Samarbejde på tværs af forskelle



Relaterede dokumenter
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Præsentation af projekt Rehabilitering i eget hjem, Hørsholm Kommune

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Center for Neurorehabilitering Næstved

Hjerneskadekoordination Jammerbugt Kommune

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Specialiseret neurorehabilitering

Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

BRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ERHVERVET HJERNESKADE

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

Temadag om Apopleksi d.25.marts Temadag om Apopleksi 25.marts 2010

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Assens kommune

Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN

Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2016

Børneungecenter for Rehabilitering

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Rådgivning til store kvægbedrifter

Kerneopgaven At fremme borgerens mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Det gør vi sammen med borgeren og dennes netværk.

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

udmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

Kvalitetsstandard for dagtilbud til voksne

Velkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Projektbeskrivelse light

Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering

Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Oralmotorisk team Afdækning af dyspraksi 2008 i oralmotorisk team Børneafdelingen

Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140

Transkript:

Samarbejde mellem kommunerne, sundhedsvæsenet og amtets social- og undervisningssektor Eller Samarbejde på tværs af forskelle Erfaringer fra Frederiksborg Amts Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet skal leves på ændrede vilkår Ved social pædagog Dion Mattesen og antropolog Selena Forchhammer Thønnings 1

Plan over oplægget Projekt Rehabilitering i hjemmet når livet skal leves på ændrede vilkår. Forløbsbeskrivelse en vejledning i rehabiliteringsforløb. Samarbejde på tværs af forskelle ICF Afrunding 2

Formålet med projektet At udvikle og forbedre kvaliteten af rehabiliteringsforløbet for voksne med pludselig erhvervet hjerneskade. Hjerneskaden skal være af moderat til svær grad. Den hjerneskaderamte skal være i den erhvervsaktive alder. Kvalitetsforbedringen skal resultere i, at borgeren får bedre og øgede muligheder for en selvstændig og uafhængig fremtidig livsførelse. 3

Udfordringen At udvikle nye procedurer for samarbejde og koordination på tværs af sektorer, afdelinger og fag. At styrke kommunikationen. 4

Metoden At udvikle lokale modeller for hjemme rehabilitering. tværfaglige og tværsektorielle tage udgangspunkt i den hjerneskaderamte borgers samlede livssituation og behov og bevare dette som omdrejningspunkt gennem hele forløbet. 5

Indsatsområder Opsamling, bearbejdning, analyse og formidling af viden De konkrete forløb Kompetenceudvikling ICF Samråd 6

Uger A s forløb 0 Overflyttes til Esbønderup Sygehus 6 Formøde og efterfølgende møde med A og A s mand. Forslag til ugeplan Handleplans Teamet og Rehabiliterings Teamet etableres A henvises til Center for Hjerneskade 8 Udskrivning 12 Handleplans Teamet Første møde i hjemmet Erhvervsmæssigt: Der sigtes mod arbejdsfastholdelse A indlægges på sygehus med epilepsi 16 og 20 Rehabiliteringsindsats justeres 21 Afslag fra Center for Hjerneskade 29 Rehabiliteringsindsats justeres Erhvervsmæssigt: Mest realistisk er pension med skånejob 33 og 37 Rehabiliteringsindsats justeres 41 Rehabiliteringsindsats justeres A tilkendes pension 48 Rehabiliteringsforløbet afsluttes Ledsagerordning etableres A starter i et værested for 30 til 55 årige personer med erhvervet hjerneskade Der følges op med amtslig rådgivning hver 3. måned sammen med komunal sagsbehandler 64 Træningsindsats på lokalt træningscenter ophører 7

Forslag til ugeplan Klokken Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 09.00 11.00 / Fysioterapeut Kommunikations Centret / Fysioterapeut Kommunikations Centret / Fysioterapeut (14.00) 15.00 (18.00) 19.00 11.15 15.00 Alene hjemme Alene hjemme Alene hjemme Alene hjemme Alene hjemme (14.00) 15.00 (18.00) 19.00 8

Handleplans Teamet Rehabiliterings Teamet Neuropsykolog Kommunal aktør Special undervisning Borger Pårørende Kommunal og Amtskommunal rådgiver Speciallærer Neuropsykolog Fysioterapeut Privat aktør Visitator Talepædagog Neuropædagog 9

Egen prioritering af indsatsområder 1. Vil gerne blive bedre til at kommunikere/tale 10 2. Vil gerne blive bedre til at lave mad 7 3. Vil gerne kunne fuldføre tøjvask fra start til slut 6 4 Vil gerne tage initiativ til rengøring, når det trænger 6 5. Vil gerne have bedre overblik, når der skal stryges 6 6. Vil gerne handle ind 6 7. Vil gerne være i stand til at cykle 6 10

Samråd Forløbsbeskrivelse Indlæggelse på Esbønderup sygehus ICF Indkaldelse til Planlægningsmøde Planlægningsmøde Grundtakst og Handleplan Handleplansteam og Rehabiliteringsteamet nedsættes Udskrivning Møder i Rehabiliteringsteamet Møder i Handleplansteamet Afslutning 11

Samarbejde på tværs af forskelle Fag Organisation Økonomi Ledelse Kultur Personlige kompetencer Værdier, holdninger og handlemåder Interesser, ønsker, ambitioner og mål Fordomme og fjendebilleder - Det er vigtigt for at få samarbejdet til at glide og samtidig øge sammenhængen og effektiviteten i rehabiliteringforløbet, at få de mange forskelligheder til at indgå hensigtsmæssigt i opfyldelsen af fælles mål 12

Fælles overblik og fælles forståelse af helheden At se og forstå helheden At se og forstå sammenhængen At fange meningen Det er vigtigt for at skabe en mere succesfuld koordination og kommunikation, at alle både kan se og forstå helheden, se og forstå hvordan egen indsats hænger sammen med de andre fagpersoners indsatser samt har fanget meningen. 13

Kommunale socialforvaltninger om kommunale sundhedsforvaltninger og omvendt. I siger, at vi aldrig rider samme dag som vi sadler ej heller samme måned og at det derfor ikke nytter at samarbejde med os. Vi siger om Jer, at I rider alt for hurtigt. I ser hverken til højre eller venstre, men pløjer bare derud af med skyklapper på. Nogen gange har I så travlt, at I end ikke opdager, at I har glemt hesten. 14

Hvordan bytte billeder, et eksempel fra møde mellem det lokale rehabiliteringssygehus, projektkommunerne og amtsinstitutionerne. Velkomst v. ledende sygehus terapeut Orientering om udskrivningsforløbet v. 1 reservelæge Debat: Hvordan ønsker kommunerne udskrivningsforløbet? Hvordan og til hvem skal den første kontakt rettes? Hvornår inddrages Hjerneskadecenter Nordsjælland, Kommunikationscentret og Specialundervisningscenter Egedammen? Som start på debatten forventes det, at hver kommune kort redegør for hvordan deres organisation er opbygget. Hvem har normalt den første kontakt og hvad sker der efterfølgende? Hvordan kommer vi videre? 15

ICF-statusrapporten Kan levere en ramme, der tillader alle involverede at betragte sig som - og agere som et team. Kan levere et fælles udgangspunkt og en fælles forståelsesramme Kan bidrage til koordination Men ICf Statusrapporten kan ikke sikre et velfungerende samarbejde, god koordination eller at rehabiliteringsforløbet tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og behov. Det kan kun de mennesker der bruger det. 16

Rådgivning -tværfaglig sparring og vidensdeling - er det kit der får rehabiliteringsforløbet til at hænge sammen. 17