VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismen i Vejle Kommune Udgivet af: VisitDenmark Oktober 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Bro over Vejle Fjord DenmarkMediaCenter Fotograf: Cees van Roeden Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder E-mail: sd@visitdenmark.com Christian Ørsted Brandt, Chefkonsulent E-mail: cb@visitdenmark.com VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

Indhold Sammenfatning... 4 Om rapporten... 5 Kapitel 1. Turismeforbrug... 6 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter... 11 2.1. Beskæftigelse...11 2.2. Værditilvækst...14 2.3. Skatter og afgifter... 16 Kapitel 3. Udvikling... 17 3.1 Forretningsrejser... 18 3.2 Camping... 19 3.3 Feriehusudlejning... 19 Kapitel 4. Sæsonafhængighed... 20 Kapitel 5. Markedsforventninger... 21 Kapitel 6. Turismeproduktet... 23 Bilag... 24 3

Sammenfatning Turismen er en væsentlig økonomisk aktivitet for Vejle Kommune. Rapporten opgør turisternes samlede forbrug i Vejle Kommune til 1.589 mio. kr. Turismeforbruget i Vejle Kommune adskiller sig ved et særligt højt forbrug fra forretningsturisme, både hotelovernattende og som endagsturisme. Der blev registreret 518.598 overnatninger på hotel og camping i Vejle Kommune i 2009. Dette var 7,2 pct. færre end året før. Hotelovernatningerne faldt 18,6 pct., mens campingovernatningerne faldt 1,9 pct. Feriehusovernatningerne faldt 28,2 pct. fra 2008 til 2009, men er relativt beskedne i størrelse i Vejle Kommune. Turismen i Danmark skaber 2.049 job i Vejle svarende til 4 pct. af kommunens samlede beskæftigelse og en værditilvækst 1 på 911 mio. kr. svarende til 4 pct. af kommunens totale værditilvækst. Gennem turismeforbruget skabes også skatte- og afgiftsprovenu for både stat og kommune. For Vejle Kommune lyder det samlede skatteprovenu skabt af turismen på 534 mio. kr., hvoraf 120 mio. kr. tilfalder kommunen selv (ekskl. selskabsskatter og før udligning). Oversigtstabel Vejle Kommune. Turismeforbrug i kommunen Andel af kommunens samlede udbud Kommunens andel af regionens samlede turismeforbrug Turismeskabt værditilvækst i kommunen 1 Andel af kommunens samlede værditilvækst Turismeskabt skatteprovenu i kommunen Heraf provenu til Vejle Kommune 2 Andel af kommunens samlede skatteprovenu Kommunens største markeder: Danmark Tyskland Sverige Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle kommunens beskæftigede 1.589 mio. kr. 1,9 pct. 9,6 pct. 911 mio. kr. 4 pct. 534 mio. kr. 120 mio. kr. 4 pct. 1.251 mio. kr. 73 mio. kr. 61 mio. kr. 2.049 årsværk 4 pct. Overnatninger i kommunen 2009 Registrerede overnatninger, hotel og camping 3 518.598 Udvikling, hotel 2008-2009 -18,6 pct. Udvikling, camping 2008-2009 -1,9 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Ekskl. selskabsskatter og før udligning. 3: Det er ikke muligt at oplyse de samlede overnatninger grundet diskretionering. Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik 1 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 4

Om rapporten Denne rapport beskriver turismen i Vejle Kommune. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stor er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Vejle Kommune? 3. Hvordan har udviklingen i overnatninger været? 4. Hvor sæsonafhængig er kommunens turisme? 5. Hvad er de generelle markedsforventninger 2010-2014? 6. Overnatningskapacitet og turismeproduktet i Vejle kommune? Gennem sammenligninger med Region Syddanmark og hele Danmark perspektiveres turismen i Vejle Kommune. Året er 2010 og 2008 De økonomiske effekter af turismen, som bl.a. er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet, forholder sig til år 2008. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet, som er sammenholdt med turismen. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Vejle Kommune som samfund og turismedestination, er det vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. Gennemgangen skal således ses som den pr. 2010 mest aktuelle beskrivelse af turismens struktur i Vejle. Gennemgangen af konjunkturudviklingen i den kommercielt overnattende turisme i Vejle Kommune, dvs. de registrerede overnatninger, forholder sig til perioden helt frem til og med 2009. Derudover er udviklingen i overnatningskapaciteten i Vejle kommune beskrevet i kapitel 6, for så vidt antallet og kapaciteten af overnatningsvirksomheder med indregistreringspligt til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af primært følgende kilder: Turismesatellitregnskabet for Danmark 2008 og den økonomiske model LINE, begge udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Registrerede overnatningstal mv. fra Danmarks Statistik TDM Forecastmodel 5

