Klageadgang ved kortvarigt tvangsindgreb efter bistandsloven

Relaterede dokumenter
Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Kontakt til børn, der er anbragt uden for hjemmet

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Beregning af klagefrist

Fortolkning af lokalplanbestemmelse

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Aktindsigt i udkast til naturgasredegørelse

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

Sekretærassistance i forbindelse med handicappedes erhvervsudøvelse

Behandling af sag om tvangsfjernelse af barn

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Ankemyndigheds hjemvisning af sag ved konstateret retsvildfarelse

Gennemgang af seks sager fra Qaasuitsup Kommunia om anbringelse af børn uden for hjemmet med samtykke

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

Nedsættelse af bevilget ungdomsydelse

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

FOB FOB

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Meddelelse om tilbagebetalingspligts omfang

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Tilbagebetaling af kontanthjælp efter bistandslovens 26, stk. 1. nr. 3 og 4

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Kommunens begrænsning af skønnet ved ansættelse

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Manglende partshøring i familieretssag

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Valgbarhed til menighedsråd

Socialudvalgs omgørelse af et tilsagn om hjælp efter bistandsloven meddelt af socialforvaltningen

Aktindsigt i lovsag. Ekstrahering af oplysninger om udenlandsk ret. 30. juni 2009

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Flyttehjælp efter bistandslovens 47

Spørgsmål om partstatus i anbringelsessag for far uden del i forældremyndigheden

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Ankestyrelsens principafgørelse ophæves og erstattes af principafgørelse 26-18

Socialt nævn skulle realitetsbehandle klage over manglende partshøring i inddrivelsessag. 27. oktober 2009

Videresendelse af anmodning om anketilladelse

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Kontanthjælpsforsøgsregler i forhold til allerede meddelt tilsagn

Klage over behandling af spørgsmål, der ikke er afgørelser SKAT s retningslinier for behandling af indsigelser SKM SKAT

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Thisted Kommune Asylgade Thisted Klagevejledning til unge, der er fyldt 12 år, ved afgørelser om bl.a. ændret anbringelsessted

Videregivelse af oplysninger om at en borger var afskåret fra telefonisk kontakt med myndigheden. Sagsbegrebet. Partsbegrebet

Fristfastsættelse ved»karantæne«i forbindelse med udgangsforbud

Partsbegrebet i fredningssag

Tilbagebetaling af for meget udbetalt forbedringsboligsikring

Medicinhjælp efter pensions- og bistandslovgivningen

Børnetilskudslovens 19

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag

Telefonisk begæring om aktindsigt

Særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelse om stempelrefusion

FOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Praksisændring ved udmåling af kontanthjælp

Aktindsigt i miljøoplysninger i internt dokument. 26. januar 2016

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Jeg bad desuden om at blive underrettet om resultatet af arbejdet med at udbygge regionskommunens

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Nordfyns Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2

Delvist afslag på aktindsigt i to interne dokumenter hos Skatteministeriet. Ekstrahering

Udlændings lovlige ophold her i landet

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Støtte efter bistandsloven til køb af invalidebil

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Tilbagebetaling af sygedagpenge

Afslag på aktindsigt til patient uden selvstændig konkret vurdering

Habilitetsspørgsmål i forbindelse med behandling af klagesag i fiskeriministeriet

Afgørelse - Klage over Energitilsynets afgørelse af 30. april 2013 om delvist afslag på aktindsigt

Udvisning efter udlændingelovens 4, stk. 1, nr. 3, jfr. 2, stk. 1, nr. 6

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Oplysning af arbejdsskadesag

14-1. Forvaltningsret Ændring af skolebehandlingstilbud. Opsættende virkning af klage

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Spørgsmål om afgiftsfri rustbeskyttelse af biler

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Ankestyrelsens brev til en borger

Transkript:

