Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn. Assens. Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse Faaborg-Midtfyn Assens 28 28 Udarbejdet af COWI A/S Udarbejdet af COWI A/S

Detailhandelsanalyse, Fyn 28 COWI A/S i samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune Layout: COWI A/S Fotos: COWI A/S

Indhold Indledning 6 Butiksstruktur Butiksareal Omsætning og dækningsgrad 7 Forbrugspotentiale og arealbehov Brancheregister Begreber og metode

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G /Pendling Hver dag pendler ca..2 flere ud af end ind i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik /Bystørrelser i Faaborg-Midtfyn Kommune. Kilde: Danmarks Statistik Indledning Detailhandelsanalysen for Faaborg-Midtfyn Kommune er en del af den fælles analyse af detailhandlen på hele Fyn og er udarbejdet i samarbejde med COWI A/S. Pendling 26 997 675 Assens Kommune Analysen har til formål at bidrage med detailjeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer i Faaborg- Midtfyn Kommune og behovet for nye arealer til butiksformål, som et vigtigt input til kommuneplanlægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Ringe, Faaborg, Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted, Ryslinge, Gislev, Kværndrup, Vejle-Allested, Nørre Broby, Sdr. Broby-Brobybværk, V. Hæsinge, Espe, Korinth, Millinge, Horne, Vester Åby og Åstrup. Byerne er udpeget af Faaborg-Midtfyn Kommune som de mest interessante i en detailhandelsmæssig sammenhæng. Analysen har omfattet indsamling af data vedrørende butikker opdelt på dagligvarer, beklædning, boligudstyr, øvrige udvalgsvarer og butikker med pladskrævende varer. De indsamlede data har omfattet branche, omsætning, areal og kædetilknytning. Indledende forudsætninger Indledningsvis beskrives indbyggertal, bystørrelser, pendling og turisme. Odense Kommune Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted Søllinge Nørre Broby Vejle/Allested Nyborg Kommune Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Faaborg-Midtfyn Kommune Kværndrup Millinge Korinth Befolkningstal i kommunens byer 27 Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Svendborg Kommune 7.5.75 75 /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G Bystørrelserne (indbyggertal) giver nyttige informationer om, hvad der kan forventes af butikker i de enkelte byer, og hvad udfordringerne er, når der sammenlignes med udviklingen på landsplan og på Fyn. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af befolkningen på Fyn er et godt sammenligningsgrundlag med andelen af butikker, omsætning mv., som beskrives i det følgende. Pendlingen påvirker indkøbsadfærden, hvor en del af indkøbene sker i forbindelse med arbejdsstedet (på vej hjem, i frokostpausen mv.). Endelig påvirker turismen grundlaget for detailhandlen. Indbyggere og byer Faaborg-Midtfyn Kommune har knap 52. indbyggere svarende til ca. % af indbyggerne på Fyn. Indbyggertallet et steget med ca.. siden 998. Byerne i Faaborg-Midtfyn Kommune er kendetegnet af to hovedbyer Faaborg med 7.2 indbyggere og Ringe med 5. indbyggere. Årslev har. indbyggere. Alle øvrige byer har under 2. indbyggere. Landdistrikterne (defineret ifølge Danmarks Statistik) udgør med 6. indbyggere en stor andel af den samlede befolkning ( %). På landsplan er udvalgsvarehandlen vigende i byer på op til 2-25. indbyggere, og undersøgelsen for hele Fyn viser, at byer med mindre end ca.. indbyggere har meget beskeden udvalgsvarehandel - selvfølgelig med lokale variationer i kraft af fx afstanden til Odense mv. Indbyggertal 27 Åstrup Årslev Vester Åby Vester Hæsinge Vejle Ryslinge Rolsted Ringe Nørre Søby Nørre Lyndelse Nørre Broby Millinge Kværndrup Korinth Horne Gislev Faaborg Ferritslev Espe Brobyværk Udviklingen i indbyggertallet og dermed forbrugsgrundlaget har udviklet sig forskelligt i byerne siden 999, hvor detailhandlen sidst blev undersøgt. Faaborg by har stort set uændret indbyggertal. Ryslinge er gået tilbage med 5 % og Gislev med %. Ringe er vokset med 2 %, Årslev med 7 %, Nørre Lyndelse med 2 %, Kværndrup med 5 % og Nørre Broby med 6 %. Pendling Faaborg-Midtfyn Kommune har et pendlingsunderskud på.2 personer. De fleste pendler til arbejdspladser i Odense. Især den nordlige del af kommunen har høj pendlingsandel til Odense. Pendlingsunderskudet medfører indkøb uden for Faaborg-Midtfyn Kommune ved indkøb på vej hjem fra arbejde mv. Turisme I den gamle Faaborg Kommune er der en betydelig turisme, som kan spille positivt ind på detailhandlen og butiksudbudet. I 25 var der i alt ca. 57. turistovernatninger, som udløste et samlet forbrug på knap mio. kr. I størrelsesordenen 5-2 % placeres erfaringsmæssigt i detailhandlen svarende til ca. 8 mio. kr. Hertil kommer et større antal endagsgæster, som der ikke er tal på. Turisternes forbrug er for langt hovedpartens vedkommende centreret om Faaborg by. /Indbyggertal Byernes indbyggertal. Landdistrikter er en fælles betegnelse for byer under 2 indbyggere og landområderne. Kilde: Danmarks Statistik 2 5 6 7 8 /

DE TA I L H A NDEL S A N A LYSE FA A BORG -MIDT F Y N / BUTIKSSTRUK TUR Butiksstruktur Strukturen i detailhandlen i Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved, at Faaborg og Ringe har stor andel af butikkerne. De to byer har tilsammen 6 % af butikkerne mod 2 % af indbyggertallet. Alle øvrige byer og landdistrikterne har lavere andel af butikker end andel af indbyggertallet. Blandt byerne har især Årslev og Nørre Lyndelse-Nr. Søby lav butiksandel i forhold til indbyggertallet. I Årslev er der kun,2 butikker pr.. indbyggere. Til sammenligning har Bogense (.577 indbyggere) 9,7 butikker pr.. indbyggere, og Glamsbjerg (.5 indbyggere) har 6, butikker pr.. indbyggere. Den lave butiksandel skyldes sandsynligvis den korte afstand til Odense. Der er kun ca. km. til Rosengaardscentret og lidt mere til Odense cen- Antal butikker 27 Espe Ferritslev/Rolfsted Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv. varer Pladskr. varer I alt 27 I alt* 27 I alt* 999 2 2 5 5 26 2 6 9 2 9 2 Gislev 2 Horne Korinth Kværndrup 2 7 2 Millinge 2 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 5 Faaborg Nørre Broby 5 9 8 9 7 5 6 6 7 67 59 Ryslinge 2 6 6 6 Sdr. BrobyBrobyværk 2 5 5 5 Vejle/Allested 2 6 Vester Hæsinge 2 Vester Åby 2 2 5 Ringe Årslev 8 2 2 2 Åstrup 2 Øvrig** 5 8 8 I alt 8 5 52 297 26 299 I alt 999 9 2 Forskel i antal 99-7 -2 - -2 Forskel i % 99-7 -5 % * Ekskl. butikker med pladskrævende varer ** Landdistrikter / -2 % -7 %

