DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN
Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21
Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang 1 262 Albertslund Telefon: 43 22 73 Fax: 43 63 19 69 E-mail: distribution@rosendahls-schultzgrafisk.dk Publikationen kan hentes på www.oem.dk eller www.konkurrenceevne.dk Omslag: Datagraf Oplag: 1. Pris: 15, inkl. moms ISSN: 191-752 ISBN: Trykt udgave 978-87-786-2323-2 ISBN: Elektronisk udgave 978-87-786-2324-9 Redaktionen er afsluttet den 23. august 21 Trykt i Danmark, september 21 af: Rosendahls - Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: 33 92 33 5 E-mail: oem@oem.dk Hjemmeside: www.oem.dk
INDHOLD Forord... 5 Sammenfatning... 9 I Velstand, produktivitet og arbejdsudbud... 33 1. Velstand... 37 2. Produktivitet... 41 3. Arbejdsudbud... 45 II Uddannelse... 51 4. Folkeskolen... 55 5. Ungdomsuddannelser... 65 6. Videregående uddannelser... 75 III Innovation, forskning og iværksættere... 87 7. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation... 91 8. Offentlig forskning og universiteter... 11 9. Iværksættere... 111 IV Konkurrence... 117 1. Konkurrence... 121 V Solidt fundament for vækst... 131 11. Fleksibelt arbejdsmarked... 133 12. Sund samfundsøkonomi... 143 13. Effektiv offentlig service og regulering... 153 14. Velfungerende finansielle markeder... 165 15. Åbenhed over for omverdenen... 175 VI Klima og miljø... 187 16. Klima og miljø... 191 VII Sammenhængskraft... 199 17. Sammenhængskraft... 23 Appendiks 1 Målemetode... 211 Appendiks 2 Nye initiativer... 217 Appendiks 3 Status for regeringens mål... 229 3
FORORD Forord Danmark er et af verdens rigeste lande, men sådan vil det ikke nødvendigvis være i fremtiden. Danmark er gradvist sakket agterud, og den udvikling vil fortsætte, hvis ikke vi får den danske vækst op i gear. Regeringen har derfor sat vækst på dagsordenen og sat det ambitiøse mål, at Danmark skal være et af de 1 rigeste lande i verden i 22. Ikke fordi materiel velstand nødvendigvis er et mål i sig selv. Men fordi det er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder: Gode muligheder for at udfolde sig for den enkelte og som familie, et trygt samfund, offentlig service af høj kvalitet og et rent miljø. Vores samfund hviler på et fundament af dygtige og idérige virksomheder. Uden indtjening og vækst i den private sektor kan vi ikke udvikle det danske samfund. Så enkelt er det. Derfor skal de danske virksomheder have gode og konkurrencedygtige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark mistet 2. private arbejdspladser. Det er derfor afgørende, at det er attraktivt at investere og skabe nye, vellønnede job i Danmark. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne vil være om 1 år. Og beslutningen om udvikling af nye produkter, investeringer i ny teknologi eller om at ansætte nye medarbejdere træffes bedst ude i de enkelte virksomheder. Men virksomhedernes beslutninger påvirkes af de vækstvilkår, vi stiller til rådighed. det går med de centrale vilkår for vækst i Danmark sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe fornyet økonomisk vækst. Men der er også områder, hvor udviklingen begrænser mulighederne for at skabe vækst i den private sektor: Væksten i produktiviteten har i en årrække været svagere end i udlandet, mens lønstigningerne har været højere Der skabes for få nye vækstvirksomheder i Danmark Fornyelse og innovation er ikke i top, og andre lande er ved at indhente Danmarks uddannelsesforspring Den årlige arbejdstid er lav, og der er udsigt til demografisk modvind Der er behov for at skærpe konkurrencen i Danmark, og en stor del af den samlede arbejdskraft anvendes i den offentlige sektor Regeringen arbejder for at finde løsninger på de vækstudfordringer, Danmark står overfor. Regeringen vil derfor fortsætte vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Regeringen I Konkurrenceevneredegørelse 21 gør regeringen for femte gang status over Danmarks konkurrencekraft. På baggrund af de seneste, internationalt sammenlignelige data giver redegørelsen en vurdering af, hvordan 5
SAMMENFATNING Vækstudfordringen 9 Et solidt fundament 9 Udfordringerne 1 Vækst- og reformkurs 12 Velstand 15 Produktivitet 16 Arbejdsudbud 17 Folkeskolen 18 Ungdomsuddannelser 19 Videregående uddannelser 2 Innovation og fornyelse 21 Offentlig forskning 22 Nye vækstvirksomheder 23 Konkurrence 24 Fleksibelt arbejdsmarked 25 Sund samfundsøkonomi 26 Effektiv offentlig service og 27 regulering Velfungerende finansielle markeder 28 Åbenhed over for omverdenen 29 Klima og miljø 3 Sammenhængskraft 31
SAMMENFATNING Vækstudfordringen Danmark har en stor vækstudfordring. Den økonomiske vækst i Danmark har i det seneste årti været blandt de laveste i landene. De rigeste lande er rykket fra Danmark. I 28 havde de fem rigeste lande et gennemsnitligt BNP per indbygger, der var ca. 25 pct. højere end i Danmark. Den globale krise har skærpet vækstudfordringen yderligere. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark tabt næsten 2. arbejdspladser i det private erhvervsliv. Det er ikke muligt at forudsige, hvor fremtidens vækst og arbejdspladser bliver skabt. Den nødvendige fornyelse og omstilling skal ske i virksomhederne. Statens rolle er at skabe de rammer og vilkår, der understøtter høj vækst og gør det attraktivt at investere og skabe vellønnede job i Danmark. Konkurrenceevneredegørelse 21 måler vækstvilkårene i Danmark. Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande, og hvordan har vækstvilkårene udviklet sig? Et solidt fundament Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe økonomisk vækst. Den danske velstand er fortsat høj, om end Danmark sakker agterud i forhold til andre lande. Det danske samfund er præget af en stærk sammenhængskraft. Danmark har en udbygget infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en relativt velfungerende offentlig sektor. Kvaliteten i den offentlige regulering er blandt de bedste i, og erhvervslivets administrative byrder er reduceret betydeligt de senere år. Skiftende regeringer har haft fokus på at sikre en sund og stabil samfundsøkonomi. Da den internationale økonomiske krise ramte dansk økonomi, var den offentlige gæld i Danmark blandt de tre laveste i -landene. Danmark kunne derfor gennemføre en omfattende indsats for at afbøde virkningerne af krisen. Og med Aftale om genopretning af dansk økonomi fra foråret 21 sikres det, at de offentlige finanser atter kommer tilbage på sporet. Selv om ledigheden er steget som følge af krisen, er den danske ledighed stadig relativt lav. Det vidner om et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har muligheder for at tilpasse sig skiftende produktionsforhold. De finansielle markeder er ved at blive normaliseret efter den finansielle krise, og Danmark samarbejder i internationalt regi for at tilpasse rammevilkårene til de skiftende vilkår. Endelig har de danske virksomheder traditionelt været dygtige til at gøre sig gældende på de internationale markeder og gribe de muligheder, globaliseringen byder på. Sammenhængskraft VÆKST Bedre klima og miljø Højere arbejdsudbud Øget vækst i produktivitet Arbejdsudbud Arbejdstid Uddannelse Innovation og fornyelse Konkurrence Fleksibelt arbejdsmarked Sund samfundsøkonomi Effektiv off. service og regulering Velfungerende finansielle markeder Åbenhed over for omverdenen 9
