DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Transportministeriet Att. Søren Møller Larsen, sml@trm.dk Skanderborg, den 15. februar 2012 Forslag til lov om offentlig vej, jeres jnr. 2011-990 Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, er blevet opmærksom på, at der pågår en høring om en ny Vejlov. Når der er høringer om ledningsrelaterede emner, vil vi opfordre til, at de enkelte ledningsejerorganisationer kommer på høringslisten sammen med paraply-organisationen Dansk Ledningsejerforum (DLF). Foreningens respons læner sig i høj grad op af høringssvaret fra DLF, som vi med andre ord støtter. Budskab Vi opfatter det således, at lovforslaget om moderniseringen af Vejloven ensidigt placerer flere omkostninger på ledningsejerne. Der lægges op til en dramatisk ændring af fordelingen af omkostninger mellem vejmyndigheden og ledningsejerne. Den hidtidige tilgang, hvor ledningsejerne var ærede gæster i vejen er under udvanding. Det er vores holdning, at reguleringen skal sikre, at det er de samfundsøkonomisk bedste finansieringsløsninger, der bliver valgt. Vejmyndigheden fremstår i forslaget nærmest enerådende i forholdet til ledningsejerne bl.a. fordi at den har en slags vetoret suppleret med kompetencen til at gennemtrumfe nogle løsninger og lade ledningsejerne finansiere dette. Der er en særlig udfordring for de vand- og spildevandsforsyninger, som er blevet selskabsgjorte pga. krav i Vandsektorloven nr. 469/2009. Selskabsgørelsen har betydet og betyder uforudsete omkostninger for forsyningerne og uventet besparelse for staten i forbindelse med etableringen af motorveje. Et konkret eksempel er motorvejen mellem Århus og Herning. DANVA ønsker en ordning, hvorefter den, der skal finansiere en omlægning af ledninger skal have mulighed for på forhånd at indrette sig på denne økonomiske byrde. Der er som minimum behov for en overgangsordning. I vedlagte bilag vil udvalgte bestemmelser blive kommenteret ligesom der vil være yderlige omtale af de nye, kommunalt ejede vandselskabers uventede situation. Med venlig hilsen Carl-Emil Larsen Side 1 af 5 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk
BILAG 82 stk. 5 Bestemmelsen i stk. 5 er ny, og af lovbemærkningerne fremgår det, at vejmyndigheden kan fastsætte saglige vilkår for en gravetilladelse. Det er anført, at der kan fastsættes vilkår for en gravetilladelse, der skal tjene som incitament til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig færdiggørelse. Eksempelvis kan der fastsættes vilkår om bod i tilfælde af, at der indtræder forsinkelser med gravearbejdet. DANVA kan ikke støtte, at der fastsættes regler om bod, som beskrevet i bemærkningerne. Den foreslåede ordning vil blot medføre ansøgninger om længere graveperioder, hvilket så i modsat fald kan medføre risiko for, at ansøgning nægtes af hensyn til trafikafviklingen. Dette vil kunne resultere i uhensigtsmæssig sagsbehandling, og der vil være risiko for usaglige hensyn. 82 stk. 6 Bestemmelsen fastlægger, at hvis vejmyndighedens påbud og vilkår efter denne bestemmelse ikke efterkommes inden for en af vejmyndigheden fastsat frist, kan vejmyndigheden lade arbejdet udføre for ejerens regning. Efter vores opfattelse forudsætter myndighedens selvhjælpshandling, at ledningsejeren er blevet adviseret om, at myndigheden påtænkte dette tiltag i den konkrete sag. Denne advisering skal sikre, at ledningsejeren får en rimelig frist til at udføre/færdiggøre sine arbejder. 