Klageadgang ved kortvarigt tvangsindgreb efter bistandsloven Udtalt, at en godkendt foreløbig afgørelse om tvangsindgreb efter bistandslovens 127, stk. 2, 1. pkt., som på baggrund af barnets hjemgivelse ikke efterfølges af en endelig afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., kan anses for en endelig afgørelse, der kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter bistandslovens 128, stk. 1. FOB nr. 88.179 Meddelt Socialministeriet, at jeg gik udfra, at mine synspunkter ville blive inddraget i det udvalgsarbejde, der foregik vedrørende retssikkerheden ved indgreb overfor børn og unge. (J. nr. 1988-752-059). A og B klagede over, at Den Sociale Ankestyrelse havde afvist, at behandle en klage over en afgørelse vedrørende deres datter C, som Det Sociale Udvalg i Gladsaxe Kommune traf under et møde den 16. december 1987 om anbringelse uden for hjemmet af C uden deres samtykke. C, der var født i 1973 blev den 9. december 1987 indlagt på Glostrup Amtssygehus med en svulst i lillehjernen. Hospitalet vurderede, at det var nødvendigt at fjerne svulsten operativt og bad om tilsagn til i nødstilfælde at kunne anvende blodtransfusion. Da A og B var medlem af Jehovas Vidner, ønskede de imidlertid under ingen omstændigheder, at deres datter skulle modtage blod fra andre mennesker. Efter hospitalets opfattelse burde det operative indgreb ikke foretages uden mulighed for at kunne afgive blodtransfusion. Hospitalet bad derfor Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune om at træffe de nødvendige foranstaltninger. Formanden for Det Sociale Udvalg i Gladsaxe Kommune traf herefter den 10. december 1987 en foreløbig beslutning om at overtage forsorgen for C med henblik på, at der om nødvendigt kunne gives blod i forbindelse med operationen. Beslutningen blev truffet efter bistandslovens 127, stk. 1. Operationen fandt sted den 12. december 1987 uden anvendelse af blodtransfusion.

Socialudvalgsformandens afgørelse blev den 16. december 1987 forelagt det sociale udvalg til godkendelse, jf. bistandslovens 127, stk. 2. Socialforvaltningens indstilling til udvalget havde følgende konklusion:» Under henvisning til foranstående indstilles det, at (C) inddrages under hjælpeforanstaltninger i.h.t. bistandslovens 127, jf. samme lovs 123, med henblik på fortsat ophold på Glostrup Sygehus, og med henblik på, at der kan gives blodtransfusion i forbindelse med operation af hjernesvulsten. Af socialudvalgets mødeprotokol fremgik det, at udvalget havde truffet følgende beslutning:» Et enigt udvalg besluttede at godkende den foreløbige afgørelse efter bistandslovens 127, således at det skal tilkendegives forældrene, at forsorgen, når det er lægeligt forsvarligt, vil blive ophævet. Den 18. december 1987 blev C uskrevet fra hospitalet, og hjælpeforanstaltningerne blev efter socialudvalgets beslutning ophævet samme dag. A og B klagede over socialudvalgsformandens foreløbige afgørelse af 10. december 1987 som godkendt af socialudvalget den 16. december 1987 til Den Sociale Ankestyrelse. De bad i skrivelsen om, at Den Sociale Ankestyrelse tog stilling til, om hjælpeforanstaltninger uden samtykke kan anvendes, når der består enighed mellem barnet og dets forældre, og udøvelsen af forældremyndigheden i øvrigt ikke er kritisabel. Endvidere anførte A og B, at de i øvrigt ikke fandt, at lovens betingelser var opfyldt ved socialudvalgets beslutning om at iværksætte hjælpeforanstaltninger uden samtykke. A og B modtog meddelelse fra Den Sociale Ankestyrelse om, at ankestyrelsen ikke kunne behandle klagen. Styrelsen begrundede sin afgørelse således: 2/10

