Statskundskabens klassikere JØRGEN MØLLER & SVEND-ERIK SKAANING Alexis de Tocqueville Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Statskundskabens klassikere Redaktion: Professor Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Hannah Arendt af Christian F. Rostbøll Aristoteles af Mogens Herman Hansen Robert A. Dahl af Palle Svensson David Easton af Henrik Bang Michel Foucault af Torben Bech Dyrberg & Henrik Bang Antonio Gramsci af Gert Sørensen & Carsten Jensen N.F.S. Grundtvig af Ove Korsgaard Jürgen Habermas af Christian F. Rostbøll Thomas Hobbes af Carsten Bagge Laustsen & Mikkel Thorup Immanuel Kant af Christian F. Rostbøll John Locke af Morten Brænder & Per Mouritsen Niccolò Machiavelli af Gert Sørensen Karl Marx af Jørn Loftager Chantal Mouffe af Carsten Jensen Mancur Olson af Gert Tinggaard Svendsen Platon af Mogens Herman Hansen Nicos Poulantzas af Morten Ougaard Erik Rasmussen af Kasper Lippert-Rasmussen John Rawls af Søren Flinch Midtgaard Jean-Jacques Rousseau af Mikkel Thorup Carl Schmitt af Søren Hviid Pedersen Alexis de Tocqueville af Jørgen Møller & Svend-Erik Skaaning Kenneth Waltz af Birthe Hansen Max Weber af Hans Henrik Bruun Aaron Wildavsky af Peter Bjerre Mortensen & Søren Serritzlew
Jørgen Møller & Svend-Erik Skaaning Alexis de Tocqueville Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017
Jørgen Møller & Svend-Erik Skaaning Alexis de Tocqueville i serien Statskundskabens klassikere 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Stine Trampe Broch, Tramperiet Tryk: Toptryk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3514-6 e-bog ISBN 978-87-574-9895-0 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 e-mail: forlag@djoef.dk www.djoef-forlag.dk
Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere Alexis de Tocqueville Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. Biografi... 9 De unge år... 10 Amerikarejse og karriere... 11 Kapitel 2. Tocqueville som samfundsforsker... 13 Tocquevilles syn på årsagssammenhænge... 17 Demokratiet og dets ubønhørlige fremmarch... 21 Civilsamfundet som kardinalpunkt... 26 Forholdet mellem frihed og lighed... 30 Demokratiets forudsætninger og konsekvenser... 34 Kontinuitet, forandring og centraliseringens svøbe... 40 Dybe revolutionsforklaringer... 44 Nære revolutionsforklaringer... 49 Tocquevilles komparative metode... 52 Konklusion... 59 Kapitel 3. Påvirkning af andre teoretikere... 65 Tocquevilles inspirationskilder... 66 Tocquevilles indflydelse... 67 Mass society-teoretikerne... 68 Tocqueville i fransk sammenhæng... 72 Kapitel 4. Aktualitet... 75 Fra glemsel til berømmelse... 75 Noget for enhver hos Tocqueville?... 78 Tocqueville efter den kolde krig... 80 5
Statskundskabens klassikere Kapitel 5. Centrale oversatte tekster... 83 Uddrag fra Demokrati i Amerika Introduktion... 83 Hvilken form for despotisme skal de demokratiske nationer være bange for?... 84 Uddrag fra Det gamle regime og revolutionen Forord... 91 Hvordan revolutionen af sig selv er udgået af det, der gik forud... 101 Begrebsliste... 111 Bibliografi... 113 6
Redaktionelt forord Jurist- og Økonomforbundets Forlag har med serien Statskundskabens klassikere ønsket at give læserne en mulighed for i en kort og præcis tekst at orientere sig i et fagligt væsentligt og interessant forfatterskab. Bøgerne indeholder lige dele analyse og originaltekst, og analysen er skrevet af forskere, som kender forfatterskabet til bunds. Vi lever i en tid, som på flere dimensioner end normalt er en politisk brydningstid. Globaliseringen, den europæiske integration, økonomisk krise, det multikulturelle samfund, mediernes stigende politiske betydning, ændrede sociale strukturer osv. præger den politiske dagsorden. I en brydningstid er det ofte overbliksgivende at dykke ned i et forfatterskab, som enten direkte er en del af vort samfunds intellektuelle grundvold, eller som mere grundlæggende har analyseret de vestlige samfunds opbygning. Bøgerne i serien er en introduktion til klassikerens forfatterskab. De indeholder alle en kort biografi, en analyse af klassikerens faglige bidrag til statskundskaben, en påpegning af klassikerens påvirkning af andre statskundskabsteoretikere og en behandling af vedkommendes aktualitet for dagens politik. Begrebet»Statskundskabens klassikere«skal forstås bredt. Fælles for dem alle er imidlertid, at deres forfatterskab (eller dele heraf) har haft betydning for forståelsen af, hvad politik er. Peter Nedergaard Redaktør af serien Statskundskabens klassikere 7