SAMMENFATNING Udfordringerne Der er imidlertid også en række områder, hvor Danmark står over for betydelige udfordringer, hvis væksten skal styrkes. Svag produktivitetsvækst og høje lønstigninger Styrket vækst skal primært komme fra en øget vækst i produktiviteten. Danmark er i forvejen udfordret på dette område. Når velstanden i Danmark det seneste årti er vokset forholdsvis langsomt sammenlignet med andre rige lande, er det fordi danskerne ikke i samme grad som i udlandet er blevet bedre til at skabe værdi per arbejdstime. I de sidste ti år har kun Italien har haft en svagere produktivitetsudvikling end Danmark, se figur 1. 5 4 3 2 1 Figur 1 Produktivitetsvækst, 1998-28 Pct. 27 (26) CHE MEX CAN AUS NZL JPN GBR USA ICE GRE IRE KOR SLV Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Kilde: Stat. og Statistikbanken. Væksten i produktiviteten er aftaget markant i Danmark siden midten af 199'erne. Den svage danske produktivitetsvækst de senere år hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhvervene under ét og i byggeriet. Den svage produktivitetsvækst i Danmark betyder, at der i de fem bedste -lande i dag skabes næsten 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. I 1995 var tallet omkring 1 pct., se figur 2. 5 4 3 2 1 Figur 2 Afstanden til de fem mest produktive lande er øget, 1995-28 Afstand til top 5, pct. 4 3 2 1 1995 1997 1999 21 23 25 27 Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser. Kilde: National Accounts. Hvis den danske produktivitetsvækst fortsætter i samme lave gear som de senere år, er der udsigt til, at velstandsniveauet i Danmark vil bevæge sig fra at være blandt de højeste i ned mod gennemsnittet, se figur 3. Figur 3 Svag produktivitetsvækst giver risiko for faldende velstandsplacering Indeks (=1) 15 Gns. top 5 14 13 12 11 1 9 9 1995 2 25 21 215 22 225 4 3 2 1 15 14 13 12 11 1 Anm.: Fremskrivning baseret på s vækstscerede lande er ikke fuldt sammenfaldende med lande- narium frem til 225. Se i øvrigt boks 1.1. Inkludene i figur 1 og figur 2. Kilde:, Economic Outlook no. 87, juni 21 og egne beregninger Et sådant scenarium betyder ikke alene relativt lavere forbrugsmuligheder for den enkelte dansker, men vil også have negative 1
SAMMENFATNING konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Behovet for at styrke væksten i produktiviteten forstærkes yderligere af, at dansk erhvervsliv i en årrække har stået over for højere lønstigninger end virksomheder i udlandet, se figur 4. Figur 4 Højere lønstigninger i Danmark end i udlandet, 23-29 Pct. 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 23 24 25 Danmark 26 27 28 29 Udlandet Uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise. Indsnævret uddannelsesforspring Danmark er et af de lande, der samlet set bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til BNP. Men det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er blevet indsnævret. Samtidig har Danmark en forholdsvis lille andel af dygtige elever i folkeskolen, og de faglige færdigheder blandt de dygtigste er ikke på niveau med andre lande. Til gengæld er de faglige færdigheder blandt de svageste elever over eller på niveau med færdighederne blandt de svageste elever i andre lande. Endelig er det en selvstændig udfordring at tiltrække og navnlig fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21 -lande, Danmark handler mest med). Kilde: Finansministeriet (21): Økonomisk Redegørelse maj 21. Behov for mere fornyelse og innovation Fornyelse og udvikling er middelmådig i Danmark trods store offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Kombineret med den svage produktivitetsudvikling svækker det Danmarks lønkonkurrenceevne og giver danske virksomheder vanskelige vilkår både på eksportmarkederne og på de konkurrenceudsatte dele af hjemmemarkedet. Mere end 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år. Danmark bruger mange ressourcer på offentlig forskning, men Danmark ligger fortsat ikke blandt de bedste lande, når det kommer til nyttiggørelse og kommercialisering af forskningsresultaterne. Lav årlig arbejdstid Traditionelt har en stigning i arbejdsudbuddet bidraget til væksten i Danmark. Men nu er Danmark i en situation, hvor demografien trækker i den modsatte retning. Samtidig ligger det danske gennemsnitlige arbejdsudbud per indbygger i den laveste halvdel blandt -landene. Mange deltager på arbejdsmarkedet, men blandt de beskæftigede er arbejdstiden lav sammenlignet med andre lande. For få nye vækstvirksomheder Vækst forudsætter både, at der skabes nye vækstvirksomheder, og at flere af de eksisterende små og mellemstore virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Danmark har mange virksomheder, der starter op, og en stor underskov af mindre virksomheder. Men Danmark er stadig ikke blandt de lande, der skaber flest nye vækstvirksomheder. 11
SAMMENFATNING For lidt konkurrence og stor offentlig sektor Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande. Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt landene, selv når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau. En tredjedel af de danske beskæftigede er ansat i den offentlige sektor, og de offentlige serviceudgifter udgør næsten 3 pct. af BNP. Det er de højeste i. Med en stor offentlig sektor og en del private brancher, som ikke er udsat for større internationalt konkurrencepres er en relativ lille del af dansk produktion udsat for konkurrence, som normalt er en central drivkraft for vækst og fornyelse. Utilstrækkelig konkurrence kan være en del af forklaringen på den svage produktivitetsudvikling i de private serviceerhverv de senere år. Grøn omstilling af dansk økonomi Danmark har fastsat ambitiøse mål på klimaområdet. Målene ligger i forlængelse af den indsats, der forgår på globalt plan om at imødegå de negative konsekvenser af klimaforandringer. En grøn omstilling af dansk økonomi indebærer både store udfordringer og nye muligheder. Danmark har et godt udgangspunkt, idet den danske produktion er meget energieffektiv og dermed klimavenlig. Vækst- og reformkurs Den tiltagende globalisering betyder, at arbejdskraft, virksomheder, investeringer og varer flytter lettere over grænserne. Det skærper konkurrencen om investeringer og job og stiller krav til Danmarks konkurrenceevne, fleksibilitet og omstillingsparathed. Regeringen satte udfordringen på dagsordnen med nedsættelsen af Globaliseringsrådet i 25. Siden da har regeringen taget en lang række initiativer for at styrke Danmarks konkurrencekraft. Globaliseringsstrategien fra 26 indeholdt mere end 3 initiativer møntet på at styrke Danmarks velstand og konkurrencekraft. Blandt andet ved at styrke rammerne for uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Velfærdsreformen fra 26 finansierede en række initiativer i Globaliseringsstrategien og var i kraft af det øgede arbejdsudbud samtidig et vigtigt og nødvendigt skridt for at finansiere velfærdssamfundet på sigt. Tilsvarende har initiativerne i Jobplanen fra 28 øget tilskyndelsen til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst, og Flere unge i uddannelse og job fra 29 har styrket mulighederne for at fastholde unge i uddannelse eller job. 12
