobløs vækst. Der er ikke for alvor tegn på stigende optimisme i virksomhederne i Region Sjælland, og imens næsten hver anden virksomhed forventer vækst i omsætningen, så er det kun hver tredje virksomhed, der forventer vækst i antallet af medarbejdere.
VækstIndeks 2013 7 47% 54% 49% VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN DET KOMMENDE ÅR 44% 40% 40% 9% 6% 11% 2011 2012 2013 Vækst Uændret Fald 31% 27% 31% VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I MEDARBEJDER- ANTALLET DET KOMMENDE ÅR 62% 69% 63% 7% 4% 6% 2011 2012 2013 Flere forventer at ansætte nye medarbejdere i 2013. Vækst Uændret Fald
8 VækstIndeks 2013 HVER FEMTE FORVENTER HØJ VÆKST Blandt virksomhedslederne er det hver femte der forventer, at omsætningsvæksten i 2013 bliver mere end 10 %. Blandt vækstvirksomhederne er det hver tredje der i 2013 forventer, at omsætningen vil stige med mere end 10 %. VækstIndekset viser, at omsætningsvækst og nye arbejdspladser følges ad. De virksomheder, der har store forventninger til omsætningsvækst en, forventer, at væksten vil betyde, at de skal ansætte nye medarbejdere allerede i 2013. Blandt vækstvirksomhederne er det mere end 50 % der forventer, at der skal ansættes nye medarbejdere inden for det kommende år. Det tyder på, at det i høj grad er i vækstvirksomhederne, at de nye arbejdspladser skal findes. VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN I 2013 40 % 31 % 18 % 4 % 7 % Fald på mere end 10 % Fald på op til 10 % Uændret Vækst på op til 10 % Vækst på mere end til 10 % VÆKSTVIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDER- ANTALLET I 2013 1+45+32+22+A 22 % 32 % 1 % 45 % Fald Uændret Vækst på op til 10 % Vækst på mere end 10 %
VækstIndeks 2013 9 DE STØRSTE UDFORDRINGER Virksomhedernes to største udfordringer er fortsat salg og markedsføring og at skaffe tilstrækkelig med kapital til virksomheden. Virksomhederne efterlyser afsætningsmuligheder for produkter og services, og at der atter kommer gang i den hjemlige efterspørgsel. Det er svært at skabe vækst i et trængt marked, og det gør for tredje år i træk salg og markedsføring til virksomhedernes helt store udfordring. Det er stadig meget vanskeligt at skaffe kapital. Virksomhederne oplever fortsat at banker og investorer er meget tilbageholdende med at låne penge ud. Enkelte virksomheder angiver også, at det næst en er umuligt at komme i betragtning til de puljer, fonde og ordninger, der eksisterer for nystartede virksomheder, og at det tvinger dem i armene på bankerne, hvor låneansøgningen ofte bliver afvist. 2013 ift. 2012 1 Salg og markedsføring - 2 Kapitalfremskaffelse - 3 Strategi og ledelse - 4 Produktudvikling og teknologi + 2 5 Arbejdskraft og Rekruttering - 6 Udvide kapaciteten - 2 7 Ejerskifte - 8 Internationalisering - Placering VIRKSOMHEDERNES STØRSTE UDFORDRINGER DET KOMMENDE ÅR 2013 ift. 2012 1 Salg og markedsføring - 2 Kapitalfremskaffelse - 3 Strategi og ledelse - 4 Udvide kapaciteten - 5 Produktudvikling og teknologi - 6 Arbejdskraft og Rekruttering - 7 Ejerskifte + 1 8 Internationalisering - 1 Placering VÆKSTVIRKSOM- HEDERNES STØRSTE UDFORDRINGER DET KOMMENDE ÅR
10 VækstIndeks 2013 HVER TREDJE OPNÅR IKKE FINANSIERING Halvdelen af de sjællandske virksomheder har i 2012 forsøgt at skaffe en konkret finansiering, men mange oplever problemer. Af de der har søgt finansiering har en tredjedel fået finansiering uden problemer, en tredjedel har skaffet finansieringen på trods af problemer, og den sidste tredjedel har ikke, eller kun delvist, kunnet skaffe den nødvendige finansiering. I forhold til tidligere målinger gennemført af Væksthus Sjælland, viser dette års indeksmåling dog, at andelen af virksomheder der har søgt og opnået hel eller delvis finansiering i 2012 er steget. Vækstvirksomhederne står bag de fleste ansøgninger om finansiering. På trods af høje forventninger til den fremtidige omsætning, har vækstvirksomhederne kun marginalt større sandsynlighed for at opnå finansiering sammenlignet med virksomheder der forventer en uændret eller faldende omsætning. HAR DIN VIRKSOMHED INDEN FOR DET SENESTE ÅR HAFT VANSKELIGHEDER VED AT SKAFFE KONKRET FINANSIERING? (2013) 7+8+17+18+50+A 50% 7% 8 % 18 % 17 % Ja, har oplevet problemer og har ikke kunnet skaffe den nødvendige finansiering Ja, har oplevet problemer og har kun delvist kunnet skaffe den nødvendige finansiering Ja, har oplevet problemer men har stadig kunnet skaffe den nødvendige finansiering Nej, har ikke haft problemer med at skaffe finansieing Nej, har ikke haft behov for at skaffe finansieing ANDEL DER INDEN FOR DET SENESTE ÅR HAR SØGT KONKRET FINANSIERING (2013) Vækstvirksomheder 43+57+A 44% 57% Øvrige virksomheder
