Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien. stammer bla. fra kick-off seminar for borgmestre og udvalgsformænd Der arbejdes videre med at fokusere indholdet i klimastrategien: opstille en fælles vision, målsætninger, initiativer og anbefalinger fx til staten. drøfter udkast til klimastrategi efter sommerferien herefter høringsfase og endelig godkendelse februar 2012
Mobilitet og grøn transport Den brændende platform Transport udgør 1/3 af den samlede CO 2 -udledning og er næsten 100 % afhængig af fossile brændsler Fritidskørsel udgør 53% af personbiltrafikken i Hovedstadsregionen Potentiale for Hovedstadsregionen som førende elbil-region i verden Udfordringer Barrierer for markant udbredelse af elbiler i form af pris, kørselsdistance, ladningsmuligheder overvindes Mens vi venter på teknologiudviklingen: fokusere på adfærdsændringer, som kræver et langt sejt træk Grønne krav til kommunernes egen transport, samt kollektive.
Grøn transport Fælles elbilstrategi for kommuner og region - herunder plan for udbredelse af elbiler, sammenhængende ladestruktur og etablering af førende elbilsklynge i Hovedstadsregionen Udbygning af sammenhængende ladestruktur for elbiler - fælles strategi for kommuner og region Mobilitetsplanlægning og bæredygtig pendling fx adfærdsændringer og styrket samarbejde om sammenhængende kollektiv trafik på tværs af transportformer Udbredelse af cyklisme fx cykelsuperstier og elcykler Forsøg med elbusser fx via Movia.
Tværgående energiplanlægning Den brændende platform Regeringsmål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050. Langt fra målet: I dag 18 % fra vedvarende energi i Hovedstadsregionen Forsyningssikkerheden er i stigende grad ustabil Store potentialer for energieffektiviseringer i forsyningsstruktur, bygninger og boliger Udfordringer Omstille energiforsyningen til vedvarende energikilder Øge samarbejdet på tværs af aktører i energisektoren
Tværgående energiplanlægning Udbredelse af strategisk energiplanlægning på tværs af kommuner Indtænke geotermi og anden vedvarende energi Understøtte samarbejde mellem kommuner, borgere og virksomheder om energieffektiviseringer Energirenoveringspakker til borgerne Identificering af lovgivningsmæssige barrierer Energioptimering herunder effektiv udnyttelse af spildvarme og fokus på minimering af energitab i produktions- og distributionsleddet.
Klimatilpasning Den brændende platform Klimaændringer medfører risiko for ekstremregn og oversvømmelse Vandstanden i havene vil stige mellem 0,9-1,6 m inden år 2100 Udfordringer Forebyggelse går på tværs af kommuner, forsyningsselskaber, virksomheder, borgere, geografi og strategier Juridiske og finansielle barrierer: Uklarhed om ansvarsfordeling mellem myndigheder Manglende information om metoder til håndtering af indsatsen.
Klimatilpasning Kortlægge risikoområder for oversvømmelse samt større lagersteder for vand Tværgående samarbejde om koordineret håndtering Identificere lovgivningsmæssige barrierer for klimatilpasning, samt afklare ansvar og finansiering ift. kystsikring Udbrede adfærdsregulerende tiltag, fx pakker og redskaber til borgere til håndtering af vand og huskøb
Bæredygtigt byggeri Den brændende platform og udfordringer 40 % af energiforbruget i dag er relateret til bygninger Betydeligt potentiale for energibesparelser, men barrierer forsinker og forhindrer investeringer, fx usikkerhed om finansiering, samspil mellem aktører og hvilke løsninger der virker Arbejde målrettet for at nedbringe energiforbruget i kommunale og regionale bygninger Kompetenceløft fx flere håndværkere uddannet til rådgivning om energibesparende renovering Formulering af energi- og miljøkrav til udbudsmateriale ift. byggerier Udfordring af lovgivningsmæssige barrierer - fx ift. udlejningsejendommes renovering og energiforbedring, opkobling af nybyggeri til fjernvarmenet mv. Krav til nybyggeri og bæredygtige nye hospitaler.
Forbrug og indkøb Den brændende platform Beregning af Klimafodaftrykket er en mulighed for nytænkning i kommuners og regioners klimaindsats og i debatten om handlemuligheder Her medregnes CO 2- udledning fra fx produktion og transport af varer 80 % af vores CO 2- udledning stammer fra forbrug af varer og tjenester CO 2- udledning skal i 2050 ned på 2-3 ton/verdensborger/år. Borgeren i Hovedstadsregionen i dag udleder 19,3 ton CO 2 (beregnet med klimafodaftryk). Udfordringer Få aktører har kendskab til forbrugsperspektivet - opbakning og kendskab skal udbredes Udforme konkrete forslag og værktøjer, der fremmer CO 2 - venlig adfærd
Forbrug og indkøb Samle indkøbskompetencer i netværk for at styrke kompetencer og viden Fælles satsninger på grønne indkøb og udbrede viden om offentlige myndigheders handlemuligheder Afklare eventuelle barrierer i udbudsreglerne ift. grønne indkøbspolitikker Forbrug inkluderes i CO 2 -beregningsmetode for regionen
Grøn vækst via grønne partnerskaber På tværs af de 5 temaer Inkludere erhvervsliv og videnmiljøer i udviklingen af nye intelligente løsninger på tværs Samspil mellem myndigheder om tiltrækning af grønne virksomheder Etablering og udbygning af grønne partnerskaber mellem kommuner og virksomheder på fx vand- og energieffektiviseringsområdet.