Skader ved friluftstørring Strømærker Strømærker optræder hos mange træarter, især ved friluftstørring. Disse misfarvninger fremkommer på træets overflade, hvor de fremtræder som ret skarpt afgrænsede tværgående partier med en udstrækning svarende til strøens bredde. Mærkerne, som kan være vanskelige eller umulige at fjerne, fremkommer som følge af de specielle tørreforhold på krydsningssted mellem strø og emne, muligvis i forbindelse med en ophobning og eventuelt en ændring af kemiske stoffer i træet de pågældende steder. Der kendes i dag intet middel til forebyggelse af denne misfarvning. Anvendelse af tørre, rene og sunde strøer, hurtig tørring af træets overflade efter opskæring, smalle strøer eller strøer med særlige profiler, der nedsætter berøringsfladen, er eksempler på foranstaltninger, der vil kunne formindske denne misfarvning. Ved saltimprægneret nåletræ er der i praksis erfaring for, at strømærker ved friluftstørring kan undgås, hvis træet efter imprægnering ikke udsættes for lys i ca. 6 døgn (afhængig af saltet) og først derefter strølægges. Ved udstablingen benyttes strøer mellem emnerne, eller emnerne krydsstables. Strøernes tykkelse bør tilpasses emnernes tykkelse for at få en passende luftcirkulation. Nedenfor bringes forslag til strøtykkelse (efter Schlyter) (afhængig af emnernes tykkelse). Emnernes tykkelse i mm Strøernes tykkelse i mm 10 12 20 12 30 20 40 25 50 25 60 30 70 30 80 40 90 40 100 40 110 40 Strøernes bredde bør være så lille som mulig og aldrig overstige ca. 40 mm. Afstanden mellem strøerne bør være 50-100 cm afhængig af emnernes længde. Det er meget vigtigt, at strøerne ligger lige under hinanden i stablen, da emnerne - specielt tynde emner - ellers let bliver krumme og krogede. Ved krydsstabling af bøgeemner har forsøg vist, at ved emner i stabler med kvadratiske grundflader og fodafstand mellem stablerne fås ved dimensioner på op til 80 80 650 mm lige så gode resultater som ved stabling med strøer (der forudsættes samme afstand mellem emnerne). Ridser Hvis udendørs stablet træ udsættes for vind og sol, dannes der ridser - især i enderne af træet på grund af hurtig udtørring. For at forebygge dette kan det ofte være hensigtsmæssigt at indrette specielle tørrelader til lufttørring af de savskårne varer. Tørreladerne bør indret- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 31 af 125
tes således, at de sikrer en god luftgennemgang, dvs. de skal være forholdsvis åbne, helst smalle, eventuelt med faste eller bevægelige tremmevægge (-lemme), som tillige kan yde beskyttelse til de yderste stabler mod solbestråling og slagregn. Gulvet skal være tørt, eventuelt asfalt eller cementgulv, der tillige muliggør transport med gaffeltruck, løftevogn o.l. Ofte vil taget være indrettet med åbning langs kippen, hvilket også kan medvirke til en luftbevægelse i laden. Placeringen af stablerne i laderne bør være tydeligt angivet, så der generelt, under hensyn til bygningens placering og form, er sikret en optimal luftcirkulation gennem stablerne. For at undgå en overfyldning af tørreladen bør maksimal stabelhøjde tillige være angivet. Indrettes der ikke tørrelader, bør træet - især endetræ - beskyttes mod sol og vind ved afdækning, f.eks. med halmmåtter. Man kan hindre eller nedsætte enderidsedannelse ved at smøre emnernes endeflader med et middel, som nedsætter fordampningen fra endefladerne, f.eks. paraffin, allerødpasta, Juncker pasta e.l. Ved denne behandling skal man passe på ikke at påføre emnerne et middel, som ved eventuel senere tørring i tørrestue vil smelte og derved dryppe ned på det underliggende træ. Vælger man paraffin, skal den være med specielt højt smeltepunkt. Allerødpastaen smelter ikke, men bliver hård i tørrestuen. Almindelig paraffin smelter ved ca. 55 C, og paraffineringen foregår oftest ved temperaturer mellem 55 og 100 C. Dryppes en friskskåret bøgefirkant ved denne temperatur, vil paraffinen omkring træet afkøles, hvilket resulterer i, at der bliver afsat en tyk skorpe af paraffin, som let skaller af ved stød eller slag eller fryser af om vinteren. Kun sjældent kan det iagttages, at paraffineringen