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R Vejle/Allested Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted /Butikkernes beliggenhed og antal. Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Antal butikker i kommunens byer fordelt på hovedbrance 5 Millinge Korinth 25 Horne Faaborg Åstrup Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer 5 Butikker udenfor de udpegede byer fordelt på hovedbrance Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer trum. Der er også en tendens til at detailhandlen i byer, der vokser meget, ikke følger med væksten i indbyggertallet. Underskudet på butikker hænger bl.a. sammen med, at det i en ny by uden en histiorisk bymidte er vanskeligt at etablere et samlet centerområde, og som en helt praktisk begrænsning mangler der velbeliggende butikslokaler til en attraktiv husleje. I Årslev giver mangler på en historisk bymidte (oprindeligt to små byer) sig udslag i en spredt detailhandelsstruktur med få enkeltstående butikker i byen. Der er tale om en form for ond cirkel, hvor forbrugerne sandsynligvis fravælger Årslev på grund af det manglende butiksudbud, og nye butikker fravælger at etablere sig i Årslev, fordi der ikke er en kundestrøm til et eksisterende center at støtte sig til. Butiksstrukturen i Faaborg-Midtfyn Kommune er herudover kendetegnet ved, at alle undersøgte byer har eller flere dagligvarebutikker, og et større antal butikker ligger i landstrikterne. Butikkerne i landdistrikterne er især butikker inden for øvrige udvalgsvarer som fx antik, brugskunst og automobilhandler. Sammenlignet med 999, hvor detailhandlen blev undersøgt sidst af Fyns Amt og kommunerne, er der i 27 registreret 2 færre butikkker i Faaborg-Midtfyn Kommune svarende til et fald på ca. 7 %. Nedgangen i antallet af butikker er en generel tendens. På hele Fyn er butiksbestanden faldet med ca. % siden 999. Tilbagegangen i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger omkring gennemsnittet, når der tages højde for en meget kraftig reduktion på Langeland og Ærø. Nedgangen i Faaborg-Midtfyn Kommune er primært sket inden for dagligvarebutikker (-5 %), mens antallet af udvalgsvarebutikker under ét er stort set uændret (-2 %). Nedgangen i dagligvarebutikker skyldes hovedsageligt den kraftige strukturudvikling med nye discountbutikker mv. samtidig med at mange minimarkeder, kiosker og specialdagligvarebutikker (bager, slagter mv.) lukker. / 7