SAMMENFATNING Mål nr. 5 Velstand (BNP) Produktivitet Arbejdsudbud Uddannelse Faglige færdigheder i folkeskolen Andel med ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Innovation og fornyelse Produkt- og procesinnovative virksomheder Statslige udgifter til forskning og udvikling Nye vækstvirksomheder Konkurrence Priser (velstandskorrigeret)* Offentlige finanser, administration og regulering Strukturel offentlig saldo Offentlig gæld Offentlig administrations effektivitet Kvalitet i offentlig regulering Effektive markeder Lav strukturledighed Effektivt kreditmarked Effektivt aktiemarked Åbenhed Direkte udenlandske investeringer i International handel Klima og miljø Bruttoenergiforbrug som pct. af BNP Kvælstofsforbrug Sammenhængskraft Små indkomstforskelle Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. angiver -gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede -land er sat til indeks 1. Nedre grænse er 6 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede -land. * er baseret på syv sammenlignelige EU-lande. Markeringer yderst til højre og venstre er udtryk for, at placeringen sprænger skalaen. 13
SAMMENFATNING Kommunalreformen fra 27 har tegnet et nyt Danmarkskort og bidrager sammen med initiativerne i Kvalitetsreformen til at udvikle den offentlige sektor med hensyn til kvalitet og effektivitet. Energiaftalen fra 28 opstiller en række ambitiøse mål for Danmarks energipolitik frem mod 225 og indeholder en række konkrete initiativer møntet på at forbedre klima og miljø. Selskabsskatten er lempet ad to omgange, senest i 27, og skatten på arbejde er sat ned i både 24, 27 og 29. Den seneste skattereform indebærer en markant reduktion af skatten på den sidst tjente krone og øger både tilskyndelsen til at arbejde mere og bedre og tilskyndelsen til at tage en uddannelse. Skattereformen er fuldt finansieret og styrker de offentlige finanser fra 213. Bank-, Kredit og Erhvervspakken har sammen med en ekstraordinært lempelig finans- politik bidraget til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise for dansk økonomi. Regeringen har i foråret 21 indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi. Aftalen styrker de offentlige finanser med 26 mia. kr. frem mod 215 og understøtter dermed tilliden til dansk økonomi, et godt investeringsklima og lavere renter. Regeringen giver høj prioritet til arbejdet med at håndtere de vækstudfordringer, Danmark står over for. Regeringen har på den baggrund nedsat et Vækstforum, som skal analysere og vurdere, hvordan vi tager hånd om disse udfordringer og ruster dansk økonomi til fornyet vækst. Regeringen fortsætter derfor vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Vækst- og reformkurs Globaliseringsstrategi 215-plan Velfærdsreform Kommunalreform Kvalitetsreform Investeringer i anvendt borgernær teknologi Lavere skat på arbejde Lavere selskabsskat Jobplan Energiaftale Bankpakke Skattereform Kreditpakke Øgede anlægsinvesteringer Grøn vækst Erhvervspakke Flere unge i udd. og job Genopretningsaftale 26 27 28 29 21 14
SAMMENFATNING Velstand Det er regeringens mål, at Danmark i 22 skal være et af verdens 1 rigeste lande. Høj velstand er forudsætningen for den enkeltes udfoldelsesmuligheder og sætter standarden for kvalitet og omfang af den offentlige service, der kan stilles til rådighed for borgerne. Danmarks velstandsplacering er under pres. I de senere år er afstanden til de rigeste lande øget, og Danmark er rykket ud af top ti. Målt på BNP per indbygger er Danmark faldet fra en 5. plads i 1998 til en 11. plads i 28, se figur 5. Figur 5 BNP per indbygger, 28 USA CHE IRE AUS CAN ISL UK JPN GRC NZL KOR SVK MEX TUR 11 (11) -lande. Danmark er et af de fem -lande, der har haft den laveste årlige BNP-vækst fra 1998 til 28, se figur 6. Figur 6 Gennemsnitlig årlig BNPvækst per indbygger, 1998-28 SLV KOR IRE GRE ISL TUR UK CAN MEX NZL AUS USA CHE JPN 25 (24) 2 4 6 Pct. Anm: Ved beregningen af Danmarks placering er væksten for perioden 1998 til 28 sammenlignet med væksten for 1997 til 27. Kilde: Stat.. 1 2 3 4 5 6 7 BNP per indb., 1. PPP USD Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger i løbende priser opgjort i 1. USD. Norges placering skyldes især stor olieproduktion. Kilde: Stat. og IMF WEO database. Faldet afspejler, at den danske BNP-vækst har haft svært ved at følge med de andre Hvis velstandsniveauet i Danmark også fremover vokser mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med, vil også forbrugsmulighederne for den enkelte dansker vokse langsommere end i udlandet, fordi svagere vækst på sigt vil slå igennem på både lønniveauet og niveauet for de offentlige indkomstoverførsler. Samtidig vil det have konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Læs mere i kapitel 1. 15
SAMMENFATNING Produktivitet Når BNP-væksten i Danmark har haft svært ved at følge med de bedste lande i, skyldes det en betydelig lavere vækst i produktiviteten. Det gælder både i forhold til lande, hvor det samlede velstandsniveau er højere, og i forhold til lande med lavere velstandsniveau end i Danmark. Kun Italien har haft lavere vækst i produktiviteten de seneste 1 år, se figur 7. Figur 7 Produktivitetsvækst, 1998-28 SLV KOR IRE GRE ICE USA GBR JPN NZL AUS CAN MEX CHE I TA 1 2 3 4 5 Pct. Kilde: Stat.. I 1995 lå det danske produktivitetsniveau på en 7. plads blandt -landene. I 28 er Danmark faldet tilbage på en 12. plads. Produktiviteten i Danmark er stadig lidt højere end gennemsnittet for -landene, men afstanden til de bedste lande er øget betydeligt, se figur 8. 16 Figur 8 Produktivitetsniveau, 1995 og 28 Arbejdsproduktivitet 1995 USA 7 CHE CAN IRE AUS UK ISL JPN NZL GRE MEX SLV KOR 8 6 4 2 Arbejdsproduktivitet 28 IRE USA UK CHE 12 AUS CAN ISL JPN GRE NZL SLV KOR MEX 2 4 6 8 Tusind dollars Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser relativt til det amerikanske niveau. Kilde: Stat.. 27 (26) I de fem bedste -lande skabes der i dag ca. 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. Opgaven med at få løftet produktivitetsvæksten knytter sig i særlig grad til serviceerhvervene og byggeriet. De er ikke på samme måde som industrien udsat for international konkurrence. Det kan være en del af forklaringen på, at de ikke har øget produktiviteten væsentligt siden midten af 199 erne. Læs mere i kapitel 2.