» Ifølge bistandslovens 128 kan afgørelser i henhold til lovens 123, stk. 1, og 124 indbringes for ankestyrelsen. Afgørelsen efter lovens 127 kan derimod ikke anbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan derfor ikke behandle klagen. I en skrivelse til Den Sociale Ankestyrelse fastholdt A og B, at de ønskede klagen behandlet i styrelsen. De anførte bl.a.:» Da vi nu har erfaret, at det i forbindelse med bistandslovens kap. 18 kun er det sociale udvalgs endelige afgørelse (d.v.s. den der træffes inden én måned efter godkendelsen af den foreløbige afgørelse), der kan ankes til Den Sociale Ankestyrelse, skal vi hermed påklage denne endelige afgørelse om at inddrage (C) under hjælpeforanstaltninger i.h.t. bistandslovens kap. 18. Afgørelsen blev truffet af socialudvalget i Gladsaxe Kommune. Af (X) fra socialudvalget har vi pr. telefon fået oplyst, at dette endelige møde slet ikke har været afholdt, sådan som loven foreskriver, men at man i stedet betragtede dette endelige møde som afholdt sammen med mødet den 16/12-87, hvor man godkendte den foreløbige afgørelse. Ifølge (X) har man haft Socialministeriets godkendelse af denne fremgangsmåde. Det lyder meget besynderligt i vore ører. Ikke alene har man undladt at følge loven. man har også afskåret os fra at benytte den ankemulighed som loven indeholder, ved simpelthen at slå et møde, hvis afgørelse kan ankes, sammen med et møde, hvor afgørelsen ikke kan ankes. Det mindste man kunne have gjort, var dog at oplyse os om denne fremgangsmåde. Vi nægter at tro, at ovennævnte procedure er i overensstemmelse med lovgivende myndigheds intentioner med bistandslovens kap. 18. I realiteten indebærer denne fremgangsmåde jo nemlig, at et socialudvalg midler- 3/10

tidigt kan fratage et forældrepar forældremyndigheden, uden at forældrene har nogen mulighed for at gøre indsigelse, hverken under eller efter sagen. Den Sociale Ankestyrelse fastholdt i en skrivelse til A og B, at styrelsen ikke kunne behandle klagen og anførte følgende om begrundelsen herfor.» Begrundelsen herfor var, at der ikke af udvalget var truffet nogen (endelig) anbringelsesbeslutning efter bistandslovens 123, stk. 1, men alene en (foreløbig) beslutning efter lovens 127, truffet af udvalgsformanden og godkendt af udvalget. Den foreløbige beslutning og godkendelsen heraf kan ikke efter loven indbringes for anden myndighed. «A's og B's synspunkt om, at det sociale udvalg på mødet den 16. december 1987 traf en endelig og ikke blot en foreløbig beslutning om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, udtalte ankestyrelsen følgende:» I denne anledning skal man bemærke, at ankestyrelsen, da man skrev til Dem, var bekendt med, at kommunens socialforvaltning havde indstillet til udvalget, at dette i dets møde den 12. december 1987 både traf afgørelse angående godkendelse af formandens beslutning og traf beslutning om fortsat opretholdelse af hjælpeforanstaltninger for (C). Det fremgår imidlertid af udvalgets mødeprotokol, at udvalget ikke fulgte indstillingen på det sidstnævnte punkt. Beslutningen, der blev truffet, er ifølge protokollen sålydende:»et enigt udvalg besluttede at godkende den foreløbige afgørelse efter bistandslovens 127, således at det skal tilkendegives forældrene, at forsorgen, når det er lægeligt forsvarligt, vil blive ophævet.«a og B anførte i deres klage til mig bl.a. følgende om Den Sociale Ankestyrelses afgørelse: 4/10

