28. oktober 2009 Nationale Kliniske Retningslinjer Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen er enige om, at der er behov for en national strategi om kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer er vigtige for uddannelsen af speciallæger, for specialeplanlægningen, for forskningen, for patientklagesager og vidensdeling i sundhedsvæsenet. Digital Sundhed og Sundhedsstyrelsen har taget hul på den centrale problemstilling om kliniske retningslinjer som omdrejningspunkt for vidensdeling og definition af best clinical practice i patientbehandlingen. Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen anerkender fuldt ud det store arbejde, Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed har lagt i at pilotteste det engelske videnssystem Map of Medicine, MoM. Med pilotprojektet er der taget et stort skridt i retning af at forbedre vidensdelingen i sundhedsvæsenet. DMS og Lægeforeningen vil imidlertid pege på et alternativ, som er nationalt funderet, og som vi finder, er bedre egnet til at løse opgaven. Best Clinical Pratice Retningslinjerne skal målrettes hele lægegruppen og baseres på det højest tilgængelige evidensniveau, så patientbehandlingen følger best clinical practice. Vejledningerne skal udarbejdes ét sted i landet, så det undgås, at der laves delmængder eller lokale instrukser på alle landets afdelinger. Det skal være sådan, at den samme høje standard gælder i såvel Ringkøbing som Århus. DMS/LF vil pege på tre store fokusområder: 1. De kliniske retningslinjer skal baseres på national lægefaglig konsensus. Forudsætningen for, at de kliniske retningslinjer skaber resultater, er, at de er accepterede og forankrede i de videnskabelige selskaber. 2. Der er behov for strukturelle og redaktionelle ressourcer til at tilvejebringe og facilitere udarbejdelse af de kliniske retningslinjer. 3. De kliniske retningslinjer skal være tilgængelige i det daglige kliniske arbejde. Dansk Medicinsk Selskab og Lægeforeningen ønsker nationale kliniske retningslinjer for alle specialer. Hvis der tilvejebringes sekretariatsmæssige og redaktionelle ressourcer til projektet, er medlemmerne af DMS indstillede på at bidrage med de faglige input. Lægeforeningen kan stille den redaktionelle og sekretariatsmæssige know how til rådighed.
National strategi for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Det er centralt at sikre en lægefaglig involvering både i tilrettelæggelsen af procedurerne omkring videnssystemet og i udarbejdelsen af indholdet. Det handler i begge tilfælde om at sikre ejerskab til det færdige produkt og dets vedligeholdelse. Det er DMS/LFs klare vurdering, at et sådant engagement i alle faser bedst sikres ved at forfattere, redaktører m.fl. har en oplevelse af at medvirke til noget, der har en direkte forbindelse til deres kliniske hverdag, patientbehandling mv. Procedurer og indhold Hvad angår procedurerne, skal det i samarbejde med de videnskabelige selskaber afklares, hvilke behov, der er for sekretariats- og redaktionsmæssig bistand. Dette er væsentligt, da de videnskabelige selskaber har meget forskellige ressourcemæssige vilkår. Den samme pakke vil altså ikke passe til alle selskaber. En sådan afklaring er desuden vigtig i forhold til den hurtigst mulige implementering af videnssystemet. Processen skal desuden sikre, at de videnskabelige selskaber tager ansvar for vedligeholdelsen af videnssystemet. En sådan indlejring i de lægefaglige ekspertmiljøer vil medvirke til at sikre et troværdigt videnssystem, der til enhver tid repræsenterer best clinical practice omsat til danske forhold. Det vil give systemet den højst mulige anvendelsesgrad hos aftagerne til gavn for patientbehandling, og det vil give systemet en lang levetid. I forhold til det faglige indhold skal der fastlægges en model for, hvem der laver det konkrete skrivearbejde i forhold til de kliniske retningslinjer. Redaktionelle ressourcer og processer Et nationalt webbaseret videnssystem kræver definerede og velfungerende redaktionelle processer både administrativt, klinisk fagligt, og informationsmæssigt for at sikre, at indholdet er korrekt, opdateret og af høj kvalitet. Administration sekretariat Et sekretariat skal: betjene og samarbejde med de tilknyttede parter i sundhedsvæsenet koordinere og lede den redaktionelle og it-mæssige drift og udvikling være ansvarlig for videreudviklingen af det redaktionelle værktøj være ansvarlig for den løbende brugermonitorering stå for eventuel informationsvirksomhed Side 2/5
Klinisk faglig forankring For at sikre det redaktionelle flow er det hensigtsmæssigt med en redaktionsmodel, hvor en mindre gruppe fast tilknyttede sundhedsfaglige skribenter står for den indledende lokaliserende proces. Dernæst skal de kliniske selskaber verificere indholdet og deltage i den efterfølgende og løbende opdatering og udvikling. Derudover skal der være mulighed for eventuelle tilpasninger til regionale og/eller lokale forhold. Informationsskabeloner Alle typer af information skal følge specifikke skabeloner, der indeholder fastsatte overskrifter, diagnosekoder referencer etc. Skabelonerne skal afspejle målgruppernes behov for information samt give en ensartet, stram struktur, der også understøtter den redaktionelle udarbejdelse og opdatering. Alle skabeloner skal desuden være søgbare og indgå i en logisk informationsarkitektur. Informationsarkitektur Indholdet skal kunne præsenteres på flere forskellige måder. Ud over en avanceret søgeteknologi med relevante muligheder