Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden
Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder omfatter: Kontaktpersoner for udvalgte virksomheder Oprettelse af én indgang for erhvervslivet Organisering af virksomhedsbesøg Sænkning af skatter og afgifter Task-force til særlig vanskelige byggesager 2 Kilde: colourbox.com
3
Metoden bag Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima 2013
Kilder: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse: 14.074 adspurgte virksomheder ca. 2/3 DI-medlemmer og 1/3 DI-lignende ikkemedlemmer) 5.690 besvarelser Repræsenterer ca. 280.000 arbejdspladser (ca. 20 pct. af privat beskæftigelse) Min. 30 besvarelser pr. kommune, dog med undtagelser: Ærø 10 Samsø 10 Langeland 14 Dragør 14 Svar fra 42 virksomheder i Ishøj med i alt 1.105 arbejdspladser, svarende til 18,7 pct. af de private arbejdspladser i kommunen. Statistiske kilder: Danmarks Statistik Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal Det centrale virksomhedsregister 5
Tre elementer i undersøgelsen Statistik 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ud fra 22 statistiske parametre. Vægte i erhvervsklimaundersøgelsen Spørgeskema Lokalt Erhvervsklima 2013 Statistiske data 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på ni forskellige fagområder (21 spørgsmål) 0,33 0,33 Svar i ni kategorier 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (1 spørgsmål) 0,33 Overordnet vurdering af erhvervsvenli ghed 6
Kilde: colourbox.com Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14 Statistiske parametre: Faktisk værdi samt ændring i procentpoint over tre år: Erhvervsfrekvens Beskæftigelse i privat sektor (arbejdssted) Andel af 25-64 årige med min. erhvervsuddannelse Indpendling i pct. af antal arbejdspladser Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbygger Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Skat/service-forhold Udskrivningsprocent Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Grundskyldpromille 7
Tre elementer i undersøgelsen Statistik 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ud fra 22 statistiske parametre. Vægte i erhvervsklimaundersøgelsen Spørgeskema Lokalt Erhvervsklima 2013 Statistiske data 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på ni forskellige fagområder (21 spørgsmål) 0,33 0,33 Svar i ni kategorier 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (1 spørgsmål) 0,33 Overordnet vurdering af erhvervsvenli ghed 8
Kilde: colourbox.com Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14 Indsats på ni fagområder: Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen 9
Sammenvejning af besvarelser For hver kommune vejes virksomhedernes besvarelser sammen til en samlet score fra 1 til 5: 1 = Meget utilfreds 2 = Utilfreds 3 = Hverken/eller 4 = Tilfreds 5 = Meget tilfreds Ved ikke indgår ikke i sammenvejningen Hver virksomhed vægter lige meget i kommunens score 10
Tre elementer i undersøgelsen Statistik 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ud fra 22 statistiske parametre. Vægte i erhvervsklimaundersøgelsen Spørgeskema Lokalt Erhvervsklima 2013 Statistiske data 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på ni forskellige fagområder (21 spørgsmål) 0,33 0,33 Svar i ni kategorier 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (1 spørgsmål) 0,33 Overordnet vurdering af erhvervsvenli ghed 11
Stigende tilfredshed blandt store virksomheder på landsplan Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Flere end 100 ansatte pct. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2010 2011 2012 2013 Meget tilfreds/tilfreds Hverken/eller Utilfreds/meget utilfreds Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima. 12
