Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt de danske forbrugere. Humørstigninger har, i kølvandet på tidligere kriser, givet anledning til en kraftig stigning i det private forbrug en såkaldt ketchupeffekt. Mange har ment, at ketchupeffekten også kan komme denne gang, da danskernes bugnende bankbøger snart må åbne sig op. Det virker dog til, at tykkelsen på danskernes bankbøger kan være en smule misvisende. De danske husholdninger forbruger fortsat en stor del af deres indkomst, og boligpriserne er faldet siden. Samlet forventer vi derfor ikke, at der er udsigt til nogen ketchupeffekt i det private forbrug. Vi forventer, at stigningen i privatforbruget skal bæres af stigende disponible indkomster samt en fortsat bedring af boligmarkedet. Ketchupflasken skal altså fyldes op på ny, før den igen kan tømmes. Det danske privatforbrug har haft svært ved at finde formen siden se figur 1. Det private forbrug udgør ca. 50% af Danmarks samlede BNP. Det betyder, at når det private forbrug er i dårlig form, smitter det af på den generelle kondition i dansk økonomi. Indikatorerne for det private forbrug har på det seneste udviklet sig positivt. Forbrugertilliden har været positiv i både juni, juli og august, og detailomsætningen ser også ud til at være i bedring. De positive tendenser kan indikere, at der er en vending på vej i det private forbrug. Det private forbrug har været igennem en svag udvikling de seneste år. Tidligere er der kommet en såkaldt ketchup effekt i det private forbrug efter en periode med svag vækst i det private forbrug. Figur 1: Årlig procentvis ændring i privatforbruget (Rød er vores forrentning til stigningen i 2013) - 1991 1992 2013 - Kilde: Danmarks Statistik Denne analyse er udarbejdet af: Peter Bojsen Jakobsen makroøkonom tlf. +45 74 37 37 37 p.jakobsen@sydbank.dk 1/5 sydbank.dk Makroøkonomisk analyse
I forbindelse med stemningsskiftet blandt de private forbrugere er ordet ketchupeffekt poppet op. En ketchupeffekt dækker over det fænomen, at der efter en periode med lav vækst i det private forbrug kan komme en ekstra stor stigning i det private forbrug i takt med at humøret vender hos forbrugerne. Under en krise sparer forbrugerne typisk ekstra meget op, og når deres humør så vender slår de endeligt hul på sparegrisen, hvilket kan skabe en pludselig kraftig vækst i deres forbrug. I Danmark har man oplevet en ketchupeffekt i privatforbruget to gange siden 1990. Første gang var i, hvor man efter nedturen det foregåede år oplevede en årlig vækst i det private forbrug på mere en 6%. Det samme skete i starten af 00 erne, hvor man efter nogle svage år fra til oplevede en stigning i det private forbrug på over 4% i. Privatforbrug og boligpriser Den seneste udvikling i privatforbruget minder om den udvikling der har været op til de andre perioder, hvor der kommet en kraftig stigning i privatforbruget altså en ketchupeffekt. I den nuværende situation har privatforbruget udviklet sig svagt i en lang periode, ligesom det også var tilfældet i og se figur 1. Der er dog andre områder, hvor den nuværende situation adskiller sig væsentligt fra de tidligere. Et af de områder er situationen på boligmarkedet. I perioden op til den kraftige stigning i privatforbruget i, havde boligpriserne gennemgået en lang periode med pæne årlige stigninger se figur 2. I perioden fra til steg priserne på ejerlejligheder 60%, mens prisen på enfamiliehuse steg med 30% i samme periode. Den nuværende situation er fundamentalt anderledes. Siden er priserne på enfamiliehuse faldet med 15%, mens prisen på ejerlejligheder er faldet med 8%. Udviklingen i boligpriserne viser, at husholdningerne ikke har mulighed for at finansiere deres forbrug ved at låne i deres friværdi. Figur 2: Udviklingen i privatforbruget(årlig procentvis ændring, højreaksen) og i enfamiliehuse og ejerlejligheder(årlig procentvis ændring, venstreaksen) 25,0% 2 15,0% 1 5,0% -5,0% -1-15,0% -2 - Kilde: Danmarks Statistik Privatforbrug Enfamiliehuse Ejerlejligheder Den svage udvikling i boligpriserne mindsker muligheden for, at husholdningerne kan øge det private forbrug så markant som det var tilfældet i. Stigende boligpriser øger husholdningernes forbrugsmuligheder markant, da de grundet muligheden for at belåne friværdien, fungerer som en slags fri opsparing. Boligprisernes fald siden kan derfor tale imod, at der skulle komme en ketchupeffekt i privatforbruget i denne omgang. Husholdningernes forbrug og indkomster Ser man på husholdningernes forbrugskvote, er det også svært at se, hvor ketchupeffekten skal komme fra. Forbrugskvoten angiver, hvor stor en del forbruget udgør af husholdningernes disponible indkomst. En forbrugskvote over 1 angiver derfor, at forbruget overstiger den disponible indkomst. Den aktuelle forbrugskvote er på 0,99, og indikerer der- 2/5
