Internt mødenotat til videre brug. Orienteringsmøde om vindmøller ved Tornebygård den 29. marts kl.19-21 Antal fremmødte: 40-50 borgere. Dagsorden: 1. Velkomst: v/jørgen Dreyer, områdechef for Teknik & Forsyning (ordstyrer). 2. Bornholms Regionskommunes Energistrategi: v/jørgen Dreyer, områdechef for Teknik & Forsyning. 3. De fire ordninger under VE-loven: v/ Joachim Holten Palvig, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. 4. Lokalplan og kommuneplantillæg: v/ Erik Schjeldal, Teknik & Miljø, Planafdelingen. 5. Miljørapport og VVM-redegørelse: v/ PlanEnergi, Benedicte Voltelen og Susan Jessien. 6. Diskussion. 7. Orientering om køberetsordningen: v/ Steen Luk, DLBR EnergiInvest, rådgivning og projektledelse for bygherre. 8. Orientering om værditabsordningen: v/ PlanEnergi, Susan Jessien. 9. Energinet.dk's myndighedsrolle: v/ PlanEnergi, Susan Jessien. Inden mødet gik rigtig i gang bad en borger om at få lov til at komme med et indlæg til mødet i form af nogle slides på projektoren, han mente kunne påvise vindmøllers skadelige virkninger på menneskers sundhed mv. Ordstyreren foreslog, at dette kunne finde sted efter den første del af programmet omkring pausen og mellem orienteringsmødets to halvdele. 1. Velkomst og præsentation af panelet m.m. 2. Bornholms Regionskommunes Energistrategi: Kort gennemgang af Energistrategien og dens baggrund mv. De fire ordninger under VE-loven: Garantiordning. Garanti til lokale vindmøllelavs forundersøgelser med henblik på nye vindmølleprojekter. Værditabsordning. Sikrer mulighed for erstatning, hvis en ejendom falder i værdi som følge af opstilling af nye vindmøller. Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering. Erstatningsbeløbet spænder som regel fra 50.000 til 500.000. Mulighed for at indgå et forlig med vindmølleejer uden at inddrage taksationsudvalget. Købsretsordning. Giver borgere indenfor en radius af 4,5 km fra opstillingsstedet mulighed for at købe minimum 20 % af nye vindmøller til kostprisen. Hvis ikke alle anparter sælges til denne personkredsen udvides køberetten til kommunens øvrige borgere. Grøntfondsordning. Tilskud på 88.000 kr. pr. installeret MW, som kommunerne kan bruge til landskabelige og rekreative formål mv. Kommunens valg om tilskuddet bruges i lokalområdet, hvor møllerne sættes op eller et andre steder i kommunen. Yderligere information om de fire ordninger m.m. findes på www.energinet.dk. 1
Lokalplan og kommuneplantillæg: Kort gennemgang af de 2 forskellige forslag til lokalplan for området med fokus på vindmøllernes placering og højde som den væsentligste forskel på de 2 forslag. Derudover orientering om udlæg af rammeområde for placering af store vindmøller i kommuneplanen. De 2 lokalplanforslag er i høring indtil den 26. april. Kun én af de to lokalplaner kan vedtages endeligt. Miljørapport og VVM-redegørelse: Fokus i dette punkt lå på gener omkring støj, skyggekast og visuelle påvirkninger af landskab og naboer. Visuelle påvirkninger: Først blev vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet gennemgået og derefter den visuelle påvirkning af beboelserne nær de mulige nye vindmøller. Begge med baggrund i VVM-redegørelsen. Der var megen kritik af at alle billeder anvendt til visualiseringerne er taget med løv på og dermed ikke gav et retvisende billede forholdene efter løvfald. PlanEnergi svarede bl.a., at det jo normalt hovedsageligt er i sommerhalvåret, at man opholder sig meget udendørs på ens ejendom. Der var kritik af at der var lavet visualiseringer fra Muleby, der ligger lavt i landskabet, hvorfra man derfor ikke kan se så stor en del af vindmøllerne, men ikke udarbejdet visualisering fra Mæby, der ligger højere i landskabet. PlanEnergi svarede bl.a., at man ikke kunne lave visualiseringer alle steder fra og standpunkterne for visualiseringer var valgt repræsentativt med udgangspunkt i de evt. berørte ejendomme. Derudover blev valget af kameraobjektiv kritiseret, da brugen af vidvinkel på enkelte af billederne kan have den effekt, at vindmøllernes størrelse i forhold til omgivelserne nedskaleres. PlanEnergi svarede, at en videre vinkel var valgt for at alle vindmøllerne kan ses