Uændret tilfredshed blandt mindre og mellemstore virksomheder (MMV) Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? 1-100 ansatte pct. 60 50 2010 2011 2012 2013 40 30 20 10 0 Meget tilfreds/tilfreds Hverken/eller Utilfreds/meget utilfreds Kilde: DI undersøgelse Lokalt Erhvervsklima. 13
Lokale resultater Ishøj Kommune
Ishøj Kommune er samlet nr. 18 i 2013 15
Ishøjs placeringer 2013 og 2012 16
Hvor gode er byrådet til at lytte til erhvervslivet? 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ishøj Hele landet Meget god God Hverken/eller Dårlig Meget dårlig Kilde: Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima 2013 17
Placering fra meget tilfreds meget utilfreds Placeringer Værdier 2012 2013 2012 2013 Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed 29 13 3,54 3,70 Det kommunale vejnet 2 1 4,00 4,05 Kommunal kollektiv trafik 15 3 3,44 3,82 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed 20 11 3,53 3,68 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager 82 26 3,33 3,68 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 33 9 3,36 3,63 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) 55 59 3,40 3,60 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 34 17 3,33 3,54 Jobcentrenes indsats (jobformidling) 91 14 2,96 3,52 Folkeskole 70 66 3,22 3,44 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling 80 73 3,22 3,43 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 51 38 3,31 3,42 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling 72 66 3,29 3,41 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd 50 30 3,20 3,38 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området 80 73 3,29 3,31 Kommunens overholdelse af betalingsfrister 56 63 3,32 3,29 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere 29 50 3,42 3,21 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen 23 38 3,41 3,15 Niveauet for kommunens personskatter 65 39 2,91 3,11 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører 49 39 3,10 3,11 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) 58 44 2,83 2,94 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) 89 65 2,46 2,63 1 Meget utilfreds, 2 Utilfred, 3 Hverken/eller, 4 Tilfreds, 5 Meget tilfreds En grøn farve indikerer fremgang, mens en rød farve indikerer et fald. 18
En grøn farve indikerer fremgang, mens en rød farve indikerer et fald. 19 Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14 De statistiske indikatorer Placeringer Værdier 2012 2013 2012 2013 Erhvervsfrekvens 81 79 71,20 72,50 Erhvervsfrekvens (ændring over tre år) 50 48-2,70-2,50 Konkurrenceudsættelse 12 33 27,70 26,10 Konkurrenceudsættelse (ændring over tre år) 77 88-1,30-1,60 Indpendling 15 16 71,30 70,20 Indpendling (ændring over tre år) 8 60 3,30 0,60 Uddannedelsesniveau 95 95 67,40 68,10 Uddannedelsesniveau (ændring over tre år) 56 51 1,70 1,70 Bygningsmasse 8 9 8,00 7,75 Bygningsmasse (ændring over tre år) 73 90-0,13-0,32 Privat beskæftigelse 44 39 66,60 68,11 Privat beskæftigelse (ændring over tre år) 36 12-2,16-0,62 Nye virksomheder 34 59 2,90 2,23 Nye virksomheder (ændring over tre år) 3 24-0,02 0,25 Skat/service 12 10 0,97 0,97 Skat_service (ændring over tre år) 7 5-0,05-0,04 Udskrivning 26 26 25,00 25,00 Udskrivningprocent (ændring over tre år) 2 8 0,00 0,00 Grundskyld 48 48 25,00 25,00 Grundskyld (ændring over tre år) 5 4 0,00 0,00 Daekningsafgift 74 77 10,00 10,00 Daekningsafgift (ændring over tre år) 6 8 0,00 0,00
Hvor er virksomhederne mest tilfredse? Værdi Plac. Det kommunale vejnet 4,05 1 Kommunal kollektiv trafik 3,82 3 Kommunens formidling af information 3,68 11 Sagsbehandling i sygedagpengesager 3,68 26 Dialog ml. erhvervsliv og politikere 3,63 9 20
Hvor er virksomhederne mest utilfredse? Værdi Plac. Kommunale afgifter og gebyrer 2,63 65 Kommunale erhvervsskatter 2,94 44 Adgang til kvalificeret arbejdskraft 3,31 73 Erhvervsgrunde m. plads til udvikling 3,43 73 Den lokale planlægning 3,41 66 21
