PRAKTISKE OPLYSNINGER

Nr. Søby-Heden Sogne Nr. 1 Årg. 40 Dec. 2014-Feb. 2015

PRAKTISKE OPLYSNINGER Hjemmeside: www.nrsoeby-heden.dk Facebook: www.facebook.com/nr.soebyoghedenkirker Sognepræst: Anders Kjærsig Kirkesøvej 20, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 10 63 E-mail: ankj@km.dk Mandag er fridag Træffetid: Formiddag Formand for menighedsrådet: Helmuth Jensen Røjlevej 40, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 65 90 15 73 E-mail: vahel.j3@mail.tele.dk Kontaktperson: Lisbeth Bertelsen, Søvænget 2, Nr. Søby, 5792 Årslev Tlf. 6590 1477, mobil 2625 7491 E-mail: klb49@mail.dk Organist: Per Silfverberg Hyttel Kirkesanger: Kristina Hedelius-Strikkertsen Graver: Ketty Thoustrup Tlf. 65 90 13 18 Mobil: 21 44 30 50 E-mail: nshkirker@mail.dk Mandag er fridag Kirkeværge: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: sva@dlgpost.dk Kasserer: Svend Abel, Hedebovej 33, 5750 Ringe Tlf. 6590 1522, mobil 2082 3822 E-mail: sva@dlgpost.dk Hvis man til et bryllup, en begravelse eller lign. selv vil stå for pynt ningen af kirken, skal det ske i samråd med graveren. Kirkebilen: Kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer, der afholdes af menighedsråd eller sognepræst. Husk at bestille kirkebil senest kl. 12.00 dagen før gudstjeneste eller arrangement. Alex Taxa kører ring tlf. 62 66 12 02 Redaktionen: Helmuth Jensen, ansvarshavende, Lisbeth Bertelsen, Steen Christensen, Thomas Brinkmann, Asta Juul Larsen og Carsten Burmeister, 6590 1524, cbu@c.dk (administration). 2

Leder Så har der været valg til menighedsrådet eller hvad man nu skal kalde det? Af Marianne Hoffmann Hansen Her i efteråret 2014 har 122 sogne i hele Danmark haft mulighed for at vælge et nyt menighedsråd. Blandt disse sogne er Nr. Søby og Heden, som ved valget i 2012 besluttede, at man skulle have en funktionsperiode på 2 år i stedet for som tidligere 4 år. En af fordelene ved at have valg igen allerede efter 2 år skulle være, at det ville være nemmere at rekruttere kandidater til menighedsrådene. Det er dog fortsat en stor udfordring at få folk i vore 2 sogne til at melde sig på banen eller bare i det mindste møde op til opstillingsmødet. skal have valg til menighedsrådet, så er det ikke muligt at finde egnede kandidater, som vil have medindflydelse på, hvad der skal ske med deres kirke. En mulighed er at gøre som på Ærø, hvor alle 7 kirker er slået sammen, og menighedsrådet består så af 23 personer. Nogle af de små sogne er repræsenteret med 2 medlemmer. Hvor meget medindflydelse mon de får i rådet? Fordelen ved at sammenlægge alle øens kirker er bl.a. at man sparer en hel del penge, fordi man nu kan benytte sig af stordriftsfordelene: Et råd, et kirkeblad, én regnskabsfører, fælles aktivitetsmøder, og så har man ikke problemet med at få folk til at stille op til menighedsrådet i de små sogne. Vi har et par gange i det forløbne år haft indlæg her i kirkebladet»sognet«, dels med opfordring til at stille op på opstillingsmødet den 10. september, dels med informationer om, hvad det betyder at være medlem af vores menighedsråd. Trods dyre annonce- kroner i de lokale aviser kom der bare 5 personer foruden det nuværende menighedsråd til vores opstillingsmøde i Nr. Søby. Og kun én af de fremmødte var interesseret i at stille sit kandidatur til rådighed. Og det er ikke så godt. For af det nuværende menighedsråd på 9 medlemmer er kun 4 interesseret i at fortsætte det spændende og meningsfyldte arbejde som en plads i rådet betyder. Lidt af problematikken blev løst ved, at man inden valget havde besluttet, at det fremtidige råd kun skulle bestå af 7 personer i alt fra de 2 sogne. Man har så efterfølgende fået yderligere 2 kompetente kandidater til at opstille og rådet er reddet de næste 2 år. Men hvad med fremtiden? Hvis vi leger lidt med tanken om, at når vi nu om 2 år igen 3

