Bilag 2 - Den statslige indsigelse til Råstofplan 2012

Transkript

1 Bilag 2 - Den statslige indsigelse til Råstofplan 2012 Indhold Indsigelse fra staten (Naturstyrelsen), Indsigelse mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2012 Referat af forhandlingsmøde vedrørende indsigelse mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan den 27. april 2012 Opfølgning på forhandlinger med Staten (Naturstyrelsen) om ophævelse af det statslige veto mod forslag til Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Anbefalinger fra møde i det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling den 24. maj 2012 om grundvandsbeskyttelse i Råstofplan 2012 to alternativer

2 Region Nordjylland Regional Udvikling Aarhus - Fysisk planlægning og VVM J.nr. NST Ref. KRDIT Den 9. marts 2012 Side 1 af 2 Indsigelse mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 2012 Naturstyrelsen gør hermed indsigelse 1 mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan Høringsfristen er fredag den 9. marts /. I offentlighedsperioden har der været afholdt dialogmøde mellem Region Nordjylland og Naturstyrelsen Aarhus hvor Naturstyrelsens bemærkninger til planforslaget har været drøftet. Referat med kommentarer er vedlagt dette brev. På flere punkter har det ikke været muligt at opnå endelig afklaring inden høringsfristens udløb. På den baggrund gør vi indsigelse begrundet i følgende: Retningslinje 5 er i strid med plan-princippet om at det alene er de statslige vandplaner der kan indeholde retningslinjer for grundvandbeskyttelsen. Det er ikke i tilstrækkelig detaljeret omfang redegjort for at udpegningen af råstofgraveområdet Gærum ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af det nærliggende Habitatområde 216. Råstofgraveområdet Jægerrum ligger på arealer der aktuelt indgår i Vejdirektoratets arbejde med at etablere en omfartsvej ved Brovst (Rute 11). Den vestlige afgrænsning af råstofgraveområdet Klim ligger for tæt på Klim Kirke. 1 Det fremgår af råstoflovens 6 a, stk. 4, at miljøministeren til varetagelse af statslige interesser, kan modsætte sig endelig vedtagelse af et forslag til råstofplan. Miljøministeren har henlagt denne indsigelsesbeføjelse til Naturstyrelsen jf. 25, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr af 6. december 2010 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Naturstyrelsen. Naturstyrelsen Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN aar@nst.dk

3 Den sydøstlige del af råstofgraveområdet Sandmosen (arealet øst for Udholmvej) rummer væsentlige nationale naturværdier (urørt skov), der skal vægtes tungere end de aktuelle råstofmæssige interesser på arealet. Konsekvenserne for kystlandskabet ved udpegningen (udvidelsen) af graveområdet ved Stærhøj er ikke beskrevet og vurderet i et omfang som gør det muligt at vurdere om de kystlandskabsmæssige interesser er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang. Der er ikke redegjort for et aktuelt behov for nye råstofgraveområder hverken for ordinære -, eller for kvalitetsmaterialer) i graveområdet Gunnerup, der er tungtvejende nok til at tilsidesætte fredskovpligten på arealerne. Denne indsigelse betyder at regionsrådet ikke kan vedtage Råstofplan 2012 endeligt før der er opnået enighed med Naturstyrelsen om indholdet af råstofplanen. Naturstyrelsen indgår fortsat gerne i en dialog om de nødvendige ændringer med henblik på en ophævelse af indsigelsen. Det skal bemærkes at forslag til råstofinteresseområder i planforslaget ikke er realitetsbehandlet, og at Naturstyrelsen derfor ikke har taget stilling til om disse interesseområder vil kunne udlægges som råstofgraveområder i kommende råstofplaner. Afslutningsvis skal Naturstyrelsen gøre opmærksom på at vi ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget. Med venlig hilsen Kristian Ditlev Frische Planlægger - Cand. Scient. Biologi Dir. tlf.: Personlig e-post: krdit@nst.dk 2