på de enkelte billeder, når man var tæt på vindmøllerne. Det svarer i øvrigt bedre overens med det man som menneske normalt også ser og vil registrere som genstande, der ligger på grænsen af ens synsfelt. Der blev også spurgt, hvorfor man havde fravalgt at tage billeder fra Bakkegård, der ligger tættest på opstillingsstedet. PlanEnergi svarede, at de har været fysisk på alle ejendomme inkl. denne og her vurderede, at der ikke boede nogen på ejendommen og standpunktet derfor ikke var repræsentativt. Endvidere præciserede PlanEnergi, at det var fra selve beboelsesdelen af en ejendom, at der skal være minimum 4 x vindmøllens maksimale højde mellem bolig og vindmølle og ikke fra kanten af parcel til vindmølle. 2
Støjpåvirkning: I forhold til støjgrænser blev der spurgt om, hvad der gælder for en bolig med sommerboligudlejning? PlanEnergi svarede, at den tæller som normal bolig, når området ikke er udlagt som sommerhusområde. Der var stor interesse for, hvad de forskellige støjgrænser svarer til i praksis. Fx et spørgsmål om, hvad 20 dba egentligt svarer til, hvor PlanEnergi svarede at det kunne sammenlignes med hvisken indendørs. Endvidere blev der spurgt til hvem, der skal måle støjen? Der blev svaret at det var virksomheden DELTA. Der var generelt mange spørgsmål omhandlende, hvor langt væk man skal være fra vindmøllerne for ikke at blive generet at støj? PlanEnergi svarede at det formentligt ca. 600 m. Der skal dog tages højde for vind og vindretning. De vil kunne høres, men støjen er inden for lovens rammer og det drejer sig om lavfrekvent støj. PlanEnergi; i lovgivningen stilles der krav om, hvor meget vindmøller må støje ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 sekundmeter. Dette foranledigede spørgsmålet om vindmøllerne aldrig kommer til at køre i over 8 sekundmeters vind. Der blev svaret, at det gør de, men så overdøves de af andre lydkilder pga. vinden. En borger spurgte ind til om der er forskel på støjen fra en ny vindmøller og en mølle, der har været i drift i en årrække (antog at den efter nogle år vil støje mere)? PlanEnergi svarede, at man måler på helt nye vindmøller, og hvis der derefter klages over at de støjer mere end tilladt, vil kommunen foretage tilsyn og evt. stille krav til vindmølleejer om støjdæmpning, hvis der er hold i klagen. Der blev endvidere rejst tvivl om de metoder, der anvendes ved måling og beregning af støjgener. Påvirkning fra skyggekast: PlanEnergi orienterede om, at der ikke findes lovbestemte regler om grænser for skyggepåvirkning i Danmark. En vejledning anbefaler dog max 10 timers skyggepåvirkning fordelt over et år. Hvis skyggepåvirkningen overskrider dette kan der kræves et skyggestop, som er et computerprogram i vindmøllen, der stopper vindmøllen i den korte periode, hvor skyggepåvirkningen ellers ville have været et problem. Til ovenstående blev der spurgt om det er korrekt forstået, at Regionskommunen i lokalplanen har stillet krav om max 5 timers skyggepåvirkning og om det ikke vil give et lavere energiudbytte? Kommunen kunne bekræfte at det var korrekt forstået. Opsamling: Overordnet set blev der udtrykt stor kritik af disponeringerne i forhold til det billedemateriale, herunder standpunkter for visualiseringer, som var anvendt i VVM-redegørelsen og dermed også redegørelsens samlede kvalitet. 3
Mange mente at VVM-redegørelsen ikke gav et retvisende billede af vindmøllernes påvirkning af naboer og nærområdet. En borger betegnede ligefrem redegørelsen og gennemgangen af den, som et udtryk for en total lobbyisme for bygherre og branche. Pause Diskussion og besvarelse af spørgsmål: Borger: Af hvilken grund foretrækker man vindmøller på land og ikke på vand? Svar fra kommunen: Staten er myndighed på havområdet. Staten har udpeget en række havområder, hvor der planlægges vindmølleparker. Vindmøller til havs er 2-4 gange dyrere at etablere end vindmøller på land og så bliver strømmen dyrere at producere. Endvidere har kommunalbestyrelsen, da de vedtog kommunens energistrategi besluttet, at forøgelsen af vindenergi skal fordeles med 15 MW på land og 75 MW på havet. Svar fra Miljøministeriet: Klimaministeriet regner ikke med at