Kunne man tænke sig, at vore 2 råd blev sammenlagt med menighedsrådene for Nr. Lyndelse, Årslev, Vantinge, Gestelev, Espe, Hillerslev, Herringe m.fl.? Så er det måske slut med, at det lokale menighedsråd beslutter, hvem det skal ansættes som præst, graver, sanger og organist ved vore 2 kirker. Og de hynder på kirkebænkene, som hænger i laser, de kan måske godt holde 10 år endnu, for måske synes andre kirker, at man hellere skulle bruge pengene til renovering af et stengærde ved deres kirke. Man må under alle omstændigheder forestille sig, at den lokale indflydelse på, hvad der skal ske med den lokale kirke, bliver mindre ved en sammenlægning med andre råd. overveje, om det ikke kunne være en spændende udfordring at stille op til det kommende menighedsråd. Det kommer I bestemt ikke til at fortryde. Og jeg taler af erfaring. Med ønsket om en glædelig og velsignet jul. En anden mulighed er, at vi overlader alle beslutninger omkring vores kirke og kristendommen til staten. Hvis man hælder til den løsning, så må man tro på, at politikere og embedsmænd er bedre til at styre folkekirken. Og det er de ikke. Jeg tillader mig at citere redaktøren af Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager for følgende:»der er en stigende kirkelig erkendelse af, at politikere og embedsmænd ikke er de bedste til at styre folkekirken. Den er blevet stadig mere bureaukratiseret de seneste årtier. Færre og færre ministre og folketingspolitikere ved noget om kristendommen og folkekirken, og de kan derfor ikke forventes at handle i respekt for den.«disse ord er retfærdigvis skrevet i en leder, der omhandler, hvordan en ny kirkereform skal se ud, men de passer fortræffeligt til, hvad man kan frygte, hvis alle beslutninger vedr. vores lokale kirker skal træffes af politikere og embedsmænd. En tredje mulighed er helt at nedlægge de 2 kirker, så var man da i hvert fald ude over problemet med at samle en helt menighedsråd. Men det ønske er der forhåbentlig ingen, som har. Derfor kære medlemmer af folkekirken i Nr. Søby og Heden: Brug de næste 2 år til at 4

Menighedsrådet orienterer Af Lisbeth Bertelsen Nyt Menighedsråd Da der ikke er indkommet supplerende lister betragtes valget som såkaldt»fredsvalg«, og menighedsrådet udgøres de kommende to år af de opstillede, idet det bemærkes, at antallet af medlemer er reduceret fra 9 til 7: Fra Nr. Søby: Helmuth Jensen formand, aktivitetsudvalg, redaktionsudvalg Lisbeth Bertelsen kontaktperson, valgbestyrelse, redaktionsudvalg Steen Christensen sekretær, valgbestyrelse, redaktionsudvalg, aktivitetsudvalg Thomas Brinkmann kirke- og præstegårdsudvalg, redaktionsudvalg, aktivitetsudvalg Anders Kjærsig kirke- og præstegårdsudvalg Stedfortrædere: Lene Andkjær Christensen Lene Kjærgaard Jensen Else Larsen Fra Heden: Svend Abel kirkeværge, kasserer Eva Burmeister valgbestyrelse, aktivitetsudvalg Jesper Nielsen næstformand, underskriftsberettiget, kirke- og præstegårdsudvalg Stedfortrædere: Erik Ellebæk Hansen Beritt Jessen Der blev afholdt konstituerende møde søndag d. 16. november (efter deadline), derfor denne korte beskrivelse af, hvilke medlemmer, der er udpeget til udvalgene. I næste nummer vil den være mere fyldestgørende. Trosbekendelsen Trosbekendelsen er en væsentlig del af guds - tjenestens forløb. Efter at præsten har sagt»lad os bekende vor kristne tro«synges eller siges trosbekendelsen. Den står trykt bag i salmebogen, og det er den apostolske trosbekendelse, vi siger eller synger. Den udtrykker i et koncentrat de væsentlige dele af den kristne tro, som den beskrives i Biblen. Dens oprindelse går tilbage til forskellige formularer brugt i oldkirkens menigheder. Dens nuværende form stammer sandsynligvis fra omkring 200 år e. Kr. I mange år har vi i Nr. Søby-Heden kirker sagt trosbekendelsen i fællesskab eller det vil sige præsten har fremsagt den for os, medens vi lyttede. I menighedsrådet har vi besluttet, at vi gerne i en forsøgsperiode vil prøve at synge trosbekendelsen sammen for at markere, at vi på den måde er deltagere i gudstjenestens gang og ikke blot tilhørere. Selvom vi måske lige igen skal lære melodien til trosbekendelsen at kende, kan det støtte fornemmelsen af fællesskabet i trosbekendelsen. Nogle dele af trosbekendelsens forskellige udtryk kan forekomme uforståelige for et moderne menneske, men kan i sin helhed også betragtes som en lovsang og hyldest som en naturlig del af hele gudstjenestens forløb med dåb, nadver, prædiken og salmesang. Vores organist og kirkesanger vil hjælpe os godt på vej til en oplevelse af dette ved at synge trosbekendelsen. Konfirmandundervisning Som bekendt medfører den nye skolereform mange forandringer forandringer, der også får betydning for konfirmandundervisningen. 7. klasserne skal være i skole 35 timer om 5