SAMMENFATNING Arbejdsudbud Et øget arbejdsudbud vil ligesom en øget produktivitet kunne styrke velstanden. Uden nye initiativer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise, se figur 9. Figur 9 Arbejdsudbud per 15-64-årig, 198-22 Arbejdstimer per år 1.4 Figur 1 Arbejdsudbud per 15-64-årig, 28 Timer per 15-64-årige 1.6 16 (16) 1.2 8 4 4 1.35 1.3 1.3 1.25 1.25 2 21 1.2 22 Anm.: Antal arbejdstimer per 15-64-årig, se anmærkning til figur 3.1 og 3.2. Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), ADAM s databank, Finansministeriet og egne beregninger. I 28 lå det samlede arbejdsudbud i Danmark på en 16. plads blandt -landene. Det er under gennemsnittet i, og der er dermed et stykke vej op til de bedste lande, se figur 1. ISL KOR GRC NZL CAN CHE AUS JPN USA UK SVK MEX IRE 1.4 1.35 199 1.2 8 1.2 198 1.6 Anm.: Det samlede arbejdsudbud angiver antallet af arbejdstimer per 15-64-årig, se anmærkning til figur 3.1. Kilde:.STAT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Når det samlede arbejdsudbud kun ligger i midterfeltet, skyldes det, at arbejdstiden per beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i. Det afspejler, at Danmark er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest, men også at danskerne har mere ferie, og at flere er på deltid. Arbejdstiden i Danmark har halet ind på de øvrige lande siden midten af 199 erne. Det skyldes især, at arbejdstiden er faldet i andre lande. Siden 2 har arbejdstiden per beskæftiget været stort set uændret i Danmark. Arbejdsudbuddet kan styrkes på to måder enten ved at flere deltager på arbejdsmarkedet (øget erhvervsfrekvens) eller ved at øge arbejdstiden. I 28 havde Danmark den tredje højeste erhvervsfrekvens i. Siden midten af 199 erne har de øvrige -lande imidlertid indhentet omkring en tredjedel af Danmarks forspring. Læs mere i kapitel 3. 17
SAMMENFATNING Folkeskolen Danmark er blandt de lande, der bruger flest penge på folkeskolen målt på udgifter per elev. Elevernes faglige færdigheder synes imidlertid ikke at stå mål med de betydelige midler, samfundet investerer i folkeskolen. Det er regeringens mål, at danske skolebørn i 22 skal være i top fem internationalt både i læsning, matematik, naturfag og engelsk. Sammenlignet med elever i andre lande er 15-årige danske elevers læsefærdigheder gennemsnitlige, se figur 11. Figur 11 15-åriges læsefærdigheder, 26 KOR CAN NZL IRE AUS CHE JPN UK ISL SVK GRC TUR MEX 4 15 (16) Samtidig adskiller Danmark sig ved at have færre dygtige elever end mange andre lande. I læsning ligger andelen af dygtige danske elever under gennemsnittet for landene og under lande som fx Finland, Sverige og Nederlandene, se figur 12. Figur 12 Andelen af dygtige elever i læsning, 26 KOR CAN NZL IRE AUS JPN CHE USA UK ISL SVK GRC TUR MEX 2 (21) 1 2 4 5 6 Pct. af de 15-årige Kilde:, PISA 26. I matematik og naturfagene ligger andelen af dygtige elever i Danmark også kun lige omkring eller under -gennemsnittet. 425 45 475 5 525 55 575 PISA-score Kilde:, PISA 26. Til gengæld er andelen af danske elever med svage faglige færdigheder forholdsvis lav sammenlignet med andre -lande. Det samme gælder i naturfagene. I matematik placerer danske elever sig over gennemsnittet, men de faglige færdigheder rækker ikke til en placering i top 5. Læs mere i kapitel 4. 18 3
SAMMENFATNING Andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er steget. Der er imidlertid udsigt til, at udviklingen vil stagnere, medmindre de unges uddannelsesadfærd ændrer sig. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215. Med den uddannelsesadfærd, der var i uddannelsessystemet i 28, forventes godt 84 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, se figur 13. Figur 13 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, 199-28 Pct. af årgang 1 Regeringens mål i 215 9 1 9 Mindst en ungdomsuddannelse 8 8 7 7 6 6 5 199 5 1995 2 25 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. I international sammenligning ligger Danmark i midterfeltet, når det gælder andelen af 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse, se figur 14. Næsten alle unge går før eller siden i gang med en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Her fuldfører mindre end halvdelen uddannelsen, og fuldførelsesprocenten er faldet med omkring 1 pct.point siden årtusindskiftet, se figur 15. Figur 14 25-34-årige med mindst en ungdomsuddannelse, 27 Pct. af 25-34-årige 1 1 13 (8) 8 8 6 6 4 4 2 2 KOR JPN SVK CAN CHE USA IRE AUS NZL GRC UK ISL MEX TUR Ungdomsuddannelser Kilde:, Education at a Glance, 29. Det store frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal blandt andet ses i lyset af, at erhvervsskoleeleverne generelt har svagere faglige forudsætninger med fra folkeskolen end gymnasieeleverne. Mens hver sjette af de 16½-årige erhvervsskolelever ikke havde tilstrækkelige læsefærdigheder i 26, gjorde det samme sig gældende for mindre end 1 pct. af gymnasieeleverne i samme aldersgruppe. Figur 15 Fuldførelse af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, 2-28 Pct. af eleverne 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er det langt hovedparten, der fuldfører. Læs mere i kapitel 5. 19