4 Naturstyrelsen Fysisk planlægning og VVM Lyseng Allé Højbjerg Att. Stefan Søsted / Ole Gregor Forhandlingsmøde vedrørende indsigelse mod Region Nordjyllands forslag til Råstofplan 27. april, 2012 Naturstyrelsen har i brev af 9. marts 2012 til region Nordjylland gjort indsigelse med Regionens forslag til Råstofplan Med henblik på ophævelse af den statslige indsigelse / veto er der fredag den 27. april 2012 afholdt forhandlingsmøde mellem Naturstyrelsen og Region Nordjylland. På mødet har der, i forhold til de enkelte punkter i indsigelsen, været en gennemgang og drøftelse af de supplerede redegøreløser m.v., som Region Nordjylland har udarbejdet forud for mødet. Idet referatet vil danne grundlag for fremsendelse af en sindet skrivelse til Naturstyrelsen med henblik på ophævelse af den statslige veto mod forslaget til Råstofplan 2012, bedes Naturstyrelsen kommentere nedenstående udkast til referat fra mødet. Eventuelle bemærkninger / rettelser vil blive indarbejdet inden referatet fremsendes endeligt. Jordforurening og Råstoffer Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø Tlf.: Fax: region@rn.dk Ref.: Kenn B. Mortensen Direkte tlf.: kbm@rn.dk Jnr.: Dato: 11. maj 2012 På mødet den 27. april 2012 deltog følgende : Stefan Søsted kontorchef Naturstyrelsen Ole Gregor planlægger Naturstyrelsen Rikke Ellemann-Biltoft geolog Region Nordjylland Anne-Merethe Christensen jurist Region Nordjylland Niels Peter Mortensen specialkonsulent Region Nordjylland Kenn Bloch Mortensen kontorchef Region Nordjylland På mødet blev hvert af de seks konkrete områder, samt retningslinje 5 gennemgået. I det følgende fremgår referatet af de drøftelser og de aftaler der blev truffet på mødet. Gærum i Frederikshavn Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at der ikke i tilstrækkelig detaljeret omfang er redegjort for at udpegningen og graveområdet Gærum ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning af det nærliggende Habitatområde 216. Region Nordjylland fremlagde en nyligt udarbejdet supplerende vurdering af de indvindingsmæssige konsekvenser i forhold til Natura 2000-området. Af vurderingen fremgår, at det er muligt at indvinde råstoffer i størstedelen af det foreslåede graveområde Gærum, uden at forringe det nærliggende Natura områdes muligheder for at opfylde bevaringsmålsætningerne, eller forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget. Det samme gælder øvrige naturområder og arter i nærområdet.

5 Firmaet Svend Aage Christiansen A/S, som er det firma, der har foreslået området udlagt har efter at det oprindelige område er forslået udlagt til graveområde, foreslået en reduktion af området, sådan at området kun vil omfatte arealet syd for Boelvej. Region Nordjylland ønsker på den baggrund at reducere graveområdet til kun at omfatte arealet syd for Boelvej. Dette blev taget til efterretning af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen tog redegørelsen til efterretning og bad samtidig om at vurderingen blev fremsendt til styrelsen sammen med referatet, således at denne kan indgå i Naturstyrelsens fornyede vurdering af deres indsigelse. Vedlagt : Habitatkonsekvensvurdering, forslag til graveområde Gærum 1 - April 2012, Region Nordjylland. Jægerum i Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at Jægerum ligger på arealer der aktuelt indgår i Vejdirektoratets arbejde med at etablere en omfartsvej ved Brovst (Rute 11). Region Nordjylland oplyste, at der efter høringssvaret har været afholdt møde med Vejdirektoratet (Aalborg) og at det på baggrund af drøftelserne forventes at området foreslås udtaget. Naturstyrelsen nævnte, at det alternativt kunne overvejes at udlægge området som interesseområde indtil der foreligger en endelig afklaring fra Vejdirektoratet om udbygningen af omfartsvejen. Vedlagt : Brovst omfartsvej, af 8. februar 2012 fra Vejdirektoratet, Jens Chr. Probst. Videresendt til Region Nordjylland 17. april Klim By i Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at den vestlige afgrænsning af råstofgraveområdet Klim ligger for tæt på Klim Kirke. Region Nordjylland oplyste, at der efter en fornyet gennemgang af det foreslåede graveområde samt en fornyet vurdering af områdets beliggenhed i forhold til Klim by og kirken forventes området reduceret i udstrækning. Den foreslåede reduktion af området fremgår af vedlagte kortbilag Forslag nr. 13 Klim By. Jammerbugt Kommune har ligeledes gjort indsigelse mod den vestlige afgrænsning af graveområdet og foreslår ny afgrænsning. Reduktion af området foreslås at følge det forslag Jammerbugt Kommunes har fremsendt. Vedlagt : Forslag nr. 13 Klim By, dateret Jammerbugt Kommune, Teknik & Miljø. Sandmosen i Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at den sydøstlige del af råstofgraveområdet Sansmosen (arealet øst for Udholmvej) rummer væsentlige nationale naturværdier (urørt skov), der skal vægtes tungere end de aktuelle råstofmæssige interesser på arealet. Region Nordjylland fremlagde en sammenfatning vedrørende naturforhold i Sandmosen med vægt på urørt skov. På baggrund heraf blev det besluttet at Side 2 af 4