med, at næsten hele husholdningernes indkomst går til forbrug. Sammenligner man den seneste udvikling i forbrugskvoten med udviklingen i forbrugskvoten op til den kraftige stigning i forbruget i, var forbrugskvoten i denne periode lavere og havde været det over en længere periode. En periode med en lav forbrugskvote kan give mulighed for en ketchupeffekt i privatforbruget, da det kan øge husholdningernes frie opsparing. I perioden op til den kraftige stigning i privatforbruget i oplevede man ikke, at forbrugskvoten havde været lav i en lang periode op til, men som nævnt ovenfor, havde man op til denne periode oplevet en årrække med stigende huspriser, som kan have forøget husholdningernes forbrugsmuligheder. Husholdningerne bruger fortsat en stor del af deres indkomst på forbrug. Det var ikke tilfældet ved forbrugsboomet i. Figur 3: Udviklingen i forbrugskvoten 1,08 1,06 1,08 1,06 1,04 1,04 1,02 1,02 1 1 0,98 0,98 0,96 1990 1991 1992 0,96 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Situationen i dag er fundamentalt anderledes. Forbrugskvoten er højere end i begge de foregående tilfælde, og boligpriserne er faldet. Sammenlignet med de to andre situationer hvor der har været en ketchupeffekt i privatforbruget, tyder hverken udviklingen i forbrugskvoten eller boligpriserne på, at en kraftig stigning i privatforbruget skulle være lige rundt om hjørnet. Udviklingen i husholdningernes bankbøger Den høje forbrugskvote har også sat sit præg på husholdningernes rentebærende aktiver(frie opsparing). Husholdningerne beholdning af rentebærende aktiver består af obligationer, bankindskud samt sedler og mønter. Ser man på udviklingen i husholdningernes frie opsparing, er der samlet set et lille fald siden se figur 4, men husholdningerne har ændret sammensætningen af deres frie opsparing. Den seneste tids stigning i husholdningernes beholdninger af sedler og mønter samt indskud er steget, mens deres beholdning af obligationer er faldet. Den ændring kan skyldes de historisk lave obligationsrenter, samt at mange måske har øjnet mulighederne for en kursgevinst ved at sælge ud af deres beholdning af obligationer på et historisk højt niveau. 3/5
Husholdningerne har øget deres almindelige indskud i bankerne men har nedbragt deres beholdning af eksempelvis obligationer. Samlet er husholdningernes opsparinger derfor ikke steget markant på det seneste. Figur 4: Husholdningernes beholdning af rentebærende aktiver ekskl. pension (Mia.kr) 1100 1100 1050 1050 1000 1000 950 900 850 800 2013 950 900 850 800 Sedler og mønt samt indskud Værdipapirer undtagen aktier Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Mange har anført, at stigningen i husholdningernes indskud samt sedler og mønter kan være finansieringskilden til en ketchupeffekt i privatforbruget. Stigningen er dog ikke udtryk for en ekstra stor opsparing, men at husholdningerne har foretaget en porteføljeomlægning. Udviklingen i husholdningernes beholdning af rentebærende aktiver følger dermed udviklingen angivet af forbrugskvoten. Sammenfatning Hverken husholdningernes aktuelle forbrug, opsparing, eller udviklingen i boligpriserne peger i retning af en ketchupeffekt i det private forbrug. Samlet set er der ikke mange fællestræk mellem den nuværende situation og de tidligere perioder hvor der har været en ketchupeffekt i privatforbruget. De danske husholdningers nuværende forbrugskvote er høj, og deres frie opsparing er faldet. Samtidig er boligpriserne faldet. Det kan altså svært at se, hvor finansieringen til en eventuel ketchupeffekt i privatforbruget skal komme fra. Vi forventer derfor, at fremgangen i det private forbrug skal drives af en fremgang i de disponible indkomster samt en fortsat bedring af boligmarkedet. Begge disse kilder til stigende privatforbrug er dog ikke noget som sker over en nat og vi forventer derfor ikke nogen ketchupeffekt i det private forbrug lige foreløbigt. Indikatorerne for dansk økonomi har senest været positive, og vi forventer at det private forbrug stiger med 0,5% i 2013 og 1,5% i 2014. Dette materiale henvender sig til Sydbanks kunder og må ikke uden bankens udtrykkelige samtykke offentliggøres eller distribueres videre. Materialet er udarbejdet på grundlag af informationer fra kilder, som Sydbank finder troværdige. Sydbank påtager sig dog intet ansvar for mangler, herunder eventuelle fejl i kilder, trykfejl eller beregningsfejl, samt efterfølgende ændrede forudsætninger. Eventuelle anbefalinger i materialet er udtryk for bankens forventninger på grundlag af markedsmæssige forhold, men er ikke baseret på fundamentale analytiske forhold. Materialet kan ikke alene danne grundlag for investeringsbeslutninger, men kan medtages i forbindelse med rådgivning i Sydbank, hvor tillige kunders individuelle forhold skal indgå. Sydbank fraskriver sig ethvert ansvar for tab, der måtte have direkte eller indirekte sammenhæng med dispositioner, der er foretaget alene på baggrund af materialet. Banken kan forinden udbredelsen af materialet have handlet på baggrund af dette. Sydbank A/S er under tilsyn af Finanstilsynet, Århusgade 110, DK-2100 København Ø. 4/5
5/5