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R /Faaborg by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Set på byer har Ringe fået 5 % flere butikker (ekskl. pladskrævende), mens Faaborg har mistet ca. % af sine butikker. Også stort set alle øvrige byer har mistet butikker eller har samme antal butikker som i 999. I følge registreringerne har flere mindre byer fået flere butikker, men da der er tale om få butikker kan der fx være tale om glemte butikker i 999. Det samlede billede er, at antallet af butikker falder med undtagelse af Ringe, og at det procentvis er de mindre byer, der har tabt flest butikker. Det er sandsynligt, at byerne i Faaborg Midtby Kommune mister grundlag for deres butikker til Odense og tildels Svendborg. Der er i Faaborg-Midtfyn Kommune en butikstæthed (5,8 butikker /. indbyggere), hvilket stort set svarer til gennemsnittet for Fyn (6, butikker/. indbyggere). Faaborg Faaborg er kommunens største handelsby med ca. % af samtlige butikker, mens indbyggertallet i Faaborg udgør % af hele kommunens indbyggertal. Det er især inden for beklædning, at Faaborg har sin styrke med ca. 55 % af butikkerne i kommunen. Antallet af butikker i Faaborg er som nævnt faldet (ca. %) fra 2 registrerede butikker i 999 til 9 i 27 (ekskl. butikker med pladskrævende varer). Butikkerne i Faaborg ligger koncentreret i strøgområdet i bymidten omkring Mellemgade, Vestergade, Torvegade og Østergade. Der er herudover et mindre antal butikker i Herregårdscentret (5 stk.). Der er kun en enkelt større dagligvarebutik in- /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R /Ringe by Butikkernes beliggenhed fordelt på hovedbrancher ã Butikker i kommunens hovedby Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer tegreret i bymidtens strøgområdet (SuperBrugsen). Dagligvarestrukturen er karakterisret ved at alle øvrige større dagligvarebutikker er placeret i periferien af bymidten. Det gælder bl.a. en ny, stor Føtex, der ligger tæt på Herregårdscentret. Herudover er der i periferizonen adskillige discountbutikker som Rema, Netto, Lidl mv. Der er herudover i periferien omkring bymidten og i erhvervsområderne placeret adskillige større udvalgsvarebutikker som fx JYSK, Jem & Fix og Smag og Behag. I erhvervsområdet nord for Johan Rantzaus Vej er der et større antal butikker, som foruden Ide Møbler rummer Skousen og flere automobilforhandlere. Endelig er der enkelte butikker øst for bymidten langs Svendborgvej. Det vurders, at tilbagegangen i Faaborg følger den almindelige udvikling. Tilbagegangen forstærkes sandsynligvis af det vigende befolkningsgrundlag (-,5 % siden 999) i byen. Herudover kan den spredte struktur, hvor en del nye dagligvarebutikker er blevet placeret uden for bymidten siden 999, være en medvirkende forklaring. Spredningen af dagligvarebutikkerne har sandsynligvis reduceret den daglige kundestrøm i bymidten og dermed reduceret mængden af afledte indkøb i udvalgsvarebutikkerne. Derimod vurderes det, at den spredte beliggenhed af butikker med pladskrævende varer o.lign.(jem & Fix, JYSK, Smag og Behag mv.) har mindre betydning for bymidtens tiltrækningskraft. Der er længere tid mellem indkøbene og dermed mindre effekt på kundestrømmen, men selvfølgelig vil det være optimalt, at så stor en del af detailhandlen er samlokaliseret. /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S S T R U K T U R Butikkerne er koncentreret i bymidten omkring Algade med en central beliggende SuperBrugs og Netto, Fakta mv. beliggende i den centrale del af byen. Der er herudover et større antal butikker i erhvervsområdet ved motorvejen langs Bygmestervej. Butikkerne dækker hovedsageligt brancher inden for boligudstyr (Garant, Midtfyns Bolighus, JYSK, Punkt mv.), autoforhandlere o.lign., og der er en LIDL. Endelig er der langs Odensevej en mindre koncentration af butikker - hovedsageligt dagligvarebutikker (discountbutikker og bager). Ringe Ringe er kommunens anden større handelsby, som rummer ca. 2 % af samtlige butikker. Indbyggertallet i Ringe svarer til % af det samlede indbyggertal i kommunen. Ringe har haft den største vækst i butiksbestanden. I 999 var der 59 butikker, som i 27 er vokset til 67 svarende til en vækst på ca. 5 %. Væksten vuderes især, at skyldes, at Ringes indbyggertal er vokset med ca. 2 % siden 999 samtidig med, at der også har været vækst i flere af byerne omkring Ringe (Årslev, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ferritslev-Rolfsted mv.). Det er sandsynligt, at Ringe har fået en andel af den nedgang i detailhandlen, der har været i byerne omkring Ringe. Det er værd at bemærke, at Ringe har været i stand til at øge sin butiksbestand trods nærheden til Odense. Det peger på, at Ringes butiksudbud har haft betydelig konkurrencedygtighed over for Odense. En forklaring på det kan være, at Ringe har det nødvendige, basale udbud, og detailhandelen i Ringe en god struktur. Butikkerne er koncentreret på et begrænset område, som er let at overskue, og de største dagligvarebutikker er samlet i bymidten, hvilket øger kundestrømmen og mængden af afledt salg i udvalgsvarebutikkerne. Endelig er der er godt bymiljø og god tilgængelighed til bymidten. Årslev Årslev er kommunens tredie største by. Der er kun registreret 2 butikker i Årslev svarende til ca. % af butikkerne i kommunen, mens indbyggertallet udgør 7 % af hele kommunens indbyggertal. Der er dagligvarebutikker. Rema har som den eneste discountkæde etableret sig i Årslev. Antallet af registrerede butikker er faldet med 2 siden 999 trods byens kraftige befolkningstilvækst. Butikkerne i Årslev ligger spredt - hovedsageligt omkring Stationsvej og Overvej. Det vurderes, at baggrunden for Årslevs svage butiksudbud sammenlignet med byer af tilsvarende størrelse for det første skyldes nærheden til Odense, og dernæst at butikkernes spredte beliggenhed giver indtryk af enkeltbutikker. En samling af butikkerne i et centralt beliggende område med god tilgængelighed kunne skabe en positiv synergi, hvor kundestrømmen, som dagligvarebutikkerne vil skabe kan give grundlag for en styrkelse af udvalgsvarehandlen. /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Millinge Korinth Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Butikker efter tilhørsforhold til kæde 5 Frivillig kæde Kapitalkæde Udenfor kæde Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har defor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger primært i Faaborg og Ringe. Det er bemærkelsesværdigt, at Faaborg har væsentlig større andel af butikker uden for kædesamarbejde end Ringe. Årsagen kan være at butiksbestanden er nyere i Ringe end i Faaborg, og at byer med stor turisme typisk har større andel af selvstændinge butikker, men det kan også være et tegn på, at detailhandlen i Faaborg er mere udsat for vanskeligheder med generationsskifte, lukninger mv. Kædebutikkerne i de øvrige byer er hovedsageligt dagligvarebukikker (fx kiosker på servicestationer). /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Butiksareal Det samlede bruttoetagearea i Faaborg-Midtfyn Kommune er på 9. m 2 fordelt på 8 % til dagligvarer, 6 % på udvalgsvarer og 25 % på særlig pladskrævende varer. Faaborgs og Ringes store andel af butikker komer til udtryk i fordelingen af bruttoetageareal. Faaborg tegner sig således for ca. 8 % og Ringe for % af det samlede bruttoetageareal. Koncentrationen er størst inden for udvalgsvarer, hvor godt 8 % af arealerne ligger i Faaborg og Ringe. I kommunen som helhed er bruttoetagearealet stort set uændret. Der er registreret ca. 9. m 2 butiksareal i 27 mod ca. 2. m 2 i 999. Det er vanskeligt at sammenligne tallene, da der er anvendt forskellige registreringemetoder. I Faaborg by er bruttoetagearealet (ekskl. butikker med pladskrævende varer) vokset med i størrelsesordenen 5 %. I Ringe by har væksten været ca. % i følge de tilgængelige registreringer. I Faaborg er væksten især sket inden for dagligvarer, mens Ringe har haft vækst inden for alle varegrupper - især udvalgsvarer. Bruttoetagearealet er uændret i Årslev, mens det er reduceret i Gislev, Kværndrup og Nr. Broby. Bruttoetageareal 27 (m 2 ) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer Pladskr. varer I alt Espe 7 -. - -.8 Ferritslev/Rolfsted 2.55 - - - 2.555 Faaborg 2.7 5.78 9.58 5.7 2..758 Gislev.95-27 - -.2 Horne.52 - - -.22 2.276 Korinth 99 - - -.7 2.22 Kværndrup.587-5 8 556 2.7 Millinge 25 - - - - 25 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 2.8 - - - - 2.8 Nørre Broby 2.56-2 - 6.26 Ringe 9.9 2.65.666.58 9.6 6.87 Ryslinge.2-9 - -.7 Sdr. BrobyBrobyværk 95-52 - - 87 Vejle/Allested 2.79 - - - 2.97 5.26 Vester Hæsinge.29 85 - -.5 Vester Åby 5 - - - 55 Årslev.92 26 26 -.95 Åstrup - - - - - - Øvrig kom..9 6 925 996.522 5.56 I alt 5.9 8.82 2.97.72 29.787 8.9 I alt 8 % 7 % 2 % 9 % 25 % % Bruttoetagearealerne er i 27 registreret med BBR som kilde mens arealerne i 999 blev indsamlet ved besigtigelse. / 2