6 Naturstyrelsen på ny vil vurdere det fremsendte veto i forhold til statsskovens interesser i området. Region Nordjylland fremlagde også en kort fremstilling af Aalborg Portlands behov for sand til hvid cementproduktion og deres bekymring for et reduceret graveområde. Aalborg Portland afventer derudover en endnu ikke færdigudarbejdet VVM-redegørelse for området. Vedlagt : Sammenfatning vedr. naturforhold i Sandmosen, Sandmosen graveområde, Jammerbugt Kommune - April 2012, Region Nordjylland. Kort redegørelse fra Aalborg Portland, der belyser virksomhedens behov for sand til hvid cementproduktion. Stærhøj i Morsø Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at konsekvenserne for kystlandskabet ved udpegningen (udvidelsen) af graveområdet ved Stærhøj er ikke beskrevet og vurderet i et omfang som gør det muligt at vurdere om de kystlandskabsmæssige interesser er tilgodeset i tilstrækkeligt omfang. Den 26. april 2012 modtog Region Nordjylland kopi af et brev fra Damolin til Morsø Kommune, hvoraf det fremgik, at der sandsynligt er opstået en misforståelse med hensyn til fastlæggelse af gravegrænser i området. På mødet redegjorde Region Nordjylland for grænsernes beliggenhed og det blev aftalt, at Regionen fremsender kort med angivelse af den korrekte afgrænsning. Vedlagt : Brev af 26. april 2012 fra Damolin til Morsø Kommune Vedr.: Råstofindvinding ved Stærhøj. Uddybende gennemgang af de kystlandskabelige og øvrige landskabelige forhold omkring Stærhøj- April 2012,Region Nordjylland. Gunderup i Mariagerfjord Kommune Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at der ikke er redegjort for et aktuelt behov for nye råstofområder hverken for ordinære-, eller for kvalitetsmaterialer i graveområdet Gunderup, der er tungtvejende nok til at tilsidesætte fredsskovpligten på arealerne. Region Nordjylland gennemgik en nyligt udarbejdet redegørelse for de råstofmængder og råstofkvaliteter, der vurderes at være i området. Det vurderes, at ressourcen i området vil kunne dække forbruget i en periode på ca. 7 år og at der er tale om råstoffer af høj kvalitet til betonfremstilling. Region Nordjylland redegjorde endvidere for de rekreative interesser i området. Her har Mariagerfjord Kommunes i af 16. april 2012 vurderet, at Nonneholt Plantage er ikke umiddelbart udpeget som et område, der er udlagt til fritidsformål eller rummer særlige rekreative interesser. Området er som mange andre af de grønne områder i kommunen, et rekreativt tilbud til kommunens borgere og turister. Nonneholt Plantage vurderes dog, i kraft af sin nærhed til Mariager by, at udgøre et af flere væsentligt rekreative tilbud til byens borgere. Af øvrige tilbud i nærheden af Mariager kan nævnes Hohøj-Alstrup Krat området, Katbjerg Odde og områderne ned til fjorden i byens umiddelbare nærhed. Side 3 af 4

7 Det blev aftalt, at Region Nordjylland fremsender en samlet redegørelse for råstofressourcerne i området med en uddybende beskrivelse af behovet for indvinding af de kvalitetsmaterialer der findes i netop dette område. Vedlagt : Vurdering af råstofressourcerne og deres vigtighed ved Gunderup, Mariagerfjord Kommune. Vurdering af rekreative interesser omkring Nonneholt og Mariager, af 16. april 2012 fra Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø. Retningslinje 5 Naturstyrelsen har i indsigelsen fremført, at retningslinjen er i strid med planprincippet om at det alene er de statslige vandplaner der kan indeholde retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen. Indledningsvist redegjorde Region Nordjylland for baggrunden for, at retningslinjen er med i forslaget til Råstofplan Naturstyrelsen redegjorde efterfølgende for de plan-principper der gælder for sikring af grundvandsressourcerne (grundvandsbeskyttelsen) efter vedtagelse af Lov om miljømål og Vandplanerne. Efter drøftelserne var der enighed om at råstofplanen kan indeholde en retningslinje, der beskriver hensynet til grundvandet i områder, hvor der er sammenfald mellem grundvandsinteresser og graveområder i råstofplanen. Opretholdelse af retningslinje 5 kræver efter Naturstyrelsens vurdering en redigering af teksten således, at det klart præciseres, hvorledes den myndighedsmæssige rollefordeling er på området. Umiddelbart vurderes det, at ændringer som drøftet på mødet ikke betragtes som så omfattende / væsentlige at det vil udløse en særlig høring herom. Naturstyrelsen understreger dog at, de som styrelse ikke har vurderet dette og at det sker i forhold til Planlovens høringsregler det er altid Natur- og Miljøklagenævnet der afgør dette. Vedlagt : Forslag til ændret formulering af retningslinje 5 samt tilhørende redegørelse for retningslinjen. Side 4 af 4

