FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016 December 2015
Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Hovedmål råstofplanlægningen 7 Lokale og regionale graveområder 9 Grundvandsbeskyttelse 13 Miljøbeskyttelse 15 Naturbeskyttelse 16 Retningslinjer 20 1. Anvendelse af graveområder 21 2. Anvendelse af interesseområder 22 3. Samtykke 24 4. Forudsætninger 25 5. Miljøhensyn ved råstofudnyttelse 26 6. Tilførsel af jord til råstofgrave 27 Forudsætninger 28 2
Forord Indvinding af råstoffer er en forudsætning for vækst og udvikling i vores region. Region Nordjylland er fra naturens side rig på råstoffer af forskellig art, og der indvindes hvert år store mængder til byggeri og anlægsarbejder i hele regionen. Råstofferne indvindes i det åbne land, og selvom kun ca. 1,5 procent af regionens areal er udlagt som graveområder, påvirkes både mennesker og vores natur og miljø af indvindingerne og den transport af materialerne, der følger med. En grundig planlægning er vigtig for at afveje interesserne og på den måde er råstofplanlægningen et redskab til at finde de områder, der i fremtiden kan danne grundlaget for en afvejet indvinding af sand, sten, ler, kalk, kridt, moler og spagnum. Derfor lægger Regionsrådet vægt på den opgave, det er, at sikre, at der også fremover er tilstrækkelige muligheder for at finde de nødvendige råstoffer i regionen. Råstofplanen udlægger de arealer og de retningslinjer, der styrer, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Udover at sikre indvindingsmuligheder skal planlægningen samtidig varetage borgernes og interesseorganisationernes interesser i forbindelse med indvindingen. Derfor har Regionsrådet lagt vægt på at finde en god balance mellem de mange interesser, der er på området. Resultatet er blevet et forslag til Råstofplan 2016, som på den ene side tilstræber at sikre forsyningen med de nødvendige råstoffer, men på den anden side, blandt andet gennem en grundig miljøvurdering af planen, også har formået at varetage de omfattende natur- og miljøinteresser der findes. Regionsrådet indbyder derfor råstofindvinderne, interesseorganisationer, borgene, kommunerne og de statslige myndigheder til at give deres syn på forslaget til Råstofplan 2016. Høringsperioden løber fra den 5. februar til den 8. april 2016. Vi glæder os til at modtage dit bidrag så vi sammen kan skabe rammerne for de kommende års indvinding af råstoffer i Region Nordjylland. Venlig hilsen Ulla Astmann Formand for Regionsrådet 3
Indledning Råstofplanen fastlægger, hvor der kan graves sand, sten og ler, kalk og kridt, spagnum samt moler. I råstofplanen for Region Nordjylland skal Regionsrådet på baggrund af en samlet vurdering af udvikligen i regionen fastlægge de overordnede retningslinier for råstofindvindingen i planperioden - det vil sige for perioden 2012-2023. Råstofplanlægningen udføres af regionerne. Ved at udlægge tilstrækkeligt store områder sikrer regionen, at områderne ikke i stedet bliver tilplantet med skov, bebygget eller andet, der gør, at råstofindvinding ikke kan lade sig gøre i fremtiden. Råstoffer er defineret som de jord- og bjergarter, der kan udnyttes økonomisk gennem en proces, hvor indvinding og oparbejdning sker med den tilgængelige teknologi. Det er ikke alle råstoffer, det kan betale sig at udnytte. Det kommer an på udbud og efterspørgsel. De faktorer, der bestemmer, hvorvidt det kan betale sig, kan være: 1. aktiviteten i byggebranchen 2. større anlægs- og vejarbejder 3. den tekniske udvikling hos indvinderne 4. størrelsen og beliggenheden af råstofgraveområder 5. ejerforhold og landbrugets behov for jord 6. prisen på importerede råstoffer og sømaterialer 7. transportomkostninger Råstofplanlægningen kan være med til at forebygge, at der opstår unødvendige arealkonflikter med andre interesser i forbindelse med råstofindvinding. Kortlægningen i forbindelse med råstofplanlægningen udbygger den eksisterende viden om råstofressourcerne og medvirker til at beskytte områder med kendte råstofforekomster mod at blive anvendt til andre formål, der på sigt vil hindre en udnyttelse af disse råstoffer. Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for revision. Regionen udarbejder til brug for vurderingen en redegørelse, som udsendes i offentlig høring. Herefter beslutter Regionsrådet, om der er behov for at udarbejde en ny revideret råstofplan. En revision indebærer en hørings- og vedtagelsesproces for hele planen. Et Forslag til en revideret råstofplan 2012 vil blive offentliggjort i begyndelsen af 2016. Er der behov for at ændre planen imellem de 4-årlige revisioner kan dette gøres ved at udarbejde et tillæg til råstofplanen. Der er en lang række hensyn, som kan og skal tages i forbindelse med råstofplanlægningen. Regionsrådet har vurderet, at de væsentligste hensyn knytter sig til de lokale og regionale graveområder, miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse. De væsentligste hensyn er : Lokale og regionale graveområder: Bæredygtig udvikling: Effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne Ressourcebeskyttelse Genbrugsmaterialer Transport Forsyningssikkerhed Miljøbeskyttelse: Råstofindvinding i nabolaget Grundvandsbeskyttelse Naturbeskyttelse: Landskabspåvirkning Efterbehandling af råstofgrave Disse hensyn er der redegjort for i råstofplanens afsnit om Hovedmål for råstofplanlægningen. 4