82 stk. 7 Vejmyndigheden kan i op til to år efter istandsættelse betinge en gravetilladelse af, at ledningsejeren dækker et evt. tab, som påføres vejmyndigheden som følge af gravearbejdet. Foreningen finder det relevant med koordinering af gravearbejder og kan se, at bestemmelsen kan motivere til koordinering i de tilfælde, hvor ledningsejerne på forhånd har kendskab til projekter, som skal gennemføres. Det er vores holdning, at bestemmelsen ikke skal anvendes, hvor ledningsejeren er nødt til at gennemføre gravning i forbindelse med reparationer eller nye tilslutninger, der ikke var kendskab til på tidspunktet for vejmyndighedens istandsættelse. 92 stk. 1 Da formålet med revisionen bl.a. er, at reguleringen skal være lettere forståeligt er det oplagt at opfordre til en lettere forståelig formulering af stk. 1, som i øjeblikket lyder: Arbejder på eller af hensyn til ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren. Det nye er vendingen eller af hensyn til ledninger. Det er anført i lovbemærkningerne, at dette har sammenhæng med forslagets 92 stk. 2. Side 2 af 5
Det er uklart, hvor langt det omtalte hensyn rækker. Det bør som minimum præciseres hvilke hensyn, der kan være relevante, at ledningsejerne betaler for. Det bør ikke være således, at ledningsejerne skal betale blot fordi, der skal graves hensynsfuldt pga. ledningernes tilstedeværelse i vejen. 92 stk. 2 Forslaget lyder: Ledningsejerens betalingsforpligtelse efter stk. 1 omfatter tillige fordyrelse af vejmyndighedens arbejde, som alene eller i det væsentligste skyldes, at arbejdet ændres for at undgå flytning af ledningerne, forudsat at fordyrelsen af arbejdet er mindre økonomisk belastende end flytningen af ledningerne. Ligesom DLF påpeger, anser vi dette forslag som en væsentlig udvidelse af ledningejernernes forpligtigelse til at betale. DLF påpeger, forslaget synes at være udtryk for et princip, der er modsat det stadfæstede i M3- dommen (landsretsdom af 20.06.2008). 92 stk. 4 Bestemmelsen er en gengivelse af den tidligere 20: Vejmyndigheden kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 3, udføre for ledningsejerens regning. Vejmyndigheden kan i dette tilfælde opkræve et administrationstillæg.. Af lovbemærkninger fremgår,at stk. 4 ikke angår ledninger ejet af privatretlige selskaber. Det bør principielt uddybes nøjere, hvad der forstås ved privatretlige selskaber; tænkes der blot på kommunale aktieselskaber eller er alle former for interessentselskaber herunder kommunale I/Sér - omfattet? Det er endvidere DANVAs holdning, at der som minimum skal være en overgangsordning for kommunale vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er udskilt fra kommunerne grundet Vandreforemen. Ingen var i forbindelse med Vandreformen opmærksomme på, at kommunalt ejede vandselskaber (vand og spildevand), der er organiseret som aktieselskaber, selv skal finansiere flytningen af ledninger, når staten/folketinget vil etablere en motorvej/hovedvejsanlæg, hvis ikke de sidestilles med kommunen i Vejlovens 20. Pludselig fik vi en situation med uforudsete omkostninger for forsyningerne og uventede besparelser for staten i forbindelse med etableringen af motorvejen mellem Århus og Herning. Der har været meget stor politisk opmærksomhed på, at selskabsgørelsen af vand- og spildevandsforsyningerne ikke må betyde forøgede omkostninger for kunderne. Det er endvidere centralt for en succes, at ledningsejerne med åbne øjne går ind i en ny æra/selskabsform og får mulighed for at indrette sig efter de aktuelle økonomiske risici. Dette er ikke sket i relation til selskabsgørelserne grundet Vandreformen og dens forarbejder. En rimelig ordning for vandsektoren ville være: - At vandselskaber, der er opstået som følge af Vandsektorloven nr. 469/2009, eller under hensyntagen til den forudgående nationalpolitiske diskussion heraf er omfattet af kommunebegrebet i Vejlovens 20 ift. ledninger anlagt før selskabsgørelsen. Side 3 af 5