SAMMENFATNING Videregående uddannelser Stadig flere unge får en videregående uddannelse. I dag har godt hver tredje af de 2534-årige en videregående uddannelse, og andelen forventes at stige yderligere de kommende år. Danmark ligger imidlertid ikke blandt de bedst placerede -lande, se figur 16. Figur 16 25-34-årige med en videregående uddannelse, 27 Pct. af 25-34-årige 6 6 5 5 11 (9) 4 3 3 2 2 1 1 KOR CAN JPN NZL IRE AUS USA UK CHE ISL GRC MEX SVK TUR 4 I mange andre europæiske lande har hovedparten af de studerende færdiggjort deres uddannelse, når de fylder 25 år. Det gælder ikke danske unge. Danske studerendes relativt sene alder ved færdiggørelse skyldes især, at de typisk er ældre end studerende i andre lande, når de går i gang med deres uddannelse. Herudover kommer ekstra tidsforbrug i form af studieskift og forsinkelse undervejs i uddannelsen. Tidligere færdiggørelse vil være forbundet med betydelige gevinster for både samfundet og den enkelte. Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er steget kraftigt set over en længere årrække. Men de seneste år har andelen ligget relativt stabilt, se figur 18. Figur 18 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, 199-28 Pct. af årgang Kilde:, Education at a Glance, 29. 6 Det kan blandt andet afspejle, at danske unge fortsat bliver senere færdige med deres uddannelse, se figur 17. Figur 17 25 år eller yngre ved gennemførelse, 27 5 6 Regeringens mål i 215 4 5 4 Videregående uddannnelse 3 3 2 2 1 1 Pct. af de studerende 9 9 8 8 7 7 6 5 15 (15) 6 5 4 3 3 2 2 1 1 TUR GRC UK SVK CHE ISL 4 Kilde: Eurostat og egne beregninger. 199 1995 25 Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Det er regeringens mål, at mindst 5 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Givet uddannelsesadfærden i 28 forventes knap 47 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse. Det kraftigt stigende optag til de videregående uddannelser i 29 og 21 betyder, at andelen kan stige yderligere. Læs mere i kapitel 6. 2 2
SAMMENFATNING Innovation og fornyelse Danske virksomheders evne til at gøre sig gældende på de globale markeder afhænger i høj grad af virksomhedernes innovation, dvs. deres fornyelse af produkter, processer, markedsføring, organisering mv. En række indikatorer peger på, at fornyelsen i de danske virksomheder er mindre end hos de udenlandske konkurrenter. Det kan være en del af forklaringen på de seneste års svage danske produktivitetsvækst. Omkring 5 pct. af omsætningen i danske virksomheder kommer fra produkter, der er nye for markedet. Det er mindre end i de fleste andre -lande. Over 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter og/eller processer de seneste tre år. Det betyder, at Danmark ikke kan følge med de mest innovative lande, se figur 19. Figur 19 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 24-26 Pct. af alle virksomheder 6 6 5 5 9 (6) Pct. af alle virksomheder 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 <5 ansatte 5-249 ansatte >249 ansatte Anm.: Andel af de adspurgte virksomheder, der har indført produkt- og/eller procesinnovation inden for de seneste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. Adgang til højtuddannede medarbejdere er vigtig for fornyelse i erhvervslivet. Andelen af højtuddannede i det private erhvervsliv er steget i Danmark de senere år. Andelen ligger imidlertid fortsat lavere end i en række andre lande, se figur 21. Figur 21 Højtuddannede i den private sektor, 28 Pct. af ansatte i den private sektor 4 4 3 3 4 3 2 2 1 1 IRE GRC TUR SVK 3 Anm. Virksomheder, der har introduceret nye produkter og/eller processer. For er data fra 2224. Kilde: Eurostats Community Innovation Survey (Den europæiske innovationsundersøgelse). Andelen af virksomheder, der ikke er innovative, er væsentlig højere blandt små og mellemstore virksomheder end blandt store virksomheder, se figur 2. 1 (-) 2 2 1 1 IRE CHE UK ISL GRC 4 Figur 2 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, 26-28 Anm.: Ansatte i den private sektor med en videregående uddannelse. Kilde: Specialkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). Læs mere i kapitel 7. 21
SAMMENFATNING Offentlig forskning De danske statslige bevillinger til forskning og udvikling var i 28 de 7.-højeste blandt -landene, se figur 22. Figur 22 Statslige bevillinger til forskning og udvikling, 28 Indeks ( = 1) 15 15 7 (6) 1 1 5 5 USA F IN KO R ISL N OR CHE JPN UK IRE GRC SVK Anm.: Data er opgjort som pct. af BNP. Data er fra 28 med undtagelse af GRC, som er fra 27, og CHE, der er fra 26. Kilde: Eurostat. Niveauet for de offentlige investeringer til forskning og udvikling har i Danmark været stigende siden 25 og forventes i 21 at udgøre ca. 1,5 pct. af BNP, se figur 23. Figur 23 Offentlige bevillinger til forskning og udvikling, 2-21 Pct. Både antallet af danske videnskabelige publikationer per indbygger og antallet af citationer per publikation er blandt de højeste i. Det indikerer, at dansk forskning generelt er af høj international standard. Meget tyder dog på, at Danmark ligger efter de bedste lande, når det kommer til erhvervslivets udnyttelse af den offentlige forskning. Det gælder uanset, om man ser på antallet af nye virksomheder, som udspringer på baggrund af offentlig forskning, på licens-, salgs- og optionsaftaler, der er indgået af offentlige forskningsinstitutioner, eller på patentansøgninger, se figur 24. Figur 24 Nyttiggørelse af offentlig forskning, 28 Antal per mia. PPP $ i offentlige F&U udgifter 2 Nye virksomheder Licens- salgs- og optionsaf taler Patentansøgninger 15 1 15 1 7 (7) 5 5 22 24 26 28,2,2,4 CAN,4,6 *,6 CHE,8 USA,8 AUS 1, UK Regeringens mål i 21 og frem 1, Anm.: Data findes kun for udvalgte lande. Data er fra 28 med undtagelse af CHE, der er fra 27 og, der er fra 24. Landene er rangeret ved at sammenlægge indikatorerne. Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 21, samt nationale statistikker, se Factbook.dk., 21 Anm.: Figuren er baseret på budgettal. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Læs mere i kapitel 8. 22 2 1,2 1,2, 2 Tilsammen udgjorde de danske offentlige og private udgifter til forskning og udvikling knap 3 pct. af BNP i 28. Dermed er de samlede udgifter til forskning og udvikling i Danmark i top 5 blandt -landene.