foregår med den rette temperatur, som bør være 100-110 C. Ved denne temperatur koges vandet væk fra de yderste millimeter endetræ og erstattes med paraffin, hvorved ideel kontakt mellem træ og paraffin opnås. Det er imidlertid ikke nok, at paraffineringen foretages ved rigtig temperatur - den må kun påføres selve endefladen. I forbindelse med anvendelsen af paraffin skal her yderligere omtales en ejendommelighed ved dette stof. I frisk tilstand - altså ikke tidligere smeltet - har paraffin en selvantændelsestemperatur på ca. 500 C. Ved gentagen anvendelse - altså smeltning og hærdning af paraffinen flere gange efter hinanden - bliver den ældet, og selvantændelsestemperaturen kan falde betydeligt. Der er eksempler på, at den har været så lav som 80 C. Når der på savværker går ild i paraffingryden, forlyder det ofte, at det er, fordi paraffinen er blevet overophedet. Det, der er sket, er, at paraffinen i gryden er blevet for gammel, hvorved selvantændelsestemperaturen er blevet lavere end paraffinens temperatur. Der skal altså ved anvendelse af smeltet paraffin udvises den største forsigtighed. Påføring (dypning, sprøjtning) af midlerne Modolog N eller Modolog HT på hele emnet vil ifølge svenske forsøg (Mo och Domsjø AB, 1965) nedsætte ridsedannelsen i såvel ende- som sidetræ betydeligt. Modolog N anvendes ved friluftstørring og ovntørring ved lave temperaturer. Modolog HT ved ovntørring ved højere temperaturer. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 32 af 125
Skimmeldannelse Ringe luftcirkulation kan bevirke, at luftfugtigheden bliver så høj, at der dannes skimmel på emnerne. Risikoen er størst i varmt og fugtigt vejr. Normalt vil denne skimmel kun bevirke en ringe og overfladisk eller slet ingen misfarvning af træet og kan i de fleste tilfælde børstes af, når træet har fået lov til at tørre ordentligt igen. Danske forsøg (Eglund og Jørgensen, 1954) har vist, at mugdannelser på bøgeemner kan hindres eller nedsættes ved inden udstablingen at dyppe emnerne i en 2 oxykinolin-sulfatopløsning eller en 1 oxykinolinsulfatopløsning tilsat lidt borax. I de senere år er der fremkommet andre effektive præparater som santobrite, der i praksis har udvist gode resultater ved hindring af skimmeldannelse på våd bøg. Dampet bøgetræ er specielt stærkt udsat for skimmelangreb og bør fortrinsvis behandles med et skimmeldræbende middel. Da det ved skimmelangreb på træ er overfladefugtigheden, som betyder noget for, om træet angribes, vil den sikreste metode til beskyttelse mod disse svampeangreb derfor være en hurtig tørring af træets overflade. Endvidere er det vigtigt, at savsmuld børstes af inden udstablingen. Misfarvning Der sker hvert år store skader på såvel råtræ (kævler, stammer og rummetersat træ) som opskåret træ gennem misfarvning og eventuelt destruktion under træets lagring i skov eller på lagerplads (Thomassen, 1962). Hos mange træsorter vil der ved uhensigtsmæssig lagring og forsendelse efter fældning og opskæring kunne udvikles misfarvede partier inde i træet, som først kommer til syne ved træets opskæring eller videre forarbejdning. I egetræsplanker og -emner kan der forekomme mørke skygger i træet under overfladen. I andre tilfælde er der i egekævler konstateret mørke indløb. En undersøgelse af egetræ med gule pletter eller partier viste, at gulfarvningen var fremkaldt af en svamp (stereum), som har mulighed for at angribe såvel det stående træ som kævlen, plankerne eller emnerne. Hos teak forekommer en del misfarvning, der viser sig som rødbrune/mørkebrune pletter eller streger, som ofte starter fra endefladen. Misfarvningen vil udlignes noget ved lysets påvirkning, men ikke forsvinde helt. I planker og firkanter ses fejlen ofte først ved gennemskæring, høvling e.l. videre forarbejdning. Årsagen må sandsynligvis søges i en ændret levering og behandling af såvel råtræ som savvarer i eksportlandene således, at træet lagres, forsendes og forhandles med et højt fugtindhold. For at begrænse skadens omfang må det anbefales ikke at opbevare teakfirkanter o.a. tæt sammenlagt, men sørge for god lufttilgang, da fugtigheden i det importerede teaktræ i