Kapitel 1. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på deres ferie i Vejle Kommune er på i alt 1.589 mio. kr. Dette turismeforbrug er det tredjestørste i Region Syddanmark og ganske tæt på en andenplads. Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i kommunen er 85,7 mia. kr., og turismen har dermed en andel på 1,9 pct. Dette er 0,3 pct. point over Region Syddanmarks gennemsnitlige andel og 1,1 pct. point over landsgennemsnittet. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeforbrug. Region Syddanmark. 2008 Kommercielle overnatningsfor mer Turismeforbruget Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. Dansk turisme i alt 36.713 38.705 75.418 4.775.603 0,8 Hele regionen 9.191 7.277 16.467 1.033.437 1,6 Varde 1.324 325 1.649 45.201 3,6 Odense 751 840 1.590 129.212 1,2 Vejle 818 771 1.589 85.686 1,9 Kolding 677 620 1.297 81.335 1,6 Sønderborg 518 662 1.180 57.531 2,1 Tønder 557 417 974 41.521 2,3 Fredericia 427 424 851 61.670 1,4 Esbjerg 511 305 816 134.141 0,6 Middelfart 405 305 710 26.987 2,6 Svendborg 397 307 704 32.857 2,1 Haderslev 252 447 699 53.466 1,3 Aabenraa 233 455 688 53.970 1,3 Nyborg 348 308 656 20.230 3,2 Assens 285 248 533 28.693 1,9 Billund 409 119 528 29.280 1,8 Langeland 421 86 507 11.530 4,4 Faaborg-Midtfyn 204 211 415 41.491 1,0 Fanø 218 91 309 3.816 8,1 Nordfyns 154 152 307 23.916 1,3 Kerteminde 108 121 229 21.962 1,0 Vejen 98 37 135 43.377 0,3 Ærø pr. 1. januar 2006 77 27 104 5.566 1,9 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Pct. 6

Turismen i Vejle Kommune har en i forhold til regionen og resten af landet høj andel af turismeforbrug fra danske gæster. Hele 79 pct. eller 1.251 mio. kr. af forbruget i Vejle Kommune stammer fra danskere, mens de resterende 338 mio. kr. stammer fra udenlandske gæster. Den danske andel på regions- og landsbasis er på 68 og 61 pct. Det udenlandske turismeforbrug stammer hovedsageligt fra tyske, svenske og norske gæster. Jvf. bilag 1 for nærmere nationalitetsfordeling af turismeforbruget. Tabel 1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder. Vejle Kommune. 2008 Turismeforbrug Fordeling af kommunens turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. I alt 1.589 100 100 100 Danmark 1.251 79 68 61 Udlændinge i alt 338 21 32 39 Tyskland 73 5 18 11 Sverige 61 4 2 8 Norge 47 3 4 7 Holland 29 2 2 1 Italien 22 1 0 1 Øvrige Europa 20 1 2 2 Øvrige lande 86 5 5 10 Pct. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget i Vejle Kommune på rejseformål og Danmark/udland. 59 pct. eller 930 mio. kr. af turismeforbruget er fra forretningsrejsende, mens de øvrige 41 pct. eller 658 mio. kr. stammer fra ferieturister. Denne opdeling er atypisk. På landsplan står de forretningsrejsende således kun for én tredjedel af det samlede turismeforbrug. På forretningsrejserne er størstedelen af turismeforbruget skabt af danske forretningsrejsende (94 pct.), mens forbruget blandt ferieturister i Vejle Kommune kommer i næsten lige stor grad fra danske som fra udenlandske gæster. Tabel 1.3 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Vejle Kommune. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.589 100 930 100 658 100 Danmark 1.251 79 877 94 374 57 Udland 338 21 53 6 285 43 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 7

Tabel 1.4 viser fordelingen af forretningsrejser og ferierejser på overnattende gæster og endagsturister. 72 pct. eller 1.140 mio. kr. af turismeforbruget i Vejle Kommune er fra overnattende gæster. Disse er fordelt næsten ligeligt mellem forretnings- og ferierejsende. Tabel 1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Vejle Kommune. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.589 100 930 100 658 100 Overnattende gæster 1.140 72 544 58 596 91 Endagsturister 1 449 28 386 42 62 9 Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer 1 Eksklusiv turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget på kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer i Vejle Kommune. 51 pct. af turismeforbruget stammer fra gæster, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, hvoraf forretningsrejsende på hotel har langt den største andel (34 pct. point). Andelen af turismeforbrug fra gæster overnattende på kommercielle overnatningsformer er i Vejle Kommune lidt under Region Syddanmarks andel og lidt over andelen for hele landet. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Vejle Kommune. 2008 Turismeforbrug i alt (mio. kr.) Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 1.589 100 100 100 Kommercielle i alt: 818 51 56 49 Hotel ferierelateret 94 6 5 7 Hotel forretningsrelateret 544 34 24 21 Camping 82 5 7 5 Vandrerhjem 8 1 1 1 Lejet feriehus 48 3 14 10 Feriecentre 0 0 1 1 Festival 0 0 2 1 Lystbåde 42 3 2 1 Bondegårde 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 1 Ikke-kommercielle i alt: 771 49 44 51 Eget feriehus 44 3 5 8 Lånt sommerhus 8 1 2 2 Familie/venner 270 17 13 15 Endagsturister - ferie 62 4 8 14 Endagsturister - forretning 386 24 17 13 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 8

