Information om BEHANDLING MED ECT

Relaterede dokumenter
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende

Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om PSYKOTERAPI

Patientinformation. Bedøvelse. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Information til unge om depression

Udposning på hjernens blodkar.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Lyskebrok. Klinik Kirurgi

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Hvordan er det at blive bedøvet?

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Behandling for hjernesvulst

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Dagkirurgisk operation - Skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Bedøvelse til fod- og håndoperationer

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for ufrivillig vandladning

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

Operation for svulst i rygmarven

Nervus Vagus Stimulator - epilepsi

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Operation for svulst i rygsøjlen

Behandling for svulst i hypofysen. Hypofyseadenom

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Lokalbedøvelse til brokoperation

Kikkertundersøgelse af blæren

Udposning på hjernens blodkar.

En god behandling begynder med en god dialog

Psykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre

Behandling for hjernesvulst

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Bedøvelse til skulderoperation

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst

Når det gør ondt indeni

kikkertundersøgelse af tyktarmen

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for spinalstenose på et eller flere niveauer

KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

En god behandling begynder med en god dialog

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Operation for åreknuder (varicer)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystløft (stort/lille)

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Anlæggelse af centralt venekateter. HydroCath Assure

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

Behandling for hjernesvulst - vågen operation

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Patientinformation. Rygbedøvelse.

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside:

Operation for forhudsforsnævring

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion


Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Operation for svulst i rygmarven

PATIENTINFORMATION VEDRØRENDE KIKKERTUNDERSØGELSE AF ANKELLEDDET (ANKELARTROSKOPI)

Udposning på hjernens pulsåre. Behandlet med Clips

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Operation for karpaltunnelsyndrom. Patientinformation. 2. oktober 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om irriteret slimhindefold i knæ (plica)

Brystformindskende operation

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Mikkel og Line får stråler

Transkript:

Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse 07 Bedøvelse 07 Behandling 08 Efter behandling 09 Bivirkninger 10 Hvor sikker er ECT? 10 Undgå tilbagefald Denne pjece handler om ECT. Den er skrevet til dig, der skal have behandling med ECT i Region Midtjylland, og til dine pårørende. Pjecen beskriver, hvad ECT er, hvordan din behandling kommer til at foregå, og hvilke bivirkninger der kan være ved behandlingen. Vi håber, at pjecen kan være en hjælp til, at du og dine pårørende kan blive klogere på ECT. Med venlig hilsen Region Midtjyllands psykiatri Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf. 78 41 00 00

HVAD ER ECT? ECT er en forkortelse for Electroconvulsive Therapy, det vil sige krampebehand- hjernen påvirkes med en svag elektrisk Behandling med ECT foregår ved, at ling fremkaldt af elektrisk strøm. strøm, så der opstår et kort krampeanfald. Man er i bedøvelse under behandlingen og oplever derfor ingen smerter ECT er en sikker og effektiv behandling mod nogle psykiske sygdomme - især eller ubehag. svære depressioner og manier. ECT har været anvendt i mere end 60 år. Tidligere ECT virker som regel hurtigt. Mange oplever bedring allerede efter få brugte man betegnelsen elektrochok. behandlinger. HVEM KAN BEHANDLES MED ECT? ECT gives oftest til personer, der lider af Anden behandling virker ikke svær depression eller mani. ECT gives ofte til personer, der ikke har fået det bedre af hverken psykoterapi ECT kan også bruges til at behandle eller medicin. Det er ofte patienter med svære psykoser hos personer med skizofreni eller skizoaffektive lidelser og til at svære depressioner. behandle psykotiske forvirringstilstande (delirium). ECT GIVES OFTE, NÅR: anden behandling ikke har virket andre behandlingsformer er for tilstrækkeligt risikable der er brug for hurtig bedring man tidligere har opnået gode (fx ved risiko for selvmord) resultater med ECT 3Behandling med ECT