mange tilfælde ligger over fibermætningspunktet. Det er muligt, at skaderne vil kunne begrænses ved fastsættelse af en maksimal træfugtighed ved levering (indskibning). I planker og firkanter af palisander forekommer lejlighedsvis sorte eller mørkebrune skygger under emnets overflade. Denne misfarvning fremtræder tydeligt ved den videre forarbejdning. I kævler er der enkelte steder konstateret tilsvarende misfarvninger i form af indløb fra endefladerne. Årsagen må sandsynligvis søges i forhold som anført for teaktræ. Der optræder øjensynlig i de tropiske træarter en række fejl hidrø- Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 33 af 125
rende fra forhold, som er velkendte fra f.eks. vort eget bøgetræ. De forholdsregler, som kan tages for at nedsætte mængden af misfarvet bøgetræ, gælder formodentlig også for det importerede træ, men man har blot ikke store muligheder for at gøre noget, før træet er kommet ind i landet. Forsøg på at hindre eller nedsætte lagringsskade har her i landet især været koncentreret om bøgetræ. På grundlag af de indtil nu opnåede erfaringer kan anføres følgende generelle retningslinier for lagring og friluftstørring af løvtræ. (Knudsen, 1962). Kævler opskæres hurtigst muligt efter hugst. Den del af kævlerne, der ikke kan opskæres inden Skt. Hans, bør smøres på alle ikke barkklædte flader med spærremaling og bør blive liggende i skygge og læ, helst på skovningsstedet. Danske forsøg (Knudsen og Thomassen) tyder på, at man ved syreskovning af bøgetræ og efterfølgende hurtig opskæring kan bibeholde bøgens lyse farve. Ved syrefældningen lade man træet ligge ca. 2 uger efter fældningen med løvet på, hvorved der sker en fordampning og dermed udtørring af kævlen. Den hurtigere udtørring bevirker, at brunfarvningen ved den almindelig skovning undgås. Skal træet opbevares i længere tid, bør det ske enten ved, at det holdes konstant fugtigt, f.eks. ved overrisling eller i et bassin - eller tørrest muligt, dvs. på savværkspladsen eller åbne steder i skoven, hvor der er god mulighed for udtørring. Ved uhensigtsmæssig friluftstørring af nåletræ vil splinten ofte blive angrebet af blåsplintsvampe, der bevirker en mørkfarvning af træet, kaldet blåsplint - selv om farven ikke altid er blå. Blåsplint regnes normalt kun for en skønhedsfejl, da styrken ikke påvirkes nævneværdigt af angrebet. Blåsplint kan helt eller delvis forhindres ved en kunstig eller naturlig tørring så hurtigt som muligt efter opskæringen - efterfulgt af en hensigtsmæssig lagring. En kemisk beskyttelse af det opskårne træ, hvor træet straks efter opskæringen besprøjtes med eller dyppes i en opløsning af et egnet kemikalium, vil kunne forebygge et blåsplintangreb. Forudsætningen for, at en behandling er effektiv, er dog, at der ikke er blåsplint i træet før behandlingen. Forceret friluftstørring I årets gode tørremåneder - april, maj og juni - er der erfaring for, at træ tørrer hurtigt og godt, såfremt det er stablet luftigt, men overdækket. En relativ luftfugtighed på 60-70%, temperaturer på 15-20 C og luftbevægelse er de faktorer, der i de gode tørremåneder er passende for en hensigtsmæssig friluftstørring. I den øvrige del af året og især i vinterhalvåret er relativ luftfugtighed, grundet regn eller tåge, ofte meget høj, og temperaturen er lav. Forceret lufttørring går ud på at bibeholde de gode tørremåneders klima hele året. I sommermånederne er det tilstrækkeligt at tilvejebringe en nødvendig luftbevægelse, mens det i den øvrige del af året tillige er nødvendigt at opvarme indsugningsluften således, at den får en passende konstant relativ fugtighed, forceret varmluftstørring. På dette punkt adskiller forceret varmluftstørring sig væsentlig fra ovntørring, hvor relativ luftfugtighed langsomt ændres under hele tørringen. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 34 af 125