Opgørelsen af turismeforbruget viser også, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Vejle Kommune er kendetegnet ved, at fire femtedele heraf går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især transport (34 pct. point) og overnatning (28 pct. point). Specielt forretningsrejserne har et stort forbrug af de turismekarakteristiske produkter (99 pct.). Samlet set går 11 pct. af forbruget til de turismeforbundne produktgrupper (svarende til detailhandelen), hvor ferierejserne har det største forbrug. Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Vejle kommune. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.589 100 930 100 658 100 Turismekarakteristiske produktgrupper 1.270 80 921 99 349 53 Heraf: Overnatning 451 28 385 41 66 10 Restaurant 116 7 29 3 87 13 Transport 542 34 469 50 73 11 Rejseservice 141 9 34 4 107 16 Kultur og forlystelser 20 1 4 0 17 3 Turismeforbundne produktgrupper 178 11 7 1 170 26 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 70 4 0 0 69 11 Benzin og andet brændstof 55 3 3 0 51 8 Andet 53 3 4 0 49 7 Ikke-turismespecifikke produkter 141 9 2 0 139 21 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 9

Figur 1.1 Turismeforbruget i Vejle Kommune fordelt på produktgrupper 9% 11% Turismekarakteristiske produkter Turismeforbundne brancher Ikke-turismespecif ikke produkter 80% Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 10

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Dette kapitel beskriver de samfundsøkonomiske effekter af turismen, som turismeforbruget bidrager til. De samfundsøkonomiske effekter inkluderer både de direkte og de afledte effekter af turismeforbruget. De afledte effekter fremkommer, når en virksomhed, som har solgt en vare eller en ydelse direkte til en turist, bruger en del af sin omsætning på: 1. at købe råvarer i en anden virksomhed (indirekte effekter). 2. at aflønne sine ansatte, som derefter bruger en del af deres løn hos andre virksomheder (inducerede effekter). 3. at sende penge ud af landet til udenlandske ejere (importeffekter). Når der købes råvarer eller aflønnes personale jf. 1) og 2), medfører det naturligt, at en del af de effekter, turistforbruget skaber, havner i andre kommuner end lige dér, hvor turisten handler. I jo højere grad en kommune selv har de råvarer og den arbejdskraft, der skal til for at servicere turismen, desto større andel af effekterne forbliver i kommunen. I praksis vil alle kommuner tabe en del af turismens samfundsøkonomiske effekter til andre kommuner, men vil samtidig også modtage nogle økonomiske effekter fra andre kommuners turisme. Når vi i dette kapitel opregner de samfundsøkonomiske effekter i Vejle Kommune, stammer det altså for det første fra det direkte turismeforbrug i kommunen, som delvist skaber effekter i kommunen selv, og for det andet fra det direkte turismeforbrug i andre kommuner, hvortil Vejle måtte levere råvarer, arbejdskraft o.l. Der er med andre ord ikke en entydig, 1:1, sammenhæng mellem turismeomsætningen i Vejle Kommune (jf. tabel 1.1) og de samfundsøkonomiske effekter i Vejle Kommune afledt af turisme. 2.1. Beskæftigelse Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser - her kaldt turismeskabte årsværk. Turismen skaber gennem direkte og afledte effekter 2.049 årsværk i Vejle Kommune, hvilket svarer til en andenplads i Region Syddanmark. Ud af de i alt 58.386 beskæftigede i Vejle Kommune har turismen en andel på 4 pct. Denne andel er en smule højere end turismens andel af beskæftigelsen i Region Syddanmark og i Danmark (begge 3 pct.). 11