SAMMENFATNING Nye vækstvirksomheder Nye virksomheder skaber dynamik og styrker konkurrencen ved at udfordre eksisterende virksomheder. Danmark er i international sammenhæng kendetegnet ved at have mange nye virksomheder. Men når det kommer til at skabe nye vækstvirksomheder, er der en række lande, der gør det bedre, se figur 25. Figur 25 Nye vækstvirksomheder (+1 ansatte), 26 Pct. af alle virksomheder 1, 1,,8,8,6,6 5 (5) USA,,,2 SVK,2,4,4 Figur 26 Nye vækstvirksomheder (+5 ansatte), 23-29 Indeks (23=1) 1 5 15 1 25 12 5 1 1 75 75 5 5 25 25 2 3 2 4 2 5 2 6 2 7 2 8 2 9 Anm.: Nye virksomheder, hvor beskæftigelsen tre år i træk vokser med mindst 2 pct. Se kapitel 9 for præcis definition. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Danmark ligger i den pæne ende af midterfeltet, når der måles på ventureinvesteringer i pct. af BNP, se figur 27. Figur 27 Ventureinvesteringer, pct. af BNP, 27-28 Indeks (=1) Adgang til finansiering har stor betydning for muligheden for opstart, ekspansion og ny forretningsudvikling. Niveauet for ventureinvesteringer har været nogenlunde konstant i Danmark i de senere år. 9 8 7 8 7 6 5 6 (3) 6 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Antallet af nye vækstvirksomheder steg med knap 5 pct. fra 23 til 27. En fremskrivning på grundlag af ATPbeskæftigelsestal tyder dog på, at der kan komme et fald i 28 og 29, se figur 26. Faldet skal ses i lyset af de generelt svagere konjunkturer i kølvandet på den internationale økonomiske krise. 1 9 IRL GRC De nye vækstvirksomheder er blandt andet kendetegnet ved at have en højere produktivitet end andre nye virksomheder. 1 GBR CHE Anm.: Nye virksomheder, hvor beskæftigelsen tre år i træk vokser med mindst 2 pct. Se kapitel 9 for præcis definition. Kilde:. Anm.: Investeringerne dækker både seed, opstartsinvesteringer samt ekspansion. Kilde: European Venture Capital Association. Det danske marked for finansiering af vækstvirksomheder er nyt og giver endnu ikke et afkast, der modsvarer risikoen ved investeringen. Niveauet for investeringer i nye virksomheder kan derfor ligge lavere, end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Læs mere i kapitel 9. 23
SAMMENFATNING Konkurrence En effektiv konkurrence er en central drivkraft for vækst. Konkurrence mellem virksomheder bidrager til fornyelse i erhvervslivet ved hurtigt at kanalisere samfundets ressourcer hen til de mest effektive virksomheder. Samlet set er der endnu et stykke vej, før konkurrencen i Danmark er på niveau med de bedste -lande. Et tegn på, at konkurrencen i Danmark er svagere end i udlandet, er, at danske forbrugere betaler en relativt høj pris for varer og serviceydelser. Sammenlignet med seks andre rige -lande er priserne fortsat de højeste i Danmark, når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau, se figur 28. Figur 28 Velstandskorrigerede nettopriser, 28 øge effektiviteten og innovationen i både den offentlige og den private sektor. Regeringen har en målsætning om, at kommunerne år for år udvider den andel af de kommunale opgaver, der udbydes i konkurrence, så den kommer på op mindst 31,5 pct. i 215 for kommunerne under ét. I 29 udbød kommunerne 25, pct. af driftsopgaverne i konkurrence, hvilket er en stigning på,2 pct.point i forhold til 28, se figur 29. Figur 29 Udbud af driftsopgaver i kommunerne, 1999-29 Pct. af driftsopgaver 25 25 2 2 15 15 Indeks (* = 1) 12 12 7 (6) 11 11 6 6 7 7 8 8 * 9 9 1 1 Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostat og. Især de danske priser på serviceydelser ligger højere end -gennemsnittet. Det tyder på, at konkurrencen er særligt svag i servicesektoren. En stor del af aktiviteten i dansk økonomi foregår i den offentlige sektor og er derfor ikke automatisk udsat for konkurrence. Konkurrencen om offentlige opgaver er et vigtigt redskab til at afprøve, hvem der kan levere opgaverne bedst til prisen. Det kan 24 1 1 1999 21 23 25 27 29 Anm.: Den lodrette linje i figuren angiver et databrud. Kilde: www.noegletal.dk. De danske kommuner og regioner er generelt bedre end -gennemsnittet til at bruge markedsbaserede løsninger. Fx ved at give borgerne ret til frit valg mellem offentlige og private leverandører af velfærdsydelser. Flere og flere bruger frit valg i Danmark. Næsten en tredjedel af brugerne af praktisk hjælp (fx hjælp til rengøring, indkøb el. lign.) har i 29 modtaget praktisk hjælp fra en privat leverandør. Samme år benyttede ca. 63. patienter sig af det udvidede frie sygehusvalg. Læs mere i kapitel 1.