I det efterfølgende bringes en kort redegørelse for principperne i de her i landet anvendte anlæg. For en mere detaljeret omtale af emnet henvises til Th. Thomassen: Forceret friluftstørring, 1969. Fig. 44 Skematisk fremstilling af forceret varmlufttørringsanlæg, hvor luften trykkes mod træstablerne. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Fig. 45 Skematisk fremstilling af grundelemeenterne i tørremilen: Plant gulv, fire stolper, loft. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Forceret friluftstørring, hvor luften trykkes gennem træstablerne I en lagerbygning med mere eller mindre åbne ydervægge er ud fra en væg opstillet to skillevægge med indbyrdes afstand 5-7 m og en højde på 3-5 m afhængig af bygningen. Mellem skillevæggene og i deres højde er opsat et indskudt loft, hvorpå en ventilator er monteret i en lodret skillevæg mellem loft og tag. Loftet når ikke helt ud til skillevæggen, men efterlader en spalte på ca. 0,5 m bredde og længde svarende til afstanden mellem skillevæggene, hvorigennem luften fra ventilatoren passerer. Såvel i selve spalten som lodret mellem gulv og loft ved spaltens inderside kan være anbragt luftfordelingsgitre med henblik på at give en ensartet luftfordeling såvel i sideretningen som i lodret plan. Over spalten kan være anbragt varmerør. Mellem skillevæggene og indskudt loft placeres træstablerne således, at strøerne er parallelle med den tilsigtede luftretning. Ventilatoren suger luft fra lagerbygningen samt eventuelt fri luft fra et rør gennem taget og trykker luften gennem spalten ned langs ydervæggen og ud gennem træstablerne. Det er af afgørende betydning for ensartet og ligelig fordelt luftmængde mellem lagene i stablerne, samt en absolut forudsætning for, at anlægget virker tilfredsstillende, at fordelingsgitrene er afstemt korrekt, samt at træstablerne dækker hele tørrerummets tværsnitsareal. Tætning med løse kulisser e.l. mellem træstabler og sidevægge eller loft er ofte påkrævet. Forceret friluftstørring, hvor luften suges gennem træstablerne I en passende bygning med plant gulv opsættes fire stolper, som bærer et loft. Midt i loftet monteres en aksialventilator med motor. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 35 af 125
Fig. 46 Skematisk fremstilling af en firefløjet tørremile. Ventilatoren skal have fire gange så stor sugekapacitet som ventilatoren i den enfløjede mile. Ventilatoren kan erstattes med flere små ventilatorer - det vil give større fleksibilitet, idet milen derved kan benyttes med varierende antal. (fra bogen Trætørring af Chr. Boye og C.L. Baumbach) Langs de åbne sideflader mellem stolper, gulv og loft placeres de savskårne emner således, at sidefladerne er dækket, så stablepinde mellem trælagene er orienteret mod det i midten af tørremilen dannede kammer. Ventilatoren suger luft ud af kammeret. Det herved dannede undertryk søges udlignet ved, at luft strømmer til fra de åbne spalter mellem de fire fløjes trælag. Det er af afgørende betydning, at luftbevægelsen kun foregår mellem trælagene. Hvis tætning er nødvendig, kan tynd plastfolie anvendes - den suges umiddelbart til utætheden. Tilførsel af træstabler til midten kan foregå fra 12 forskellige retninger. Da hver fløj i milen er uafhængig af de øvrige fløje, såfremt disse er dækket af træstabler, er den beskrevne fremgangsmåde meget fleksibel. Ved hjælp af det beskrevne princip (tørremile) for sammenstilling af bøgefirkanter og gennemsugning af frisk luft samt under vejrforhold, som normalt er rådende i forårs- og sommermånederne, har forsøg vist, at friskskårne bøgeemner på 56 56 mm med et begyndelsesfugtindhold på 60-80% kan blive skibningstørre på 3-4 uger (Thomassen). Forsøgene har endvidere vist, at kvaliteten på bøgeemner har været synligt bedre end ved konventionel friluftstørring. Såvel overflade som det indre af emnerne er fri for misfarvninger. Revne- og ridsedannelsen bliver minimal. En generel opvarmning på nogle få grader af cirkulationsluften (og dermed sænkning af luftfugtigheden) i den bygning, hvor tørremilen er opstillet, samt recirkulering af luften gennem træstablerne vil give forbedrede tørringsbetingelser i vintermånederne sammenlignet med forholdene i fri luft. Hvor meget det er nødvendigt at opvarme luften samt udgiften hertil, vil være afhængig af forholdene ved det enkelte anlæg. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Materialelære side 36 af 125