KAPITEL 1 Biografi 1 1 Charles Alexis Henri Maurice Clérel de Tocqueville blev født den 29. juli 1805. Hans liv begyndte i skyggen af den franske revolution. Hans forældre, Hervé Clérel de Tocqueville og Louise Le Peletier de Rosanbo, var blevet gift den 12. marts 1793. Allerede i december samme år fandt de sig som et led i Robespierres terrorvælde fængslet sammen med en lang række af moderens slægtninge. Flere familiemedlemmer måtte lade livet på skafottet. Selv blev Tocquevilles forældre kun frelst fra guillotinen, fordi Robespierre mistede magten, blot tre dage før dødsdommen skulle have været eksekveret den 30. juli i 1794. Angiveligt forlod hans far fængslet med gråt hår trods sine kun 22 år, mens moderen var psykisk påvirket heraf resten af livet. Tocquevilles forældre udgik af henholdsvis den franske sværdadel (noblesse d epee) og den franske embedsadel (noblesse de robe). Hans fars slægt, Clérel, kunne spore sin adelige status tilbage til 1425, og en Clérel havde angiveligt kæmpet under Vilhelm Erobreren i Slaget ved Hastings i 1066. Navnet 1. Vi vil gerne takke Mogens Hermann Hansen, Palle Svensson, Uffe Østergaard, Peter Nedergaard og Kristian Vrede Skaaning Frederiksen for værdifulde kommentarer til forskellige udkast af manuskriptet. Derudover takker vi Arthur Goldhammer, der har nyoversat alle Tocquevilles hovedværker samt dele af hans brevveksling til engelsk, for beredvilligt at stille op til et interview om Tocquevilles forfatterskab på Harvard University den 20. januar, 2016. Endelig vil vi gerne takke Helle Bundgaard for at have sat manuskriptet op og læst korrektur på det. Disse gennemlæsninger har ryddet ud i fejl og ført til en række væsentlige tilføjelser. Alle resterende fejl og mangler står naturligvis for vores egen regning. 9
Statskundskabens klassikere Tocqueville tog slægten i 1661, da de overtog det normanniske gods af samme navn. På mødrene side nedstammede Tocqueville fra den prominente embedsadel, der dominerede det vigtige parlement en adels- og embedsmandsdomstol i Paris. Den vigtigste figur her er Guillaume-Chrétien de Lamoignon de Malesherbes, Tocquevilles oldefar, der var et af de familiemedlemmer, som blev guillotineret i 1794. Malesherbes havde som en ledende figur i Paris parlement kæmpet imod Bourboner-kongernes vilkårlige magtudøvelse før revolutionen, men han havde forsvaret Ludvig den 16. foran det revolutionære konvent i 1792. Også forfatteren Chateaubriand Tocquevilles onkel på mødrene side er værd at nævne. Hvor Malesherbes politiske ståsted blev en livslang inspirationskilde for Tocqueville, leverede Chateaubriand en stilistisk inspiration til Tocquevilles forfatterskab. De unge år Tocqueville voksede op i et miljø, hvor loyalitet imod den franske kongeslægt, Bourbonerne, var kodeordet et politisk ståsted, der dengang var kendt som legitimisme. Under Bourbonernes restoration mellem 1814 og 1830 gjorde faderen karriere som præfekt (amtmand) og blev senere udpeget som medlem af det franske overhus (Chambre des pairs). Den unge Alexis tilbragte derfor begrænset tid sammen med sin far. Tocqueville blev i stedet opdraget af en præst, der en generation tidligere også havde opdraget hans far. I 1823 påbegyndte han jurastudier, der afsluttedes tre år senere. Takket være faderens forbindelser fik Tocqueville i 1827 et ubetalt job som stedfortrædende dommer ved domstolen i Versailles, hvor Hervé de Tocqueville året før var blevet præfekt. Her mødte Tocqueville den tre år ældre Gustave de Beaumont, der blev en livslang ven og samarbejdspartner. Revolutionen i 1830 vanskeliggjorde karriereudsigterne for både Tocqueville og Beaumont. De måtte sværge loyalitet til den nye konge, Louis- 10