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Ferritslev/Rolfsted /Bruttoetageareal fordelt på hovedbrancher Søllinge Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Horne Millinge Faaborg Korinth Vester Åby Åstrup Bruttoetageareal i kvadratmeter 5. 7.5.5 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Pladskrævende varer Butiksstørrelser på gennemsnittet Butiksstørrelserne fordeler sig med 5 % mindre end 2 m 2, 25 % på 2-5 m 2, 2 % på 5 -. m 2, 6 % på - 2. m 2 og %, der er 6 større end 2. m 2. Fordelingen er meget tæt på gennemsnittet for hele Fyn. Især inden for beklædning er der en stor andel butikker, der er mindre end 2 m 2. Andelen af små beklædningsbutikker i Faaborg-Midtfyn Kommune 2 er 7 %. Som nævnt tidligere kan turismen i Faaborg-området være med til at skabe grundlag for flere selvstændige butikker, som typisk er små. Strukturen med høj andel af små butikslokaler vurderes generelt at være følsomt over for den generelle strukturudvikling mod større butikker, generationsskifte mv. 5 Antal butikker i størrelsesgrupper 6 5 2-99 -99 2-99 2-99 5-999 5-999 -999-999 2-99 2-99 5+ 5+ Dagligvarer Dagligvarer Beklædning Beklædning Boligudstyr Boligudstyr Øvrige udvalgsvarer Øvrige Pladskrævende udvalgsvarer varer Pladskrævende varer Pladskrævende varer Pladskrævende Øvrige udvalgsvarer varer Øvrige Boligudstyr udvalgsvarer Boligudstyr Beklædning Beklædning Dagligvarer Dagligvarer /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / B U T I K S A R E A L Særlig pladskrævende butikker Butikker med pladskrævende varer udgør ca. % af butikkerne i Faaborg-Midtfyn Kommune men 25 % af det samlede areal. Af de butikker i kommunen med mere end.5 m 2 er de to butikker med pladskrævende varer (Stark Byggecenter i Faaborg og XL Byg i Ringe). Det samlede bruttoetageareal til butikker med pladskrævende varer er ifølge de tilgængelige data steget fra ca. 27. m 2 i 999 til 29.787 i 27. Omsætning pr. m2 Omsætningen pr m 2 i butikkerne (ekskl. butikker med pladskrævende varer) i Faaborg-Midtfyn Kommune er knap 22. kr., hvilket er lidt lavere end for Fyn som helhed (ekskl. Odense, MIddelfart og Nyborg Kommuner), hvor omsætningen pr. m 2 er ca. 2. kr. Omsætningen pr. m 2 er lavere for både dagligvarer og udvalgsvarer. Forskellen er størst inden for dagligvarer, hvor omsætningen pr. m 2 ligger godt. kr. under gennemsnittet. En umiddelbar forklaring på dagligvareområdet kan være, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er sket en kraftig udbygning af dagligvarearealet i Faaborg og Ringe samtidig med, at der er butikker i de mindre byer med lav udnyttelsesgrad, hvilket samlet set peger på at der de kommende år vil ske en strukturtilpasning med risiko for lukning af de svageste butikker. Tilsvarende peger den lidt lavere udnyttelsesgrad inden for udvalgsvarer på, at der i Faaborg-Midtfyn Kommune er risiko for strukturtilpasning mod færre butikker de kommende år. Til forskel for dagligvareområdet må det forventes, at der fortsat vil være en relativ høj stigning i forbruget inden for udvalgsvarer, som kan give grundlag for en udvalgsvaresektor, der har brug for et større omsætningsgrundlag. /Særlig pladskrævende butikker Areal af butikker med pladskrævende varer..5 /

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Omsætning og dækningsgrad Vækst over gennemsnittet Den samlede omsætning i detailhandlen i Faaborg- Midtfyn Kommune var på ca. 7 mio kr i 27. Siden 998 er omsætningen steget med ca. 7 %. Væksten i Faaborg-Midtfyn Kommune ligger lidt over gennemsnittet. I samme periode var væksten på landsplan ca. 5 % og det samlede gennemsnit for Fyn var ca. %. Omsætningen sker primært i dagligvarehandlen, hvis omsætning udgør ca. 66 % af den samlede omsætning i kommunen. Tilsvarende udgør omsætningen i dagligvarehandlen for hele Fyn 5 % af den samlede omsætning. Dagligvarehandlens overvægt i den samlede omsætning skyldes primært, at Odense har høj andel af omsætningen inden for udvalgsvarer. Herudover kan omsætningen fra turismen trække dagligvareandelen op i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den øvrige omsætning fordeler sig med 9 % på beklædning, 7 % på boligudstyr og 8 % på øvrige udvalgsvarer. Faaborg og Ringe er kommunens primære handelsbyer, hvilket illustreres af omsætningen. Faaborg har % af indbyggertallet men står for 7 % af den samlede omsætning og 5 % af udvalgsvareomsætningen. Ringe har % af indbyggertallet men står for 26 % af den samlede omsætning og 2 % af udvalgsvareomsætningen. Til sammen har Faaborg og Ringe således 8 % af omætningen i udvalgsvarebutikker i kommunen. Til sammenligning har Årslev 7 % af indbyggertallet, mens den samlede omsætning i Årslev svarer til kun 5-6 % af omsætningen i hele kommunen. Udvalgsvareomsætningen i Årslev udgør mindre end % af omsætningen i hele kommunen. Det kan generelt konstateres, at Faaborg og RInge som kommunens to primære handelsbyer har stor andel af omsætningen - især udvalgsvareomsætningen, mens de mindre byer har mindre samlet andel og deres andel af omsætningen ligger primært inden for dagligvarer. Omsætning 27 (mio. kr.) Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe 5-2- 25- Ferritslev/Rolfsted 5-75 -5 5-8 Faaborg 88 9 2 9 729 Gislev -5-5 -55 Horne 2-2- Korinth 2-2- Kværndrup 5-75 -5-5 5-85 Millinge -5-5 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 5-75 5-75 Nørre Broby 59-5 89-9 Ringe 296 52 9 7 52 Ryslinge -5-5 -55 Sdr. BrobyBrobyværk -5-5 -2 Vejle/Allested -5-5 Vester Hæsinge -5-5 -2 Vester Åby 5-2 -5 5-25 Årslev 7-5 -5-5 Åstrup -5-5 Øvrig kom. -5-5 2- -5 59 I alt.286 68 22 68.9 I alt % 66 % 9 % 7 % 8 % % / 5