ugen og hvor er der så plads til konfirmandundervisning? I Faaborg-Midtfyns provsti har man i samarbejde med skolerne fået en særlig aftale. Nogle af timerne er morgentimer i ugens løb, andre lægges sammen til særlig aktiviteter. Nr. Søby-Heden sogn begynder konfirmandundervisningen i uge 43. Siden hen vil nogle af timerne blive lagt sammen, sådan at der kan arrangeres særlige gudstjenesteforløb med deltagelse af konfirmanderne og deres familier. I arbejdet med dette guides konfirmanderne af såvel præst, som organist og kirketjener. Vi kan således også glæde os til en aftengudstjeneste gennemført af konfirmanderne: Fredag d. 6. februar kl. 19. Her er alle velkomne. Graverhuset i Heden Graverhuset i Heden har haft omfattende skimmelsvamp. Vi har bl.a. derfor ikke forsøgt fornyet udlejning. I stedet har vi fået»renset op«for svamp, repareret taget samt lukket og isoleret 1. salen. Samtidigt har vi fået nyt gasfyr, toilet og håndvask. Det er tanken, at huset i fremtiden skal kunne bruges som frokoststue til personalet og kirkekaffe, når vi har det. Der mangler dog fortsat en række indkøb. Provsten vil frigive et»mindre beløb«af de nødvendige midler af vores opsparing bl.a. til borde, kaffemaskine mv. Stolene har vi fra konfirmandstuen i Nr. Søby. Vi håber at kunne have huset klar til kirkekaffen den 23. november, men garanterer ikke, og under alle omstændigheder er der ikke malet indvendig. 6

Citater: Af Carsten Burmeister I forlængelse af mine indlæg i tidligere numre af Sognet om medlemstallene af folkekirken og kirkegangen i Nr. Søby og Heden kirker har jeg set nedenstående i Kristeligt Dagblad. Og sammenhæng hermed kan man måske også læse i vedstående indlæg, som Anders Kjærsig har holdt som prædiken i Heden kirke. Anders Klostergaard Petersen, professor i religionsvidenskab, skiver:»danskerne opfattes som irreligiøse. Kristendommen i Danmark som lunken og slap. Med 80 % medlemmer er folkekirken snarere en af Europas mest succesfulde religiøse institutioner!«karsten Nissen, afgående biskop i Viborg, skriver:»grundlæggende er folkekirken en succes. Der findes ikke et land, hvor så stor en procentdel af befolkningen er medlemmer af den samme kirke. Men vi er som kirke nødt til at være ærlige om, hvad det er, vi står for. For det efterlyser folk. De kan godt lide, vi står for noget, der er bund i.«7