VækstIndeks 2013 11 41 % SØGER TIL INVESTERINGSPROJEKTER Det er primært kapital til drift og investeringsprojekter der efterspørges ude i virksomhederne. 40 % af virksomhederne har i 2012 søgt kapital til konsolidering af virksomhedens drift, og 41 % har søgt kapital til investeringsprojekter såsom investeringer i maskiner og andet udstyr, fysiske faciliteter eller fusion og virksomhedsopkøb. 79 % af alle virksomheder der søgte finansiering til et konkret investeringsprojekt i 2012 opnåede den nødvendige finansiering. Til sammenligning nåede 62 % af virksomhederne den nødvendige driftsfinansiering og bare 53 % af virksomhederne opnåede den nødvendige udviklingsfinansiering. Vækstindeks viser, at der er en sammenhæng mellem den aktivitet som virksomheden søger finansiering til, og sandsynligheden for at virksomheden opnår den nødvendige finansiering. Virksomheder der søger finansiering til investeringer har således bedre chancer for også at opnå den ønskede finansiering. Udvikling 4% 10% 9% 40% Drift HVILKEN AKTIVITET SKULLE VIRKSOMHEDEN PRIMÆRT ANVENDE DEN ANSØGTE FINANSIERING TIL? (2013) 15% Investering 22% Driftsfinansiering Investeringer i maskiner, udstyr o. lign. Investeringer i ejendom Fusion og/eller opkøb Udvikling af nye produkter Øvrige investeringer i virksomheden, for eksempel i markedsføring, salgsekspansion mv. 47 % Udvikling 53 % ANDEL DER HAR OPNÅET FINANSIERING EFTER AKTIVITET (2013) 79 % Investering 38 % 21 % Drift Opnået finansiering Ikke opnået finansiering 62 %
12 VækstIndeks 2013 13+43+44 5+31+65 EKSPORTEN GÅR TIL NABOLANDE Eksportvirksomhederne forventer i høj grad en øget vækst i eksportomsætningen til nærtliggende markeder. Hele 79 % af virksomhederne ser Nordeuropa som deres primære marked for vækst i eksportomsætningen. Det er overraskende, at kun 7 % af virksomhederne ser vækstmarkederne i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika, som marked for eksportvækst. Virksomheder, der eksporterer til udlandet, forventer i højere grad vækst i 2013 end virksomheder uden eksport. Forskellen er så markant, at hele 65 % af eksportvirksomhederne forventer vækst i 2013 mod 44 % af de ikke eksporterende virksomheder. Altså en forskel på 21 procentpoint. FORVENTNINGER TIL OMSÆTNINGEN I 2013 13 % 5 % Virksomheder uden eksport 43 % 44 % 30% Fald Uændret Vækst 65% Eksportvirksomheder ANDEL DER FORVENTER EKSPORTVÆKST FORDELT PÅ EKSPORTMARKEDER (2013) 4 % 79 % 10 10 % 17 % 4 % 1 % 1 %
VækstIndeks 2013 13 DE SKABER VÆKSTEN Som noget nyt i VækstIndekset har vi i år, i samarbejde med Danmarks Statistik, udviklet en metode til at følge udviklingen i de virksomheder, der deltog i indeksmålingen i 2012. Analysen viser, at virksomhedernes positive forventninger faktisk omsættes til vækst og nye arbejdspladser i Region Sjælland. Samtidig med at 2012 blev endnu et år med lav vækst viser analysen, at der var sjællandske virksomheder som formåede at vende udvikling en og skabe vækst. I 2012 steg både omsætning og eksport markant. Faktisk så markant, at der i de virksomheder der deltog i indeksmålingen i 2012 tilsammen blev skabt 1.000 nye private job. Det var især virksomheder inden for bygge og anlæg og de øvrige servicevirksomheder, der fik gang i omsætningsvæksten, og det var også her de nye arbejdspladser blev skabt. Eksportvæksten var 10 %, og dermed dobbelt så stor som den generelle omsætningsvækst. Langt størstedelen af væksten blev skabt i de lidt større virksomheder med mere end 50 ansatte. Her steg omsætningen med 10 %, eksporten med 25 % og antallet af medarbejdere med 7 %. VækstIndeks 2013 viser, at væksten i Region Sjælland skabes i de mellemstore og eksporterende virksomheder. Omsætningsvækst 5 % 850 mio. kr. Eksportvækst 10 % 90 mio. kr. Jobvækst 4 % 1000 nye private job UDVIKLINGEN I DE VIRKSOMHEDER DER DELTOG I INDEKSMÅLINGEN 2012 (2011-2012) Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Omsætningsvækst 8 % 850 mio. kr. Eksportvækst 23 % 130 mio. kr. Jobvækst 6 % 900 nye private job UDVIKLINGEN I DE VIRKSOMHEDER DER FORVENTEDE VÆKST I 2012 (2011-2012) Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Omsætningsvækst 10 % 650 mio. kr. Eksportvækst 25 % 120 mio. kr. Jobvækst 7 % 1000 nye private job Bygge og anlæg Cleantech Finansiering og forretningsservice Fødevarer Transport og logistik Turisme og oplevelsesøkonomi Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent. Omsætningsvækst Jobvækst Omsætningsvækst Jobvækst Omsætningsvækst Jobvækst Omsætningsvækst Jobvækst Omsætningsvækst Jobvækst Omsætningsvækst Jobvækst 120 mio. kr. 200 nye private job 80 mio. kr. 60 nye private job 230 mio. kr. 200 nye private job 60 mio. kr. 10 nye private job 0 kr. 200 nye private job 30 mio. kr. 80 nye private job Kilde: Danmarks Statistik UDVIKLINGEN I VIRKSOMHEDER MED MERE END 50 ANSATTE (2011-2012) UDVIKLINGEN FORDELT PÅ UDVALGTE BRANCHER (2011-2012) Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.