Tabel 2.1.1 Antal arbejdspladser skabt af turismen. Region Syddanmark. 2008 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) Dansk turisme i alt 101.531 2.901.692 3 Hele regionen 20.824 605.125 3 Odense 2.391 103.228 2 Vejle 2.049 58.386 4 Varde 1.777 22.862 8 Kolding 1.724 54.238 3 Sønderborg 1.473 38.302 4 Fredericia 1.239 29.479 4 Middelfart 1.000 17.464 6 Svendborg 994 25.138 4 Tønder 971 19.092 5 Esbjerg 959 59.316 2 Nyborg 930 12.052 8 Billund 907 18.147 5 Aabenraa 786 30.662 3 Haderslev 707 27.059 3 Assens 645 16.485 4 Langeland 629 5.569 11 Faaborg-Midtfyn 458 21.430 2 Fanø 348 1.068 33 Nordfyns 332 10.827 3 Kerteminde 267 11.823 2 Vejen 139 19.886 1 Ærø pr. 1. januar 2006 97 2.611 4 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. De direkte og afledte effekter af turisternes forbrug forbliver ikke inden for én kommune men spreder sig til de øvrige kommuner i Danmark. Derfor skabes turismebeskæftigelsen i Vejle Kommune både fra turister, der overnatter i kommunen og fra turister, som overnatter i andre kommuner. 1.297 job eller 63 pct. af den turismeskabte beskæftigelse i Vejle Kommune ligger inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter står for de største andele. I forhold til Region Syddanmark og Danmark som helhed er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher lidt højere i Vejle Kommune. Den resterende turismeskabte beskæftigelse i Vejle Kommune er fordelt med størst vægt til de ikke-turismespecifikke branchegrupper (25 pct.). De turismeforbundne branchegrupper har en lav andel af den turismeskabte beskæftigelse i forhold til andelen i regionen og især i forhold til andelen i hele landet. 12

Tabel 2.1.2 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Vejle Kommune. 2008 Beskæftigede årsværk Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt 2.049 100 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 1.297 63 58 53 Overnatningssteder 720 35 29 19 Restauranter og værtshuse 256 12 12 15 Transportvirksomheder 168 8 6 8 Rejseservice 75 4 8 8 Forlystelsesparker, museer mv. 79 4 3 3 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 249 12 17 21 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 503 25 25 26 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 13

2.2. Værditilvækst For Vejle Kommunes vedkommende udgør den turismeskabte værditilvækst 911 mio. kr. Dette svarer til 4 pct. af kommunens samlede værditilvækst. Til sammenligning er Region Syddanmarks turismeskabte værditilvækstsandel på 3 pct., ligesom andelen i resten af landet. Tabel 2.2.1 Værditilvækst skabt af turismen. Region Syddanmark. 2008 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Dansk turisme i alt 46.826 1.481.103 3 Hele regionen 9.440 288.935 3 Varde 997 11.046 9 Odense 972 46.882 2 Vejle 911 26.030 4 Kolding 738 24.339 3 Sønderborg 680 18.248 4 Tønder 528 9.065 6 Fredericia 461 17.536 3 Svendborg 445 11.440 4 Middelfart 416 8.131 5 Aabenraa 404 16.722 2 Esbjerg 392 30.517 1 Nyborg 380 5.419 7 Billund 336 9.549 4 Haderslev 326 11.715 3 Langeland 298 2.531 12 Assens 290 7.982 4 Faaborg-Midtfyn 221 10.161 2 Fanø 208 555 37 Nordfyns 166 5.233 3 Kerteminde 137 5.459 3 Vejen 69 9.159 1 Ærø pr. 1. januar 2006 64 1.218 5 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. pct. 14

Af de 911 mio. kr., som Vejle Kommunes turismeskabte værditilvækst udgør, kommer 57 pct. fra de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør overnatningsstederne med 188 mio. kr. den største andel (21 pct. point). De turismekarakteristiske branchegrupper udgør en lidt større andel for Vejle Kommune end for Region Syddanmark og for resten af landet. Ligesom med den turismeskabte beskæftigelse er den turismeskabte værditilvækst også lavere for de turismeforbundne branchegrupper i Vejle Kommune end for regionen og på landsplan. Tabel 2.2.2 Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Vejle Kommune. 2008 Værditilvækst mio. kr. Fordeling for kommunen Fordeling for regionen Fordeling for hele landet I alt 911 100 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 523 57 50 47 Overnatningssteder 188 21 17 12 Restauranter og værtshuse 50 6 6 7 Transportvirksomheder 137 15 11 12 Rejseservice 110 12 13 13 Forlystelsesparker, museer mv. 37 4 3 4 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 92 10 13 17 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 296 32 37 36 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. pct. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 15

2.3. Skatter og afgifter Vejle Kommunes turisme skaber offentlige indtægter på 534,2 mio. kr. Lidt mere end halvdelen af disse falder inden for vare- og selskabsskatter, herunder især moms/merværdiafgift med 236,1 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 258,1 mio. kr., hvoraf halvdelen går til staten, mens 119,8 mio. går til kommunen. At turismen kan have en negativ effekt på vareskatter og punktafgifter skyldes de afledte effekter. Mens turismeforbrugets direkte effekter altid vil være positive, kan de afledte effekter sagtens være negative og eventuelt overgå de samlede positive effekter. Vejle Kommunes turisme skaber 4 pct. af kommunens samlede skatteprovenu, hvilket er på niveau med Region Syddanmark og Danmark generelt. Tabel 2.3.1 Skatter og afgifter afledt af turismen, Vejle Kommune. 2008 Skatter og afgifter Andel af kommunens samlede skatteprovenu Tilsvarende andel for regionen Tilsvarende andel for Danmark 1.000 kr. pct. I alt skatter og afgifter 534.160 4 4 4 Personskatter i alt 258.050 3 3 3 Kommuneskatter 119.780 4 3 4 Kirkeskatter 4.510 4 3 4 Regionsskatter 1 29.090 3 3 2 Statsskatter 104.670 3 3 3 Vare- og selskabsskatter i alt 276.110 5 5 6 Vareskatter/Punktafgifter -4.940 0 3 3 Moms/Merværdiafgift 236.100 7 7 7 Selskabsskatter 2 44.950 5 4 6 1: Sundhedsbidrag 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 16