Et forsvarsskrift for højmessen! Af Anders Kjærsig Danskerne gider ikke gå i kirke. Eller de gider ikke komme til søndagens højmesse. Den er enten for kedelig eller også ligger den på et ukristeligt tidspunkt. Danskerne kommer kun til kirken i forbindelse med lejlighedsgudstjenester. Men højmessen, nej tak! Er det et problem for kirken? Kan kirken leve med det? Vi lader spørgsmålene stå. Svarene venter vi med. Til gengæld kommer de gerne, hvis der udbydes særgudstjenester. Og dem er der ikke så få af. Det kan være gourmetgudstjenester, ølsmagningsgudstjenester, spaghetti og Gud, salmer og sovs, Halloweengudstjenester, Valentin-gudstjenester, rockgudstjenester, børnegudstjenester, pipgudstjenester, friluftsgudstjenester, gudstjenester i det blå, halm- og høstgudstjenester, fastelavnsgudstjenester, jagtgudstjenester, stillegudstjenester, meditative og spirituelle gudstjenester, pinsegudstjenester i enten grusgrave eller hjembyggede halmkirker, økogudstjenester, cykelgudstjenester, og sådan kunne man blive ved. Med alle disse særgudstjenester bliver der knap nok plads til højmessen. Men som en præst sagde:»jeg tænder ikke på almindelige gudstjenester«, og vi tilføjer: Hvorfor skulle andre så gøre det. Som en anden præst udtalte efter, at han havde lavet en ølsmagningsgudtjeneste kun for mænd:»ellers får vi ikke fat i denne gruppe«. Man kunne jo spørge: Hvor mange øl fik de da? Og er en gudstjeneste til for at adskille kvinder fra mænd. Jeg troede kun, det var muslimerne og så Indre Mission, der havde den form for kønsfordeling. Men man kan jo tage fejl. Det kan alt sammen være ganske udmærket med særgudstjenester. Kirken skal selvfølgelig være der, hvor folket er. For hvad er en kirke uden folk? En folkekirke? Nej vel. Og alligevel er der et eller andet galt. Lad mig nævne tre grunde til at være varsom med disse gudstjenester. Og lad de tre grunde pege på fordelen ved højmessen. For det første er der alt for mange af dem, og de er alt for specifikke til at kunne bære en gennemført overordnet teologi. Hvordan presser man en teologi ind i både en ølsmagningsgudtjeneste og så en Valentin-gudstjeneste, så man stadig kan genkende et eller andet fælles for begge? Hvor Valentin handler om par, gifte og ikke gifte, er ølsmagning kun for mænd. Hvilken liturgi skal man vælge, og hvad for en teologi skal bruges? Fordelen ved højmessen er derimod, at den nok kan have forskellige teologier, men den har samme liturgi. En økopræst og en tidehvervspræst er underlagt samme liturgi. At prædikenen så kan være forskellig er ganske naturligt. Men det ændrer ikke ved de grove, genkendelige og bærende træk. For det andet er der et problem med den eksklusivitet, som en særgudstjeneste nødven digvis havner i. Man kan jo ikke lave særgudstjenester for alle. Det er et paradoks. Særgudstjenester er for de udvalgte få, for denne specielle respektive gruppe. Og der kan kun de komme, som føler sig hjemme og blandt ligemænd. Laver man en cykelgudstjeneste for menigheden, hvor man cykler ud i naturen og finder et sted, hvor gudstjenesten kan forvaltes, har man allerede skåret en væsentlig del af befolkningen fra. Hvad så med de blinde, døve, lamme og syge? De kan jo ikke cykle, men der skal vel også holdes gudstjeneste for dem? 8

Fordelen ved højmessen er, at den ikke er eksklusiv, men inklusiv. Den er for alle. Her kan både cykelfolket, økofreaks, rockprofeter, karismatikere, spiritister, spaghettispisende børn og ældre med sovs på kinderne, pilgrimsvandrende motionister, øl og gourmetentusiasterne være med. Denne åbning på tværs af interessegrupper af den ene eller anden art er helt unik og kan ikke erstattes af en særgudstjeneste. Og så er der et dybt kristent element heri. Det bedste eksempel er altergangen. Nadveren er det mest inklusive måltid, som findes. Ved alterbordet er man uafhængig af særinteresser; om det er dronningen eller bumsen, så er der plads til begge. For det tredje er denne mangfoldighed af særgudstjenester et skjult argument for at adskille kirke og stat. Det siges ikke højt, men det er en del af projektet. Selvfølgelig kan man godt forestille sig en homogen folkekirke med stor diversitet, hvad angår gudstjenesternes særpræg, men jeg tvivler på det. Er man først begyndt at lave særgudstjenester for specifikke grupper, så er afstanden mellem folkekirke og frikirke ikke særlig stor. En adskillelse af kirke og stat ligger lige for. Og begynder man at specialisere sig og dermed være kirke for de særligt udvalgte, har man allerede fjernet sig fra det fælles grundlag, som den danske folkekirke hviler på. Rummeligheden indskrænkes. Og hvorfor så fastholde strukturen? Kan man få kunder i butikken ved at privatisere og fjerne staten, så er det da en besnærende tankegang. Præsten kommer i centrum, og vi går fra folkekirke til præstekirke. Fordelen ved højmessen er, at præstens særinteresser ikke er afgørende. På den måde er der en homogenitet i hele den danske folke- 9