Hurtig bedring Både medicin og psykoterapi kan tage flere uger eller måneder om at virke. I modsætning hertil virker ECT som regel meget hurtigt. Allerede efter få behandlinger mærker mange personer en bedring. Derfor bliver ECT ofte brugt til patienter, der har akut brug for at få det bedre. Det kan fx være en person med svær depression, som er i stor risiko for at begå selvmord. Mindre risikabel behandling For nogle personer er det mindre risikabelt at blive behandlet med ECT end med medicin. Det kan fx være en ældre person, som pga. en hjertelidelse ikke kan tåle medicinen. ECT har tidligere givet godt resultat Hvis en person tidligere har haft god effekt af ECT, vil vedkommende ofte foretrække ECT-behandling, hvis han eller hun bliver syg igen. VIDSTE DU.. At knap 9 ud af 10 patienter med svær depression får det bedre efter behandling med ECT? 4

HVORDAN VIRKER ECT? ECT stimulerer forskellige områder af hjernen, som er påvirket af sygdom. Forskellige videnskabelige studier viser, at ECT også øger dannelsen af nye hjerneceller. SERIE AF BEHANDLINGER ECT gives som en serie af behandlinger. Hvor mange behandlinger, du skal have, afhænger blandt andet af din diagnose. Hvis du har en depression, vil du typisk få 8 til 14 behandlinger. Du vil som regel få behandling 2-3 gange om ugen. HVEM MØDER DU I ECT-TEAMET? Din behandling bliver varetaget af et behandlingsteam, der er specialiseret i ECT. Teamet består af plejepersonale, narkosepersonale og en psykiater. 5

FORUNDERSØGELSE Inden behandlingen skal du have en forundersøgelse, hvor der blandt andet skal tages blodprøver og hjertekardiogram. Du skal også tale med en narkoselæge, da du skal bedøves inden behandlingen. Medicin Din morgenmedicin kan du indtage indtil 2 timer før din behandling. Du må gerne drikke en lille mundfuld vand sammen med medicinen (max 20 ml det svarer til et medicinglas). Faste Du må spise indtil 6 timer før din behandling. Herefter skal du faste, og du må heller ikke drikke mælkeprodukter, juice, sodavand og alkohol. Du må gerne drikke vand, saft, te og kaffe (uden mælk) indtil 2 timer før din behandling. Du må ikke indtage medicin, som kan påvirke ECT. Tal med din læge, hvis du er i tvivl. Rygning Du må gerne ryge inden behandlingen. OBS: Det er meget vigtigt, at du overholder reglerne for indtagelse af mad og drikke. Hvis ikke kan det øge risikoen for komplikationer, når du skal have bedøvelse. 6

BEDØVELSE På afdelingen bliver du modtaget af personalet og gjort klar til bedøvelse: 1. Du får lagt et drop, som skal bruges, når du skal have bedøvelse. 2. EEG-elektroder anbringes på dit hoved. EEG-elektroderne måler aktiviteten i din hjerne. 3. Du får en lille klemme på fingerspidsen. Den måler iltniveauet i dit blod. 4. Det kan også være, at du skal have en blodtryksmanchet på din ene overarm BEHANDLING Når du sover fuldstændig, og dine muskler er helt afslappede, starter selve behandlingen: 1. Elektroder placeres i din hårbund, og du får tilført elektrisk strøm i ganske få sekunder. 2. Strømmen stimulerer din hjerne til at fremkalde et kort krampeanfald. (måler dit blodtryk) og EKG-elektroder på din brystkasse (måler din hjerterytme). 5. Når elektroder m.m. er på plads, får du sprøjtet bedøvelse ind gennem droppet. Du falder i søvn efter få sekunder. 6. Når du sover, får du et muskelafslappende middel gennem dit drop. Du får også placeret en tandbeskytter mellem dine tænder for at skåne dem. Strøm tilføres kun i et kort øjeblik. Man kan forestille sig det som et blink med en lommelygte. 7Behandling med ECT