Ansvarsfordeling mellem myndigheder Flere myndigheder har en rolle på råstofområdet. Regionerne sikrer muligheden for råstofforsyningen ved at udføre kortlægning og planlægning af råstofindvindingen i de regionale råstofplaner. Heri fastsættes overordnede retningslinjer for indvindingen, herunder udpegning af graveområder og råstofinteresseområder. Regionerne kan også angive de overvejelser, der ligger til grund for udlæg af graveområder. Den 1. juli 2014 overtog regionerne kompetencen med administrationen af råstofloven. Regionerne giver således giver tilladelser og afslag på ansøgninger om indvinding af råstoffer. Regionerne foretager den konkrete afvejning med andre konkrete samfundsinteresser i forbindelse med den enkelte ansøgning om tilladelse til råstofindvinding, herunder ved udformning af vilkår. Kommunerne har via kommuneplanerne ansvaret for den øvrige planlægning af arealanvendelsen i kommunerne. Kommuneplanerne må ikke stride mod råstofplanerne. Omvendt skal råstofplanen ikke indrette sig efter kommuneplanen. Miljøministeren kan efter råstofloven gøre indsigelse overfor forslag til råstofplaner, der ikke er i overensstemmelse med statslige interesser. Ved vurdering af indholdet i et forslag til råstofplan vil de statslige myndigheder tage udgangspunkt i, om de beskrevne statslige mål og interesser er tilgodeset - med respekt for de regionale forhold, som udtrykkes i planforslagene. Det er miljøministeren, der gør indsigelse på hele statens vegne. Hvis de fornødne hensyn til de statslige mål og interesser ikke er varetaget - eller hvis der er uklarhed om, hvorledes det kan ske - kan det udløse en statslig indsigelse mod forslaget til råstofplan. Den pågældende råstofplan vil herefter ikke kunne vedtages endeligt, før miljøministeren ophæver indsigelsen. Natur- og miljøklagenævnet er klagemyndighed i forhold til retlige spørgsmål i forbindelse med råstofplanerne samt afgørelser efter råstofloven. Planlægning og administration af råstofindvinding sker i henhold til råstofloven, men har også sammenhæng med en række andre love, der ifølge deres indhold og ordlyd har bestemmelser, der vedrører råstofindvinding, og som derfor skal inddrages i sagsbehandlingen, jf. råstoflovens 8 om samordningspligten. Det er fortsat Staten, der administrerer råstofindvinding på havbunden. Offentlighed om planlægningen I henhold til lov om råstoffer skal Regionsrådet udarbejde en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer i regionen. Forslag til råstofplan skal udarbejdes efter råstoflovens 5a og 6a, og proceduren for udarbejdelse og vedtagelse af råstofplanen er identisk med den procedure for udarbejdelse og vedtagelse der gælder for udarbejdelse af kommuneplaner og omfatter blandt andet 2 offentlighedsfaser. Efter planen er vedtaget og klagefristen er udløbet, afløser den Råstofplan 2012 som gældende planlægning på råstofområdet. Det betyder, at Regionsrådet, før de har udarbejdet forslaget, har indkaldt idéer, forslag m.v., til hvad planen skal indeholde. For-offentlighedsfasen blev i Region Nordjylland gennemført i perioden 9. januar til 6. marts 2015, og der kom i alt ca. 86 indlæg fra kommuner, organisationer, statslige myndigheder og ikke mindst fra private firmaer og enkeltpersoner til hvad planen skal indeholde. På baggrund af bemærkningerne fra første offentlighedsfase og miljøvurdering og -screeninger efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, er forslaget til Råstofplan 2016 udarbejdet. Regionsrådet skal den 26. januar 2016 beslutte om forslag til Råstofplan 2016 skal sendes ud i 2. offentlighedsfase. Råstofplanen skal miljøvurderes efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 med eventuelle senere ændringer). Miljøvurderingen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, optages som en del af forudsætningerne. Regionen kan på denne måde gøre opmærksom på, at den har forudsat, at råstofplanen får de i miljøvurderingen opstillede miljømæssige konsekvenser. 5
Da udlagte graveområder som regel har en større udstrækning, kan det forekomme, at der inden for de enkelte graveområder findes små områder med en særlig beskyttelse, f.eks. fortidsminder, veje og mindre vandløb. For disse områder vil der ikke kunne udstedes gravetilladelser, medmindre der kan opnås dispensation fra den pågældende lovgivning. 6
Hovedmål råstofplanlægningen Det overordnede mål med planlægningen er at fastlægge den regionale råstofpolitik inden for rammerne af den nationale råstofpolitik, som den kommer til udtryk gennem råstofloven. Dette skal ske med henblik på, at råstofinteresserne kan indgå på lige fod med de øvrige arealinteresser i udarbejdelse af den sammenfattende kommuneplanlægning. Ved afvejningen af de forskellige interesser kan der fastlægges rammer for arealanvendelsen sådan, at blandt andet råstoflovens formål kan tilgodeses i den videre planlægning og administration. Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning af den fremtidige indvinding. Regionsrådet beskriver i dette afsnit nogle af de vigtigste mål og udfordringer, det ønsker at lægge vægt på for at sikre, at der er råstoffer i tilstrækkelige mængder til de aktiviteter, som kræver råstoffer af forskellig art. Målene udtrykker den politik, som Regionsrådet lægger til grund for udarbejdelse af råstofplanen. I takt med at vi bruger råstoffer fra jorden til byggeri, anlægsopgaver, industri og jordforbedring i landbruget, vokser udfordringerne med at finde nye forekomster med tilsvarende kvaliteter, som dem vi kender i dag. I stedet for at tillade indvinding i områder med store naturværdier skal de teknologiske muligheder for at anvende de kendte forekomster kortlægges og forbedres optimalt. De statslige mål for råstofplanlægningen er: 1. At råstofplanerne medvirker til at skabe rammerne for en bæredygtig råstofforsyning i Danmark, såvel på nationalt plan som - så vidt muligt - på regionalt plan samtidig med, 2. At råstofplanerne bidrager til en hensigtsmæssig arealplanlægning i Danmark. Statslige interesser I et notat om Regionernes råstofplanlægning på land har Miljøministeriet ved Naturstyrelsen anført følgende statslige interesser ved udlæg af grave- og interesseområder: Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år. Råstofplanen skal indeholde en opgørelse af forventet behov for de væsentligste råstoffer. Behovet sættes i forhold til råstofressourcer i eksisterende grave (tilladelser) og udlagte graveområder. Det er op til regionen at beslutte, hvordan opgørelsen udarbejdes. Dog skal forudsætningerne for opgørelsen fremgå tydeligt, f.eks. forudsætninger om råstoffer, der indhentes fra andre regioner eller fra søterritoriet. Råstofplanen skal på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen indeholde overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen. Råstofplanen skal udlægge graveområder og råstofinteresseområder, så råstofressourcer så vidt muligt udnyttes, før de beslaglægges til andre formål. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter 3 i lov om planlægning eller miljømålsloven, dvs. de statslige vandplaner, Natura 2000-planer, Natura 2000-skovplaner og handlingsplaner for realiseringen af disse planer. Det indbefatter også enhver bestemmelse i en kommuneplan, som måtte være indsat i medfør af planlovens 3. Det samme gælder også ældre bestemmelser, som er indsat i regionplaner i medfør af planlovens 3, og som senere er overført til de nye kommuneplaner. Ligeledes gælder det kommuneplanretningslinjer, der følger med VVM-pligtige projekter, der har statslig interesse, såsom naturgenopretningsprojekter, føring af højspændings- eller gasledninger, vej- og jernbaneprojekter. Råstofplanerne skal respektere eksisterende overordnede infrastrukturelle anlæg og som udgangspunkt arealreservationer til fremtidige overordnede infrastrukturelle anlæg såsom vindmøller, transmissionsledninger, veje og jernbaner vist i kommuneplanerne iht. sektorlove samt projekterings- og anlægslove samt fastlagte transportkorridorer i hovedstadsområdet. Råstofplanerne skal respektere statslige planer for fremtidige infrastrukturanlæg, herunder vejanlæg og baneanlæg, og andre overordnede råstofforbrugende planer efter sektorlovgivningen. Dette indebærer både, at udlæg af graveområder skal tage hensyn til disse planers placering og omfang, og at det forventede råstofforbrug til realiseringen af disse planer skal indgå i behovsanalyserne, der lægges til grund for råstofplanerne. 7
8
Lokale og regionale graveområder Regionen ønsker at fastholde, og samtidig styrke den forsyningsstruktur, der er i dag, dvs. en decentral struktur, hvor der findes større regionale graveområder sammen med mindre, mere lokale graveområder som er med til at sikre den lokale forsyning. Det er vigtigt, at regionen arbejder for en tilstrækkelig lokalt baseret forsyning med råstoffer i alle dele af regionen, når der planlægges nye graveområder. Dette skal ske blandt andet for at minimere transportbelastningen og hermed også CO 2 udledningen. Et andet vigtigt element er råstoflovens formålsparagraf, der siger, at udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtigt udvikling, dvs. råstofferne bør udnyttes optimalt og anvendes i forhold til deres kvalitet. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv og sphagnum samt moler, som kun findes få steder i regionen. Derfor er det for disse råstoffer ikke altid muligt at sikre lokale graveområder. For at minimere transporten med de forskellige råstoffer tilstræbes det i planlægningen, at der, når kvaliteten tillader det, udlægges graveområder med en jævn geografisk fordeling. Råstofarterne moler, teglværksler og kalk/kridt indgår i en landsdækkende forsyningsstruktur. Forarbejdningen af disse råstoffer kræver store investeringer i produktionsanlæg. Der er derfor behov for, at der udlægges graveområder, så de virksomheder, der ligger i Region Nordjylland, er sikret så langt frem i tiden, at de har rimelige muligheder for at foretage investeringer i vedligeholdelse og udvikling af produktionsapparatet. Tørv indvindes specielt i de to graveområder i Store og Lille Vildmose. Presset på de tilgængelige tørveforekomster er blevet øget i de senere år som følge af ønsket om at bevare større dele af Lille Vildmose til naturgenopretning. Produktionen af sphagnum her i regionen har hidtil været den dominerende på landsplan, men med reduktionerne af graveområderne til spagnumindvinding i Råstofplan 2008 forventes det, at ressourcerne højest vil række til en indvinding 5-10 år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer til sphagnumindvinding i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. Bæredygtig udvikling - effektiv udnyttelse af forekomsterne Som led i en bæredygtig udvikling skal råstofforekomsterne tilstræbes udnyttet optimal og anvendes i forhold til deres kvalitet. Råstofloven har som det første formål, at råstofindvindingen skal ske som led i en bæredygtig udvikling. På den ene side er råstofindvindingen en proces således, at når råstofferne er indvundet et sted, genskabes de ikke. På den anden side indgår en stor del af råstofferne i kredsløbet igen, når den anvendelse, de var gravet op til, ophører. Der kan økonomiseres med råstofforbruget ved at stille krav til anvendelse af bestemte råstoffer til byggeri og offentlige anlægsarbejder og bedre udnyttelse af dårlige råstofkvaliteter. Vejdirektoratet valgte således ved anlægget af motorvejene i Vendsyssel at reducere kravene til det sand, der skulle anvendes under asfalten og stabilgruslaget. Var kravene ikke blevet reduceret, skulle langt det meste af dette sand være hentet uden for Vendsyssel. Indpumpet sand fra oprensning af indsejlingen til Hirtshals blev også anvendt i større omfang ved dette anlægsarbejde. Et begrænset udbud af råstoffer i en egn kan således være med til at fremme brug af alternative materialer til byggeri og anlæg. Indvinding og transport af råstoffer medfører et stort energiforbrug i form af olie og elektricitet og 9