for at afgrænse søgning i indholdet, fx via diagnosekoder, fritekst, emner og målgrupper, skal informationsarkitekturen understøtte såvel den leksikale opslagsværkstilgang som den forløbsbaserede. Dette gælder for alt indhold. Informationsarkitekturen skal ligeledes kunne tilpasses forskellige målgrupper, så indholdet er lettilgængeligt og intuitivt at anvende både for sundhedsprofessionelle og for borger/patienter. Integration til eksisterende it-systemer Ud over de faglige og redaktionelle processer omkring indførelsen af nationale kliniske retningslinjer, vil DMS/LF gerne pege på vigtigheden af, at de nationale kliniske retningslinjer bliver understøttet af it-systemer, som sikrer, at retningslinjerne kan indgå som værktøj i det daglige kliniske arbejde. Videnssystemets retningslinjer skal være entydige i såvel indhold som struktur. Løsningen skal være intuitiv og let tilgængelig, da der ellers er en risiko for, at den ikke bliver benyttet. Det er endvidere vigtigt at værktøjet er fagligt meningsfuldt. Der er behov for, at videnssystemet integreres i de eksisterende arbejdsværktøjer og, at det kan justeres til lokale forhold (fx ved koordinering af beredskab, placering af udstyr, brug af kald m.m.). Ligeledes er det af betydning, at de nationale kliniske retningslinjer systemunderstøttes i én løsning. Såfremt der findes flere løsninger risikerer man, at retningslinjerne ikke er ensartede og opdaterede. Det gælder fx, hvis der etableres løsninger for praksis- og hospitalssektoren. I snitfladerne mellem de to sektorer skal retningslinjerne være identiske, så vi undgår fejl og mulighed for fejlfortolkninger i ansvar og intervention. DMS/LF anerkender, at det er kompliceret og omkostningsfuldt at udvikle nye it-løsninger, som udvikler og udfordrer papirlogikken. Det er imidlertid ikke en betingelse for succes, at it-systemerne opfylder alle krav til moderne journaler eller, at løsningerne understøtter Side 3/5
avanceret funktionalitet (talegenkendelse mv.). En simplere løsning kan især i en opstartsfase sagtens opfylde det behov, der eksisterer for nationale kliniske retningslinjer. Vi mener også, at vi bør udnytte eksisterende portalløsninger med de ressourcemæssige besparelser og den øgede sammenhæng i de digitale tilbud i sundhedsvæsnet, der vil være forbundet hermed. Vi kan konkret pege på fx Sundhed.dk og Medicin.dk, som eksempler på platforme, der er baseret på eksisterende databaser. Data skal kun indtastes én gang, men anvendes i flere sammenhænge. Dermed undgår vi også at informationer baseres på flere konkurrerende kilder. DMS/LF ser gerne, at Sundhedsstyrelsen og Digital Sundhed planlægger og udmelder, hvilken udvikling, der kommer til at ske, hvem der skal deltage, hvornår milepælene nås osv. Det er med andre ord af stor betydning, at forventningerne til kommende systemer kan afstemmes og, at kommunikationen er åben og gensidig. Svagheder ved Map Of Medicine Map of Medicine er i sit udgangspunkt velfungerende, men afspejler indretningen af det engelske sundhedsvæsen. De kliniske retningslinjer baseres på engelske standarder, processerne på de engelske strukturer. Det giver ikke god mening at indkøbe et udenlandsk system, baseret på udenlandske behandlingskoncepter mv., hvorefter man i betydeligt omfang er nødt til at omforme indholdet til danske forhold. Det er ikke entydigt, hvilken målgruppe Map of Medicine er rettet mod. Er det speciallæger, yngre læger, sygeplejersker, praksispersonale, det administrative niveau? Eller dem alle? Hvis det forholder sig således, at Map of Medicine ikke entydigt er velegnet til speciallæger, risikerer en implementering af Map of Medicine at efterlade denne personalegruppe i et tomrum, fordi det er speciallægerne, der skal definere og angive retningslinjerne for udredningsog behandlingsforløbene. Arbejdet med at udvikle retningslinjer giver ejerskab, og skaber forudsætningerne for konsensus og for at løfte det faglige niveau inden for specialerne. Det er med andre ord ikke kun resultatet, men også processen, der giver værdi. Tidligere erfaringer med systemer indkøbt fra udlandet, f.eks. Jobnet.dk fra Sverige, har vist, at konverteringen til danske forhold kan være meget tung. Alternativer til Map Of Medicine På baggrund af ovenstående foreslår DMS/LF, at man i stedet satser på et videnssystem, målrettet hele lægegruppen, som definerer best practise og foretager de efterfølgende redaktionelle og faglige dispositioner, således at systemet har et ensartet niveau og sigte hele vejen igennem. Målet er, at både den uerfarne og den mest erfarne læge kan have gavn af de nationale kliniske retningslinier. Fordelene ved at satse på dansk udarbejdede nationale kliniske retningslinjer er desuden en øget gennemsigtighed i sundhedsvæsnet. Spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med Side 4/5
konkrete patientbehandlinger, kan vurderes i forhold til generelt accepterede standarder for best clinical practice. Dette forbedrer såvel patientens som lægens retssikkerhed og vil bidrage til større tryghed for alle involverede parter. Hvad angår IT-løsningen mener DMS/LF som nævnt, at det bør undersøges, om vi kan udnytte eksisterende portalløsninger med de ressourcemæssige besparelser og den øgede sammenhæng i de digitale tilbud i sundhedsvæsnet, der vil være forbundet hermed. Det kan endvidere undersøges, om det vil give mening (og er muligt) at indkøbe Map of Medicines IT-skal, såfremt det skønnes økonomisk og IT-mæssigt velbegrundet. Side 5/5