EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet Mødet den 19. juni 2002 DT\445542.doc PE 307.250
Jeg takker for denne lejlighed til at fremlægge mine første betragtninger om de mulige følger af den nye amerikanske landbrugslov, the Farm Security and Rural Investment Act of 2002 (FSRIA). Eftersom De allerede er underrettet om det grundlæggende indhold og bestemmelserne i landbrugsloven, vil jeg nøjes med at tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Hvilke ændringer vil den nye amerikanske landbrugslov medføre i den amerikanske landbrugspolitik, og hvilke følger vil loven få for verdensmarkederne? 2. Hvad er følgerne for de amerikanske forpligtelser, for så vidt angår WTO? 3. Hvilke erfaringer kan man ud fra et EU-perspektiv drage med hensyn til landbrugspolitikken? De fleste ændringer i den nye landbrugslov findes i vareprogrammerne. Med FAIR-loven fra 1996 forsøgte man at fjerne forbindelsen mellem varestøtten og markedspriserne ved at indføre direkte betalinger til landmændene. Hensigten var, at landmændene selv kunne bestemme, hvad de ville dyrke, og dermed ville de være lydhøre over for markedets signaler. I den nye landbrugslov bevares fleksibiliteten i afgrøderne, men man er gået bort fra den politiske orientering fra FAIR-loven, idet de amerikanske producenter isoleres fra markedsudviklingen. Der tildeles støtte til de fleste afgrøder gennem tre grundlæggende mekanismer: Lån til markedsføringsstøtte (og udligningsstøtte) ligger stadig på et niveau, der er fast for hele perioden 2002-2007, men er generelt højere end i FAIR-loven og omfatter flere afgrøder. Faste betalinger ydes for alle berettigede afgrøder i en referenceperiode uanset den nuværende pris og det beplantede område. I modsætning til FAIR-loven er de nye, faste betalinger konstante i hele perioden 2002-2007, og den gennemsnitlige sats er ligeledes højere end den, der gjaldt i medfør af FAIR-loven. Konjunkturdæmpende betalinger er nye betalinger, som er knyttet til prisen, og som ydes til producenterne på grundlag af udbytte og afgrøder i en basisperiode, uafhængigt af den aktuelle produktion. Denne støtte beregnes for samme basisområde som faste betalinger og ydes til producenter, når den faktiske pris (summen af den faste betaling og enten lånesatsen eller markedsprisen, afhængigt af hvilken der er højest) ligger under en målpris. Vores tjenestegrenen vil fremlægge en indledende kvantitativ vurdering af de mulige følger af landbrugsloven, så snart der foreligger flere oplysninger. Der kan dog allerede nu foretages en kvalitativ vurdering uden at komme resultaterne af en sådan analyse i forkøbet: Den forhøjede støtte i landbrugsloven i forhold til FAIR-loven resulterer i et højere DT\445542.doc PE 307.250
amerikansk produktionsniveau end det, markedspriserne ville medføre, og forventes derfor at presse verdensmarkedspriserne endnu længere ned. På længere sigt vil kapitaliseringen af støtten i jordpriser og dermed lejesatser øge de amerikanske produktionsomkostninger, hvilket kunne resultere i en forværring af den amerikanske landbrugssektors økonomiske situation og give anledning til et stadigt voksende behov for yderligere støtte. Presset på verdensmarkedspriserne forventes at berøre landmænd i hele verden, dog ikke de amerikanske landmænd, da følgerne for deres indtjening vil blive afbødet af udligningsstøtte (herunder konjunkturdæmpende betalinger). For så vidt angår konsekvenserne for markedet, vil kornsektoren blive hårdest ramt, da landbrugsloven forventes at øge de amerikanske produkters konkurrenceevne og medføre et højere produktionsniveau end det, der ville gælde under FAIR-loven. På den anden side kan produktionen af oliefrø tænkes at falde, hvilket ville lette noget af presset på verdensmarkedspriserne. For Den Europæiske Union forventer man, at loven vil få størst indflydelse på hvedesektoren og i mindre grad på produktionen af foderkorn og kød. Det næste spørgsmål, som omhandler den nye amerikanske landbrugslovs forenelighed med WTO, er mest aktuelt i forbindelse med den indenlandske amerikanske støtte. I figur 1 sammenfattes strukturen i det amerikanske aggregerede mål for støtte (AMS), hvis nuværende loft er 19,1 mia. USD. Det første hovedelement i det amerikanske AMS er niveauet for markedsstøtte til mejeriprodukter, sukker og jordnødder, som ligger relativt stabilt på 6 mia. USD årligt. Denne del af det amerikanske AMS forventes ikke at falde med den nye landbrugslov, men kunne i stedet tænkes at overstige 6,5 mia. USD i fremtiden. Det andet element i AMS omfatter prisstøttetiltag, som hovedsageligt består af betalinger fra låneprogrammet, som i gennemsnit udgjorde 7,7 mia. USD i høstårene 1999-2001. Selv om følgerne af den nye landbrugslov stadig ikke kendes, står det klart, at højere lånesatser med sikkerhed forøger chancerne for høje udbetalinger af udligningsstøtte i fremtiden, hvilket især gælder, fordi disse udbetalinger