StilladsInformation nr. 120 - september 2016 side 9 manden Af: Arne Iversen, StilladsInformation Navn: Bopæl: Alder: Øgenavn / Kælenavn: Firma: Start i branchen: Stilladsuddannelse: Tillidshverv: Kim Nielsen Sydhavnen, Kbh. 52 år Tillid AC Stilladser Midt i firserne Erfa 1 og 2 i 90 erne Tillidsmand i AC Stilladser StilladsInformation: - Hej Kim. Nå, sådan ser der ud her på skurvognspladsen ved Metrohullet på Nørrebro Station. Hyggeligt at du havde tid til at komme op fra dybet - og så kan jeg jo også få lejlighed til at hilse på dine kolleger... Kim: - Ja, velkommen til. Jeg er noget spændt på det her og har da fået skrevet lidt ned...
StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Kim: - Ja, jeg startede jo hos Øksen - Bjarne Steffensen - i BS Stilladser. Det var sådan set min kones skyld, for det var hende, der spurgte Bjarne, om ikke der var noget arbejde til mig - og det var der... Du sender ham bare ned til mig sagde Øksen. Og så kørte det ellers... Øksen kørte en del som underentreprenør for andre stilladsfirmaer i København - når de ikke selv kunne nå det hele. Der blev jeg makker med Ove du ve mand, som jeg kørte med i omkring ti år. Oves far var også stilladsarbejder og fra ham arvede Ove tilnavnet du ve mand. Det var gode og festlige år med Ove. Mit allerførste job var dog sammen med Steen Teenager. Stilladset var bygget med 4-m stiger (rammer) og havde kun planker liggende i toppen i 18 meters højde, og dem rykkede Steen så med ned. Jeg var i bunden, og det værste var håndteringen af 4-m stigerne, da jeg skulle forcere et lille rækværk for at komme ud til bilen...der tænkte jeg: Det her overlever jeg sgu aldrig! Men først var det altså hos Øksen, så Rodahl og derefter De Forenede (de grønne), hvor Ove og jeg vel var en fem års tid. Herefter kom vi til AC Stilladser i slutningen af 1991 og der har jeg været siden, så jeg har faktisk 25 års jubiklæum i AC i december...det er da meget godt gået er det ikke? StilladsInformation: - Det er sgu imponerende - så giver firmaet vel en lille en... Apropos AC, hvor I aser og maser, så er firmaet jo efterhånden et af byens største...hvor mange er I egentlig?
Kim: - Det går så stærkt, at jeg knap nok kan følge med, men det sidste tal, jeg har hørt, er en 80-85 stilladsfolk. Af dem er vi nok 40-50 mand i metroen og en 35-40 mand ude i byen. StilladsInformation: - Er der flere tillidsfolk end dig - jeg mener med så mange kolleger må din telefon jo til tider være rødglødende?? Kim: - Der er faktisk kun mig som valgt tillidsmand, men der er mange der hjælper til - heldigvis og tak for det. Med hensyn til telefonen, så synes jeg faktisk ikke, at det er så slemt. Det er min opfattelse, at vi får løst rigtig meget på vores månedlige morgenmøder, hvor alle i princippet er til stede. StilladsInformation: Hvordan er arbejdet nede i hullerne? Kim: - Ja, det er jo lidt anderledes. Hos AC er vi nogenlunde fem mand på hvert site i dagtimerne og så nogen på aftenhold. Vi bygger mange specielle stilladser - og så selvfølgelig trappeløb og gangbroer. Tre mand fra sjakket: Ib, Kim og Stig
StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder har det bare været et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Kim: - Ja, man starter jo for at tjene nogle penge, sådan er det vel for de fleste... Men meget hurtigt oplevede jeg jo kammeratskabet og sammenholdet i branchen. Der var meget morgengymnastik dengang i 80 erne. Og mange stormøder og andet sjov... Og så går det jo i blodet på een... Det handler altså meget om det med kammeratskabet og de gode makkere, som man tilbringer så mange timer sammen med. Jeg har jo nævnt Ove, som jeg kørte med en del år, men jeg bliver også nød til at nævne nogle andre: Birger Larsen, Johnny Korsgaard og Birger Kondrup, Kim Lillekid og Gilbert - og så selvfølgelig Rasmus! Hvis jeg har glemt nogen i den række, så må de undskylde - og så ellers ringe og brokke sig... StilladsInformation: - Hvordan ser det ud med nedslidning efter 30 års stilladsarbejde - og har du et råd til de unge, stærke og usårlige kolleger? Kim: - Jeg vil mene, at jeg har været heldig - eller dygtig - med det at passe på mig selv igennem alle de år, hvor vi har aset og maset. I starten havde vi jo hverken truck, kran, elevator eller andre fine ting. Vi havde bare et håndhejs... Et råd til de unge...ja, det her: Brug alle de tekniske hjælpemidler, I kan komme i nærheden af, og giv jer tid til at tænke jer om - det nytter ikke at løbe deruda med 120 i timen, hvis man løber den forkerte vej...