dermed et stort bidrag af CO 2. En god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. 4 i råstofloven giver Miljøministeren mulighed for at fastsætte regler for råstofforbruget, men bestemmelsen har kun været brugt i begrænset omfang ved anlæg af Storebælts- og Øresundsforbindelserne. Ressourcebeskyttelse Arealer, der med stor sandsynlighed indeholder egnede råstoffer, skal sikres mod en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse af råstofforekomsterne. Det er i samfundets interesse at beskytte de råstoffer, der er til stede. Derfor må de områder, der med stor sandsynlighed indeholder råstofforekomster i en mængde og kvalitet, der har betydning for samfundet, ikke anvendes til formål, der senere kan hindre eller besværliggøre indvinding. Kommuneplanlægningen er med til at afklare i hvilke områder, råstofindvinding ikke kan foregå. For at afklare råstofinteresserne i de øvrige områder skal der gennemføres en detaljeret kortlægning af råstoffernes udbredelse, mængde og kvalitet. Resultatet af kortlægningen skal herefter afvejes med andre arealinteresser. I råstofplanlægningen skal det tilstræbes, at en råstofforekomst udnyttes, inden arealet overgår til en anvendelse, der hindrer eller besværliggør en senere udnyttelse. Sådanne anvendelser kan for eksempel være byformål, infrastrukturanlæg eller skovtilplantning. Genbrugsmaterialer Naturbundne råstoffer skal i videst muligt omfang erstattes af genbrugsmaterialer, når de fornødne mængder er til rådighed. Råstofindvinding skal i videst muligt omfang erstattes af genbrugsmaterialer eller oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havneindløb og sejlrender. Dette skal medvirke til at udnytte de tilgængelige råstofressourcer bedre, herunder at spare så meget som muligt på de naturbundne ressourcer som led i en bæredygtig udvikling. En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, indgår i genbrug. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer. Genanvendelsen af byggeaffald i Danmark ligger på over 90 %. Alligevel erstatter det kun ca. 7 % af råstofforbruget. Tegl, beton og asfalt, der er de mængdemæssigt største fraktioner af bygge- og anlægsaffald, oparbejdes ved knusning på enten stationære eller mobile knuseanlæg. Til nogle formål, som f.eks. havneudvidelser m.v., kan materialerne dog anvendes uden forudgående oparbejdning. Genbrugsmaterialer er fritaget for råstofafgift, som for tiden udgør 5 kr/m³. Materialer, der pumpes op fra sejlrender og havneindløb sejles ofte til havs og klappes på større dybde. Mange af disse materialer er anvendelige som erstatning for indvundne råstoffer. Også disse materialer er fritaget for råstofafgift. F.eks. blev der anvendt store mængder sand fra havneindsejlingen i Hirtshals til opbygning af Hirtshals-motorvejen, og Aalborg Portlands Cementfabrik anvender store mængder sand fra blandt andet Hals Barre til cementproduktionen. Disse materialer vurderes at kunne udnyttes i højere grad, end det sker i dag, og Regionsrådet vil arbejde for, at der sker en større udnyttelse af disse materialer, hvor det er muligt. 10
Transport Regionen tilstræber en forsyningsstruktur, der skal medvirke til en minimering af transporten af råstoffer. Udviklingen i råstofindvindingen har betydet, at råstofferne indvindes fra stadig færre, men samtidig større indvindinger. Denne udvikling har betydet en stadig længere transport af råstofferne. Tidligere kunne fyld- og bundsand ofte hentes i mindre, lokale grusgrave. Mange af disse indvindinger er i dag lukkede. Derfor må "lavkvalitetssandet" ofte hentes de samme steder, som de mere specialiserede produkter hentes. Disse grave ligger som oftest i større afstand af forbrugsstedet. Skibstransporter kan være et alternativ til lastbiltransporten, når afstanden mellem indvindingssteder og forbrugssteder øges. Dette kræver dog, at der bevares havnefaciliteter til ind- og udlosning af råstofferne. Transport med jernbane har også været nævnt som en mulighed. Dette kræver dog en infrastruktur, der understøtter brugen af jernbaner til dette formål. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen. De bedste kvaliteter af sand/grus/sten er kun tilgængelige i bestemte områder. Det samme gælder forekomsterne af ler, kalk/kridt, tørv/sphagnum og moler. De råstoffer, der har de svageste kvalitetskrav - fyld- og bundsikringssand - udgør ca. 50% af sand/grus/sten-indvindingen. Det er samtidig disse materialer, der er mest følsomme overfor lange transportafstande. For at minimere transporten med disse materialer, skal det i råstofplanlægningen tilstræbes, at der bliver udlagt graveområder med en jævn geografisk fordeling. Disse skal have en samlet rummelighed, så forsyningen med de råstoffer, der stilles de svageste kvalitetskrav til, er sikret inden for en rimelig transportafstand. I beregningerne vil indgå mulighederne for at dække dele af forbruget med frasorterede materialer fra produktion af bedre sand/grus/sten-kvaliteter eller med alternative ressourcer i form af genanvendelse af affaldsprodukter, anvendelse af klapmaterialer eller indlosning af sømaterialer. Med hensyn til de øvrige sand/grus/sten-materialer vil forsyningsstrukturen dække hele regionen. For disse materialers vedkommende er målet derfor, at der i regionen som helhed udlægges graveområder med en rummelighed, så forsyningen er sikret i planperioden. Forsyningssikkerhed Udlæg af graveområder i råstofplanen skal være så store, at forsyningen er sikret i 2 planperioder, altså 24 år. De udlagte arealer til råstofindvinding skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Regionen tilstræber at være på forkant med kortlægningen af råstofforekomsterne, så der er tilgængelige ressourcer af passende kvalitet og mængde i forhold til behovet. Den detaljerede råstofkortlægning skal være med til at øge forsyningssikkerheden med hensyn til råstoffernes mængder og kvaliteter. Råstofplanlægningen har som mål både at sikre ressourcerne for fremtiden og at skabe sikkerhed for, at de råstofforbrugende virksomheder - og dermed også samfundet - kan være forsynet med egnede råstoffer. En rimelig forsyningssikkerhed kan kun opnås, hvis der til stadighed er egnede arealer til rådighed, der svarer til behovet for at indvinde råstoffer. Størrelsen af de arealer, der er behov for, hvis en rimelig forsyningssikkerhed skal opnås, hænger nøje sammen med kendskabet til forekomsterne. Den detaljerede råstofkortlægning skal medvirke til at øge kendskabet til udbredelsen, mængden og kvaliteten af regionens råstofforekomster. Begrænsninger i form af veje, bygninger, ledninger, fortidsminder og beskyttede naturtyper forhindrer i mange områder, at op til halvdelen af en råstofforekomst inden for et indvindingsområde bliver udnyttet. Når råstofforekomsterne ikke udnyttes optimalt, vil det samlede arealforbrug til nye råstofgrave stige tilsvarende. 11