/Omsætning dagligvarer udvalgsvare D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Nr. Lyndelse/Nr. Søby Årslev Søllinge Ferritslev/Rolfsted Vejle/Allested Nørre Broby Sdr. Broby/Brobyværk Ringe Ryslinge Gislev Vester Hæsinge Espe Kværndrup Korinth Millinge Horne Faaborg Vester Åby Åstrup Detailhandlens omsætning i kommunen i. kr.. Dagligvarer Udvalgsvarer Forbrug I Faaborg-Midtfyn Kommune er der ca. 52. indbyggere, som har et forbrug på ca. 2.6 mio. kr. Dækningsgrad Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem indbyggernes forbrug og omsætningen i detailhandlen og er et godt mål for de enkelte byers oplandseffekt. Dækningsgraden for Faaborg-Midtfyn Kommune er samlet set på ca. 8. Omsætningen i samtlige butikker i kommunen er således ca. 2 % lavere end indbyggernes samlede forbrug. Dækningsgraden er uændret sammenlignet med 998, men bag det ligger en stigning inden for dagligvarer på ca. 6 % og en tilbagegang inden for udvalgsvarer på ca. %. I Faaborg by er den samlede dækningsgrad steget fra ca. 97 i 998 til ca. 2 i 27. Stigningen er fordelt på en betydelig vækst inden for dagligvarer (8 i 998 mod 2 i 27) og et mindre fald indenfor udvalgsvarer (27 i 998 mod 28 i 27). På grund af diskretionering af data i 998 kan dækningsgraderne ikke beregnes for andre byer i 998, men det er sandsynligt, at også Ringe har haft vækst i dækningsgrad. Dækningsgraden for dagligvarer er i kommunen som helhed, hvilket viser, at der er balance mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug. Dækningsgraderne for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer ligger mellem ca. 5 og 65, hvilket viser at mellem halvdelen og en trediedel af forbruget inden for de varegrupper placeres uden for kommunen. I de fleste byer er dækningegraderne omkring for dagligvarer svarende til, at butikkernes omsætning matcher forbruget hos byens borgere. Dækningsgraden uden for byerne er lav - mindre end 25 %, men til gengæld har Faaborg og Ringe stort overskud. Omvendt illustrerer dækningsgraderne, at kun Faaborg og Ringe spiller en rolle som handelsbyer for udvalgsvarer. / 6

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / O M S Æ T N I N G O G D Æ K N I N G S G R A D Forbrug 27 (mio. kr.) og r Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe 5 26 Ferritslev/Rolfsted 9 8 6 Faaborg 82 5 7 6 Gislev 8 65 Horne 22 6 8 5 Korinth 27 8 7 52 Kværndrup 5 76 Millinge 5 25 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 6 8 25 5 22 Nørre Broby 7 9 7 Ringe 7 5 25 Ryslinge 2 7 8 Sdr. BrobyBrobyværk 26 7 6 9 Vejle/Allested 27 8 7 52 Vester Hæsinge 2 Vester Åby 2 6 9 5 Årslev 8 2 2 2 59 Åstrup 6 2 2 Øvrig kom. 7 82 92 I alt.29 62 95 2.58 Dækninggrad 27 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udvalgsvarer I alt Espe 5-75 25-5 5 Ferritslev/Rolfsted 5-75 -25 75- Faaborg 2 2 2 28 2 Gislev -25-25 5-75 Horne 25-5 5-75 Korinth 75-25-5 Kværndrup 25-5 -25-25 75- Millinge -25 5-75 Nr. Lyndelse/Nr. Søby 75-25-5 Nørre Broby 6 225-25 25-5 Ringe 226 2 8 2 25 Ryslinge 9-25 5-75 Sdr. BrobyBrobyværk 25-5 25-5 25-5 Vejle/Allested 25-5 75- Vester Hæsinge 25-5 5-75 75- Vester Åby 5-75 -25 25-5 Årslev 28-25 -25-25 69 Åstrup -25-25 Øvrig kom. -25-25 -25-25 7 I alt 6 65 5 79 Dækningsgraderne er beregnet som omsætningen i de enkelte byers butikker divideret med forbruget hos byens borgere. Da oplandene omkring byerne ikke er regnet med i forbruget er dækningsgaderne høje i byerne. Til gengæld er dækningsgraden i landdistrikterne ( Øvrig kom. ) lav. / 7

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V Forbrugspotentiale og arealbehov Udviklingen i detailhandlens dækningsgrader i Faaborg-Midtfyn Kommune i perioden fra 998-27 viser, at der samlet set har været status quo. I de kommende år vil flere faktorer have indflydelse på detailhandlens udvikllingsmuligheder i Faaborg- Midtfyn Kommune såvel som i lokalområderne. Især følgende faktorer vurderes at have betydning: Befolkningsudviklingen Udviklingen i Internethandlen Detailhandlens udvikling i konkurrerende byer Udviklingen i privatforbruget Ovenstående faktorer indgår som grundlag for vurderingen af det fremtidige forbrugspotentiale og arealbehov i Faaborg-Midtfyn Kommune. I vurderingen er der ikke taget højde for ændringer i turismen, som har betydning for udviklingen i handelslivet i Faaborg-området. Stigende befolkningstal Befolkningstallet er steget fra ca. 5.8 indbyggere i 996 til ca 5.6 i 27. Befolkningsprognosen for Faaborg-Midtfyn Kommune for de kommende 2 år forudsiger i følge Danmarks Statistik et støt stigende befolknings- tal, frem til 22. I 22 forventes der at være godt. flere indbyggere i Faaborg-Midtfyn Kommune svarende til en vækst på ca. 2 %. Med udsigt til stigende befolkningstal vil der være et befolkningsmæssigt grundlag for vækst i detailhandlen. Fortsat vækst i Internethandlen Internethandel er i de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Fortsætter den igangværende udvikling forventes andelen af danskernes private køb på Internettet i 22 at nå op på et niveau, der svarer til -5 % af det samlede privatforbrug. Internethandlen forventes således at medføre en reduktion i omsætningen i de fysiske butikker i byerne og dermed mindske det fremtidige arealbehov. Fortsat strukturudvikling Det forventes at de seneste mange års strukturudvikling i detailhandlen vil fortsætte i fremtiden. Konsekvenserne skønnes at blive stadig færre og større butikker samtidig med en yderligere koncentration af udvalgsvarehandlen i de større byer over ca.. indbyggere. For Faaborg-Midtfyn Kommunes vedkommende vil strukturudviklingen på den ene side samle den lokale udvalgvarehandel endnu mere om Faaborg Befolkningsudvikling og -prognose / 8 5 525 52 55 5 55 5 95 99 995 996 997 998 999 2 2 22 2 2 25 26 27 28 29 2 2 22 2 2 25 26 27 28 29 22