EFTER BEHANDLING 1. Du bliver kørt på opvågningsstuen, hvor personalet holder øje med dig. 2. Du vil typisk kunne forlade opvågningsstuen efter 30 til 60 minutter. KØR IKKE BIL Din koncentrationsevne, reaktionsevne, hukommelse og dit overblik kan være nedsat i behandlingsperioden. Derfor må du ikke køre bil, knallert, cykel eller lignende i hele den periode, hvor du får en serie ECT. Din læge vil vurdere, hvornår du er klar til at køre igen. Hvis du får forebyggende ECT, må du ikke køre bil den dag, hvor du får behandling. 8

BIVIRKNINGER Ligesom med andre former for behandling, er det forskelligt fra person til person, hvilke bivirkninger man oplever ved ECT. De mest almindelige bivirkninger er: Forvirring. Forsvinder som regel efter en times tid. Hovedpine. Kan afhjælpes med et let smertestillende lægemiddel (fx Panodil). Ømhed i musklerne. Kan afhjælpes med let smertestillende medicin. Påvirkning af korttidshukommelsen. I den periode, hvor du får ECT, kan din indlæringsevne være nedsat. Det betyder, at du har sværere ved at gemme informationer i hjernen. Du kan derfor få svært ved at huske ting, der er foregået, mens du er i gang med en serie ECTbehandlinger. Nogle oplever stort set ikke påvirkning af korttidshukommelsen, mens andre er meget generet af det. Påvirkning af korttidshukommelsen varer typisk kun kort tid, som regel et par uger til en måned efter endt behandling. Påvirkning af langtidshukommelsen. Det kan være, at du glemmer begivenheder, som ligger længere tilbage i tiden. Det vil typisk være begivenheder, der fandt sted i ugerne eller månederne før din behandling. I sjældne tilfælde kan det også være noget, der fandt sted i årene før. For de fleste bliver langtidshukommelsen bedre, når behandlingen er slut. Nogle bliver dog ved med at have enkelte huller i hukommelsen. I meget sjældne tilfælde har man set mere omfattende hukommelsestab. Hukommelsestab ses også hos mennesker med psykisk sygdom, der aldrig har fået ECT. Det er derfor uvist, om hukommelsestab skyldes ECT eller selve sygdommen. 9Behandling med ECT

HVOR SIKKER ER ECT? ECT er en meget sikker behandlingsform, som har været anvendt i mere end 60 år. Det er altid din læge, der i samråd med narkoselægen afgør, om der er en risiko forbundet med netop din behandling. GIVER ECT HJERNESKADE? Der er forsket rigtig meget i ECT, og der er intet, som tyder på, at behandlingen kan forårsage hjerneskade. Tværtimod tyder den omfattende forskning på, at ECT er med til at skabe nye hjerneceller. UNDGÅ TILBAGEFALD For at undgå tilbagefald efter ECT, er det vigtigt, at du fortsætter i behandling. Tal med din læge om, hvilken forebyggende behandling, der er den bedste for dig. Det mest almindelige er at få medicin, som forebygger tilbagefald, men det kan også være, at du vil have gavn af forebyggende behandlinger med ECT. SPØRG LÆGEN Spørg din læge eller kontaktperson, hvis du har flere spørgsmål til behandling med ECT. 10

Tak til forfatter Overlæge, ph.d., Elisabeth Tehrani Afdeling Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Behandling med ECT Tak til faglig ansvarlig Ledende overlæge Poul Erik Buchholtz Afdeling Q, Afdeling for Depression og Angst Aarhus Universitetshospital, Risskov Hvor kan du søge MERE INFORMATION psykinfomidt.dk Her kan du også finde pjecer om de psykiatriske diagnoser på forskellige sprog sundhed.dk Scan QR-koden og få adgang til mere viden om behandling med ECT, nyttige links, videoer, bøger m.m. 11

Udgave 1.01 2016 Psykiatri og Social psykinfomidt.dk