Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
|
|
- Viggo Brøgger
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence, efterspørgsel og muligheder? Det øgede optag er blevet understøttet af flere offentlige midler de seneste år. Er uddannelseskvaliteten fulgt med, og bruger vi i dag de samlede ressourcer til de videregående uddannelser bedst muligt? Er mere privat finansiering af de videregående uddannelser vejen til bedre kvalitet? Uddannelser af høj kvalitet er et vigtigt grundlag for vækst og velstand. En veluddannet arbejdsstyrke er et internationalt konkurrenceparameter med stor betydning for, hvor der skabes nye virksomheder og vækstområder, og hvor fremtidens vellønnede arbejdspladser placeres og udvikles. I har vi over de seneste ti år prioriteret en markant stigning i aktiviteten på de videregående uddannelser og i de offentlige investeringer i forskning og uddannelse, hvoraf SU udgør en væsentlig post, som i støtteniveau ligger markant over andre lande. I modsætning til er uddannelserne i de fleste andre lande i højere grad finansieret af private midler. Når samfundet investerer så massivt i de videregående uddannelser og de studerende, er det vigtigt at overveje, om vi kan få mere kvalitet for pengene og derved om vi kan gøre mere for at placere os godt i konkurrencen om fremtidens arbejdspladser, vækst og velstand. I det følgende sættes to udfordringer til debat for at løfte kvaliteten af de videregående uddannelser i : Udfordring 1 Uddannelsesinvesteringen skal bringe os forrest i feltet Udfordring 2 I andre lande understøttes uddannelserne mere af privat finansiering
2 Udfordring 1 Uddannelsesinvesteringen skal bringe os forrest i feltet Uddannelse er et vigtigt redskab til at gøre teknologisk udvikling og samfundsmæssige ændringer til gevinster for hele samfundet. Fra urbanisering og industrialisering til globalisering med fokus på høj produktivitet og høj arbejdsmarkedsdeltagelse. Det stigende uddannelsesniveau har bidraget til at gøre rigere. Fra 1995 til 215 steg antallet med en videregående uddannelse med 62 pct. i. En tilsvarende udvikling har præget mange af de lande, vi sammenligner os med. På tværs af landene har det høje uddannelsesniveau været sammenfaldende med et højt velstandsniveau målt ved bruttonationalprodukt pr. capita, jf. figur 1. Figur 1. Sammenhæng mellem BNP og andel af befolkningen med en videregående uddannelse, BNP pr. capita (købekraftsjusteret) BNP (1. $) pr. capita 8 BNP (1. $) pr. capita Holland Schweiz Irland Canada Australien Italien Japan Tjekkiet OECD gns. Israel Slovenien Sydkorea Mexico Ungarn Storbritannien Tyrkiet Andel med en videregående uddannelse (25-64 årige) Anm.: BNP pr. capita er beregnet som et gennemsnit over årene Tallene er angivet i købekraftsjusterede USD, løbende priser. Andel med videregående uddannelse er opgjort i 214. Grundet databrud er der for Chile anvendt tal fra 214 og for Japan 21 (nyeste tilgængelige). Kilde: OECDs database (stats.oecd.org), Science and Technology Indicators og National Accounts Særligt i de seneste år er tilgangen til de videregående uddannelser steget meget. Siden 28 er antallet af studerende på de videregående uddannelser steget med 37 pct. til over en kvart million personer i 216. Den markante stigning de seneste år og den sideløbende stigning i forskningsindsatsen bygger på en målrettet samfundsmæssig satsning i forbindelse med Velfærdsforliget og Globaliseringsaftalen fra 26. Her blev det besluttet at prioritere massivt i uddannelse og forskning for styrke s muligheder i den globale konkurrence. 2
3 I bærer fællesskabet det primære ansvar for at finansiere uddannelserne, og vi er et af de lande, der prioriterer den højeste andel af offentlige midler til uddannelsesområdet. Samtidig prioriteres der i betydelige offentlige ressourcer til studiestøtte SU som er på et højt niveau i international sammenligning. I forbindelse med satsningen på at øge optag blev de offentlige investeringer i forskning og videregående uddannelse også hævet betydeligt. Det samme gælder for SU-udgifterne knyttet til de videregående uddannelser, som er blevet forøget med hele 5 pct. siden 28. På de videregående uddannelser udgør de offentlige midler til studiestøtte således mere end uddannelsesbevillingerne jf. figur 2. Figur 2. Antal studerende, offentlige midler til videregående uddannelse og SU, 217-priser, Mia. kr. Antal (1.) SU-udgifter (mia. kr) Offentlige midler til uddannelse (mia. kr.) Studerende (højre akse) Anm.: Investeringer i videregående uddannelser indeholder uddannelser under Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. ** SU til ungdomsuddannelser er ikke medtaget. SU til videregående uddannelser indeholder SU til alle SU-berettigede videregående uddannelser (eksempelvis SU-udgifter til politiuddannelsen, som hører under Justitsministeriets ressort). Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. Finansloven for Uddannelsesniveauet i ligger dog stadig et stykke fra toppen af OECD-landene. Det gælder både andelen af de yngre årgange, der har afsluttet en ungdomsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, og det gælder særligt for det videregående uddannelsesniveau, jf. figur 3 og figur 4. 3