14 VækstIndeks 2013 TEMAANALYSE 2013: FOKUS PÅ PRODUKTIVITET Dette års temaanalyse sætter fokus på produktiviteten i de sjællandske virksomheder. Analysen bygger på data fra spørgeskema undersøgelser gennemført af Danmarks Statistik, regnskabsoplysninger fra Danmarks Statistik og interviews med topledere fra 8 højproduktive sjællandske virksomheder. Data fra Danmarks Statistik er indsamlet i 2011 og afspejler således situationen i virksomhederne som den så ud i begyndelsen af 2011. Alle 8 dybdeinterviews er gennemført i foråret 2013. Tidsmæssigt dækker analysen dermed perioden 2011 til 2013 og bygger på de nyeste tilgængelige data. Temaanalysen består af to dele. Del 1 fokuserer på de overordnede udviklingstendenser og opsummerer på baggrund af tidligere analyser og særligt produktivitetskommissionens arbejde, hvad der har karakteriseret produktivitetsudviklingen i de danske virksomheder. Derudover foretages på baggrund af registerbaserede oplysninger en dybdegående analyse af produktivitetsudviklingen i de danske brancher, og hvordan denne udvikling hænger sammen med udviklingen på tværs af regioner. Del 2 fokuserer på udviklingen på virksomhedsniveau og giver en kort statistisk beskrivelse af, hvad der kendetegner de højproduktive sjællandske virksomheder, samt en dybdegående analyse af, hvordan virksomhederne har øget deres produktivitet og hvordan produktiviteten kan øges yderligere. Analysen fokuserer på 3 faktorer som drivkræfter for produktivitetsvækst. Der er mange faktorer der kan påvirke produktivitetsvæksten. De tre faktorer vi har valgt at centrere denne analyse omkring er automatisering, digitalisering og innovation - faktorer som sammen spiller en afgørende rolle for produktivitetsvæksten i de sjællandske virksomheder. Figuren er produktivitetskommissionens illustration af, hvordan mange faktorer kan påvirke produktivitetsvæksten. Figuren viser, hvordan denne analyse skal læses i forhold til produktivitetskommissionens arbejde. MANGE FAKTORER KAN PÅVIRKE PRODUKTIVITETSVÆKSTEN INFRASTRUKTUR SKAT ADGANG TIL EKSPORTMARKEDER FINANSIERING REGULERING KONKURRENCE... OSV. RAMMEVILKÅR MULIGHEDER + TILSKYNDELSE = PRODUKTIVITETSGEVINST VIDEN OG TEKNOLOGI UDDANNELSE LEDELSE MASKINER OG IT INNOVATION LÆRING FRA ANDRE VIRKSOMHEDER... OSV. Kilde: Produktivitetskommissionen
VækstIndeks 2013 15 HVAD ER PRODUKTIVITET? Produktivitet beskriver forholdet mellem de ressourcer som virksomhederne forbruger, og den værdi de skaber. Er produktiviteten høj, er værdi en af det producerede højt eller forbruget af ressourcer lavt, eller en kombination af begge dele. Omvendt, hvis produktiviteten er lav er det et tegn på, at værdien af det producerede er lavt eller at forbruget af ressourcer er højt. Virksomhedernes produktivitetsniveau bliver derfor bestemt ud fra deres ressourceforbrug og den værdi de skaber. En højere produktivitet betyder, at vi får mere værdi ud af de samme ressourcer. Ressourcer omfatter alt det der skal til for at skabe det færdige produkt. Det kan eksempelvis være råvarer, energi, arbejdskraft eller slid på maskiner og bygninger. Virksomheder der har en høj produktivitet kan producere mere med den samme mængde ressourcer eller det samme med færre ressourcer end tilsvarende virksomheder, og det giver dem en konkurrencemæssig fordel. Produktionen eller bruttonationalproduktet (BNP) er den samlede produktion af varer og services, eller summen af den værdi vi skaber med de ressourcer vi har til rådighed. Produktionen er afgørende for vores levestandard, da vi kun kan forbruge lige så meget som vi producerer. ET MERE PRODUKTIVT DANMARK Produktiviteten er afgørende for om Danmark kan skabe økonomisk vækst. Økonomisk vækst betyder, at vi kan øge vores forbrug eller nedsætte vores ressourceforbrug. Det vil sige, at hvis vi i Danmark forøger vores produktivitet, kan vi vælge at øge vores forbrug, arbejde mindre eller bruge færre ressourcer. Øget produktivitet gavner både privatpersoner, virksomheder og den offentlige sektor. RESSOURCER VIRKSOMHED PRODUKTION