kirke, som er kittet, der får forskellighederne til at hænge sammen. Højmessen er med til at fastholde og stabilisere forholdet mellem kirke og stat. Også selv om den ikke trækker alle de forskellige grupperinger til sig. Det er heller ikke nødvendigt. Befolkningen ved, at kirken er der, og den er genkendelig i alt sin formfuldendthed. Det er nok. Og til slut et svar eller to på spørgsmålene: Er det et problem for kirken med alle disse særgudstjenester? Kan kirken leve af det? Svaret er enkelt: Nej, kirken kan ikke leve af alle disse særgudstjenester, hvis de fortrænger højmessen. Men den kan godt leve med dem. Svaret er derfor også ja. Over firs procent af den danske befolkning er medlem af den danske folkekirke. Det er mange. Man kunne frygte, at det tal blev kraftigt reduceret, hvis man skar i højmessen for at få plads til særgudstjenester. Men det er der vel ingen præst eller menighedsråd, der kunne finde på? Eller er der? 10

Carls Jul Af Lene Christensen Ud fra de kilder vi har, ikke mindst Carl Nielsens erindringer i»min Fynske Barndom«, er der intet, der tyder på, at julen, som vi kender den, med juletræ og gaver, har fyldt meget i Carls barndom, for som det sansende, lydhøre barn, vi ved, han var, havde han uden tvivl fortalt om det i sine barndomserindringer. Dog har familien nok i julen fået lidt godt at spise! Vi ved jo, at Carls mor, Maren Kirstine, tjente i Nørre Søby præstegård i årene 1852-54, og at præsten hvert år op til jul forærede Carls familie en kurv med gode sager. Når Maren Kirstine så, at præstens datter var på trapperne med denne kurv, råbte hun til lille Carl:»Skynd dig at tage dine Franske træsko på«! Disse finere træsko, med overlæder, i stedet for jernbånd, har nok passet bedre til lejligheden! Dig, og Fader kom lige saa stille med en Flaske Vin i den ene Hånd og en Proptrækker i den anden (Tableau) Bare nu ikke Jernbanerne fyger fulde af Sne, så at Du først faar dette Brev flere Dage senere, end jeg har beregnet. Men vi maa haabe det bedste. Juledag Glædelig Jul Faer og jeg skal ud i dag Vi skal over til Aarslev og derfra til en By, der hedder Ringe Ringe er en lille Kjøbstad med rigtige brolagte Gader. Jo, Du kan tro, at Fynboerne er slet ikke saa skeløjede endda Dette var sidste gang, at Carl Nielsen i»paladset af Sol, Lys og Glæde«, som han kaldte huset, tilbragte julen med sine forældre, som jo udvandrede til USA i 1891. En rigtig glædelig jul ønskes alle i Nørre Søby og Heden. Det næste, vi hører om Carl og julen, er, at han i julen 1887 befinder sig hjemme hos forældrene, i huset som nu er museum. Carl havde kort forinden fortalt sine forældre om sin daværende kæreste, den purunge Emilie. Carl skriver til Emilie (uddrag af breve fra John Fellows bog»forårsbølger«): Petersborg pr. Aarslev St. Den 24de Decb. 1887 Juleaften Fader, min Broder og jeg har siddet og fornøjet os med at spille»napoleon«. Jeg vandt hele Aftenen etc. Min Moder blev saa glad for dit Billede (sendt af Emilie som julegave til Carl); hun kyssede 11