SAMMENFATNING Fleksibelt arbejdsmarked Det kraftige tilbageslag i den internationale økonomi førte til en markant stigning i ledigheden fra 28 til 29 i Danmark. Stigningen er dog sket fra et usædvanligt lavt niveau. Ledigheden er derfor fortsat meget lav i forhold til tidligere. Og det strukturelle niveau for ledigheden vurderes fortsat at ligge på omkring 4 pct. af arbejdsstyrken. Det placerer Danmark tæt på top 5 blandt -landene, se figur 3. Figur 3 Strukturel ledighed, 28 En løbende opkvalificering af arbejdsstyrken i takt med ændrede behov på arbejdsmarkedet er et andet væsentligt element til at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. Danmark er fortsat det land i EU, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse. Trods stigningen i den generelle ledighed er langtidsledigheden i Danmark fortsat lav, både sammenlignet med tidligere år og i international sammenhæng, se figur 31. Figur 31 Langtidsledighed, 29 Pct. af arbejdsstyrken 14 14 12 12 1 1 8 8 6 6 8 (8) bedre kan betale sig at arbejde frem for at gå ledig. 4 2 2 ISL MEX CHE NZL JPN IRL USA AUS GBR CAN GRC SVK 4 Kilde: (29), Economic Outlook No. 86. Den relativt lave strukturledighed er tegn på, at Danmark generelt har et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked. Det kan blandt andet skyldes de i internationalt sammenhæng fleksible regler for ansættelser og afskedigelser, der gør det mindre risikofyldt for virksomheder at ansætte medarbejdere. Den aktive arbejdsmarkedspolitik er sammen med stramme rådighedskrav et vigtigt led i at sikre, at ledige hurtigt kommer i beskæftigelse igen. Aktiveringsgraden var både i 28 og 29 højere end i 27. Samtidig har de senere års reformer på blandt andet skatteområdet betydet, at det KOR MEX NZL ISL CAN AUS USA UK TUR JPN IRE CHE GRC SVK 7 (9) 2 4 6 Pct. Kilde: Stat.. Læs mere i kapitel 11. 25
SAMMENFATNING Sund samfundsøkonomi En sund samfundsøkonomi og makroøkonomisk stabilitet er vigtige forudsætninger for holdbar økonomisk vækst. I de seneste år har den danske økonomi været sund og stabil sammenlignet med de fleste andre lande. Den internationale økonomiske krise har medført stigende ledighed i de fleste lande og store offentlige underskud. I forbindelse med krisen har Danmark og de fleste andre lande gennemført en række initiativer for at understøtte vækst og beskæftigelse. Danmark er det EU-land, som har den mest lempelige finanspolitik i 29 og 21. Der har været plads til at lempe finanspolitikken meget, fordi Danmark havde store overskud, før krisen eskalerede. I årene fra 25 til 28 havde Danmark de største overskud i EU. Den offentlige gæld blev derfor nedbragt markant. Krisen har medført, at det offentlige overskud på 3½ pct. af BNP i 28 er vendt til et underskud på 4,7 pct. af BNP i 21, se figur 32. mark har derfor fået en henstilling fra EU, som blandt andet indebærer, at underskuddet på den offentlige saldo skal bringes ned under 3 pct. af BNP snarest og senest i 213, og at der skal findes konkrete besparelser eller merindtægter, som mindst skal svare til ½ pct. af BNP i gennemsnit i årene 211213. Det svarer til ca. 24 mia. kr. Henstillingen til Danmark er mildere end de henstillinger, som de øvrige EU-lande har fået. Det skyldes, at de offentlige finanser fortsat er i bedre stand end i mange andre lande. Regeringen har indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi, som styrker de offentlige finanser med godt 24 mia. kr. frem mod 213. Det er tilstrækkeligt til at indfri henstillingen fra EU. Samtidig indebærer aftalen et væsentligt skridt i retning af målsætningen om at sikre balance på den strukturelle saldo i 215. Sunde offentlige finanser og ansvarlig finanspolitik vil understøtte tilliden til dansk økonomi og dermed bl.a. bidrage til fortsat at holde den danske rente lav, se figur 33. Det er en væsentlig forudsætning for vækst. Figur 32 Offentlig saldo, 197-29 Pct. af BNP Figur 33 Rente (1-årig statsobligation), 29 1 8 6 Pct. 1 1 4 2 4 2 8 8-2 -4-6 -2-4 -6 6 6 Gns top 5-8 -8-1 -1-12 -12 197 1975 198 1985 199 1995 2 25 21 Kilde: Danmarks Statistik og, Economic Outlook 87. Som en konsekvens af de store underskud er Danmark kommet ind i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Dan- 26 4 7 (1) 4 2 2 JPN CHE CAN USA UK SVK AUS KOR GRC IRE NZL MEX ISL 1 8 6 Kilde: Main Economic Indicators. Læs mere i kapitel 12.
SAMMENFATNING Effektiv offentlig service og regulering De skattefinansierede offentlige serviceudgifter udgør i Danmark cirka en tredjedel af det samlede årlige bruttonationalprodukt. Det er mere end i noget andet -land, se figur 34. også godt placeret, når det kommer til kvaliteten af den offentlige regulering, se tabel 1. Tabel 1 Good Governance indikatorer for de 1 bedste -lande, 28 Placering Administrationens effektivitet 1 (2) IRE 2 CHE (1) 3 UK 4 AUS 5 6 CAN NZL Figur 34 Offentlige serviceudgifter i forhold til BNP, 28 Pc t. af BNP 3 1 (1) 25 3 Kvalitet i reguleringen 25 7 AUS 2 2 8 CAN 15 15 9 NZL CHE 1 UK AUS 1 1 5 ISL GBR NZL CAN JPN IRL AUS SVK GRC USA KOR TUR CHE MEX 5 Anm.: Offentligt forbrug i forhold til BNP i løbende priser. Kilde:, Economic Outlook, No. 86, 29. Det høje niveau for serviceudgifter stiller krav om, at den offentlige service løbende udvikles og effektiviseres, så samfundets ressourcer udnyttes bedst muligt, fx gennem øget konkurrenceudsættelse og digitalisering. De offentlige serviceudgifter finansierer blandt andet sundhedsydelser, ældrepleje, daginstitutioner mv. På sygehusområdet er der siden 21 sket en stigning i antallet af operationer per fuldtidsbeskæftiget sygehusansat, og indlæggelsestiden er faldet. Brugerundersøgelser viser endvidere, at der er relativ stor tilfredshed med de offentlige serviceydelser. Kvaliteten og effektiviteten af den offentlige administration og regulering er generelt god i Danmark. Danmark indtager en førsteplads blandt -landene med hensyn til administrationens effektivitet. Danmark ligger Kilde: Verdensbanken, Governance Matters 29, Worldwide Indicators, 1996-28. Unødige administrative krav fra myndighederne giver virksomhederne mindre tid til at drive forretning. Fra 21 til og med folketingsåret 28/29 er virksomhedernes administrative byrder reduceret med 2 pct., se figur 35. Figur 35 Reduktionen i administrative byrder, 21-29 Pct. 25 25 2 2 15 15 1 1 5 5 2 1 2 2 2 3 2 4 2 5 2 6 2 7 2 8 2 9 Anm.: Reduktionen i de administrative byrder opgøres ved hjælp af AMVAB-metoden. Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 21. Læs mere i kapitel 13. 27