det egentligt kan svare sig at etablere vindmøller til havs før år ca. 2050 pga. af de høje omkostninger ved opstilling mv. Rønne Banke ligger lavest prioriteret på Klimaministeriets liste over mulige vindmølleparker til havs. Borger: Hvor stammer tallet 15 MW på land fra, hvilken beregning? Svar fra kommunen: Det er resultatet af et skøn over, hvor det overhovedet kan lade sig gøre at opstille vindmøller på Bornholm, når man skal overholde afstandskravene til naboer. Derudover var der bemærkninger om, at kommunen ikke havde arbejdet helhjertet for, at realisere muligheden for en vindmøllepark ud for Arnager og bl.a. ikke havde gidet at deltage i møder med staten om projektet. En borger bad om at få præciseret om man kan få kompensation for investeringer i forbindelse med vindmølleprojekter, der ikke bliver til noget? Svar fra Miljøministeriet: Staten yder i visse tilfælde kompensation til vindmøllelav, for investeringer i forbindelse med forundersøgelser til vindmølleprojekter, der af den ene eller anden grund ikke bliver til noget. Et andet spørgsmål omkring kompensation lød: Hvis projektet ikke bliver til noget fordi kommunalbestyrelsen forkaster projektet, hvem kompensere så bygherren? Svar fra kommune: Der findes ingen regler for kompensation af strandede projekter. En borger udtrykte holdningen, at dem der har lavet VVM-redegørelsen har malet et rosenrødt billede af projektet. 4
Kommunens svar: Det er uvildige eksperter, der har udarbejdet redegørelsen, friholdt for følelser og alene ren teknik. Kommunen har ikke haft nogen som helst indflydelse på rapporterne. Derefter udviklede diskussionen sig omkring målingen af støj indendørs, hvor der bl.a. blev spurgt ind til, hvorfor at man målte støjen midt på væggen og ikke i de øverste og nederste hjørner af et rum, hvor støjen kan være højere ved måling, jf. s. 134 i VVM-redegørelsen? PlanEnergi svarede: Støjen måles midt på væggen i stuer og værelser, da det er det normale opholdsområde i huse man opholder sig normalt ikke med hoved oppe eller nede i de fjerneste kroge af et rum, hvor kun edderkopperne færdes. Spørgsmål: Hvad så med børn, der bevæger sig rundt langs gulvet? Svar fra PlanEnergi: Det er lavfrekvent støj, der ikke skader i korte momenter. Spørgsmål: Hvad så med et barn, der sover i en seng stillet i hjørnet med hovedet ind mod hjørnet? Svar fra PlanEnergi: Sengen er som regel hævet et stykke over gulvet og støjen svarer til det man hører fra køleskabe, computere og lignende. Spørgsmål: Hvor langt fra kan vindmøllen høres konstant? Svar fra PlanEnergi: Støjen kan opfattes flere km væk, men er ikke konstant. Det afhænger også af tilstedeværelsen af andre støjkilder mv. En borger bemærkede: I skal vide, at her på Bornholm er der ret stille og alt kan høres. Fx kan arrangementer på Hammers Hus og i Rønne høres i området. Spørgsmål: Hvordan kan kommunen finde på at komme med sådan et forslag når I er vidende om, at det er sundhedsskadeligt at bo i nærheden af vindmøller? Og fortsatte med at konstatere, at det er for galt at politikkerne ikke er til stede og derfor ikke hører borgernes protester mv. Kommunen svarede: Noterne fra dette møde vil ud over at blive anvendt af administrationen også blive sendt til politikkerne i kommunen. De forslag, der fremsættes holder sig inden for landets love, og det må forventes, at landet ikke har love der på denne måde giver mulighed for sundhedsskadelig aktivitet som påpeges her. En borger sammenlignede den viden man har om vindmøller med, hvad man før i tiden troede om Svinefarme. Svinefarmene påstås heller ikke at være sundhedsskadelige, men det viser sig nu at det er de alligevel. Længerevarende indlæg fra borger efter aftale med ordstyrer ved mødets begyndelse: 5