Kapitel 3. Udvikling Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Vejle Kommune over de seneste ti år. Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Bemærk dog, at feriehusovernatninger er opgjort separat, da disse først er blevet opgjort på kommunalt niveau fra og med 2008. I Vejle spiller overnatninger i lejet feriehus imidlertid en mindre rolle ind til nu. Sammensætningen af overnatningerne i Vejle Kommune på overnatningsform gør det umuligt at oplyse det samlede antal overnatninger uden at bryde med diskretioneringsreglerne. I stedet gennemgås sammensætningen af turisternes nationalitet, samt udviklingen i hotel-, camping- og feriehusovernatningerne separat. Danskere og svenskere er de største turistgrupper i Vejle Kommune baseret på antal overnatninger. Fordelingen af danske og udenlandske gæster er meget lig den regionale og nationale. Fra 2008 til 2009 steg andelen af danske og svenske gæster. Dette kan være en indikator på, at turisterne fra disse store markeder har været mindre påvirket af krisen, der på landsplan har kostet fald i overnatningerne i 2009. Set over de seneste ti år har de danske overnatninger haft voksende betydning. De svenske overnatninger er imidlertid næsten halveret i andel, ligesom de tyske gæster. Andelen af tyske gæster er generelt meget lav i Vejle Kommune især i forhold til regionen, men også i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 3.1 Overnatninger fordelt på nationalitet, ekskl. feriehuse. Vejle Kommune 2000 2008 2009 Region Syddanmark 2009 Hele landet 2009 Udvikling 2008-2009 Region Syddanmark Udvikling 2008-2009 i hele landet pct. I alt 100 100 100 100 100-0,9-6,1 Danmark 63 68 71 69 68 0,3-4,9 Udlandet 37 32 29 31 32-3,4-8,5 Sverige 14 6 8 3 4-7,0-21,5 Holland 6 6 5 4 3-0,2-2,4 Norge 6 5 5 3 5 3,5-5,5 Tyskland 5 4 3 17 10-1,2-4,3 Storbritannien 1 1 1 1 2-13,1-11,4 Andre lande 5 11 8 3 9-16,6-8,5 Note: Antallet af nationaliteter, som der skulle indberettes for, blev udvidet i 2005. Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Danmarks Statistik 17

3.1 Forretningsrejser Forretningsturismen er karakteriseret ved at være sæsonuafhængig sammenlignet med ferieturismen. Dermed er forretningsturismen en vigtig økonomisk aktivitet for turismevirksomheder med helårsaktivitet, men selvfølgelig samtidig for de mange virksomheder, der bl.a. forsyner turismebrancher. Forretningsovernatninger er defineret til kun at ske på hotel. Figur 3.1 viser udviklingen i hotelovernatningernes sammensætning, samt de indekserede forretningsovernatninger mod regions- og landsgennemsnittet. Af venstre figur ses, hvorledes det absolutte antal af forretningsovernatninger er steget frem til 2008, mens det for 2009 faldt til 2006-2007 niveau. Ferieovernatningerne har været faldende 2004-2006, for derefter at udvise et niveauskifte op, således at de 2007-2009 lå stabilt omkring 94.000-96.000 overnatninger. Faldet i 2009 kom udelukkende af faldende forretningsovernatninger. Af den højre figur ses udviklingen i forretningsovernatningerne i forhold til regionen og hele landet. Den eksponentielle vækst i forretningsovernatninger i 2004-2008 er særlig for Vejle Kommune. I samme periode var væksten ustabil i Region Syddanmark og aftagende på landsplan. Vejles favorable position betød, at selvom 2009 gav et fald på 19 pct., endte forretningsrejserne på 2006-2007 niveau, mens de for regionen og Danmark blev slået tilbage til hhv. før 2006 og før 2005 niveau. Figur 3.1 Antal hotelovernatninger fordelt på ferie og forretning. Vejle Kommune 1.000 overnatninger 300 250 200 150 100 Indeks 2004=100 150 140 130 120 110 100 50 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Forretning Ferie 90 80 Forretning 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Vejle Region Syddanmark Danmark Kilde: Danmarks Statistik 18