16 VækstIndeks 2013 Højere produktivitet betyder, at vi bliver bedre til at udnytte de ressourcer vi har til rådighed. I nogle tilfælde vil øget produktivitet betyde, at virksomheden øger sit samlede ressourceforbrug, da den øgede produktivitet betyder, at virksomheden kan sælge mere og dermed øger produktionen, mens det i andre tilfælde vil mindske virksomhedens ressourceforbrug, da virksomheden kan producere det samme men med færre ressourcer. PRODUKTIVITET ER IKKE KUN ET SPØRGSMÅL OM EFFEKTIVITET Produktivitet er ikke kun et spørgsmål om at løbe hurtigere. Når virksomhederne øger salget, udvikler nye produkter eller finder nye markeder og nye anvendelsesmuligheder for deres produkter, er det med til at øge produktiviteten. Ved at øge værdien af det medarbejderne producerer, kan virksomhederne tage en højere pris for deres varer og øge deres indtjening og på den måde øge produktiviteten. PRODUKTIVITET BETYDER NYE ARBEJDSPLADSER Investeringer i ny teknologi og nye maskiner er med til at øge virksomhedernes produktivitet. Når en virksomhed øger sin produktivitet ved for eksempel at automatisere større dele af produktionen, kan virksomheden producere til en lavere pris. Det øger efterspørgslen efter virksomhedens varer, så virksomheden er nødt til at øge produktionen og ansætte flere medarbejdere. På kort sigt kan det godt betyde færre medarbejdere i virksomheden, men på langt sigt betyder det nye arbejdspladser og bedre arbejdspladser, da rutineprægede arbejdsopgaver overtages af robotter. 1 1 Copenhagen Business School, CEBR, Lene Kromann, m.fl. (2011); Automation og arbejdsproduktivitet en analyse baseret på branche- og landeforskelle. HARDI International Automatisering øger produktionen og eliminerer spild HARDI International producerer sprøjteudstyr til landbruget fra deres fabrik i Nørre Alslev. Deres produkter bærer præg af en høj grad af specialisering og bliver solgt i mere end 120 lande verden over. HARDI International har erstattet tre gamle svejserobotter med et nyt fuldautomatisk produktionsapparat. Automatiseringen har betydet, at enkeltkomponenter først bliver produceret, når de skal bruges. Det reducerer både produktionstiden og behovet for omstillinger i produktionen. Medarbejderne behøver ikke længere bruge tid på at skifte indstillinger på robotterne eller vente på at komponenterne er færdigsvejset. Den nye maskine laver også færre fejl, og man undgår dermed unødigt spild af ressourcer. Automatiseringen vil spare medarbejdernes tid ved maskinerne, minimere antallet af komponenter på lageret og mindske fejlproduktion. Alt dette betyder, at HARDI International bliver mere konkurrencedygtige og kan øge deres produktion og reducere ressourceforbruget. Der er ikke blevet færre ansatte hos HARDI International som følge af automatisering. Tværtimod er det forventningen at automatiseringen vil betyde, at produktionen kan øges yderligere, og det vil være med til at fastholde og skabe arbejdspladser på fabrikken i Nørre Alslev.
VækstIndeks 2013 17 Pharmacosmos Produktivitet = Øget indtjening Pharmacosmos er en international pharmaceutisk virksomhed. Virksomheden har hovedsæde i Holbæk, hvor den også har sin produktion og forsknings- og udviklingsafdeling. Pharmacosmos startede med at producere dextran som bl.a. anvendes som bærestof i medicinproduktion. Hos Pharmacosmos har de fokus på at øge indtjeningen, og det har betydet øget produktivitet. Pharmacosmos er stadig verdens førende producent af dextran, men har siden udvidet med en række nye og afledte produkter. Det startede da man besluttede at forædle dextranet, dvs. give det nogle særlige egenskaber som gjorde, at man kunne tage en højere pris. Herfra begyndte man at producere jerndextran til jernbehandling af pattegrise. Behandlingen betyder, at grisene bedre optager næring, at de vokser bedre, og at dødeligheden blandt grisene falder. I begyndelsen producerede Pharmacosmos jerndextran som blev solgt som bulkleverancer til andre medicinalvirksomheder der tappede og markedsførte produktet og solgte det færdige lægemiddel til slutbrugerne. For at øge indtjeningen besluttede Pharmacosmos at de selv ville producere det færdige lægemiddel. Det blev starten på Uniferon som i dag er verdens største brandede produkt af jern til grise. Uniferon er et af de produkter, som Pharmacosmos er vokset voldsomt på, og som i dag har en meget stor markedsandel i USA. Siden er flere produkter kommet til, blandt andet til jernbehandling af mennesker, og Pharmacosmos har oprustet på innovationsindsatsen og arbejder konstant på at forædle på eksisterende produkter. Det er alt lige fra emballage, der sikrer kunderne optimalt udbytte af præparaterne, til udvikling og forskning i nye produkter. Som for eksempel det nyligt indgåede forskningssamarbejde med Rigshospitalet, støttet af Højteknologifonden, til udvikling af en ny, sikrere og mere effektiv metode til nedfrysning af stamceller. Pharmacosmos flyttede til Holbæk i 2004 og var dengang 45 medarbejdere. I dag har Pharmacosmos 130 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten arbejder i Holbæk.