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V og Ringe og styrke de to byer, og væksten i forbruget affødt af vækst i indbyggertal og den løbende forbrugsudvikling vil primært komme Faaborg og Ringe til gode. På den anden side vil Faaborg og Ringe blive udsat for endnu hårdere konkurrence fra primært Odense og i nogen grad Svendborg. Ringe, der ligger kun 2 km. og ca. minutters køretid fra Rosengårdscentret i Odense og 2 km. fra Svendborg, er hårdest udsat for konkurrence, og det er vanskeligt for Ringe at skabe en større oplandseffekt mod nord og syd, hvor Odense og Svendborg ligger tæt på, men Ringe har også vist at der er plads til udvikling af detailhandlen trods nærheden til de to konkurrenter. Det er sandsynligt at der er en niche for Ringe at udvikle sig i blandt forbrugere, der foretrækker den kortere afstand og det mere overskuelige indkøbsmiljø i Ringe. Faaborg vil have en vis beskyttelse mod konkurrence på grund af de større afstande. Faaborg har km. og en køretid på ca. 5 minutter til Rosengårdscentret i Odense og 26 km. til Svendborg, men Faaborg har udsigt til stagnerende befolkningsudvikling, og der er tegn på svagheder i byens butiksliv. Årslev ligger kun km. fra Rosengårdscentret, og det er klart, at det sætter hårde grænser for udvalgsvarehandlen, men Årslev har i dag så lidt udvalgsvarehandel, at der burde være potentiale til en udvikling. På dagligvareområdet har Årslev vokset sig til en størrelse, hvor der burde være grundlag for en styrkelse af butiksbestanden. Indbyggertal 27 Faaborg-Midtfyn Kommune 5.62 Brobyværk.2 Espe 55 Ferritslev 988 Faaborg 7.265 Gislev.7 Horne 866 Korinth.92 Kværndrup.587 Millinge 52 Nørre Broby.66 Nørre Lyndelse.788 Nørre Søby 78 Ringe 5.27 Rolsted 5 Ryslinge.7 Svanninge 2 Søllinge 27 Vejle.96 Vester Hæsinge Vester Åby 96 Årslev.8 Åstrup 27 Landdistrikter 5.8 Scenario : Fremskrivning af omsætning og arealbehov 28-22 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 2 78 92 92 5 Forventet vækst i omsætning mio. kr 8 2 55 265. Forventet udnyttelse kr./m 2 5. 2. 2. 2. - Arealbehov 28-22 m 2 5.2.5 7.8. 7.7 Scenario 2: Fremskrivning af omsætning og arealbehov 28-22 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvr. udv.varer I alt Forventet stigning i købte varemængder % 6 9 6 6 25 Forventet vækst i omsætning mio. kr 88 27 5 Forventet udnyttelse kr./m 2 5. 2. 2. 2. - Arealbehov 28-22 m 2 2.9. 6.7 6. 2. Fremskrivningen af arealbehovet for Faaborg-Midtfyn Kommune er baseret på antagelser om den forventede udvikling i købte varemængder, befolkningstilvækst, arealudnyttelsesgrad og ændringer i oplandsforhold. Arealbehovet til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, er ikke vurderet pga. stor usikkerhed. / 9

DE TA I L H A NDEL S A N A LYSE FA A BORG -MIDT F Y N / FORBRUGSPOTENTIALE OG ARE ALBEHOV Også de øvrige byer tæt på Odense er udsat for grund for vurderingen af forbrugspotentialet: hård konkurrence. De kommende års markante udbygningsplaner Stigende befolkningstal (Danmarks Statistik) i i Odense - især et nyt stort IKEA og udbygningen af Rosengårdscentret - vil øge konkurrencen yderlige- kommunen som helhed. Vækst i Internethandlen svarende til en øget an- re og givetvis flytte en del af forbruget, som tidligere del af omsætningen i udvalgsvarehandlen på 2,5 blev lagt i Faaborg og Ringe til Odense. % i 2 og 5 % i 22. Fortsat vækst i privatforbruget Scenario : Optimistisk fremskrivning Væksten i privatforbruget forventes at fortsætte omend i et mere afdæmpet tempo end de senere Vækst i privatforbrug svarende til en direkte år. Størrelsen af væksten er imidlertid vanskelig at fremskrivning af forbruget i perioden fra 2- forudsige og afhænger bl.a. af udviklingen i de øko- 27. nomiske konjunkturer, forbrugernes købekraft og renteniveau. Der er en tendens til, at det sidste halve Faaborg-Midtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: års uro på de finansielle markeder og stigende energi- og fødevarepriser har medført en opbremsning i forbruget. To scenarier 2: - 5 % inden for boligudstyr - 2,5 % inden for beklædning Med henblik på at afdække forskellige udviklings- 22: - 7,5 % inden for boligudstyr muligheder opstilles to scenarier for det fremtidige - 5 % inden for beklædning forbrug og arealbehov. Scenarierne angiver spændet mellem en optimistisk og en mere pessimistisk udvikling i privatforbruget og konkurrenceforholdet Scenario 2: Almindelig fremskrivning af privatforbruget mellem handelsbyerne i Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense og Svendborg. I begge scenarier lægges Danmarks Statistiks befolkningsprognose og de samme forventninger til væksten i Internethandlen til / 2 Vækst i privatforbrug svarende til en halvering af forbrugets udvikling i perioden fra 2-27