» Den 12/12 1987 godkendte Det Sociale Udvalg i Gladsaxe, at betingelserne for, at socialudvalgsformanden kunne fratage os forældremyndigheden var tilstede. I samme møde besluttede Det Sociale Udvalg, som EN ENDELIG AFGØRELSE, at når det var lægeligt forsvarligt, så skulle vi have forældremyndigheden tilbage. Dvs. man træffer en endelig afgørelse d. 12/12 1987, og derfor må det bero på enten en faktisk vildfarelse eller en retlig vildfarelse, når Den Sociale Ankestyrelse skriver, at der ikke af udvalget var truffet nogen (endelig) anbringelsesbeslutning. Der var truffet den endelige anbringelsesbeslutning, at vi først skulle have forældremyndigheden tilbage, når det var lægeligt forsvarligt. Den»3-trins raket«, som 127 indeholder, er obligatorisk, forstået på den måde, at der skal træffes en foreløbig afgørelse og derpå en endelig afgørelse. Det sociale Udvalg/ankestyrelsen kan ikke komme udenom klageadgangen ved blot at godkende den foreløbige afgørelse. 2) Bistandslovens 128 der vedrører klageadgangen til Den Sociale Ankestyrelse henviser ganske vist ikke til 127, men heri ligger ikke en afskæring af disse sagers mulighed for at klage over socialudvalgets afgørelse. 127, stk. 2, henviser til 125 og 126 og bringer dermed disse»nødssituationssager«over i den»almindelige«hjælpe-foranstaltnings-procedure. 125 og 126 henviser igen til 123 og 124 og til disse paragraffer er det netop, at 128 henviser. Dvs. at 128 afskærer ikke 127 sager fra at blive behandlet af Den Sociale Ankestyrelse, men man skal blot have været igennem de øvrige processer først. Dette fremgår også klart af forarbejderne. I forbindelse med de ændringer der skete af bistandsloven, stod der i Folketingstidende, afdeling A, 1981/82, 2. samling, sp. 409-410:»Det har derfor også ligget til grund ved udarbejdelsen af dette lovforslag, at disse sager fortsat i deres helhed skal behandles af de sociale udvalg med særlig ankeadgang til Den Sociale Ankestyrelse og Landsretten.«Det fremgår også af forarbejderne, at formålet med ændringerne af kap. 18 er at styrke barnets og forældrenes retssikkerhed og foretage en 5/10

stramning af de formelle og processuelle regler, der danner ramme om de sociale udvalgs behandling af disse sager. Før kap. 18 blev ændret ved lov nr. 130 af 31/3 1982 var der mulighed for at klage over den foreløbige afgørelse, som socialudvalget havde truffet, hvilket lovændringen afskærer, men den afskærer ikke muligheden for bringe sager, der starter som 127 sager, for Den Sociale Ankestyrelse, blot den endelige afgørelse er truffet. Hvis man endda med lovændringen har ønsket at styrke barnets og forældrenes retssikkerhed synes det underligt hvis 127 sager tidligere kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse, men ikke længere kan. Mon så ikke landets forskellige socialudvalg ville sørge for, at alle hjælpeforanstaltninger blev 127 sager. «Den nærmere forståelse af bistandslovens 127, bl.a. i relation til spørgsmål om klageadgang, for så vidt angår foreløbige afgørelser, var genstand for en brevveksling imellem Den Sociale Ankestyrelse, Socialministeriet og mig. I en udtalelse anførte Socialministeriet bl.a. følgende:» Under hensyn til den usikkerhed, der kan ligge i den gældende formulering af 127, stk. 2, 2. pkt., har Socialministeriet bedt det under nedsættelse værende udvalg om retssikkerheden ved indsatsen over for børn og unge, der skal se på bl.a. bistandslovens regler om hjælpeforanstaltninger uden samtykke, om at vurdere behovet for en klargøring af bestemmelsen i 127, stk. 2, på baggrund af ombudsmandens henvendelse. Under behandlingen af sagen havde jeg en drøftelse med repræsentanter fra Den Sociale Ankestyrelse. Drøftelsen vedrørte bl.a. spørgsmålet om ankestyrelsens praksis med hensyn til klagebehandling af sager, i hvilke barnet er blevet hjemgivet, inden ankestyrelsen har truffet sin afgørelse i sagen. Repræsentanterne for anketyrelsen oplyste om dette spørgsmål, at klageren i almindelighed frafalder ønsket om klagebehandling i de tilfælde, hvor hjemgivelse har fundet sted. Hvis klageren derimod opretholder øn- 6/10