18 VækstIndeks 2013 PRODUKTIVITETENS UDVIKLING Den danske produktivitetsudvikling siden 1960 kan beskrives ved to perioder, dels en periode med høj produktivitetsvækst siden 1960, og dels en periode med lav produktivitetsvækst siden 1995. I perioden 1960-1995 steg den danske produktivitet med 3 % i gennemsnit pr. år. I 1995 knækker kurven og i perioden fra 1996 til 2011 stiger den danske produktivitet kun langsomt. Fra at have ligget på omkring 3 % i gennemsnit pr. år siden 1960, falder produktivitetsvæksten til 0,8 % pr. år i gennemsnit i perioden op til 2011. 1 FRA INDUSTRI TIL SERVICE For at forstå årsagerne til produktivitetsknækket i 1995 er det nødvendigt at forstå Danmarks økonomiske udvikling i den periode der leder op til produktivitetsknækket. Siden 1980 har industriens andel af dansk BNP været faldende, fra i 1980 at udgøre ca. 20 % af BNP til i 2011 at udgøre 13 %. 2 Fordi industriens relative betydning for dansk økonomi har været aftagende siden 1980, er produktivitetsudviklingen siden 1995 hovedsageligt drevet af servicesektoren, da denne ganske enkelt udgør en større del af økonomien. Produktivitetsvæksten har også været lav i industrien siden 1995, men her har prisudvikling en inden for de brancher, hvor dansk industri er specialiseret, medført at danske industrivirksomheder har kunnet opretholde en højere indtjening på trods af en lav produktivitetsvækst. 3 DANMARK TABER KONKURRENCEEVNE Danmarks produktivitetsvækst har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECD-landene. Produktivitetsvæksten er generelt aftaget fra midten af halvfemserne, men Danmark er et at de lande, der er særlig hårdt ramt. Den danske produktivitetsvækst har siden 1995 ikke kun været lav, men også været lavere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA har alle oplevet højere produktivitetsvækst end Danmark siden 1995, og det betyder, at Danmark taber konkurrenceevne. 1 Produktivitetskommissionen (2012); Det handler om velstand og velfærd 2 Copenhagen Economics (2011); Danmark som pro duktions land; udarbejdet for Danmarks Vækstråd 3 Produktivitetskommissionen (2012); Analyserapport 1: Danmarks produktivitet hvor er problemerne?
VækstIndeks 2013 19 gns. = 0,8 % om året DEN DANSKE PRODUKTIVITETS- UDVIKLING 1960-2011 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1996 1990 1995 2000 2005 2011 Timeproduktivitet gns. = 3 % om året Timeproduktivitet PRODUKTIVITETS- UDVIKLINGEN I UDVALGTE LANDE (1996-2011) 1996 1999 2002 2005 2008 2011 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2011 Denmark Germany Sweden United Kingdom United States Denmark 1999 Germany 2002 Sweden 2005 2008 2011 Kilde: Total Economy Database, TED. Som mål for produktiviteten anvendes købekraftsjusteret BNP pr. time i 2011 priser (GDP per hour, in 2011 EKS$) United Kingdom United States
20 VækstIndeks 2013 BRANCHERNES PRODUKTIVITET Danmarks produktivitetsudvikling er en opsummering af udviklingen ude i de virksomheder og tusindvis af arbejdspladser der findes over hele Danmark. Alle virksomheder er med til at bidrage til produktivitetsvæksten. Hvis virksomhedens produktivitet falder, så bidrager virksomheden negativt til den danske produktivitetsvækst og omvendt, hvis virksomhedens produktivitet stiger. Selvom alle er med til at bidrage til udviklingen i den danske produktivitet, er der store forskelle på branchernes produktivitetsniveau og deres produktivitetsudvikling de senere år. SÅDAN HAR VI GJORT VækstIndeksets temaanalyse er i 2013 rettet mod produktiviteten. Produktiviteten vil i det følgende afsnit blive analyseret ud fra oplysninger fra regnskabsstatistikken i Danmarks Statistik. I samarbejde med Danmarks Statistik er der til dette års VækstIndeks udarbejdet et særligt datasæt, som gør det muligt at analysere udviklingen i virksomhedernes produktivitetsniveau på virksomhedsniveau og derigennem teste, hvilke faktorer i virksomheden der er med til at bidrage til produktivitetsvækst. Regnskabsstatistikken har den væsentlige ulempe, at alle oplysninger om virksomhederne registreres der, hvor virksomheden har sit hovedsæde. Da mange af især de store virksomheder har hovedsæde i København, men filialer i hele landet, er det med til at overvurdere den værdiskabelse og beskæftigelse, der finder sted i Hovedstadsregionen. Fordelen ved at anvende regnskabsstatistikken er omvendt, at vi får adgang til at undersøge, hvad der fører til øget produktivitet i den enkelte virksomhed. Samtidig undgår vi den usikkerhed som følger af at estimere værdiskabelse på regioner sådan som det gøres i de regionale regnskaber, der er baseret på national regnskabet. Produktivitet er i denne analyse defineret som værdiskabelse pr. fuldtidsbeskæftiget i tkr. Analysen omfatter alle virksomheder i regnskabsstatistikken med 5 eller flere fuldtidsbeskæftigede. Desuden