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / F O R B R U G S P O T E N T I A L E O G A R E A L B E H O V Faaborg-Midtfyn Kommune mister omsætning til Svendborg og Odense svarende til: 2: - 7,5 % inden for boligudstyr - 5 % inden for beklædning 22: - % inden for boligudstyr - 7,5 % inden for beklædning Arealbehov Som grundlag for den fremtidige detailhandelsplanlægning omregnes den vurderede forbrugstilvækst i de to scenarier til et fremtidigt arealbehov. Arealbehovet er beregnet ud fra en vurdering af den sandsynlige fremtidige arealudnyttelse (omsætning pr. m 2 ). I beregningen tages udgangspunkt i følgende arealudnyttelse, som udtrykker en forventning om en intensivering af omsætningen pr. arealenhed, hvilket er i tråd med udviklingen de seneste mange år: Dagligvarebutikker: 5. kr./m 2 Udvalgsvarebutikker: 2. kr./m 2 Det skal understreges, at vurderingen af arealbehovet i de to scenarier er forbundet med en vis usikkerhed primært pga. usikkerheden om den fremtidige forbrugsudvikling. Bl.a. forudsættes det, at den skønnede forbrugstilvækst direkte vil resultere i et øget behov for nyt butiksareal. I realiteten vil en del af omsætningesstigningen ske i eksisterende butikker, hvor kapacitetsgrænsen ikke er nået. Faaborg og Ringe Som følge af de strukturelle forandringer i detailhandlen vurderes hovedparten af arealbehovet at være knyttet til Ringe på grund af især forventninger om fortsat befolkningstilvækst i både Ringe og byerne omkring, og til Faaborg, da det er sandsynligt, at Faaborg i mindre grad vil være udsat for konkurence (større afstande og bredere udvalg), og da Faaborg har mulighed for at styrke sin turisme og bosætning yderligere via satsningerne, der indgår i udviklingsstrategien mv. En usikkerhed i Faaborg er, at der er flere indikatorer på, at en del af detailhandlen i Faaborg er presset og måske vil have vanskeligheder med generationsskifte mv. Faaborg og Ringe har meget begrænsede muligheder for at øge deres udvalgsvareandel i de lokale oplande, da der stort set ikke er udvalgsvarehandel tilbage i de mindre byer at tiltrække. Det er sandsynligt, at Faaborg og Ringe vil få del i væksten i forbruget i deres lokale oplande, men de skal kæmpe mod Odense og Svendborg om at få del i væksten og har en stor udfordring med at udvikle deres attraktivitet som handelsbyer. Forskellige undersøgelser af forbrugeradfærd og oplande viser, at forbrugerne i oplandene omkring indkøbsbyerne i højere grad end byernes indbyggere prioriterer bymiljø, mulghed for at kombinere indkøb med andet mv., når der skal træffes beslutning om, hvor indkøbsturen skal gå til. Som nævnt tidligere taler det til Ringes fordel at byens butiksliv ligger meget samlet - også med store dagligvarebutikker lokaliseret tæt på strøgområdet med udvalgsvarebutikker, mens Faaborg har en mere spredt struktur med stort set alle dagligvarebutikker beliggende i byens periferi. Det skal også nævnes af Årslev med et indbyggertal på godt. burde have et større butiksudbud end i dag trods nærheden til Odense, og når byens udsigt til fortsat vækst tages i betragning, så De øvrige byer Det er herudover sandsynligt at Årslev og Nr. Lyndelse på grund af vækst i indbyggertallet vil have grundlag for en udbygning af dagligvarehandlen. Især Årslev, der har et indbyggertal på. burde have grundlag for et større butiksudbud end i dag. Som nævnt tidligere ville det være en fordel, hvis butikkerne i Årslev blev samlet i ét område, som kunne give basis for en vis udvikling på udvalgsvaresiden, hvor der er lokale nicher og dygtige forretningsdrivende. Udvalgsvarehandlen i Nr. Lyndelse vil - også selv om byen har udsigt til befolkningstilvækst - fortsat være stærkt begrænset. Det samme gælder de øvrige mindre byer i kommunen. I de øvrige mindre byer ser omsætningsgrundlaget generelt ud til at være tilstrækkeligt til at sikre dagligvarehandlen i fremtiden med undtagelse af de - byer med mindst omsætning, hvor grundlaget er spinkelt med hensyn til at sikre dagligvarebutik i fremtiden. / 2

Brancheregister Typenr. og betegnelse Dagligvarer 582 Bagerforretninger 552 Servicestationer med kiosksalg 52 Kolonialhandel 522 Døgnkiosker 52 Supermarkeder 52 Discountforretninger 522 Varehuse 522 Frugt- og grøntforretninger 5222 Slagter- og viktualieforretninger 522 Fisk- og vildtforretninger 522 Brødudsalg 5222 Chokolade- og konfektureforretninger 5225 Vinforretninger 5226 Tobaksforretninger 5227 Osteforretninger 5227 Helsekostforretninger 52279 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaktsvarer fra specialforretninger 52 Apoteker 522 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 52 Parfumerier 522 Materialister 52875 Blomsterforretninger 7 Udlejning af videobånd 256 Servicestationer Beklædning 5222 Stormagasiner 52 Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv. 522 Dametøjsforretninger 5222 Herretøjsforretninger 522 Herre- og dametøjsforretninger 522 Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger excl. barnevognsforretninger 52 Skotøjsforretninger 5259 Forhandlere af brugte varer undt. bøger og antikviteter 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) Boligudstyr 5 El-installation (hvis butik) 5 VVS-installatører og blikkenslagere (hvis butik) 5 Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed (hvis butik) 52 Glarmesterforretninger (hvis butik) 52 Møbelforretninger* 52 Boligtekstilforretninger 52 Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik 525 Detailhandel med belysningsartikler 525 Detailhandel med elektriske husholdningsmaskiner 5252 Radio- og tv-forretninger 526 Isenkramforretninger 5262 Byggemarkeder* 526 Farve- og tapetforretninger 528 Tæppeforretninger 528 Forhandlere af gaveartikler og brugskunst 5285 Kunsthandel og gallerivirksomhed 52866 Detailhandel med computere og standardsoftware 5287 Detailhandel med telekommunikationsudstyr 5252 Antikvitetsforretninger 5259 Forhandlere af brugte varer 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 5276 Låsesmede (hvis butik) Udvalgsvarer 52 Detailhandel med reservedele 5 Engros- og detailhandel med motorcykler, reservedele og tilbehør 522 Lædervareforretninger 525 Pladeforretninger 525 Forhandlere af musikinstrumenter 527 Bog- og papirhandlere 5285 Urmagerforretninger 528 Urmager- og guldsmede- 5285 Guldsmede- og juveler- 5282 Optikere 52825 Fotoforretninger 528 Frimærke- og møntforretninger 5285 Detailhandel med legetøj og spil 5286 Cykel- og knallertforretninger 52885 Dyrehandel 52895 Pornobutikker 52899 Detailhandel med andre varer (herunder barnevogne, børstevarer, skumgummi, ovne og pejse, køkken- og badeværelseselementer) 525 Bogantikvariater 5259 Forhandlere af brugte varer (se beklædning, kan dække over mange typer) 526 Detailhandel fra postordreforretninger (hvis butik) 5285 Sportsforretninger Særligt arealkrævende varer 52 Detailhandel med biler 5 Engros- og detailhandel med campingvogne 5288 Planteforhandlere og havecentre 52855 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil 22 Planteskoler (hvis butik)