SAMMENFATNING Velfungerende finansielle markeder I Danmark er den finansielle sektor veludviklet sammenlignet med andre lande. Den udvikling er fortsat det seneste år. Det danske kapitalmarked er det 4. største blandt -landene, blandt andet som følge af det danske realkreditsystem, se figur 36. Figur 36 Kapitalmarkedets størrelse, 21 nes andel af indtjeningen er steget mindre i Danmark end i andre lande, så Danmark er rykket op på en 12. plads, se figur 37. Figur 37 Samlede omkostninger ift. indtjeningen, 26-28 Pct. af indtjening 12 12 1 1 8 8 12 (15) 6 Pct. af BNP 9 9 4 (5) 6 3 3 4 4 2 2 IRE UK SVK GRC 6 6 IRE UK JPN USA CAN GRC Anm.: Udregnet som summen af (i) aktiemarkedets kapitaliseringsgrad, (ii) banklån og (iii) indenlandske obligationer. Kilde: Global Financial Stability Report, 21. Den internationale finansielle krise ramte også den danske finanssektor og gjorde det nødvendigt, at regeringen gennemførte en række initiativer for at understøtte en robust og velfungerende finansiel sektor. Det har bidraget til, at det danske kreditmarked, som er virksomhedernes og husholdningernes vigtigste eksterne finansieringskilde, har kunnet opretholde niveauet for de samlede udlån i 29 og starten af 21. Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsageligt omkostninger til personale, administration og afskrivninger. Indtjening er hovedsageligt netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer af finansielle aktiver. Gns. i treårig periode. Kilde: ECB, EU Banking Sector Stability, august 29. Aktiemarkeder er en anden vigtig kilde til finansiering for virksomhederne. Det danske aktiemarked er blandt de mest effektive på trods af dets beskedne størrelse. Det ses ved, at handelsomkostningerne er de 6. laveste blandt -landene. Det er en markant forbedring i forhold til 26. Antallet af nynoteringer på fondsbørsen er imidlertid faldet i 29, mens antallet af afnoteringer er steget, og i en international sammenligning ligger danske nynoteringer fortsat i den lave ende. Den finansielle og økonomiske krise har lagt pres på indtjeningen og medført store nedskrivninger på udlån i den finansielle sektor. Det afspejles i, at kreditinstitutternes omkostninger er steget i forhold til deres indtjening i de seneste år. I andre lande har den finansielle sektor oplevet en lignende udvikling. Omkostninger- 28 Læs mere i kapitel 14.
SAMMENFATNING Åbenhed over for omverdenen Danmark klarer sig godt sammenlignet med som helhed, både når det gælder den internationale handel og investeringer på tværs af grænserne. Danmark ligger dog fortsat efter en række små og velstående lande. Og danske virksomheder investerer mere i udlandet, end udenlandske virksomheder investerer i Danmark. Siden sommeren 29 har der været fornyet vækst i den internationale økonomi, og verdenshandlen er nu næsten tilbage på niveauet fra før krisen. Danmark har imidlertid ikke genvundet det tabte terræn endnu. Noget tilsvarende gør sig gældende for en række andre europæiske lande, se figur 38. Figur 38 Genvundet eksport efter krisen i udvalgte lande Pct. 12 USA CHE JPN UK ISL GRC 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1-1 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1-1 Anm.: Ændringen i eksporten fra 2. kvartal 29 til 1. kvartal 21 målt i forhold til ændringen i eksporten fra 3. kvartal 28 til 2. kvartal 29. Eksport af varer og tjenester i faste priser. Kilde: Egne beregninger, Eurostat. Perioden med genopretning af den internationale samhandel vil være præget af hård priskonkurrence i kampen om at genvinde markedsandele. Her er det en udfordring, at Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet forværret over en længere periode. En anden udfordring er, at den fremtidige vækst især vil ske på markeder, hvor danske virksomheder i dag har et svagt fodfæste. I flere vækst- og udviklingslande findes der allerede i dag en middelklasse med betydelig købekraft, fx Kina og Indien. Og i 23 skønner, at de asiatiske lande vil udgøre op mod 66 pct. af den globale middelklasse. Danmarks eksport til de nye vækstøkonomier i Latinamerika og Asien udgør imidlertid kun en beskeden del af den samlede vareeksport. Også sammenlignet med andre europæiske lande, se figur 39. Figur 39 Eksportandel til højvækstmarkeder, 28 KOR AUS J PN USA NZL CHE TUR GBR GRC SVK CAN ISL IRL MEX 2 (-) BRIK Next11 1 2 3 4 Pct. af v areeksport Anm.: Vareeksport til BRIK (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og NEXT-11 (Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Korea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet, Vietnam) i forhold til landets samlede vareeksport. Kilde: UN Comtrade. Læs mere i kapitel 15. 29
SAMMENFATNING Klima og miljø Figur 41 Brug af pesticider, 1997-28 Danmark er et af de -lande, der bruger mindst energi i forhold til den samlede produktion. Danmark placerer sig samtidig i den bedste halvdel, når det gælder udledningen af CO2 i forhold til BNP, der i Danmark ligger ca. 15 pct. under gennemsnittet. I perioden 199 til 28 er den danske udledning af drivhusgasser faldet næsten 15 pct., når der korrigeres for årlige udsving i nettoeksporten af el, se figur 4. Figur 4 Danmarks udledning af drivhusgasser, 199-28 Mio. tons CO2-ækvivalenter 1 Øvrige gasser CO2 Korrigeret udledning Behandlingshyppighed 4 4 3 3 2 2 1 1 1997 1999 21 25 27 Kilde: Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik. 1 8 8 6 6 4 4 2 2 Jord, der er dyrket økologisk, er blandt andet kendetegnet ved, at der ikke bruges pesticider. Andelen af den danske landbrugsjord, der dyrkes økologisk, lå i 27 omkring -gennemsnittet, se figur 42. Figur 42 Andelen af landbrugsjorden, der dyrkes økologisk, 27 Pct. 12 12 8 8 199 1993 1996 1999 22 25 28 Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som i Kyoto-protokollen, dvs. ekskl. bunkring (international skibs- og flytrafik). Øvrige gasser omfatter metan, lattergas og en række industrigasser. Kilde: DMU og Energistyrelsen. Danmark er det -land, der har øget andelen af vedvarende energi mest, og andelen af vedvarende energi udgør nu ca. 17 pct. af energiforbruget i Danmark. På miljøområdet er landbrugets udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet reduceret markant siden 1985. I de senere år er udviklingen dog stagneret, og der har været en vis stigning i brugen af pesticider i Danmark, se figur 41. 9 (6) 4 4 IRE UK SVK GRC Kilde: Eurostat. Fra 27 til 29 er det økologisk dyrkede areal i Danmark steget fra 5,2 pct. til 6,4 pct. Læs mere i kapitel 16. 3 23