er virksomheder med ekstreme værdier som produktivitetsniveauer på mindre end -10 mio. kr. eller større end +10 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget udeladt, ligesom en række meget kapitalintensive brancher er udeladt. STORE BRANCEFORSKELLE Analysen viser, at der er store forskelle i produktivitetsniveauet på tværs af brancher. Produktivitetsniveauet ligger i en række brancher tæt på eller over 700 tkr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og dermed over den gennemsnitlige produktivitet pr. fuldtidsbeskæftiget som i 2010 var 640 tkr., imens en række brancher har et produktivitetsniveau væsentligt under gennemsnittet. Det er særligt industrien sammen med de videnintensive servicevirksomheder og engroshandlen der udgør kernen af de højproduktive virksomheder i Danmark. Også transportbranchens produktivitetsniveau ligger meget højt. Dette skyldes Det blå Danmark som består af en række meget store og højproduktive rederi-, shipping og maritime transportvirksomheder, snarere end det skyldes produktiviteten i lokale vognmandsforretninger. I den modsatte ende af produktivitetsskalaen finder vi store dele af servicesektoren, som udgør en væsentlig del af beskæftigelsen i Danmark. Det er blandt andet detailhandlen, bygge og anlæg og hotel og restauranter, der har et lavt produktivitetsniveau. Virksomhedernes produktivitetsniveau er i høj grad bestemt af, hvilken branche virksomheden ligger inden for. Nogle brancher kan karakteriseres ved høj produktivitet imens andre kan karakteriseres ved lav produktivitet. Det betyd er, at udgangspunktet for at sammenligne
VækstIndeks 2013 21 virksomhedernes produktivitet bør være efter branche. Produktivitetsniveauet i en købmandsforretning med 10 ansatte kan ikke sammenlignes med produktivitetsniveauet i en bank med flere hundrede ansatte. Virksomhedernes udgangspunkt er derfor meget forskelligt, når det kommer til de tiltag og virkemidler som skal til for at øge produktiviteten. Dermed ikke være sagt, at det ikke er muligt at finde fælles træk når man sammenligner de højproduktive virksomheder inden for alle brancher. Det kan man i høj grad, og det er også det vi gør senere i analysen. VÆKSTEN VARIERER Der er ikke kun store forskelle i branchernes produktivitetsniveau. Også den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst varierer betydeligt på tværs af virksomhederne. Vi har fulgt virksomhedernes produktivitetsudvikling i perioden gennem finanskrisen fra 2008 til 2010. Det er især industrivirksomhederne og transportvirksomhederne der har haft en voldsom produktivitetsvækst i denne periode, og de er derfor med til at trække den gennemsnitlige vækst op for de højproduktive brancher. Blandt de lavproduktive brancher har især erhvervs servicevirksomhederne haft en markant produktivitetsvækst, imens virksomheder inden for bygge og anlæg og hoteller og restauranter har haft en meget lav produktivitetsvækst. Analysen viser, at det især er produktivitetsvæksten i de højproduktive brancher der har været med til at trække den danske produktivitetsudvikling siden 2007. 1000 Højproduktive brancher Lavproduktive brancher PRODUKTIVITETS- NIVEAU (2010) 800 Produktivitet 600 400 200 0 Information og kommunikation Transport Industri Vidensservice og finans Engroshandel Erhvervsservice Bygge og Anlæg Detailhandel Hoteller og Restaurenter Kilde: Danmarks Statistik
22 VækstIndeks 2013 GENNEMSNITLIG ÅRLIG PRODUKTIVITETSVÆKST (2008-2010) 35% 30% Højproduktive brancher Lavproduktive brancher gns. årlig vækst på 7,7% gns. årlig vækst på 2,6% 33,6 % 25% 20% 35% 15% 30% 10% 10,2 % 25% 5% 20% 0% 2,1 % 4,5 % 2,9 % 7,2 % 1,6 % 3,3 % -1,6 % 15% -5% 10% 5% Information og kommunikation Transport Industri Vidensservice og finans Bygge og Anlæg Engroshandel Erhvervsservice Detailhandel Hoteller og Restauranter 30% 0% Kilde: Danmarks Statistik 25% -5% ANDEL AF BESKÆFTIGELSE OG VÆRDISKABELSE FORDELT PÅ BRANCHER (2010) 20% 15% 30% 10% 25% Højproduktive brancher 74 % af værdiskabelsen 64% af beskæftigelsen Lavproduktive brancher 26 % af værdiskabelsen 36% af beskæftigelsen 20% 5% 15% 0% 10% 5% 0% Information og kommunikation Transport Industri Vidensservice og finans Bygge og Anlæg Engroshandel Erhvervsservice Detailhandel Hoteller og Restauranter Værdiskabelse Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik
VækstIndeks 2013 23 PRODUKTIVITET OG VÆKST Virksomheders betydning for dansk økonomi gøres typisk op på to måder, enten ved værdien som virksomhederne skaber eller ved den beskæftigelse som findes i virksomhederne. De to udtryk er ikke uafhængige, da beskæftigelse i de private virksomheder i høj grad afhænger af den værdi som virksomhederne skaber. Hvis virksomheden ikke skaber værdi, kan den ikke tjene penge, og hvis virksomheden ikke tjener penge, kan den ikke aflønne de ansatte. De forskellige brancher har meget forskellige størrelser, den største enkeltstående branche er industrien både mht. beskæftigelse og værdiskabelse. Virksomhedernes andel af den samlede beskæftigelse følger i grove træk deres andel af den samlede værdiskabelse. Fælles for de højproduktive brancher er dog, at deres andel af den samlede værdiskabelse er større end deres andel af den samlede beskæftigelse. For de lavproduktive brancher er billedet lige omvendt. Samtidig med at der siden 2007 har været en pæn produktivitetsvækst i virksomhederne, har der været et stort beskæftigelsesfald. Ifølge denne analyse er der siden 2007 forsvundet mere end 200.000 fuldtidsstillinger i virksomhederne. Udviklingen i produktiviteten og beskæftigelsen ser altså ud til i perioden 2008 til 2010 at have været modsatrettede, og at produktiviteten er steget på baggrund af et fald i beskæftigelsen. Det indikerer, at virksomhederne i betydeligt omfang har øget produktiviteten ved at reducere antallet af medarbejdere. Beskæftigelsesudviklingen har, modsat produktivitetsudviklingen, været stort set ens i både de høj- og lavproduktive brancher. Fuldtidsbeskæftigede 800.000 750.000 Højproduktive brancher Lavproduktive brancher 800 750 BESKÆFTIGELSES- OG PRODUKTIVITETS- UDVIKLING (2008-2010) 700.000 700 650.000 650 Fuldtidsbeskæftigede 600.000 550.000 500.000 450.000 600 550 500 450 Produktivitet 400.000 400 350.000 350 300.000 2008 2009 2010 2008 2009 2010 300 Produktivitet Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik
24 VækstIndeks 2013 DEN SJÆLLANDSKE UDFORDRING Der er store forskelle i regionernes produktivitetsniveau. Eller rettere sagt: Der er stor forskel på produktivitetsniveauet i hovedstadsregionen og produktivitetsniveauet i resten af landet. Denne forskel kan forklares ved de branchemæssige forskelle der er regionerne imellem. I Region Sjælland findes særlig mange arbejdspladser inden for bygge og anlæg og detailhand el, imens brancherne information og kommunikation og videnservice og finans er stort set fraværende, ligesom industrien udgør en mindre del af beskæftigelsen end i Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Regionernes erhvervsstrukturer er forskellige. Nogle brancher er meget koncentrerede omkring hovedstadsregionen, hvor andre er mere jævnt fordelt på tværs af regioner. Hovedstadsregionen er på mange måder ekstremernes region. Her findes særlig mange arbejdspladser inden for de mest højproduktive brancher, såsom information og kommunikation og vidensservice og finans, men omvendt også mange arbejdspladser inden for lavproduktive brancher såsom detailhandel og hoteller og restauranter. BRANCHER MED LAV PRODUKTIVITET Grunden til at produktiviteten er lavere i Region Sjælland end for eksempel i Region Hovedstaden skyldes, at Region Sjælland har særligt mange arbejdspladser inden for brancher med lav produktivitet. De virksomheder der findes i Region Sjælland, ser ud til at være fuldt ud lige så produktive som andre sammenlignelige virksomheder. Der findes nogle virksomheder i hovedstadsregionen som reelt ikke findes andre steder i PRODUKTIVITETSNIVEAU (2010) 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Produktivitet 752 Hovedstaden 579 Syddanmark 550 545 531 Midtjylland Sjælland Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik
VækstIndeks 2013 25 landet, og som derfor gør det vanskeligt at sammenligne erhvervslivet på tværs af regionerne. Det er virksomheder, som er meget specialiserede og som producerer varer eller services med meget højt videnindhold, og har mange højtuddannede medarbejdere. Dette bliver tydeligt ved at dele erhvervslivet op i fjerdedele eller kvartiler. I denne analyse er virksomhederne opdelt i fjerdedele efter branche. For hver branche har vi inddelt virksomhederne i fire lige store grupper sorteret efter deres produktivitetsniveau. Det betyder, at produktiviteten i hoteller og restauranter ikke sammenlignes med produktiviteten i videnintensive virksomheder inden for IT og kommunikation. De 25 % bedste virksomheder er altså de 25 % af virksomhederne, som inden for deres branche har den højeste produktivitet. De fire grupper består af de bedste 25 % som er højproduktive virksomheder. Herefter følger de 25 % af virksomhederne som er over middel, de 25 % som er under middel, og de sidste 25 % er de lavproduktive virksomheder. Analysen af virksomhedernes produktivitetsniveau fordelt på fjerdedele viser, at det først er blandt de 25 % mest produktive virksomheder, at der er en signifikant forskel. Blandt de øvrige grupper af virksomheder er fordelingen af virksomhedernes produktivitetsniveau stort set ens på tværs af regioner. Det betyder, at når der tages højde for forskellen, der skyldes at virksomhederne er meget forskellige på tværs af regioner, er virksomhederne i Region Sjælland ikke signifikant mindre produktive end virksomhederne i de øvrige regioner. Den regionale udfordring i forhold til produktiviteten handler således ikke om regionerne, men om virksomhederne. Den sjællandske udfordring er derfor den samme som for hele Danmark, nemlig at produktivitetsvæksten i store dele af servicesektoren over en årrække har været meget lav. 1200 PRODUKTIVITETS- NIVEAU (2010) 1000 800 Produktivitet 600 400 200 0 Lavproduktive Under middel Over middel Højproduktive Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Kilde: Danmarks Statistik