suppleres af den ekstra målprisgaranti. Det tredje element i AMS består af ikke-produktspecifikke betalinger, som er undtaget fra forpligtelsen til at nedsætte støtten i henhold til den såkaldte de minimis-regel under URAA under forudsætning af, at de ikke overstiger 5 % af værdien af landbrugsproduktionen. De fleste af de nødudbetalinger, der blev foretaget under de amerikanske landbrugshjælpepakker i 1998-2001, vil i henhold til denne regel blive klassificeret som ikkeproduktspecifikke. Efter vedtagelsen af landbrugsloven tyder de første tegn på, at nogen i De Forenede Stater mener, at de nye konjunkturdæmpende betalinger falder ind under kategorien ikke-produktspecifikke betalinger og dermed undtagelsen i henhold til de minimis-reglen. De foreløbige overslag tyder på, at disse udbetalinger stort set har kostet lige så meget som de tidligere nødudbetalinger. Derfor mener fortalerne for den konjunkturdæmpende politik, at De Forenede Stater kan forblive under AMS-loftet, når disse udbetalinger klassificeres som DT\445542.doc PE 307.250
ikke-produktspecifikke. Konjunkturdæmpende betalinger udløses imidlertid af produktspecifikke løbende priser. Derfor synes det amerikanske argument om, at de er ikke-produktspecifikke, at være forkert. Dette er især tilfældet, fordi andre produktrelaterede ændringer i landbrugsloven (såsom muligheden for at opdatere basisområder eller udbytte for afgrøder under programmet) også medfører ændringer, som er knyttet til den aktuelle udvikling. Konklusionen er, at risikoen for, at De Forenede Stater med den nye landbrugslov overstiger sit nuværende AMS-loft, er nærliggende. Men det er nødvendigt her at bringe en advarsel. Det, at disse betalinger er konjunkturdæmpende, indebærer, at det nøjagtige niveau, og dermed følgerne for det amerikanske AMS, udelukkende vil blive fastlagt efterfølgende på grundlag af den fremtidige markedsudvikling. Det står imidlertid helt klart, at den amerikanske regering i stedet for at forsøge at begrænse den handelsforvridende indenlandske støtte endnu mere i forbindelse med Doha-runden nu bevæger sig i den modsatte retning og i højere grad støtter sig til handelsforvridende politiske virkemidler. Hvilke konklusioner kan der drages ud fra et EU-perspektiv med hensyn til de elementer af den amerikanske landbrugspolitik, som jeg allerede har omtalt? To overordnede observationer synes at skille sig ud. Den første observation drejer sig om reaktionerne på den amerikanske landbrugslov. Udlandets reaktioner var alle negative, hvilket ikke kommer som nogen overraskelse, eftersom amerikanernes ord og holdninger i forbindelse med Doha-runden og de amerikanske landbrugspolitiske tiltag strider imod hinanden. Det er mere sigende, at reaktionerne mod landbrugsloven i De Forenede Stater fortsat er kraftige. Disse reaktioner viser, at der ikke eksisterer nogen klar accept af at udbetale landbrugsstøtte på baggrund af gammeldags politikker, som er baseret på udbudsdrevne argumenter, som ikke tager højde for realiteterne i de moderne udviklede samfund. Dette har de EU-politikere, som har udarbejdet landbrugspolitikken, også erkendt. Den anden observation drejer sig om den kendsgerning, at den omtalte udvikling gør, at EU nu vil have lettere ved at forsvare sin landbrugspolitik i WTO end i den tidligere runde. Det er sandt, at de fleste WTO-parter er imod, at de to elefanter i WTO kan støtte deres indenlandske landbrugspolitikker med store udlæg i budgettet. Men når debatten drejer sig om konsekvens i forbindelse med reform af politikken, er sammenhængen mellem ord og fakta meget større i EU end i De Forenede Stater. Det er lige præcis denne sammenhæng i de politiske mål, som gør, at de erfaringer, der høstes fra den nye amerikanske landbrugslov, er så relevante for EU s landbrug. Vores egen fremgangsmåde i den landbrugspolitiske udvikling er at opnå en gradvis omlægning fra at støtte produkterne til at støtte producenterne samt at indføre politiske virkemidler, som er mere efterspørgselsdrevne og mindre handelsforvridende. DT\445542.doc PE 307.250
Det synes ikke at være passende at dømme denne politik på baggrund af andres fejl, men i stedet efter egen fortjeneste og efter, hvad der er bedst for vores landbrug på lang sigt. Det står klart, at man ikke tjener disse interesser ved at isolere EU s landbrug fra resten af samfundets behov og forventninger. Og det sker heller ikke ved at isolere de europæiske landmænd fra markedsudviklingen på samme måde, som den nye amerikanske landbrugslov har isoleret det amerikanske landbrug og de amerikanske landmænd. Endelig vil jeg understrege, at selv om den amerikanske model ikke er den rette for Europa (eller for USA, som mange antyder), kan vi ikke ignorere følgerne. Kommissær Fischler har allerede gjort det klart, at han nøje vil følge gennemførelsen af den nye amerikanske landbrugslov og om nødvendigt forsvare vores rettigheder. DT\445542.doc PE 307.250