3.2 Camping Camping udgjorde 257.500 overnatninger i Vejle Kommune i 2009 og er dermed den næststørste overnatningsform i kommunen. Antallet af overnatninger på campingpladser har imidlertid været meget højere, hvilket ses af figur 3.2. Mens Vejle fulgte den generelle udvikling i camping frem til 2004, faldt antallet af overnatninger herefter drastisk i kommunen, mens regionen og resten af landet havde en svag vækst frem til 2008. I 2008 syntes Vejle at have knækket kurven, men den landsdækkende krise i overnatninger i 2009 ramte også her. Faldet fra 2000 til 2009 udgør godt 47.000 tabte overnatninger eller et fald på 15,5 pct. Figur 3.2 Campingovernatninger. Vejle Kommune Indeks: 2000=100 120 115 110 105 100 95 90 85 80 3.3 Feriehusudlejning 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Vejle Region Syddanmark Danm ark Kilde: Danmarks Statistik Feriehusudlejning blev opgjort på kommunalt niveau for første gang 2008. Det er derfor ikke muligt at beskrive udviklingen i feriehusudlejningen før 2008. I 2008 overnattede 74.800 turister i lejet feriehus i Vejle Kommune. Af disse var 46 pct. tyskere og 33 pct. danskere. Godt 28 pct. færre turister overnattede i lejet feriehus i 2009. De danske turister faldt mindre i antal end de tyske, således at de danske turister blev den største gruppe i feriehusudlejningen med 40 pct. af de samlede overnatninger. I Region Syddanmark og på landsplan var tabet af tyske turister langt mindre, hvilket også resulterede i et meget mindre fald i den samlede feriehusudlejning. Tabel 3.3 Feriehusovernatninger fordelt på de største markeder, Vejle Kommune 2008 2009 Udvikling 2008-2009 Vejle Kommune Udvikling 2008-2009 Region Syddanmark Udvikling 2008-2009 i hele landet pct. Feriehuse 74.800 53.700-28,2-6,5-5,9 Danmark 24.600 21.400-13,0-14,8-9,0 Tyskland 34.600 18.300-47,1-3,2-2,8 Kilde: Danmarks Statistik 19

Kapitel 4. Sæsonafhængighed Dette kapitel beskriver fordelingen af registrerede overnatninger i Vejle Kommune på årets tolv måneder, samt udregner en såkaldt sæsonindikator for de enkelte overnatningsformer og nationalitetsgrupper. Opgørelsen er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, da disse ikke er månedsfordelte på kommuner. Sæsonindikatoren skal fortolkes som; hvor mange gange større de traditionelle højsæsonmåneder, juli og august, er, målt i overnatninger, sammenlignet med en gennemsnitsmåned. Er sæsonindikatoren fx 2,0; betyder det, at der i juli og august i gennemsnit er dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Indikatoren giver dermed et fingerpeg om omfanget af kapacitetstilpasning, der skal ske hen over året på kommunens overnatningssteder. I 2009 var der på hotel og camping samlet 518.598 overnatninger i Vejle Kommune (pga. diskretionering af indberettere er tallene for feriecentre, lystbådehavne og vandrerhjem ikke mulige at oplyse). Det er ikke muligt at månedsopdele feriehusstatistikken på kommuneniveau. Hoteller har den største andel af overnatningerne i Vejle Kommune. Sæsonindikatoren for overnatningerne på hotel og camping i Vejle Kommune viser, at turismen er ganske afhængig af overnatningerne i højsæsonen juli-august. I snit er de to måneder 2,6 gange så store som de resterende måneder i året. Til sammenligning er sæsonindikatoren for alle overnatningsformer 2.4 på landsplan. Mest sæsonafhængig er campingpladserne med en indikator på 3,6 og mindst sæsonafhængig er hoteller, der dog for ferieovernatningerne har en sæsonindikator på 2,7. De mange forretningsovernatninger holder dermed sæsonindikatoren nede, selvom antallet af ferieovernatninger i Vejle er relativt høje i sommermånederne. Tabel 4.1 Antal overnatninger 2009. Vejle Kommune Camping og hotel Camping 1 Hoteller Hotel Forretning Hotel Ferie Hele året 518.598 257.500 261.098 164.721 96.377 Pct. Januar 3. 5 7 3 Februar 3. 5 6 3 Marts 4 1 7 10 3 April 7 7 7 8 6 Maj 10 12 9 8 9 Juni 11 13 9 8 12 Juli 28 40 17 7 31 August 15 19 10 8 13 September 7 5 9 12 5 Oktober 4. 8 10 6 November 4. 8 11 4 December 3 2 4 4 4 Sæsonindikator 2 2,6 3,6 1,6 0,9 2,7 1 Indberetninger på camping foregår for januar-marts og oktober-december på kvartalsniveau. 2 Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik. 20

