Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. Han kom til Jesus om natten og sagde til ham:»rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.«jesus svarede ham:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.«nikodemus sagde til ham:»hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes? Jesus svarede:»sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«Nikodemus spurgte ham:»hvordan kan det gå til? Jesus svarede:»du er lærer i Israel og forstår ikke det? Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi taler om det, vi ved, og vi vidner om det, vi har set, men I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Tror I ikke, når jeg har talt til jer om det jordiske, hvordan skal I så tro, når jeg taler til jer om det himmelske? Ingen er steget op til himlen undtagen den, der steg ned fra himlen, Menneskesønnen. Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham.«joh 3,1-15 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Natten er lys som dagen, mørket er som lyset (PS 139) sådan er det med nætterne her ved sommersolhvervstid i norden. Mørket når slet ikke at få fat i os men holdes borte fra os af en sol, som aldrig er langt borte. Anderledes er det i syden dag og nat veksler med samme brathed sommer og vinter. 1
Som et barn der kommer fra mørket i sin mors mave til lyset udenfor. Mørket er trygt og varmt tiden står næsten stille i mørket, lydene er dæmpede tankerne frie. Mørket kan også skjule den voksne gøre rummet lille og overskueligt omkring os. Der er kun mig eller måske mig og dig. Måske taler vi sammen om det, som ellers er svært at få sagt, om det store, det dybe, det hemmelige. Måske er du en fremmed måske en ven måske den elskede. Måske er du mit lille barn, puslet og trøstet ligger du i mine arme og ser på mig og jeg ser på dig og vi er næsten ét i det blik. En anden nat er mørket forfærdeligt tankerne fortvivlede kroppen rastløs jeg længes efter at sove at flygte at dø Mørket er en dyne, som ikke tager imod de slag, jeg giver. Hjertet en tikkende bombe krop og sind smerter er et skrig, som vil ud. 2
Længslen efter vished, efter afklaring og svar (Længslen efter tryghed og fred) Nikodemus kom til Jesus om natten med sit gode hoved sin gode vilje sin erfaring og status en klog og agtet mand. Han kom for at få svar og ro i sindet mand til mand rabbi til rabbi lærer til lærer Men svaret og roen blæste i vinden og vinden blæser, hvorhen den vil Guds Ånd er som vinden, den kommer og går uden at mennesker kan gøre til eller fra Hvordan? Hvordan? spørger Nikodemus Jeg vil gerne forstå, men hvordan? hvordan? Det handler ikke om at vide, svarer Jesus det handler om at se og høre og modtage at du er mere end kød at du også er ånd at ånden er Guds at du tilhører Gud Du må fødes igen, for at se Guds rige Du må fødes igen, for at komme ind i Guds rige Et bad med ånd, en fødsel af ånd et slægtsskab mere et større perspektiv. I dåben får du endnu en far i dåben får du endnu en familie i dåben fødes du til nye muligheder til at se at høre 3
at modtage Guds rige i verden når Ånden vil det. Syndernes forladelse er din billet til Guds rige gratis for enhver som vil modtage den. Og du tør komme ud i lyset, lade din tvivl og usikkerhed se og høre fordi din frelse og frihed ikke er dit bord men Herrens ikke din fortjeneste men Guds. Ved livets begyndelse og livets slutning ved både dåb og begravelse lige inden vi hælder vand over hovedet lige inden vi kaster jord på kisten siger vi Lovet være Gud vor Herre Jesu Kristi far som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Genfødt til et håb befriet fra os selv opfyldt af noget andet ved Åndens hjælp ét med Gud selv 4
Natten giver som en livmoder slip på Nikodemus. Da morgenen kom gik han hjem gennem Jerusalems stræder, hvor dagens liv så småt begyndte at røre på sig. Han trådte ind i sit hus vaskede sine hænder og ansigt i karret med vand som stod parat, klar til det samme. Bagefter ventede han til vandet i karret blev stille. Så lænede han sig ind over det og så sig selv i øjnene. Da blæste vinden ind af den åbne dør, og vandet krusedes, så han ikke længere kunne se sig selv. Han hørte kun vinden, og da, først da, smilede han. Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? tænkte han hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt? Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Siger jeg, mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig, så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, mørket er som lyset. Vi kender lysets kraft 5
os, der bor i norden. De lyse nætters tid. Langt større og stærkere er Guds lys. Således elskede Gud verden, at han gav os sin søn, for at livet i ham skulle være menneskers lys. Sådan er vi i lys, i mørke i liv, i død gennemlyst af Guds Ånd, de samme og dog forvandlet i dåben genfødt til håb for os selv og hinanden. Uden Ånd ingen kirke kun et ånds-svagt, svagt i ånden, samfund Derfor ber vi at Ånden vil være hos os og i os og mellem os Kærlighedens ånd Forsoningens ånd Forståelsens ånd indenfor og udenfor kirkens rum. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. 6