sket om at få sagen prøvet, fortsætter ankestyrelsen sin behandling af klagesagen. Jeg udtalte følgende i en skrivelse til A og B:»Den Sociale Ankestyrelses afgørelse er truffet med henvisning til bistandslovens 127, jf. 128, stk. 1. De nævnte bestemmelser har følgende indhold: 127:»Når det sociale udvalg ikke kan holde møde, kan foranstaltninger, som af hensyn til barnets velfærd ikke kan opsættes, iværksættes foreløbigt af formanden eller i dennes forfald af næstformanden. Stk. 2. En foreløbig afgørelse skal snarest muligt og senest inden 7 dage forelægges det sociale udvalg til godkendelse efter 125 og 126, uanset om hjemgivelse af barnet har fundet sted. Godkendes den foreløbige afgørelse, forelægges denne det sociale udvalg til endelig afgørelse inden 1 måned. 128, stk. 1:»Beslutninger, der er truffet efter 123, stk. 1, og 124, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger, efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.«en beslutning, der er truffet efter 127, stk. 2, 2. pkt., er omfattet af klageadgangen, idet den svarer til en beslutning, der er truffet efter 123, stk. 1. Sagen rejser for det første det spørgsmål, om bestemmelsen i bistandslovens 127, stk. 2, 2. pkt., skal forstås sådan, at udvalget, også når hjemgivelse har fundet sted, skal træffe»endelig afgørelse«inden 1 måned. Formålet med den»endelige afgørelse«efter 127, stk. 2, 2. pkt., er bl.a. belyst i forarbejderne til den gældende affattelse af 127, der blev vedtaget ved lov nr. 130 af 31. marts 1982. Før lovændringen i 1982 indeholdt 127 som stk. 3 en yderligere klageadgang, idet også foreløbige afgørelser inden for 1 uge kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. 7/10

Om ændringen af bistandslovens 127 med hensyn til proceduren ved foreløbige afgørelser er bl.a. anført følgende i lovforarbejderne (Folketingstidende 1981-82, Tillæg A, spalte 415):»Efter den gældende affattelse af 127 skal formandens foreløbige afgørelser, der træffes i de tilfælde, hvor det sociale udvalg ikke kan holde møde, forelægges det sociale udvalg senest inden 2 måneder efter afgørelsen. Det foreslås, at der i stedet indføres en 3-leddet behandling af disse sager, således at det sociale udvalg inden 7 dage skal godkende, om det har været nødvendigt at gribe ind med en foreløbig foranstaltning. Herefter foreslås en frist på 1 måned til at træffe den endelige afgørelse om barnets fremtid. Det sociale udvalg har således fra godkendelsen af den foreløbige afgørelse 1 måned til at oplyse sagen bedst muligt, således at der bliver tilvejebragt et forsvarligt beslutningsgrundlag med henblik på den endelige afgørelse. Udvalgets første afgørelse inden for 7-dages fristen repræsenterer således en efterfølgende bedømmelse af et allerede foretaget skridt, herunder en bedømmelse af, om de oplysninger, der forelå, da formanden traf sin afgørelse, udgjorde et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Udvalgets anden afgørelse vedrører ifølge forarbejderne til lovændringen»barnets fremtid«. Om sondringen imellem kravene til sagsoplysningen i forbindelse med udvalgets afgørelse efter henholdsvis 127, stk. 2, 1. og 2. pkt., anførte socialministeren bl.a. følgende i sin kommentar til en henvendelse af 2. februar 1982 fra Foreningen af Socialchefer i Danmark:» Man (skal) bemærke, at det sociale udvalg med deltagelse af dommer og psykologiskpædagogisk konsulent alene har til opgave inden for 7 dage, at vurdere, hvorvidt de oplysninger, som forelå, da formanden traf den foreløbige afgørelse, i sig selv udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for afgørelsen. Der er således ikke tale om, at udvalget allerede på dette tidspunkt skal vurdere, hvorvidt der skønnes grundlag for at træffe en endelig afgørelse om barnets anbringelse uden for hjemmet. 8/10