26 VækstIndeks 2013 REGIONAL FORDELING AF ARBEJDSPLADSER ANDEL BESKÆFTIGEDE INDEN FOR BRANCHEN, UDVALGTE BRANCHER (2010) 4 % 7 % 12 % 77 % 29 % 35 % 2 % 9 % 5 % 20 % INFORMATION OG KOMMUNIKATION DETAILHANDEL
VækstIndeks 2013 27 Blandt de virksomheder som indgår i tema analysen, findes 8 % af alle danske private arbejdspladser i Region Sjælland. Det betyder, at Detailhandel og Bygge og anlæg med 9 % og 13 % fyld er meget i regionens erhvervsstruktur. Begge er brancher der er kendetegnet ved lav produktivitet. 1 1 % 5 % 22 % 32 % 21% 56 % 13 % 6 % 22 % 12% BYGGE OG ANLÆG VIDENSSERVICE OG FINANS Kilde: Danmarks Statistik
28 VækstIndeks 2013 DE HØJPRODUKTIVE Inden for alle brancher og i alle regioner findes der virksomheder der gør det bedre end andre, både når det kommer til vækst, indtjening og produktivitet. I det følgende gives en kort statistisk beskrivelse af, hvad der kendetegner de højproduktive sjællandske virksomheder. STORE VIRKSOMHEDER ER MERE PRODUKTIVE I Region Sjælland var der i 2010 984 virksomheder, som var blandt de 25 % mest produktive inden for deres respektive branche. De beskæftigede tilsammen 27.000 medarbejdere og havde en samlet værdiskabelse på 21 mia. kr. I gennemsnit havde de højproduktive virksomheder 27 fuldtidsansatte medarbejdere pr. virksomhed, og dermed markant flere end de øvrige virksomheder. Større virksomheder er mere produktive, fordi de kan fordele de faste omkostninger på flere medarbejdere. Det sikrer en bedre ressourceudnyttelse og er med til at øge produktiviteten i virksomhederne. PRODUKTIVITET = OVERSKUD Der er en stærk sammenhæng mellem virksomhedernes produktivitet og deres evne til at tjene penge. En højproduktiv sjællandsk virksomhed tjente i 2010 i gennemsnit 112 tkr. efter skat pr. medarbejder. Til sammenligning tabte de mindst produktive virksomheder 65 tkr. pr. medarbejder. Øget produktivitet betyder bedre bundlinje. PRODUKTIVITET OG VÆKST Men er den bedre bundlinje bare et udtryk for at virksomhederne har skåret ind til benet og gennemført fyringer blandt de ansatte? I Region Sjælland har beskæftigelsesudviklingen fra 2009 til 2010 været negativ både for de højproduktive og de lavproduktive virksomheder. Samlet set har hverken de højproduktive, de mellemproduktive eller de lavproduktive virksomheder formået at vende den negative beskæftigelsesudvikling. Udviklingen dækker dog over virksomheder, der har øget beskæftigelsen med 175 medarbejdere, og virksomheder som har reduceret med 196 medarbejdere, hvilket er med til at bekræfte indeksmålingens billede af, at der er en betydelig dynamik i erhvervslivet i Region Sjælland. Fra 2009 til 2010 er det blandt de lavproduktive virksomheder, at der er tabt flest arbejdspladser, både når der måles på antal, og når der måles på andel. På virksomhedsniveau kan der i de enkelte år godt være en modsætning imellem produktivitetsniveau og vækst. Eksempelvis vil en virksomhed som gennemfører store investeringer øge omkostningerne i det år investeringen foretages, men på sigt forbedrer investeringen indtjeningsmulighederne, og det vil betyde øget produktivitet. På længere sigt er der ikke nogen modsætning imellem produktivitet og vækst. Analysen viser, at omsætningen i de højproduktive virksomheder steg med 9 % fra 2009 til 2010. Og selvom det ikke betød fremgang i den samlede beskæftigelse blandt de højproduktive virksomheder, så var der blandt de højproduktive virksomheder 376 virksomheder der øgede beskæftigelsen fra 2009 til 2010. ØGET KONKURRENCEEVNE Som følge af kriseårene 2008 og 2009 gennemførte virksomhederne store besparelser, der øgede produktiviteten. Den øgede produktivitet har i mange virksomheder allerede betydet øget konkurrenceevne, og det er især blandt de højproduktive virksomheder at jobtabet er stoppet, hvor det i virksomheder med den laveste produktivitet ser ud til at være fortsat. Samlet viser den statistiske analyse at det særligt er de større virksomheder i regionen, der er de mest produktive og de mest lønsomme virksomheder. De skaber størst værdi, tjener flere penge på deres produkter og services og har størst vækst. Det viser, at et højt produktivitetsniveau i virksomhederne er en forudsætning for at opretholde og skabe nye arbejdspladser i Region Sjælland.