I pausen fremviste en borger en lang række slides med korte uddrag fra forskellige rapporter mv. og udtalelser fra læger m.fl., der stillede sig kritiske i forhold til om vindmøller og den lavfrekvente støj nu også er så uskadelig som en stor del af videnskaben mener påvist. Han mente således, at det med at vindmøller ikke skader er en skrøne og det kan bevises. Eksperter og nogle læger siger det modsatte. Ifølge ham skulle Miljøministeriets egne beregninger fra 2006 skulle det fremgå det, at støj også kan udgøre et problem pga. dårligt isolerede gamle huse, som der jo er mange af på Bornholm. Om sundhedsrisici fremhævede han en rapport om vindmøller og helbredsrisici udarbejdet af en forsker fra Ålborg Universitetshospital, og at han havde kildehenvisninger mv. på alle dokumenterne. Dermed kan kommunen ikke påstå, at kommunen ikke gør noget der er sundhedsskadeligt. En ekspert udtaler ifølge borgeren, at det er chokerende mangel på viden om sundhedsrisici. Borgeren fremførte endvidere, at virksomheden DELTA, der varetager funktionen som Miljøstyrelsens referencelaboratorium i forhold til støj, er medlem af vindmøllebranchens forening og derfor hytter de deres eget skind. Borgeren havde anmodet styrelsen om aktindsigt for at få materiale om lavfrekvent støj. Svaret er, at styrelsen ikke har den slags materiale. Borgeren oplyste, at hans sag nu behandles af Folketingets Ombudsmand, hvor han afventer svar. Afslutningsvis inviterede han alle i salen til at være medunderskrivere af en fælles indsigelse mod opstillingen af vindmøllerne. Indlæg fra Miljøstyrelsen Alle har en mening om vindmøller og det er vigtigt at skelne mellem myter og fakta. I Danmark er det de danske love, der gælder. Nogle gange er de strengere end i andre lande og andre gange mildere. Der er ifølge styrelsen ikke kommet noget nyt frem under dette møde som kan ændre på det, der er fremlagt i VVM-redegørelsen. Miljøstyrelsen under Miljøministeriet er myndighed for administration af regler for støj og lavfrekvent støj i Danmark. Miljøstyrelsen og Ålborg Universitet anvender de samme dataundersøgelser og Miljøstyrelsen har tilknyttet Danmarks førende eksperter i lavfrekvent støj. Miljøministeriet er i gang med at justere cirkulæret om støj fra vindmøller med lavfrekvent støj. Dette betyder imidlertid ikke, at der kommer skærpede krav pga. af lavfrekvent støj. Miljøministeren har orienteret alle landets kommuner om, at der ikke kommer skærpede støj- eller afstandskrav i det kommende cirkulære om støj fra vindmøller, og opfordrer derfor kommunerne til at fortsætte vindmølleplanlægningen. 6
Miljøstyrelsen og Ålborg Universitet er enige i at den lavfrekvente støj stiger med vindmøllens totalhøjde. Det er dog kun ved vindmøller med en totalhøjde nær max grænsen på 150 meter, at der teoretisk set kan være behov for yderligere afstandskrav. På spørgsmålet om, hvorfor man nogen gange snakker om afstandskrav på 6 x vindmøllens højde og andre gange 4 x vindmøllens højde, svarede Miljøstyrelsen, at afstanden afhænger af om det er i forhold til støjfølsom arealanvendelse (landsbyer, by- og sommerhusområder) eller enkeltboliger i landzone. Det er dog støjen og ikke afstanden i sig selv, der afgør hvor langt der skal være mellem vindmølle og bolig. VVM-redegørelser bliver kontrolleret af flere instanser og derfor kan man fæste lid til dem. Afsluttende bemærkning fra Borger: Der er en masse kommuner der fravælger vindmøller, så noget må der være om sagen. Efterfølgende var der orientering om: Køberetsordningen: Værditabsordningen: Energinet.dk's myndighedsrolle: Spørgsmål: Hvor langt væk fra møllerne skal man bo før at det er nytteløst at søge erstatning? Svar fra PlanEnergi: Afhænger af så mange ting fx højde, landskab, men det kan man egentligt ikke svare præcist på endnu. Et bud kunne være 2 km. Spørgsmål: Hvordan kan man vide hvilket projekt der vælges at søge erstatning for, når der er 2 forskellige projektforslag. Svar fra PlanEnergi: Man kan på søge erstatning på begge, eller bare et enkelt projekt og angive i sit krav, hvilket forslag der søges erstatning for. Penge indbetalt til et forkastet forslag får man tilbage. Spørgsmål: Har man adgang til at se hvilke visualiseringer/materiale, der har udløst erstatning i andre sager. Svar fra PlanEnergi: Formentligt ja, de ligger vist på Energinet.dk s hjemmeside. Afstanden er ikke alene afgørende for erstatningens størrelse. Støj udløser ikke i sig selv erstatning, da loven er overholdt. Men det er undtagelsen. Husk at høringsfristen er den 26. april. Dato: 1. april 2011. Andreas Lund Povlsen 7