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G Begreber og metode Butik En butik er et fast forretningsendhed, hvorfra der sælges varer til private, dvs. slutbrugeren. I henhold til Planlovens regler om detailhandel betragtes også forretninger, hvorfra der sker udlejning af fx film til private, som butik. Detailhandel fra hjemmet, via postordre og internet mv. uden egentlige fysiske udstillingslokaler indgår ikke i analysen. Butikkerne er registreret via udtræk fra det centrale virksomhedsregister (CVR) suppleret af butikslisten fra Analysen af detailhandlen i Fyns Amt 999, internetopslag, telefonopkald, besigtigelse og kommunernes lokalkendskab. Hovedbrancher Analysen omfatter 77 brancher inden for detailhandel. Detailhandelsbutikkerne er inddelt i fem hovedbutikstyper på baggrund af Danmarks Statistiks branchekoder:. Dagligvarer Dagligvarer er kortvarige forbrugsgoder som fx madvarer, drikkevarer og rengøringsmidler. Butikker, der sælger dagligvarer, betragtes som dagligvarebutikker, herunder også servicestationer med kiosk og varehuse, som har et betydeligt salg af udvalgsvarer. 2. Beklædning Beklædningsvarer er f.eks. tøj, sko, babyudstyr og børnetøj.. Boligudstyr Boligudstyr er fx møbler, hårde hvidevarer og isenkram. El- og VVS-installatører, der har butik og sælger til private, betragtes som boligudstyrsbutikker.. Øvrige udvalgsvarer Udvalgsvarer er fx smykker, cykler og bøger.. Pladskrævende varegrupper Under pladskrævende varegrupper hører biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer. Kædebutikker Butikkernes kædetilknytning fortæller noget om den enkelte butiks detailhandelsmæssige styrke, tiltrækningskraft og mulighed for at overleve på sigt. Butikkerne er opdelt efter, om de indgår i en kapitalkæde, en frivillig kæde eller ikke indgår i et kædesamarbejde. En kæde defineres ved at indeholde mindst fire enheder. Butikker, som har samme ejer (person eller selskab), indgår i en kapitalkæde. Kiosker ved servicestationer er alle defineret som kapitalkæder. Bruttoetageareal Butiksarealerne er fastlagt efter definitionen i planloven og omfatter butikkernes bruttoetageareal. Dvs. butiks-, kontor- og lagerareal indgår i bruttoetagearealet. Lagerarealet er kun taget med, hvis det har umiddelbar tilknytning til butikken. Arealoplysningerne bygger på Bygnings- og Boligregistret (BBR) og informationer fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Arealoplysninger, som det ikke har været muligt at skaffe fra registrene, er indhentet ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Omsætning Butikkernes omsætning er fra 27 og er inkl. moms. For Odense, Middelfart og Odense Kommuner er omsætningstallene baseret på omsætninger i 26, som er fremskrevet til 27-niveau. Omsætningsoplysninger for butikkerne er primært hentet fra Danmarks Statistiks momsregister. Der er indhentet omsætningsoplysninger for alle butikker undtagen for brancher, der er kategoriseret i hovedbranchen med butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For butikker, der indgår i en koncern, beregner Danmarks Statistik omsætningen ved at fordele koncernomsætningen efter antallet af medarbejdere på de enkelte butikker. For butikker, der vurderes at have aktiviteter, der ikke er relateret til detailhandlen, er omsætningen registreret ved direkte henvendelse til butikkerne eller ved besigtigelse. Fx vil omsætning fra tankstationer med dagligvarebutikker, receptpligtigt medicin på apoteker, elinstallatørers servicearbejde mv. give fejlagtig stor omsætning i butikkerne, ligesom / 2

D E T A I L H A N D E L S A N A L Y S E F A A B O R G - M I D T F Y N / I N D L E D N I N G også dagligvarebutikker med væsentlig udvalgsvarehandel (varehuse) vil føre til for høj omsætning i dagligvarebutikkerne. Inden for udvalgsvarer vil fx omsætningen i byggemarkeder vil blive for stor, hvis ikke tømmerhan-delsdelen og engrossalget til håndværkere trækkes ud. I opgørelsen af butikkernes omsætning indgår ikke butikker, der er udtaget på baggrund af en bagatelgrænse fastsat af Danmarks Statistik. Bagatelgrænsen svarer til at værditilvæksten i en butik skal være stor nok til at aflønne et halvt årsværk i pågældende branche. Værditilvæksten er groft set et udtryk for omsætningen fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester. Lønomkostninger indgår således i værditilvæksten. Eftersom aflønningen inden for forskellige brancher kan variere er det ikke muligt, at definere en fast bagatelgrænse. Forbrug Forbruget er beregnet for 27 inkl. moms ud fra et forbrugsudtræk fra Danmarks Statistik på forskellige varegrupper. På baggrund af nøgletal om forskellige familietypers forbrug og forbrug i større og mindre byer er der beregnet tilnærmede forbrugstal svarende til de faktiske forhold i kommunerne på Fyn. Nøjagtighed Målet for undersøgelsen er at få alle større butikker med og at opnå en dækning på ca. 95 % af samtlige butikker. Der kan således være enkelte manglende butikker, ligesom der kan være sket åbninger Graf og lukninger af butikker efter afslutningen af dataindsamlingen i november 27. Manglerne kan ligeledes skyldes fejlregistreringer i CVR. Fx. at butikker, der er centralt ejet af én person eller virksomhed, er registreret i det centrale virksomhedsregister på privatadressen, som kan ligge uden for de kommuner, der indgår i analysen. Samtidig kan butikkerne være fejlregistreret i det centrale virksomhedsregister mht. adresse og branchekode, hvilket kan medføre mindre unøjagtigheder i analyserne og i kortmaterialet. Mangler og fejl i registrene er forsøgt rettet ved hjælp af besigtigelser og kommunernes lokalkendskab til de faktiske forhold. Dækningsgrad Dækningsgraden er defineret som forholdet mellem omsætningen og forbruget i et fast afgrænset område. Hvis dækningsgraden for en kommune er under betyder det, at butikkerne i kommunen omsætter for mindre end kommunens borgere handler for. En del af borgernes forbrug bliver således lagt i butikker uden for kommunen. Tilsvarende betyder en dækningsgrad over, at butikkerne i kommunen tiltrækker kunder uden for kommunen. Dækningsgraden er således en måde at vurdere detailhandlen styrke og tiltrækningskraft. Statistikområder Der er oprettet ét statistikområde for hver af kommmunerne. Herudover er der oprettet statistikområder for byer, som er udpeget af de fynske kommunerne til at indgå i analysen. Statistikområderne benyttes til opgørelsen af antallet af butikker, beregning af omsætning og dækningsgrader samt præsentation af data. / 2