Julens lysbærende træ Legende af Dan Lindholm Fra: Jul i vårt hus Da det spurgtes i verden, at vor Frelser skulle fødes på jord, var der tre træer, der begav sig på vandring til Betlehem. Først var der figentræet, så oliventræet, det tredje var et grantræ. I tusinde år eller mere vandrede de, for de ville være fremme i god tid, når den hellige stund var inde. Undervejs hændte det af og til, at træerne holdt hvil, og da viste de gaverne frem, som de bar med sig. Figentræet havde favnen fuld af søde frugter, oliventræet bugnede af prægtige oliven. Men du? Hvad har du at byde verdens Frelser? spurgte de det tredje træ. Da tav grantræet. For det vidste jo, at koglerne ikke var noget at sætte frem på menneskers bord. Figentræet og oliventræet havde ikke altid været de bedste venner, men nu blev de ret fornøjede, for de kunne sagtens være enige om, at de to var noget mere end et nåletræ. Endelig stod de foran døren. Og nu skulle de frem til krybben for at aflevere de medbragte gaver. Figentræet gik først og lagde sine frugter i armene på Maria. Oliventræet bøjede den knortede stamme, så Josef kunne presse olie af kernerne. Begge træer blev hjerteligt takket og priset. Så skulle grantræet frem. Det følte sig så underlig fattig, som det stod der med sine tørre kogler:»jeg har ingen spiselige frugter at give,«sagde det,»men kan jeg være til nogen nytte, da giver jeg mig selv.om du ikke bærer frugt, så skal du fra nu af bære lys for barnet,«sagde Maria. Og hun tog et vokslys og satte det på ét af træets grene. Således gik det til, at netop granen blev julens lysbærende træ. 12

Barndommens jul Af Helmuth Jensen Jeg er blevet opfordret til at fortælle lidt om julen i min barndom, og det gør jeg da gerne! Vi startede gerne julen med at tage til Odense for at se på juleudstilling. Vores mor og vi børn cyklede til Nørre Søby station, hvorfra vi kørte med toget til Odense. Der gik vi som regel i Kongensgade og Vestergade. Vi kunne sagtens få flere timer til at gå med at kigge på de flotte, julepyntede vinduer, med en hel masse mekaniske nisser og andet sjovt. Vores mor bestilte som regel alle julegaverne hos Daells Varehus, og ih hvor var det spændende, når posten kom med den store pakke med gaver! Det var jo fristende at kigge i den, men det turde vi naturligvis ikke! Ca. en uge før jul blev der lavet flere slags konfekt, hvor vi alle deltog i fremstillingen. Men køkkenet var faktisk kun 12 kvadratmeter, så det var utroligt, at 8 personer kunne gå om juletræet! Den gang kunne man klare sig med lidt plads! Efter dansen om træet skulle der tændes en masse stjernekastere og»trækkes«knallerter. Så var tiden kommet, hvor vi skulle have vores gave. Den gang fik man skam kun én gave hver, men vi var lykkelige alligevel! Julen sluttede gerne med, at vi var til juletræsfest i Palleshave Friskole fjerde juledag. Det var en dejlig oplevelse for os børn. Jeg husker tydeligt, hvor benovede vi blev, når dørene blev åbnet til den store sal, og et kæmpe juletræ åbenbarede sig for os! Når vi havde danset om træet, så blev det lagt ned og»plyndret«af alle børnene. Så blev træet slæbt ud, således at vi kunne danse og lege i salen. Da festen sluttede og vi gik hjem, tænkte vi:»åh, nej! Nu er der et helt år til jul igen!«om formiddagen, juleaftensdag, fik vi alle lov til at pynte juletræet. Jeg husker, at der var nogle meget smukke glasfugle, som jeg var meget betaget af. Der skulle altid afsluttes med flagguirlander! Juleaften stod menuen altid på flæske- eller andesteg og ris a la mande. Efter spisningen blev juletræet placeret i køkkenet, hvilket var det sted, hvor der var mest plads. Vi havde den gang kun en lille stue med et stort spisebord, så der var der ikke plads til træet. 13