Der er igennem en årrække sket en udvikling i retning af at stille stadig større krav til kvaliteten af sand/grus/sten-materialer - specielt de materialer, der anvendes til videreforarbejdning. Denne udvikling vil med al sandsynlighed fortsætte og vil komme til at omfatte de fleste områder for anvendelse af sand/grus/sten. Derfor er det især vigtigt at være på forkant med den mere detaljerede kortlægning af sand/grus/sten-forekomsterne. De udlagte graveområder skal være fri for væsentlige konflikter med andre interesser. Dette er vigtigt både af hensyn til indvindere og naboer, men også for bedre at varetage beskyttelsen af natur, miljø og rent drikkevand. Det vil samtidig være med til at fremme graveaktiviteten i området, da indvinderne bedre vil kunne foretage en langsigtet planlægning af deres virksomhed. Inden for de udlagte graveområder vil en indvinder som hovedregel kunne forvente at få en tilladelse til at indvinde råstoffer på vilkår, der er tilpasset de lokale forhold omkring det aktuelle sted. 12
Grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse Råstofindvindingen må ikke medføre forurening af vort vandmiljø Store dele af de bedste sand/grus/sten-forekomster, der i dag udnyttes, ligger i områder, hvor grundvandet dannes. I de statslige Vandområdeplaner (2015-2021), er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, der skal beskyttes af hensyn til den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning. Der er i dag ofte sammenfald mellem vandindvindingsinteresser og råstofinteresser i såvel planlægningen som i den praktiske håndtering af konkrete sager. Dette kan i sagens natur ikke undgås. Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbuddet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet. Den normale efterbehandling af råstofgrave har også i områder med særlige drikkevandsinteresser været til jordbrug. For de grave, der er placeret i disse områder er der behov for, at arealet fremtidig får en anvendelse, som ikke medfører en forurening af grundvandet. Anvendelse, som kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse og forurenende ledningsanlæg. Ved valg af de fremtidige anvendelser, vil der i alle tilfælde skulle opstilles vilkår for arealernes drift såsom forbud mod anvendelse af gødning og pesticider og krav til arealernes plantedække. Under disse forudsætninger kan der blive tale om anvendelse til: Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt Tilplantning med skov Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn- og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings- og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer Naturarealer uden anden anvendelse Grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening, når de beskyttende jordlag over magasinet fjernes. Der sker typisk det ved en indvinding af sand, grus og sten, at den beskyttende kappe af muld og overjord (f.eks. lerblandet sand) fjernes og lægges i depoter til brug for efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til få meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved efterbehandlingen. Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets beskyttelse være reduceret betydeligt. I mange tilfælde vil der næsten ingen beskyttelse være, fordi overjordsmængden er ringe. Det medfører større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet. 13
I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet ved råstofindvinding. F. eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden næsten urørt. Forholdet mellem sikring af grundvandet og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding kan derfor ikke behandles efter generelle kriterier, men må bedømmes konkret i det enkelte tilfælde. 14
Miljøbeskyttelse Råstofindvinding i nabolaget Indvinding af råstoffer skal foregå i de i råstofplanen udlagte graveområder. Danmark er tæt befolket, men udviklingen i landbruget har betydet, at stadig flere af de tidligere landbrugsejendomme anvendes til beboelse uden tilknytning til landbruget. Råstofindvindinger varer ofte forholdsvis længe og inddrager større arealer. Det betyder, at de til tider kan være til stor gene for omgivelserne i den periode, indvindingen foregår. I de enkelte gravetilladelser skal der være vilkår der begrænser støj og støv samt eventuelt afskærmning af indvindingsområder med jordvolde eller beplantning. De maskiner og den teknologi, der bruges, er generelt blevet mere støjsvage. En af de væsentligste gener i dag er transporten til og fra gravene, som ofte foregår gennem mindre landsbyer og på små veje. Omhyggelig planlægning med anlæg af alternative transportveje ud af området og planlægning af indvindingen, så de mest generende aktiviteter ligger på størst afstand af beboelser, kan medvirke til at minimere generne for naboerne. Større afstande til beboelser betyder på den anden side, at større råstofressourcer ikke bliver udnyttet. Udlægning af graveområder er foretaget på en måde, så arealerne forventes at kunne dække behovet med råstoffer af forskellig kvalitet i planperioden til både nærområdet, fjernere områder og til virksomheder, hvor råstofferne indgår i fremstilling af produkter. Koncentration af indvindingerne i de udlagte graveområder vil kunne medvirke til at mindske generne for omgivelserne. Dette skyldes, at løsning af transportproblemer, tilrettelæggelse af indvinding og forarbejdning af råstoffer og lignende vil kunne tilrettelægges bedre, når investeringerne har et mere langsigtet mål. Samtidig kan efterbehandlingen og anvendelsen af det enkelte areal efter afsluttet indvinding indgå i en større sammenhæng. Det vil ofte medføre en større og bedre helhed i efterbehandlingen. Det kan også betyde en større variation i anvendelsen og en bedre tilpasning af arealet til omgivelserne. 15