4 Figur 3. Befolkningens uddannelsesniveau i udvalgte OECDlande, ungdomsuddannelser, årige, pct., 216 Figur 4. Befolkningens uddannelsesniveau i udvalgte OECDlande, videregående uddannelser, årige, pct., 216 Pct. Pct. Pct Irland UK Holland OECD gnsn Schweiz Gymnasiel uddannelse Faglært uddanelse Portugal Holland OECD gnsn Schweiz Canada Ph.D-uddannelser mv. Kandidatuddannelser mv. Bacheloruddannelser mv. Erhvervsakademiuddannelse mv. Pct Anm.: Det skal bemærkes, at der kan være metode- eller definitionsmæssige forskelle i de enkelte landes opgørelser. Kilde: OECDs database (stats.oecd.org) baseret på data fra Labour Force Survey De seneste års stigning i tilgangen til de videregående uddannelser i forventes dog at betyde, at flytter sig tættere på toppen af OECD-landene over de kommende år afhængigt af, hvor stor den tilsvarende udvikling har været i de øvrige lande. Selvom det stigende optag på de videregående uddannelser også fremadrettet kan forventes at blive en gevinst for, er der også mulighed for, at kvaliteten af uddannelserne kan hæves, så det stiller os endnu bedre i den internationale konkurrence. På nogle områder vurderes de danske uddannelser at ligge helt i top, og dimittenderne kan måle sig med de bedste i verden. På andre områder er der større potentiale for at øge læringsudbyttet og skabe mere relevante kompetencer. Både det faglige niveau, den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelserne og sammenhængen mellem deres indhold og det omkringliggende samfundet er vigtige elementer. Samtidig har de unges studievalg og antallet af uddannelsespladser på de forskellige fagområder stor betydning for, om de studerende bliver uddannet inden for de områder, som forventes at understøtte velstandsudviklingen i mest fremover. Over de seneste år er der taget en række initiativer til at understøtte uddannelsernes relevans samt til at rette optaget mere mod de områder med mest potentiale på arbejdsmarkedet, jf. boks 1. 4
5 Boks 1. Øget fokus på arbejdsmarkedets behov Over de seneste år er der taget en række initiativer til at styrke fokus på, at både de unges studievalg og uddannelsesinstitutionernes optag på forskellige fagområder tager større højde for arbejdsmarkedets behov. Dimensionering: Siden 215 er optaget på uddannelser, som har haft relativ høj ledighed over en årrække, blevet betydeligt reduceret. Uddannelseszoom: Siden 215 har uddannelsessøgende kunne sammenligne en række nøgletal for uddannelserne, som f.eks. efterfølgende beskæftigelse, løn mv, på hjemmesiden uddannelseszoom. Fra i år kan studerendes og nyuddannedes vurderinger af uddannelserne også sammenlignes. Strategiske rammekontrakter: Siden 215 har et mål i uddannelsesinstitutionernes udviklingskontrakter været øget relevans og gennemsigtighed. De kommende strategiske rammekontrakter forhandles netop nu bl.a. med fokus på, at de unge skal i beskæftigelse mange år fremover og udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked. Beskæftigelsesafhængige bevillinger: Regeringen har lanceret et udspil til en ny bevillingsmodel, som blandt andet lægger op til, at en del af bevillingerne til de videregående uddannelsesinstitutioner skal afhænge af dimittendernes beskæftigelse. har investeret massivt i forskning og uddannelse. Resultatet vil præge vores samfund mange år fremover. Derfor er det vigtigt at overveje, om vi er på rette spor, eller om uddannelserne kan blive endnu bedre til at bringe forrest i feltet i den internationale konkurrence. I forhold til de øvrige OECD-lande prioriterer mange offentlige midler til studiestøtte og de studerende tildeles et relativt højt beløb i stipendier, jf. figur 5. I mange andre lande spiller lån og andre måder at understøtte de studerende en langt større rolle, mens stipendier er væsentligt mindre målt i forhold til BNP, jf. figur 6. 5
6 Figur 5. Typiske maksimale støttebeløb i udvalgte nordiske land, 1. kroner, undervisningsåret 215/ kr Stipendier efter skat Lån 1. kr. Kilde: Studiestöd i Norden (januar 217), tabel Figur 6. Stipendier og lån mv. til uddannelse på tværs af udvalgte OECD-lande, 211 Pct. af BNP 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, Schweiz OECD gnsn Irland Holland Stipendier Lån Overførsler* Pct. af BNP Anm.: Skattefradrag og lign. indgår ikke. Private lån indgår ikke. *Overførsler dækker overførsler til private virksomheder og organisationer Kilde: Education at a Glance 214, tabel B5.4 og egne beregninger. 1,,8,6,4,2, Hovedparten af SU-stipendierne tildeles studerende på de videregående uddannelser. Her udgør udgifterne til SU før skat mere end bevillingerne til uddannelserne (ekskl. basismidler til forskning). I de kommende år forventes forskellen mellem de offentlige midler til uddannelse og SU at øges yderligere, jf. figur 7. Figur 7. Udgifter til uddannelser og SU på videregående uddannelser, mia. kr., Mia. kr Mia. kr Udgifter til videregående uddannelser Udgifter til SU-stipendier på videregående uddannelser Anm. Fra er udgifterne skønnet. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af finansloven. 6