8 Opfølgning på forhandlinger med Staten (Naturstyrelsen) om ophævelse af det statslige veto mod forslag til Råstofplan 2012 for Region Nordjylland Staten, repræsenteret ved Naturstyrelsen, har i brev af 9. marts 2912 fremsendt statens bemærkninger (veto) til regionens forslag til Råstofplan Efter modtagelse af statens bemærkninger har administrationen gennemført forhandlinger med staten med henblik på ophævelse af det statslige veto. Administrationen har i den forbindelse fremsendt supplerende redegørelser til Naturstyrelsen, hvor der er søgt redegjort for de spørgsmål og uklarheder m.v., som styrelsen blandt andet har haft som argument for indsigelsen mod dele af planforslaget. Naturstyrelsen har ultimo maj fremsendt deres opfølgende bemærkninger til forhandlingerne i to e- mails den 22. og 23. maj Af Naturstyrelsens tilbagemeldinger fremgår følgende. den 23. maj 2012 fra Naturstyrelsen til Region Nordjylland..I forlængelse af vores samtale i går, skal jeg hermed bekræfte, at vi også kan frafalde indsigelsen vedr. Gunderup i Mariagerfjord Kommune. Vedr. indholdet i retningslinje 5, fastholder vi indsigelsen, da vi ikke mener, at Regionen har hjemmel til at stille krav til kommunernes sagsbehandling ifbm. udstedelsen af råstoftilladelser ifht. grundvand. Grundvand bliver reguleret i vandplanernes retningslinjer og kan derfor ikke reguleres i råstofplanen for Region Nordjylland. Nedenstående forslag til formulering af retningslinjen, er blot inspirationen for hvilken ramme vi mener, I kan regulere indenfor. den 22. maj 2012 fra Naturstyrelsen til Region Nordjylland Gærum i Frederikshavn Kommune I har nu redegjort for forholdene og NST kan frafalde indsigelsen Jægerum i Jammerbugt Kommune NST har ikke indvendinger mod arealet som interesseområde, kun at det medtages som graveområde før der er en afklaring af vejforløbet Klim By i Jammerbugt Kommune Hvis området tilpasses som angivet, har NST ikke indvendinger mod udlægget Sandmosen i Jammerbugt Kommune Emnet har været drøftet internt og indsigelsen fastholdes. Stærhøj i Morsø Kommune I har nu redegjort for forholdene og NST kan frafalde indsigelsen Gunderup i Mariagerfjord Kommune NST har tilstrækkeligt materiale og er ved at vurdere om indsigelsen kan frafaldes, men vi har endnu ikke en afklaring. Jeg vender tilbage omkring dette emne. ( se ovenfor i af 23. maj 2012) Retningslinje 5 Forslaget er stadigvæk problematisk i forhold til at det er kommunerne der bestemmer den efterfølgende anvendelse og at det er vandplanerne der generelt beskytter vandmiljøet. Med den nuværende udformning kan NST ikke frafalde indsigelsen. Det kan løses med en ændring af teksten i den grønne boks, så det bliver et klart politisk ønske.