Naturbeskyttelse Råstofplanlægningen skal sikre en balance mellem behovet for at udlægge nye graveområder og hensynet til natur, miljø og grundvand lokalt, hvor råstofferne udvindes. Det betyder, at graveområdet, når råstofindvindingen er overstået, bør udlægges til naturformål eller rekreative formål i områder, hvor det kan lade sig gøre i forhold til omgivelserne. Kulturarven er - ligesom råstofferne - en ressource, der ikke kan genskabes. Museerne anbefaler som regel, at en indvinder får lavet en forundersøgelse efter 25 og 26 i museumsloven. Denne undersøgelse skal betales af indvinder. Hvis forundersøgelsen viser, at der ikke er fortidsminder, kan arealet frigives til råstofindvinding. Hvis der findes skjulte fortidsminder, skal disse måske udgraves, før råstofindvinding kan gå i gang. Virksomheden kan så justere sin graveplan i forhold dertil. Mens der graves på en anden del af matriklen, kan museet foretage sine undersøgelser. Såfremt indvinder vælger at afstå fra en frivillig arkæologisk undersøgelse, og man efterfølgende finder fortidsminder, skal arbejdet standses i den periode, museet foretager sin undersøgelse. I mange råstofgrave er det ofte ikke rentabelt for indvinderen at bekoste udgravninger, da det kan medføre, at der efterlades betydelige råstofmængder. Beskyttede naturtyper i form af udyrkede arealer, moser, vandløb og søer samt skove kan ofte ligge som barrierer for råstofindvinding. I den hidtidige råstofforvaltning er der i nogle områder indarbejdet kutymer for etablering af erstatningsbiotoper og genplantning af skov til erstatning for de natur- og skovområder, der er til hinder for en optimal råstofudnyttelse. Råstofmyndigheden har mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem vilkår i indvindingstilladelser. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturtyper og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener, at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Landbrugets behov for arealer har i de senere år betydet en intensiv handel med landbrugsejendomme. Mange landbrugsejendomme har også svært ved at afstå jord til råstofindvinding på grund af reglerne om harmonikrav i forbindelse med husdyrhold. Prisen på de råstofholdige arealer er derfor stigende. Statslige interesser I notat om forhold, der skal lægges vægt på ved udarbejdelsen af Forslag til Råstofplan 2016 har Miljøministeriet ved Naturstyrelsen anført følgende statslige interesser ved udlæg af grave- og interesseområder. Der skal forud for udpegningen af graveområder ske en tilfredsstillende afvejning af andre interesser. Regionerne skal inddrage hensynene til de statslige mål, som er afspejlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplan 2013 vedrørende bl.a.: Landskab Bevarelse af værdifulde landskaber, herunder større sammenhængende landskaber. Geologi Sikring af landskaber og kystlandskaber med forskellige geologiske formationer og særlig geologisk værdi. Kulturhistorie Sikring af de kulturhistoriske enkeltelementer og værdifulde kulturmiljøer - både monumenterne og 16
de mere ydmyge spor. Naturbeskyttelse Hensyntagen til særlige naturbeskyttelsesinteresser. Med særlige naturbeskyt-telsesinteresser menes Natura2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelsesloven, klitfredede områder og naturfredede områder samt områder med koncentration af disse arealtyper. Endvidere skal tages hensyn til økologiske forbindelser mellem naturområder. Skovbrugsmæssige interesser Sikring af fredskovspligtige arealer og Natura 2000-skovområder Kystnærhedszonen Bevarelse af de åbne kyster som en væsentlig natur- og landskabsressource. Friluftsliv Børn, unge og voksne i hele Danmark skal have adgang til gode naturoplevelser. Grundvandsbeskyttelse Drikkevandsforekomsterne beskyttes for ikke at forringe tilstanden. Grundvandsforekomsterne beskyttes, så indvinding af råstoffer ikke vil være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i tilstødende vandløb, søer, kystvande og terrestriske naturtyper. Herudover skal råstofplanen respektere følgende : Råstofplanen skal tage hensyn til offentligt ejede skove med særlige landskabsmæssige, naturmæssige og friluftsmæssige interesser. Der må ikke udlægges nye områder til råstofindvinding på land i internationale beskyttelsesområder. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade en fravigelse fra forbuddet. Naturstyrelsens tilladelse er en forudsætning for, at der kan udlægges nye områder. Denne må derfor indhentes forud for offentliggørelse af forslag til råstofplanen. Planlægning af graveområder i eller i nærhed af et Natura 2000-område, må ikke ske, hvis det kan påvirke Natura 2000-området væsentligt, medmindre der forinden er foretaget en vurdering, som viser, at det ikke vil skade området eller udpegningsgrundlaget. Vurderingen skal fremgå af redegørelse til råstofplanen. Graveområder og råstofinteresseområder må ikke berøre arter opført på habitatbekendtgørelsens bilag 11 (de såkaldte "bilag IV-arter") på flg. måde: - Hvis det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller - Hvis det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle livsstadier. Vurderingen skal fremgå af redegørelse til råstofplanen. Vurderes det, at arterne ikke berøres, kan planen vedtages. Det skal dog bemærkes, at også behandlingen af ansøgninger om konkrete råstoftilladelser er underlagt disse krav, og forekomst af arter på ansøgningstidspunktet kan have betydning for, om det planlagte område kan udnyttes. Regionsrådet kan dog - men kun i visse særlige tilfælde og efter at have hørt Naturstyrelsen - udlægge graveområder og råstofinteresseområder, til trods for at det berører de nævnte arter. Landskabspåvirkning Efter råstofindvinding skal området efterbehandles, så der ikke efterlades skæmmende ar i landskabet. Geologisk interessante profiler i gravene skal søges sikret for eftertiden. Mange landskaber bærer spor efter intensiv råstofindvinding særligt op gennem 60'erne og 70'erne. På baggrund af 60'ernes byggeboom blev råstofloven vedtaget i 1972. 17