7 SU-systemet bidrager til at understøtte høj søgning og lige adgang til videregående uddannelse i. Det er dog værd at bemærke, at en højere andel af både svenskere og nordmænd i dag har en videregående uddannelse på trods af, at de har SU-systemer med mindre gunstige stipendier. Der er således ikke noget, som tyder på, at søgning eller den uddannelsesmæssige mobilitet i f.eks. og er lavere end i. Det bemærkes, at der også er en række andre lande med markant mindre adgang til gratis uddannelse og/eller stipendier, der alligevel har en høj andel af befolkningen med lang videregående uddannelse, jf. figur 4. Det skal dog understreges, at disse lande også adskiller sig væsentligt fra både fsva. størrelsen af den offentlige sektor, skattetryk samt antal immigranter, der tæller med i opgørelsen. Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence, efterspørgsel og muligheder? Det øgede optag er blevet understøttet af flere offentlige midler de seneste år. Er uddannelseskvaliteten fulgt med, og bruger vi i dag de samlede ressourcer til de videregående uddannelser bedst muligt? 7
8 Udfordring 2 I andre lande understøttes uddannelserne mere af privat finansiering På trods af de stigende offentlige investeringer i de videregående uddannelser ligger ikke i toppen af OECD-lande, der samlet set bruger flest midler på uddannelse. Det skyldes hovedsageligt, at der investeres få private midler i uddannelserne. I hovedparten af de øvrige lande udgør private midler en højere del af uddannelsernes finansiering og derved af grundlaget for at udbyde uddannelser af høj kvalitet det kan bl.a. være i form af deltagerbetaling, jf. figur 8 og figur 9. Figur 8. Offentlige midler til uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og videregående uddannelser, 214 Belgien Canada Nederlandene Portugal UK Italien Irland Pct. af BNP Offentlige midler til ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner Anm.: Udvalgte OECD-lande. Kilde: Education at a Glance 217, tabel B2.3. Figur 9. Private midler til uddannelsesinstitutioner på ungdoms- og videregående uddannelser, 214 UK Canada Nederlandene Portugal Irland Italien Belgien 1 2 Pct. af BNP Private midler til ungdoms- og videregående uddannelsesinstitutioner 8
9 Øget privat finansiering af de ordinære videregående uddannelser i vil kunne hæve midlerne til kvalitet på uddannelserne. Desuden vil et element af deltagerbetaling kunne betyde, at de studerende vil have mere fokus på efterfølgende beskæftigelsesmuligheder, deres egen indsats og gennemførelsestid samt stille større krav til kvaliteten på uddannelserne. Deltagerbetaling vil dog også kunne betyde et lavere niveau og mere skævhed i søgningen til de videregående uddannelser alt efter størrelsen på betalingen og muligheden for stipendier, gunstige lånevilkår o.l. Der er samlet set begrænset viden om de konkrete effekter, som forskellige modeller for deltagerbetaling på de videregående uddannelser kan have i. Spørgsmål til drøftelse Er mere privat finansiering af de videregående uddannelser vejen til bedre kvalitet? 9
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereVideregående uddannelser 6
En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereEn offentlig sektor i verdensklasse
En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereKonkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?
Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereUddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. Juni, 2017
Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse Juni, 2017 2017 Udgivet af Uddannelses- og Forskingsministeriet Børsgade 4 1215 København K Tel.: 35446200 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Foto Tryk Shutterstock
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen
Læs mereHvad kan forklare danmarks eksport mønster?
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereStatsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere
Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereAnalyse 7. januar 2016
Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereKina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereVisionDanmark 2017: Dansk økonomi og konkurrenceevne
VisionDanmark 20: Dansk økonomi og konkurrenceevne står bomstærkt Dansk økonomi står bomstærkt - virker fit og meget konkurrencedygtig. Det er konklusionen efter en kortlægning af en række centrale makroøkonomiske
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereBeskæftigelsen for de unge falder fortsat
Ungdomsarbejdsløshed Beskæftigelsen for de unge falder fortsat Nye tal viser, at beskæftigelsen for de unge mellem 1 og 9 år fortsat falder. Det seneste kvartal er beskæftigelsen faldet med ca. 6.7 personer.
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereSløj produktivitet bremser dansk velstand
Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereTabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereDEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet
DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereForskningsbarometer 2018
Forskningsbarometer 2018 Årlig statistik og analyse om forskning og innovation Oktober, 2018 Udgivet af Forsidefoto Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Shutterstock Publikationen
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mere