- At flytning af de nævnte vandselskabers ledninger, der måtte være anlagt efter selskabsgørelsen, vil dog ikke kunne anses som omfattet af Vejlovens 20. Et alternativ er, at der laves en mindre favorabel overgangsordning for de nævnte forsyninger på eksempelvis 20 år. En sådan kunne være, at sker der flytning grundet hovedvejsanlæg/motorvejsanlæg, vil omkostningerne blive refunderet efter Vejlovens 20, såfremt beslutningen om flytningen er taget indenfor eksempelvis 20 år efter selskabsgørelsen. Endelig er det vor opfattelse, at Trafikministeren bør tage en principiel vurdering af signaler givet i brev til DANVA i 2005 om lovændring mhp. evt. ligestilling af private selskaber og forsyninger integreret i den kommunale forvaltning. I den forbindelse ønsker DANVA, at der bliver taget behørigt hensyn til de økonomiske rammevilkår, som begge typer selskaber agerer under. Dette vil i givet fald føre til videregående løsninger, end de ovenfor nævnte. Ovenfor nævnte problemstillinger fremgår af DANVAs henvendelse til Transportministeren m.fl. 22. juni 2010. 93 stk. 3 Forslaget er: Hvis der ikke kan opnås enighed mellem vejmyndigheden og ledningsejeren, kan vejmyndigheden, efter at have meddelt sin beslutning til ledningsejeren, gennemføre det planlagte arbejde og kan i den forbindelse kræve ledningsarbejder udført af ledningsejeren. Formuleringen giver vejmyndigheden en vetoret. Myndigheden kan med andre ord gennemtrumfe gennemførelsen af det planlagte arbejde og sende regningen videre til ledningsejerne og dette på trods af, at ledningsejerne måske er uenig i, hvilke hensyn vejmyndigheden skal tage. Dermed bliver stk. 1 uden betydning; I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter 92, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet. Dette finder vi utilfredsstillende. 131 stk. 1 Forslaget lyder: Hvis vejen ikke skal opretholdes som privat vej eller privat fællesvej, råder vejmyndigheden frit over det nedlagte vejareal. Som vi forstår det, er det normal praksis, at der ved nedlæggelse af en offentlig vej sker tinglysning af en ledningsdeklaration til sikring af ledningens forbliven på det nedlagte vejareal. Dette er en praksis, som bør understøttes. Ledningsejerne har typisk fortsat brug for ledningen og der skal sikres adgang til denne mhp driften. Forslaget er derfor, at der indføres en bestemmelse, der sikrer, at dette sker. 140 Der gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved klager og ved ansøgninger efter loven. Side 4 af 5
Det skal bemærkes, at det er retspraksis, at der ikke kan tages gebyr for udstedelse af gravetilladelse da det er en myndighedsopgave! Ledningsejerne søger rigtig mange gravetilladelser, så hvis der indføres en økonomisk administration i denne forbindelse, er det en ekstra økonomisk byrde pålagt. Transportministeriet afholdt den 23. juni 2011 et interessentseminar, hvor Transportministeriet efter mødet bad om en uddybning/beskrivelse af DLF s synspunkter vedr. gravetilladelser. Os bekendt fremsendte DLF følgende kommentarer, som vi vil henvise til: Fra Dansk Ledningsejerforums side, er det vigtigste argument mod indførelsen af gebyrer og sikkerhedsstillelser for gravearbejder, at det vil være administrativt meget tungt - blandt andet med baggrund i følgende forhold: a. Det beløb, der må forventes at blive godkendt, er måske ikke større end det koster at opkræve beløbet (gebyrer skal afspejle faktiske omkostninger) b. Der søges jo rigtig - rigtig mange gravetilladelser, så det vil være mange gange, der skal ske en betaling. c. Kommunerne er ofte selv bygherrer på ledningsprojekter, så de skal også betale til "sig selv". d. Der fås ofte en gravetilladelse med kort frist, og her kan en betaling virke forsinkende på sagsbehandlingen. e. Forsinkelser er ikke kun en ekstraomkostning for graveaktør/ kommune men har ofte vidtrækkende konsekvenser for andre ledningsejere/borgere også.. Side 5 af 5