Siden har det været et mål at koncentrere indvindingen i færre og større felter og indskrænke de åbne grave af hensyn til landskabsoplevelsen. De mest kuperede og geologisk interessante områder er i dag beskyttet gennem regionplanlægningen. Dog har man fundet det uomgængeligt, at der f. eks. graves tørv i Vildmoserne og moler på Mors. Mange af de gamle grave står i dag som attraktive naturoaser i et ellers monotont landbrugsland, og nogle af dem indeholder åbne geologiske profiler, hvor man kan høste værdifuld information om Danmarks geologi. Tidligere tiders mange små råstofgrave betød, at der overalt i landskabet fandtes små og store profiler, hvor geologien kunne studeres. I de senere år er udviklingen gået hen imod færre og større råstofgrave. Det har blandt andet medført, at der er blevet færre geologiske profiler. Tilskridning, overgroning, deponering af affald og udjævning af skrænterne har medført, at en række klassiske studielokaliteter ikke længere er tilgængelige. Denne udvikling har ikke blot betydning for forskningen men i nok så høj grad for de pædagogiske muligheder i folkeskolen og gymnasiet. Flere åbne geologiske profiler kan, som vi har set det i molergravene på Mors eller kridtgrave omkring Aalborg, give adgang til repræsentative lokaliteter, der i sammenhæng kan give overblik over egnens geologiske dannelse i meget bredere omfang, end det er tilfældet i dag. Et vigtigt bidrag til denne opgave kan komme fra råstofsektoren i forbindelse med tilrettelægningen af efterbehandlingen med henblik på at lade profiler stå åbne. Ved denne form for efterbehandling skal der træffes aftaler med ejeren om at sikre offentlighedens adgang til profilet, og om hvem der står for vedligeholdelsen gennem jævnlige oprensninger, så profilet ikke dækkes til og forsvinder. Det må samtidig sikres, at de åbne geologiske profiler ikke må skæmme landskabet eller udgøre en sikkerhedsrisiko ved sammenstyrtning. Efterbehandling af råstofgrave Arealer med tilladelse til at indvinde råstoffer skal efterbehandles etapevis/løbende, så de hurtigst muligt kan overgå til andre formål. Traditionelt er råstofgrave i stort omfang overgået til jordbrugsmæssig anvendelse efter endt indvinding. Efterbehandlingen har været fokuseret på at opnå de bedste dyrkningsbetingelser. I de senere år er konflikten mellem landbrugets dyrkningsformer og sikringen af rent drikkevand vokset. Det er ikke længere nok at koncentrere sig om den fysiske efterbehandling. Arealernes efterfølgende anvendelse har fået stadig større betydning for efterbehandlingen. Efterbehandling til naturformål med udvikling af spændende biotoper eller lignende vil dog normalt være en undtagelse og forudsætte en konkret faglig vurdering af behovet og den måde, det skal foregå på. Det må samtidig sikres, at det efterbehandlede område ikke skæmmer landskabet, og at skrænter ikke udgør en sikkerhedsrisiko ved færdsel i området, f.eks. ved sammenstyrtning. Når regionen giver tilladelse til råstofindvinding, stilles der nogle vilkår om, hvordan et areal i hovedtræk skal se ud, når efterbehandlingen er afsluttet. Disse vilkår er stillet på baggrund af blandt andet den råstofplanlægning, der gælder for området. På baggrund af dette skal ansøgeren udfærdige en grave- og efterbehandlingsplan for det ansøgte indvindingsområde. Efterbehandlingsplanen består af en tekstdel og kortbilag. I teksten beskrives mere detaljeret nogle af de forhold, der er illustreret på kortbilaget. Målene for efterbehandlingen beskrives, og hvordan de nås, fortælles i store træk. Ved efterbehandlingen skal det sikres, at den fremtidige brug af arealerne kan ske ud fra en samlet vurdering af interesserne i området. Jordbrugsformål vil fortsat være det typiske i områder, som allerede har karakter af udprægede jordbrugsarealer. Naturformål eller rekreative formål vil derimod være typiske i områder, hvor gravens placering i forhold til omgivelserne taler herfor. 18
19
Retningslinjer 20
Retningslinje 1. Anvendelse af graveområder Indenfor de i råstofplanen udlagte graveområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Efter endt råstofindvinding fastlægger den kommunale planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse i området. Råstofferne skal udnyttes og oparbejdes optimalt, såvel over som under grundvandsspejlet, i overensstemmelse med deres kvalitet. En tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet kan gives på baggrund af en konkret vurdering af grundvands- og recipientkvalitetsforholdene. Redegørelse Retningslinjen præciserer hensynet til, at den udpegede råstofressource skal kunne udnyttes. Retningslinjen åbner på den anden side mulighed for, at der kan planlægges for anden arealanvendelse i et graveområde, når de anvendelige råstofressourcer er udnyttet. Retningslinjen er ikke til hinder for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug og fiskeri. Råstofindvinding under grundvandsspejlet skal også vurderes i forhold til de kommende vandområdeplaner (2015-2021) (vedtages 22. december 2015) og Natura 2000 planer, når de er vedtaget. De endelige Natura 2000-planer 2016-21 ventes at ligge klar i efteråret 2015. Administrativt Inden for råstofplanens graveområder er regionen forpligtet til at meddele tilladelse til råstofindvinding under hensyntagen til særlige beskyttelsesinteresser, herunder fortidsminder og beskyttede naturtyper m.v. Der kan ske mindre justeringer ved afgrænsning af råstoftilladelser i forhold til graveområdernes afgrænsning. Graveområder er råstofholdige områder, hvor råstofinteresserne på baggrund af en afvejning af de interesser, der er nævnt i råstoflovens 3, er prioriteret højt i forhold til andre interesser, og hvor indvinding må forventes koncentreret i planperioden. 21