Man skal i denne forbindelse henvise til forslagets 127, stk. 2, 2. punktum, hvorefter der fra godkendelsen af den foreløbige afgørelse er 1 måned til at oplyse sagen bedst muligt med henblik på tilvejebringelse af et forsvarligt grundlag for den endelige afgørelse. Der skal således anlægges en klar sondring mellem det materiale, der er tilstrækkeligt til at begrunde en foreløbig afgørelse og det mere detaljerede og gennemarbejdede materiale, der skal danne grundlag for den endelige afgørelse (fremhævet af mig). «Det forhold, at kravene til de to mødebeslutningers grundlag efter henholdsvis 127, stk. 2, 1. og 2. pkt., er forskellige, indebærer efter min opfattelse tilsvarende, at de to møders tema i nogen grad adskiller sig fra hinanden. Det følger heraf, at udvalget - hvis barnet er hjemgivet - efter min opfattelse ikke længere har nogen funktion i forhold til den konkrete sag. Jeg er således enig med Socialministeriet i opfattelsen af, at socialudsvalget ikke kan antages at have pligt til at forelægge sagen til afgørelse efter 127, stk. 2, 2. pkt., når barnet er hjemgivet forinden. Jeg henviser her til lovforarbejderne, hvorefter beslutninger efter 127, stk. 2, 2. pkt., retter sig imod»barnets fremtid«. Spørgsmålet er herefter, om en godkendt beslutning efter 127, stk. 2, 1. pkt., kan anses for omfattet af klageadgangen, når der på grund af hjemgivelse ikke er foretaget nogen»endelig afgørelse«i henhold til 127, stk. 2, 2. pkt. Hvis dette spørgsmål må besvares benægtende, vil konsekvensen være, at visse kortvarige tvangsindgreb ikke vil kunne påklages til ankestyrelsen. Retssikkerhedsmæssige betragtninger har præget udformningen af den nugældende 127. At muligheden for at klage til Den Sociale Ankestyrelse over foreløbige afgørelser ikke er opretholdt ved lovændringen i 1982, kan derfor efter min opfattelse ikke tages som udtryk for et ønske om at svække klagerens retssikkerhedsmæssige status på dette punkt. Det fremgår således af forarbejderne (Folketingstidende 1981-82, Tillæg A, spalte 416), at» Adgangen til inden 1 uge at indbringe den foreløbige afgørelse for ankestyrelsen må anses som overflødig (fremhævet af mig) ved ændringen af fristen i 127. 9/10

På denne baggrund er jeg af den opfattelse, at en afgørelse efter 127, stk. 2, 1. pkt., som på grund af barnets hjemgivelse ikke efterfølges af en afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., kan anses for en endelig afgørelse, der kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse efter 128, stk. 1. Jeg bemærker herved, at begrundelsen for at ophæve klageadgangen for foreløbige afgørelser - den korte tidsfrist til der træffes en endelig afgørelse - ikke er til stede i disse sager. I denne forbindelse bemærker jeg yderligere, at ankestyrelsens praksis med hensyn til klagebehandling i de tilfælde, hvor barnet er hjemgivet - jf. den referede drøftelse med repræsentanter for ankestyrelsen - ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger må anses for god og velbegrundet. Jeg har gjort Den Sociale Ankestyrelse og Socialministeriet bekendt med min opfattelse, og jeg har meddelt Socialministeriet, at jeg går ud fra, at mine synspunkter inddrages i det udvalgsarbejde, der foregår vedrørende retssikkerheden ved indsatsen over for børn og unge. Jeg har bedt Socialministeriet om at underrette mig om udvalgsarbejdet. Med hensyn til den konkrete sag finder jeg ikke grundlag for at foretage videre.«socialministeriet meddelte mig, at ministeriet havde sendt min skrivelse til Udvalget om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge og bedt om at det der var anført i skrivelsen indgik i udvalgets overvejelser om reglen i bistandslovens 127. 10/10