9 Regionen lægger vægt på, at der tages hensyn til grundvandet ved råstofudnyttelse Ved råstofindvinding bør grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Der bør være særlig opmærksomhed i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Redegørelse Ved udpegning af graveområder for råstofindvinding lægger Regionen vægt på, at der tages hensyn til grundvandsressourcerne og det har været udgangspunktet for at udlægge råstofgraveområder i områder med drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages af kommunerne. Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser er nu afløst af Vand- og Natura 2000 planerne. Det er således de statslige vandplaner, der sætter rammerne for grundvandsbeskyttelsen og det er kommunerne der på baggrund heraf fastlægger den nødvendige beskyttelse af grundvandet. Der er i dag ofte sammenfald mellem råstof- og vandindvindingsinteresser. Dette kan i sagens natur ikke undgås. I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker gælder det om at undgå, at de efterbehandlede råstofgrave efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Kommunerne bør derfor i deres råstoftilladelser stille vilkår der sikrer grundvandet under indvindingen. Kommunerne bør desuden overveje den fremtidige arealanvendelse. Anvendelse, som kan efter Regionsrådets opfattelse kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse og forurenende ledningsanlæg. Kommunerne bør derfor efter Regionsrådets opfattelse pege i områder med særlige drikkevandsinteresser og i oplande til almene vandværker: Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. Tilplantning med skov Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af dræn- og overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings- og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. Naturarealer uden anden anvendelse.

10 Anbefalinger fra møde i det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling den 24. maj 2012 om grundvandsbeskyttelse i Råstofplan 2012 Alternativ 1 Såfremt Forretningsudvalget / Regionsrådet beslutter, at retningslinje 5 skal indgå i forslaget til Råstofplan 2012, i en form der ligger indenfor rammen af Naturstyrelsens forslag, som fremsendt i forbindelse med forhandling om det statslige veto anbefaler administrationen, at retningslinjen fra forslaget erstattes med nedenstående. Regionen lægger vægt på, at der tages hensyn til grundvandet ved råstofudnyttelse Ved råstofindvinding bør grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Der bør være særlig opmærksomhed i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Redegørelse Ved udpegning af graveområder for råstofindvinding lægger Regionen vægt på, at der tages hensyn til grundvandsressourcerne og det har været udgangspunket for at udlægge råstofgraveområder i områder med drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages af kommunerne. Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser er nu afløst af Vand- og Natura 2000 planerne. Det er således de statslige vandplaner, der sætter rammerne for grundvandsbeskyttelsen og det er kommunerne der på baggrund heraf fastlægger den nødvendige beskyttelse af grundvandet. Der er i dag ofte sammenfald mellem råstof- og vandindvindingsinteresser. Dette kan i sagens natur ikke undgås. I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker gælder det om at undgå, at de efterbehandlede råstofgrave efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Kommunerne bør derfor i deres råstoftilladelser stille vilkår der sikrer grundvandet under indvindingen. Kommunerne bør desuden overveje den fremtidige arealanvendelse. Anvendelse, som kan efter Regionsrådets opfattelse kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse og forurenende ledningsanlæg. Kommunerne bør derfor efter Regionsrådets opfattelse pege på følgende i områder med særlige drikkevandsinteresser og i oplande til almene vandværker: Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. Tilplantning med skov Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af drænog overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings- og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. Naturarealer uden anden anvendelse. Administrativt Beskyttelsen sker ved, at der i alle tilladelser til ny indvinding af råstoffer i områder med særlige drikkevandsinteresser stilles vilkår om arealets fremtidige anvendelse i overensstemmelse med det oven for nævnte. I særlige tilfælde vil vilkårene kunne frafaldes, så området igen kan overgå til almindelig anvendelse uden restriktioner. Det gælder de steder, hvor indvinderen kan påvise, at de geologiske forhold er sådan efter endt indvinding, så grundvandet er forsvarligt beskyttet.

11 Det kan enten ske ved forundersøgelser eller gennem det kendskab til forholdene, som opnås under indvindingen. Ved fornyelse af tilladelser skal det konkret tages op og tilstræbes, at arealets fremtidige anvendelse pålægges tilsvarende restriktioner. Ved eksisterende tilladelser, som ikke står over for en fornyelse, skal det vurderes, om der skal iværksættes en "handlingsplan" for at få ændret den fremtidige anvendelse.