Retningslinje 2. Anvendelse af interesseområder Interesseområderne består dels af områder, hvor den endelige afvejning af råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels af områder, hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens rækkevidde. Indenfor de i råstofplanen udlagte interesseområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først finde sted, når der er vedtaget et tillæg til råstofplanen med afgrænsning af råstofområdet. Redegørelse En række råstofholdige arealer er ikke med denne planlægning endeligt afvejet. Udlæg af interesseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anvendelse sker udlæg til formål, der på sigt vil kunne forhindre en råstofudnyttelse. Det drejer sig om arealer, hvor store og betydningsfulde råstofforekomster ligger, hvor der tillige findes store miljø- eller naturinteresser. I disse områder er der behov for en mere detaljeret afvejning inden en eventuel råstofindvinding kan komme på tale. Desuden er der tale om arealer, hvor der er gode formodninger om, at der er råstofforekomster, men hvor kortlægning og miljøvurdering skal medvirke til at foretage den endelige afgrænsning. Endelig er der arealer, hvor indvinding af råstoffer først vil skulle foregå på et senere tidspunkt. Disse arealer er omfattet af en anmeldt ret til indvinding efter 1972-lovgivningen, som betyder, at indvinderen har en ret til at indlede råstofindvinding frem til 2028. Interesseområder er områder, hvori der er en vis grad af viden om en tilstedeværelse af råstoffer. Der er ikke krav om afvejning af interesser i forbindelse med udlæg af interesseområder. Interesseområder påregnes ikke i alle tilfælde at blive udnyttet inden for råstofplanens tidshorisont. Udsigten til frigivelse af disse områder til andre formål, der vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, kan således være tidsmæssigt uafklaret. Udlæg af interesseområderne vil betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål. Et interesseområde kan udtages af råstofplanen, hvis der opnås enighed herom mellem Regionsrådet og de implicerede parter, efter en afvejning mellem råstofinteressen og den ønskede arealanvendelse. Såfremt der fremsættes et sådant ønske om udlæg til et formål, der vil kunne forhindre en råstofudnyttelse, f. eks. i forbindelse med kommuneplanlægningen i det åbne land, forventes det, at de respektive parter inden for rimelig tid fremskaffer det fornødne grundlag for en afvejning af interesserne, således at én afklaring kan finde sted. Interesseområderne i denne plan omfatter: 1. Kridtindvinding ved Sejlflod, Aalborg Kommune 2. Indvinding af ler ved Sindrup, Thisted Kommune 3. Indvinding af moler ved Erslev, Morsø Kommune 4. Indvinding af sand, grus og sten ved Jægerum, Jammerbugt Kommune Administrativt Udlæg af interesseområderne vil betyde, at inden arealerne kan tages i anvendelse til andet formål, byudvikling eller anden arealanvendelse, skal det først undersøges, om der er en råstofforekomst, som kan indvindes. Herefter vil regionen tage stilling til om råstofferne skal udnyttes, før arealerne beslaglægges til andre formål. 22
Der vil ikke blive givet samtykke til gravetilladelse inden for interesseområderne, før de fornødne undersøgelser er foretaget, og der er vedtaget et tillæg til råstofplanen, der overfører området til graveområde. 23
Retningslinje 3. Indvinding udenfor graveområder efter samtykke Ansøgning om råstofindvinding uden for de udlagte graveområder kan normalt ikke imødekommes. Hvor indvindingen har et begrænset omfang såvel i areal som i tid, og hvor andre arealinteresser ikke taler imod, kan Regionsrådet give tilladelse til mindre udvidelser af eksisterende indvindinger eller kortvarige tilladelser i forbindelse med helt konkrete anlægsprojekter. Redegørelse En ny råstofindvinding i et område vil altid påvirke det område, den skal ligge i. Regionsrådet vil derfor altid se på, om det fornødne planmæssige grundlag er til stede, før en ny råstofgrav skal åbnes i et område. Derfor vil der i de fleste tilfælde skulle udarbejdes et tillæg til råstofplanen, før en ny grav kan åbnes. Undtagelsesvis kan Regionsrådet give samtykke til indvinding uden for de udlagte graveområder. Disse situationer kan være: 1. At en eksisterende indvinding kun mangler få års aktivitet, inden gravningen er endelig afsluttet 2. At en mindre udvidelse af gravningen uden for et eksisterende råstofområde vil betyde en bedre udnyttelse af forekomsten eller en bedre efterbehandling af graven 3. At der ved større anlægsarbejder findes forekomster af sand af lav kvalitet, som vil medføre en væsentlig reduktion af transportbelastningen i forhold til anlægsarbejdet. Indvindingen skal i sådanne tilfælde være begrænset tidsmæssigt til kun at omfatte den periode, som anlægsarbejdet er i gang 4. At der er tale om mindre forekomster af rødbrændende ler, hvor indvindingen kun i ringe grad påvirker de landskabelige, jordbrugsmæssige eller biologiske interesser 24
Retningslinje 4. Forudsætninger For udvalgte graveområder kan der være opstillet forudsætninger for udlægget. Disse forudsætninger er bindende og er en del af udpegningsgrundlaget for det pågældende areal. Forudsætningerne kan derfor ikke fraviges medmindre det godtgøres, at den interesse de skal tilgodese ikke tilsidesættes. Forudsætninger fremgår af beskrivelsen for det enkelte graveområde under fanebladet graveområder. Redegørelse: Ved at medtage forudsætninger om f.eks. indvinding og efterbehandling kan man i råstofplanen bedre tage hensyn til de lokale omgivelser, såsom hensyn til natur, miljø eller til de mennesker, der berøres af råstofindvindingen. Miljømæssige forudsætninger vil reducere påvirkningen af det omgivende miljø. Derved kan der tages et mere ensartet hensyn til naturen og beboerne i området. Det kan med forudsætninger sikres, at i områder hvor der er store drikkevandsinteresser, beskyttes grundvandet mod forurening gennem forbud mod tilførsel af pesticider og gødning efter endt indvinding. 25