Nede fra metrohullet... StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Kim: - Der har jo været så mange, Arne. Men hvis jeg skal fremhæve en her, så vil jeg sige, at 98-konflikten var en hel fantastisk uge...kan du huske den? StilladsInformation: - Ja, for fanden - der var der gang i den.
Til nye kolleger skal vi måske lige sætte nogle ord på: Der havde været overenskomstforhandlinger, og forligsmanden havde fremsat et mæglingsforslag, som til de flestes overraskelse blev forkastet af arbejdstagerside. Der var en uge til 1. maj, og LO Storkøbenhavn var ved at aflyse 1.maj i Fælledparken. Det fik vi dog stoppet - vi skulle nok sørge for, at der var scener til alle, og det private initiativ skulle nok sørge for øl - og sådan gik det... Nå, på første konfliktdag holdt vi stormøde, hvor alle blev registreret, og alle stilladsadresser blev listet op. Vi blev inddelt i hold: Et stort hold til scenerne i Fælledparken og resten ud og tjekke, at der ikke foregik uautoriserede ting og sager i stilladsfirmaerne og på stilladserne ude i byen. Det kom der hurtigt styr på, og så var stilladsarbejderne ellers ude og hjælpe andre med blokader. Vi stillede tre betingelser for at deltage i blokader: Der skulle være lokale folk tilstede, de måtte acceptere os som vi var - og blokaderne skulle holdes!!! - Hvad husker du, Kim? Kim: - Som du siger, så var der gang i den. En morgen var vi ude og blokere Grønttorvet i Valby. Der var to indgange, og jeg var med i gruppen på Gl. Køge landevej. Pludselig er der en grønthandler på 250 kilo eller deromkring, som går amok nede ved den anden indkørsel og begynder at kaste rundt med drengene, og så må vi ile over på Retortvej for at hjælpe, og efter lidt tid blev han da passiviseret...
Jeg blev også filmstjerne for en dag...på en anden blokade hang jeg pludselig oppe på køleren af en bil, som ikke lige havde tænkt sig at stoppe. Det blev filmet og vist på lokal-tv igen og igen. Konen ringede og sagde. Hva har du gang i, mand??? Desværre blev Ove også kørt ned på en blokade - men bilen kom ikke ind... StilladsInformation: - Ja, det kunne vi snakke længe om. Men for at slutte det, så skete der desværre følgende: Den 2. maj (en lørdag) ophævede Folketinget - med den socialdemokratisk ledede regering i spidsen - mæglingsforslaget til lov, og alle skulle tilbage på arbejde mandag! Men den pille var sgu for stor at sluge sådan bare lige, så vi holdt stormøde igen - for lige at sige tak for kampen og hva nu? - Hvad så med din værste stilladsoplevelse? Kim: - Det kan jo nok lyde mærkeligt, men den værste oplevelse skyldes faktisk en splint i fingeren. En dag fik jeg en splint fra en uhøvlet fodliste i fingeren, og jeg havde smerter i den finger i flere måneder. Det endte med, at det yderste led på fingeren blev kappet af på grund af de smerter.
StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Kim: - Det er svært at vælge, men lad os prøve med den her, som Ove og jeg har grinet af mange gange siden. Det var mens vi ude hos De Forenede. Firmaet var blevet opkøbt af EntreprenørService, og Richard sad inde på kontoret og tronede. Nå, jeg skulle have nogle nye handsker, men det kunne jeg ikke få, hvis jeg ikke kom med de gamle og dem havde jeg ikke... Ude på pladsen fandt jeg et gammelt par, som blev vendt godt og grundigt i pladderet. Så retur til kontoret, hvor de blev klasket i bordet foran Richard, som sad der i sin lyserøde skjorte og med bordet fyldt med papirer. Efter den dag havde vi ikke problemer med at få nye handsker... StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i din tid som stilladsarbejder? Kim: - Jeg er udmærket tilfreds med udviklingen. Vi har jo fået mange tekniske hjælpemidler, som gør at vi holder - eller i hvert fald har mulighed for at holde - længere i denne dejlige branche. Elevatoren er virkelig noget, der har rykket branchen.
StilladsInformation: - Hvilken udfordring er efter din mening den største, som branchen står overfor i de kommende år lokalt og for landsklubben? Kim: - Må jeg komme med en lille røffel her - fint...jeg ville ønske, at mange flere ville komme til klubmøderne og tage del i diskussionerne og beslutningerne. Klubben er jo os allesammen, og vi har alle et ansvar for, hvordan branchen er og hvordan den skal udvikle sig. Jeg har været tillidsmand gennem omkring 20 år og her ser jeg virkelig en udfordring. På landsplan må udfordringen være at få mestrene til at skille sig af med alt det gamle stål og så få noget alu-grej i stedet. Tak for interviewet, Kim - det har været en fornøjelse!