Humlehavens venner: Søndag den 7. december fra kl. 11 til kl. 15: Julestue på Humlehaven Mandag den 19. januar 2015 kl. 19: Generalforsamling. Heden Hyggeklub: Torsdag den 13. november kl. 14.30: Tage Johansen, Fyns Nimbuscenter, vil komme og fortælle, og vise billeder fra en tur til Schweiz, Østrig og Italien. Torsdag den 27. november kl. 14.30: Kom og lyt til glad spillemandsmusik! Vi får besøg af Midtfyns Seniorspillemænd, som gir den gas! Torsdag den 11.december kl. 14.30: Julemøde. Vi skal hygge os med gløgg, æbleskiver og kaffe. Der vil også være lidt underholdning og sang. Entreen er altid: Kaffe 30 kr. ikke medl. 50 kr. 14

Kirkelige Handlinger Nr. Søby Døbte: 09.02. Ciea Candrina Bach Gerken 16.02. Halfdan Møllegaard-Kjærulff 23.03. Christian Salling 18.04. Gian Rusbjerg Gjørlund 27.07. Villads Skovhøj Pedersen Vielser: 01.03. Line Dahl Albertsen og Claus Dahl 07.06. Stinne og Mads Sonne Mortensen 14.06. Sisse og Jonny Blokmand Nygaard 06.09. Julliana og Johnny Ferreira Scharff 20.09. Heidi og Thomas Rohr Esmann 27.09. Mette og Niels Christian Holck Hauge Heden Døbte: 26.01. Liv Marie Fuglsang Madsen 31.08. Nellie Kirkegaard Olesen Vielser: 13.09. Louise Lange og Lars Jessen Begravelser/bisættelser: 07.02. Annalise Gram Rasmussen 06.03. Egon Niels Hermann Jensen 06.06. Ruth Jensen 25.06. Aksel Vejbæk 11.07. Inga Petrea Stensfeldt 16.08. Karen Marie Grønnegaard Begravelser/bisættelser: 11.01. Ernst Haakon Jespersen 09.01. Thomas Neunzling 14.02. Tommy Philip Hansen 19.02. Hans Jørgen Sørensen 03.09. Jørn Just Petersen 02.10. Poul Erik Skovlund 15

Nr. Søby / Heden pastorat, Kirkesøvej 20B, 5792 Årslev www.nrsoeby-heden.dk Gudstjenesteliste Tidspunkt: Nr. Søby kirke Heden kirke Tekstrække 30.11. 14.00 Ingen 1.s.i adv. Matt.21,1-9 Adventsguds. Kaffe, gløgg og æbleskiver 07.12. Ingen 14.00 2.s.i adv. Luk.21,25-36 Adventsguds. Munkekor, kaffebord i forsamlingshuset 14.12. Ingen 11.15 3.s.i adv. Matt.11,2-100 Karen Dam 21.12. 09.00 10.00 4.s.i adv. Joh. 1, 9-28 24.12. 14.00 og 16.00 15.00 Juleaften Luk. 2,1-14 25.12. 10.00 09.00 Juledag Luk. 2,1-14 26.12. 09.00 10.00 2.juledag Matt.23,34-39 28.12. 10.00 Ingen Julesøndag Luk. 2,25-40 31.12. 15.00 14.00 Nytår Luk. 2,25-40 04.01. Ingen 11.15 HTKS Matt2,1-12 Præst fra Ringe 11.01. 09.00 10.00 1.seh.3k. Mark.10,13-16 Kirkekaffe 18.01. 10.00 Kirkekaffe 09.00 2.seh.3k. Joh. 2,1-11 25.01. 10.00 09.00 S.seh.3k. Matt. 17,1-9 01.02. 09.00 10.00 Septuag. Matt.2,1-6 08.02. 10.00 Ingen Seksage. Mark.4,1-20 15.02. 09.00 10.00 Kirkekaffe Fastelavn Matt. 3,13.17 22.02. 10.00 Kirkekaffe 09.00 1.s i Fasten Matt 4,1.11 01.03. 11.15 Ingen 2. s i fast Matt 15,21-28 Præst fra Ringe 08.03. Ingen 11.15 3. s i fast Luk 11,14-28 Præst fra Ringe 15.03. 11.15 Ingen Midfaste Joh 6,1-15 Præst fra Ringe Mark & Storm Grafisk 62 62 22 77 Ret til ændringer forbeholdes! Indlæg til næste kirkeblad bedes afleveret i graverhusets postkasse eller på mail til cbu@c.dk senest den 22.01.2015.