12 Anbefalinger fra møde i det Rådgivende Udvalg for Regional Udvikling den 24. maj 2012 om grundvandsbeskyttelse i Råstofplan 2012 Alternativ 2 Såfremt Forretningsudvalget / Regionsrådet beslutter, at retningslinje 5 i forslaget til Råstofplan 2012 helt fjernes anbefaler administrationen, at afsnittet om grundvandsbeskyttelse i Hovedmål for råstofplanlægning Miljøbeskyttelse erstattes med nedenstående. Afsnittet er rettet til på baggrund af drøftelser med Naturstyrelsen i forbindelse med forhandling om det statslige veto. Hovedmål for råstofplanlægningen Grundvandsbeskyttelse Råstofindvindingen må ikke medføre forurening af vort vandmiljø. Ved råstofindvinding bør grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Regionen lægger vægt på, at der tages hensyn til grundvandet ved råstofudnyttelse og der bør være særlig opmærksomhed i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Ved udpegning af graveområder for råstofindvinding lægger Regionen vægt på, at der tages hensyn til grundvandsressourcerne og det har været udgangspunktet for at udlægge råstofgraveområder i områder med drikkevandsinteresser. Beskyttelsen af grundvand og naturinteresser varetages af kommunerne. Regionplanernes retningslinjer for beskyttelse af grundvand og naturinteresser er nu afløst af Vand- og Natura 2000 planerne. Det er således de statslige vandplaner, der sætter rammerne for grundvandsbeskyttelsen og det er kommunerne der på baggrund heraf fastlægger den nødvendige beskyttelse af grundvandet. Der er ofte sammenfald mellem råstof- og vandindvindingsinteresser. Dette sammenfald kan i sagens natur ikke undgås, idet store dele af sand-, grus- og stenforekomster findes i områder, hvor grundvandet dannes. I områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker gælder det om at undgå, at de efterbehandlede råstofgrave efterfølgende anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Kommunerne bør derfor i deres råstoftilladelser stille vilkår der sikrer grundvandet under indvindingen, ligesom kommunerne også bør overveje den fremtidige arealanvendelse. Den normale efterbehandling af råstofgrave har også i områder med særlige drikkevandsinteresser været til jordbrug. For de grave, der er placeret i disse områder er der behov for, at arealet fremad får en anvendelse, som ikke medfører en forurening af grundvandet. Anvendelse, som efter Regionsrådets opfattelse kan medføre forurening af vandmiljøet er almindeligt landbrug, intensivt drevet skovbrug, rekreative arealer uden forbud mod anvendelse af gødning og pesticider, industriformål og tekniske anlæg, bolig- og servicebebyggelse og forurenende ledningsanlæg. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i oplande til almene vandværker bør kommunerne derfor, efter Regionsrådets opfattelse, pege på følgende fremtidige anvendelser: Ekstensiv landbrugsudnyttelse i form af vedvarende græs eventuelt med høslæt. Tilplantning med skov Rekreative arealer med en blanding af græs og beplantning og søanlæg uden tilløb af drænog overfladevand indeholdende forurenende stoffer som eksempelvis gødnings- og pesticidrester fra omkringliggende landbrugsarealer. Naturarealer uden anden anvendelse.

13 Ved råstofindvinding graves overjorden bort, og den består ofte af moræneler. Lerlag er med til at begrænse forureningen af grundvandet blandt andet fra landbrugsarealer, olieudslip og affaldsdeponering. Selve indvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Til gengæld kan tilførsel af jord og oparbejdning af genbrugsmaterialer indebære en forureningsrisiko. Sikkerhed omkring opbevaring af olie og andet i graven samt håndhævelse af forbuddet om deponering af jord i råstofgrave er nogle af de væsentligste tiltag, der kan gøres for at begrænse forureningsrisikoen fra råstofgravene. Derefter er det anvendelsen af arealerne efter indvinding, der udgør den største trussel for grundvandet. Grundvandet udsættes for en forøget risiko for forurening, når de beskyttende jordlag over magasinet fjernes. Der sker typisk det ved en indvinding af f.eks. sand, grus og sten, at den beskyttende kappe af muld og overjord (f.eks. lerblandet sand) fjernes og lægges i depoter til brug for efterbehandlingen. Derefter bortgraves råstofforekomsten ofte ned til få meter over grundvandsspejlet, hvorefter overjord og muld lægges tilbage ved efterbehandlingen. Når arealet så igen tages i brug til almindelig landbrugsdrift, vil grundvandets beskyttelse være reduceret betydeligt. I mange tilfælde vil der næsten ingen beskyttelse være, fordi overjordsmængden er ringe. Det medfører større risiko for udvaskning af gødningsstoffer og sprøjtemidler til grundvandet. Ved andre former for efterfølgende anvendelse kan der optræde andre typer forureninger, der også let får adgang til grundvandet. I nogle tilfælde vil beskyttelsen af grundvandet dog ikke blive væsentlig forringet ved råstofindvinding. F.eks. ved indvinding af rødbrændende ler efterlades undergrunden næsten urørt. Forholdet mellem sikring af grundvandet og anvendelse af arealer efter endt råstofindvinding kan derfor ikke behandles efter generelle kriterier, men må bedømmes konkret i det enkelte tilfælde.