Hvad prioriterer virksomheder på landsplan? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 2013 2012 2011 2010 0% Kilde: Dansk Industris undersøgelse om Lokalt Erhvervsklima 22
Hvad prioriterer virksomhederne? i Ishøj kommune 1. Infrastruktur og transport 2. Brug af private leverandører 3. Arbejdskraft 4. Skatter og afgifter 23
24 Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14 Statistiske nøgletal for Ishøj Kommune
Beskæftigelse Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens for Ishøj Kommune Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens 2010 2011 2012 2010 2011 2012 Ishøj 73,3 73,0 72,5 68,0 67,0 66,8 Hele landet 75,7 75,0 74,7 72,2 71,4 71,3 Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: RAS110 Fuldtidsledige i procent af arbejdsstyrken for Ishøj Kommune, sæsonkorrigeret Jan-13 Apr-13 Jul-13 Okt-13 Ishøj 11,3 11,0 11,2 10,8 Hele landet 6,0 5,9 5,8 5,7 Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: AUS08 25
Erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommer, 2012 70% 60% 50% 40% 30% Ishøj Hele landet 20% 10% 0% Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: RAS1F1 26
Unge uden for uddannelsessystemet 35% 30% 25% 20% 15% Ishøj Hele landet 10% 5% 0% 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Kilde: www.statistikbanken.dk Tabel: KRHFU3 + HFU3 27
Uddannelsesniveau hos 20-64 årige, 2013 Ishøj Hele landet Erhvervsfaglig 36% 36% Videregående 19% 32% Uden uddannelse 45% 33% Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: KRHFU1 28
Uddannelsesniveau, 2013 50% 30-34 åriges uddannelse 50% 55-59 åriges uddannelse 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% Erhvervsfaglig Videregående Uden uddannelse 0% Erhvervsfaglig Videregående Uden uddannelse Ishøj Hele landet Ishøj Hele landet 29
Beskatning Personskat Ishøj: 25,0% Hele landet: 24,9 % Dækningsafgift Ishøj: 10,00 Forventet provenu i 2014 udgør 13,5 mio., svarende til 0,6 % af kommunens samlede indtægter. Grundskyld Ishøj: 25,00 Hele landet: 26,25 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 30
Pendling Udpendling: 73 % Indpendling: 70 % Indpendlere er personer der har arbejdssted i kommunen, men bor uden for kommunen. Udpendling er når personer har bopæl i kommunen, men har arbejdssted uden for kommunen. Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: PENDAB4 2012 31
Branchefordeling Antal private arbejdspladser 1.209 699 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 36 130 1.057 Transport Handel Hoteller og restauranter 633 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.966 Service og rådgivning Kilde: www.statistikbanken.dk tabel: RASA11 2012 32
33 Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14 Hvad kan gøres i Ishøj Kommune?
Arbejdskraft 34
Arbejdskraft Hvorfor er det vigtigt: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder -> Området mister interesse. Gode eksempler: Velfungerende jobcenter: Jobcenter Hotline i Herning, som virksomheder kan ringe til, når de har et ledigt job og derefter hurtigt få tilsendt 3-5 relevante CV er fra arbejdssøgende. Opsøgende indsats for Jobcenter Odense, som hurtigt hjalp Bladt med at finde 200 kvalificerede svejsere. Jobcenter Holstebro med opsøgende indsats og god dialog med lokale virksomheder. 35
Gode eksempler - Arbejdskraft Velfungerende jobcenter: I Skanderborg Kommune har de haft fokus på den politiske struktur i relation til jobcenteret, når det gælder erhvervsudviklingen. Det er sket ved at lægge klare linjer for samarbejde og omkring det at kunne hjælpe hinanden. Der har også gennem Teknisk Udvalg været sat ind for at opnå en hurtig sagsbehandling. 36
Årets Lærling i DI Hovedstaden: Lisa Lyngby fra Ishøj Fra kontanthjælp til guldpige! 37
Skatter og afgifter 38