Kapitel 5. Markedsforventninger I det følgende ses forventningerne til turismen i Danmark som helhed. Forecastet er baseret på en modelkørsel af Tourism Economics. Dette svarer til en alt andet lige analyse, som forudsætter, at alt andet end de makroøkonomiske faktorer forbliver uændret i fremtiden. Det skal bemærkes, at beregningen af den fremtidige udvikling på mellemlangt sigt er forbundet med en relativ stor usikkerhed specielt i slutningen af perioden. Den endelige udvikling skabes af en blanding af økonomiske faktorer, som har ændret sig, og strukturelle faktorer, som vil få en indvirkning på turismeudviklingen de kommende år. Af tabel 5.1 ses det, at den økonomiske model bag forecastet forventer, at overnatningerne de næste 3-4 år igen vil stige i forhold til det meget lave niveau i 2009. Efter 2012 vil stigningen udelukkende blive drevet af flere danske overnatninger, fordi de udenlandske overnatninger forventes at stagnere omkring 22,5 mio. efter 2012. Dette antal svarer til niveauet i 2007. Denne udvikling vil medføre, at dansk turisme sandsynligvis fortsat vil tabe markedsandele i Europa i perioden. Tabel 5.1. Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer i Danmark 2007 2008 2009 2010* 2011* 2012* 2013* 2014* 1.000 overnatninger Forecast 45.609 44.717 42.186 43.568 44.976 45.833 46.197 46.573 Positiv 43.568 44.976 46.140 47.107 48.095 Negativ 42.177 41.980 41.852 41.703 41.534 Ændring i forhold til året før pct. Forecast 3-2 -6 3 3 2 1 1 Positiv 3 3 3 2 2 Negativ 0 0 0 0 0 Indeks Forecast 100 98 92 96 99 100 101 102 Positiv 96 99 101 103 105 Negativ 92 92 92 91 91 Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: Forecast Kilde: Danmarks Statistik og Tourism Economics Det positive scenarie illustrerer udviklingen, hvis dansk turisme opnår den samme årlige stigning i udenlandske overnatninger på 2,1 pct., som forventes af UNWTO i hele Europa i perioden, og dermed ikke mister markedsandel. Desuden forudsættes, at den store stigning i danske overnatninger fra de sidste ti år vil fortsætte. Scenariet er medtaget som en illustration af udviklingen, hvis man ikke mister markedsandele. Det negative scenarie giver en samlet vækst på mellem 0 og -1 pct. pr. år i perioden, som nogenlunde svarer til udviklingen fra 2000 til 2009. Her forudsættes, at den historisk observerede fald i udenlandske overnatninger vil fortsætte, og at de danske overnatninger har nået sit højdepunkt og ikke vil fortsætte med at stige. 21

Figur 5.1 Antal overnatninger på kollektive overnatningsformer for 2004-2009 og forecast for 2010-2014. Hele Danmark 60.000 55.000 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Historisk Forecast Positiv Negativ Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. Kilde: Danmarks Statistik, Tourism Economics og VisitDenmark. Af tabel 5.2. ses den forventede udvikling for de på landsplan vigtigste markeder. Det ses, at kun danske og oversøiske gæster forventes at have en positiv og vedholdende udvikling over hele perioden. De europæiske lande generelt forventes ikke at opnå før-krise niveau i denne forecast periode. Tabel 5.2 Forecast for udviklingen i overnatninger på kollektive overnatningsformer fordelt på gæstens bopælsland 2007 2008 2009 2010* 2011* 2012* 2013* 2014* Gennemsnitlig årlig vækst Indeks: 2007=100 2010*-2014* Danskere 100 102 96 97 99 101 102 104 1,8 % Udlændinge i alt 100 94 89 94 98 100 100 100 1,6 % Europa i alt 100 94 88 93 97 98 98 98 1,3 % Tyskland 100 93 90 93 96 97 97 96 0,8 % Norge 100 93 85 94 99 99 98 98 1,0 % Sverige 100 93 72 78 86 89 89 88 3,0 % Holland 100 98 91 95 97 97 96 96 0,2 % Storbritannien 100 92 81 83 88 89 89 90 2,1 % Italien 100 97 106 112 115 114 110 109-0,6 % USA 100 97 101 114 123 129 128 126 2,5 % Japan 100 96 99 98 103 102 102 102 1,0 % Note: Kollektive overnatningsformer er: hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne og feriehuse. *: forecast. Kilde: Tourism Economics 22