Dækningsafgift Dækningsafgift Dækningsafgiften er en konkurrenceforvridende særskat, som halvdelen af landets kommuner pålægger de lokale virksomheder. Afgiften rammer særligt virksomheder der ikke har indtjening på deres bygninger det kan være nystartede virksomheder, der endnu ikke har den store indtjening på lokaler og maskiner. Det kan have betydning for virksomheders overvejelser i forbindelse med etablering. Ishøj opkræver den højest mulige promille. Gode eksempler: Holbæk og Horsens besluttede i 2013 at afskaffe dækningsafgiften. I Horsens sker det som en gradvist aftrapning. I 2014 har Allerød, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Helsingør, Høje Taastrup, Kerteminde, Nyborg, Odense, Horsens, Randers, Roskilde, Sønderborg, Kolding, Middelfart og Ringsted sænket dækningsafgiften. 39
Dækningsafgiften i Hovedstadskommunerne 40
Mange kommuner sænker dækningsafgiften Allerød: Sænker i 2014 fra 10,0 promille til 9,0 promille Brøndby : Sænkede fra 10,0 promille til 9,9 promille i 2013 Fredensborg: Sænker i 2013 og 2014 fra 10,0 til 9,0 promille Frederiksberg: Sænker i 2014 fra 8,0 promille til 6,0 promille Frederikssund: Sænker i 2014 fra 7,45 promille til 5,0 promille Furesø : Sænker i 2013 og 2014 fra 10,0 til 8,5 promille Gladsaxe: Sænker i 2014 fra 10,0 promille til 9,8 promille Helsingør: Sænker i 2014 fra 10,0 promille til 7,5 promille Høje Taastrup: Sænker i 2014 fra 10,0 promille til 9,35 promille København: Sænkede i 2012 fra 10,0 til 9,8 promille 41
Gode eksempler - Byggesagsgebyrer Sænkning af byggesagsgebyrer: Høje kommunale gebyrer påfører virksomhederne ekstra omkostninger, og gør det dyrere at placere produktionen i kommunen, hvilket svækker den lokale konkurrenceevne Odense og Assens byråd har fra 2014 helt fjernet byggesagsgebyrerne. Nu koster det 0 kroner. Svendborg sænkede i 2012 byggesagsgebyret på fabriksbygninger væsentligt fra 237.000 kr. til 41.425 kr. Aarhus sænkede byggesagsgebyret på fabriksbygninger fra 157.605 kr. til 43.608 kr. Kilde: Colourbox 42
Fysisk planlægning 43
Gode eksempler fysisk planlægning Dialog og samarbejde: Inddragelse af lokale virksomheder i udarbejdelsen af fremtidige lokalplaner. Dialog med de lokale virksomheder om deres udviklingsplaner og pladsbehov, og samarbejd om nødvendigt med omkringliggende kommuner omkring erhvervsudvikling. I Rebild har man medtænkt virksomhedernes behov i et helhedsperspektiv, så virksomhederne har let adgang til motorvejssystemet. Kilde: Colourbox 44
Brug af private leverandører 45
Brug af private leverandører Hvorfor er dette vigtigt: Åbenhed for brug af private leverandører sikrer en mere effektiv konkurrence, hvor effektive lokale virksomheder kan byde ind på kommunale arbejdsopgaver. Gode eksempler: Gribskov Kommune har landets højeste indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) på over 40 pct. Hvilket vil sige at kommunen konkurrenceudsætter 40 pct. af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter ud af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Frederikssund Kommune har udliciteret Vej og Park området, med en besparelse på 10 mio. kr. årligt, svarende til 25 pct. af driften. Syddjurs Kommune: Plejecentret Søhusparken overtaget af Forenede Care. Udbuddet har fokus på kvalitetsudvikling gennem samarbejde, dialog og erfaringsudveksling mellem parterne. 46
Gode eksempler brug af private leverandører Konkurrenceudsættelse: Frederikssund Kommune har udliciteret Vej og Park området, med en besparelse på 10 mio. kr. årligt, svarende til 25 pct. af driften. Greve Kommune: Plejecentret Karlslunde overtaget af Forenede Care. Udbuddet har fokus på kvalitetsudvikling gennem samarbejde, dialog og erfaringsudveksling mellem parterne. Kilde: Colourbox 47
Hvad kan politikerne gøre? 48
Hjemmeside: www.di.dk/le Mere info: Alle resultater Kommunesammenligninger Kommuneinformationer Samlet rapport Metode 49
Tak for ordet og diskussionen Lokalt Erhvervsklima 28. jan. 14