Kapitel 6. Turismeproduktet I dette kapitel vises kapaciteten og udviklingen i overnatningsproduktet i Vejle kommune. Tallene omfatter kun overnatningsvirksomheder som indberetter til Danmarks Statistik og dermed potentielt kun hoteller, feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, vandrerhjem og feriehusudlejere. Visning af kapacitet sker under hensyn til reglerne for diskretionering, svarende til reglerne for Danmarks Statistik. Hotelkapaciteten er øget ved, at flere hoteller er kommet til eller udvidet tilstrækkeligt i størrelse til at blive indberetningspligtige. Dette har givet mulighed for væksten i hotelovernatninger. I 2009 må der nødvendigvis have været en del uudnyttet kapacitet, idet de realiserede hotelovernatninger er faldet kraftigt, mens kapaciteten er steget. Kapaciteten på campingpladserne er ikke faldet i samme grad som de realiserede overnatninger. Tabel 6.1: Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter (opgjort per juni) 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Antal senge/enheder/pladser Campingpladser (enheder)* 2.131 2.130 2.145 1.994 2.035 2.035 1.882 Hoteller 1.485 1.487 1.487 1.667 1.629 1.895 2.079 Antal indberettende virksomheder** Campingpladser 11 11 11 10 10 10 9 Hoteller 10 10 10 11 11 13 13 * En campingenhed svarer til tre sengepladser. Kilde: Danmarks Statistik ** Antal virksomheder der indberetter til Danmarks Statistik Ud over overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, er der gennem Guide Danmark og BBR foretaget en opgørelse af andre typer overnatningssteder i Vejle. I tabel 6.2 fremgår det, at der i Vejle Kommune er 1.206 sommerhuse, hvor turismeforbrug fra lejede, ejede og lånte feriehuse i Vejle Kommune kan opstå. Dette er ikke udpræget lavt i forhold til andre kommuner med en relativt lille ferieturisme, hvilket vidner om, at feriehusovernatningerne i Vejle Kommune står kraftigt i skyggen af en stor hotelturisme. Tabel 6.2: Antallet af produkter i kommunen. 2009 Type: Antal Bed & Breakfast 9 Campingplads 9 Feriehuse, bureauer 1 Hotel 24 Lejrskoler 1 Lystbådehavn 2 Slotte 4 Sommerhuse 1.206 Vandrerhjem 2 Samme virksomhed kan godt figurerer under flere typer. Kilde: Guide Danmark og BBR 23

Bilag Bilag 1. Turismeforbrug Vejle Kommune Fordelt på forretnings-/ferierejser og nationaliteter. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.589 100 930 100 658 100 Danmark 1.251 79 877 94 374 57 Udland 338 21 53 6 285 43 Heraf: Tyskland 73 5 5 1 68 10 Sverige 61 4 9 1 51 8 Norge 47 3 10 1 37 6 Holland 29 2 8 1 21 3 Italien 22 1 1 0 21 3 Storbritannien 17 1 2 0 15 2 Belgien og Luxemborg 11 1 1 0 10 1 USA 9 1 1 0 8 1 Polen 9 1 2 0 7 1 Finland 8 0 2 0 5 1 Spanien 6 0 1 0 5 1 Schweiz 5 0 1 0 4 1 Frankrig 3 0 1 0 3 0 Canada 3 0 0 0 3 0 Østrig 0 0 0 0 0 0 Japan 0 0 0 0 0 0 Øvrige Østeurope 3 0 1 0 2 0 Øvrige Europa 20 1 7 1 13 2 Øvrige Asien 0 0 0 0 0 0 Øvrige Amerika 1 0 1 0 1 0 Øvrige lande 12 1 0 0 12 2 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 24

Bilagstabel B.2 viser det beregnede antal overnatninger eller endagsbesøg som ligger til grund for omsætningsberegningen i rapportens tabel 1.3. De beregnede tal vil afvige fra de officielle overnatningsstatistikker, såvel som der indgår ikke offentliggjorte tal fra diverse analyser gennemført af bl.a. VisitDenmark. I anden kolonne er der knyttet bemærkninger til, hvordan overnatninger er beregnet, og hvilken statistisk kvalitet de subjektivt vurderes af have på kommuneniveau. Tabel B.2. Turismeovernatninger/dagsbesøg opgjort i Vejle Kommune efter overnatningsform til beregningsgrundlag for turismeomsætning. 2008 Overnatning er/ankomst er i alt Beregningsgrundlag til overnatninger/endagsbesøg Kvalitet 000 Kommercielle Hoteller 166 Camping 270 Lejet feriehus 84 Festival 0 Bondegårde 0 Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for små enheder Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Korrigeret for privat udlejning mm. VisitDenmarks dataindsamling fra festivaler med overnatningsfaciliteter. VisitDenmarks dataindsamling fra Dansk Landboferie Høj Høj Høj Middel Lav Ikke-kommercielle Eget feriehus 141 Lånt sommerhus 24 Familie/venner 839 Endagsturister - ferie 233 Endagsturister - forretning n.a. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af danskernes ferie og forretningsrejser. Danmarks Statistiks undersøgelse af virksomheders tjenester. * Note: Korrigeret RTSA Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Lav Lav Lav Lav n.a. 25