Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup

Relaterede dokumenter
Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingstilbud til indsatte i Statsfængslet på Søbysøgård

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme

1. Formål og baggrund. Direktoratet for Kriminalforsorgen

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling, efterbehandlingsafdeling og støtte under afgiftning i Statsfængslet i Vridsløselille

Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet Midtjylland

Kravspecifikation. 1. Formål og baggrund. Kriminalforsorgen

Kravspecifikation af alkoholbehandling for indsatte mænd i Statsfængslet i Midtjylland

Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Akkrediteringskriterier

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter..

Tillæg til akkrediteringsansøgning: afd. KL - Alkoholbehandlingen i Statsfængslet i Møgelkær, maj 2010 WEBUDGAVE

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter lov om social service 101og 101a

Akkreditering i Kriminalforsorgen - En vejledning til ansøger

Akkreditering i Kriminalforsorgen - en vejledning til ansøger

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter sundhedsloven 141

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Kriminalforsorgen kort og godt

Mødesagsfremstilling

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141 og 142 samt Lov om social service 101

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport August 2014

Kriminalforsorgen kort og godt

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetstandard. Ambulant stofmisbrugsbehandling (voksne) jf. Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om behandling af afhængighed. Kapitel 1 Anvendelsesområde og personkreds

Faglig samarbejdsaftale mellem Rusmiddelcenter Viborg & Behandlingscenter...

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard

UDKAST Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Behandlingsafdelinger og programmer i danske fængsler

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101

Pensionen har oplyst at skriftlig instruktion i brugen af de enkelte motionsredskaber er udarbejdet og hængt op hvilket jeg tager til efterretning.

KVALITETSSTANDARD FOR TILBUD OM RUSMIDDELBEHANDLING TIL UNGE I HEDENSTED KOMMUNE

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Udkast til. Kvalitetsstandard for Social og lægelig behandling til stofmisbrugere Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142

Kriminalforsorgen kort og godt

Samarbejdsaftale mellem. Ishøj Kommune. Glostrup Kommune. vedrørende stofmisbrugsbehandling i KABS

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Elektronisk fodlænke

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Genakkreditering - en vejledning til ansøger

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for behandling for stofog alkoholmisbrug

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling jf. Servicelovens 101 og 101a

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Visitation til ophold på de særlige pladser information til den kommunale medarbejder

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Information om anholdelse og varetægtsfængsling

BEK nr 429 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. februar Senere ændringer til forskriften Ingen

Rusmiddelcenter Middelfart

Lov om Social Service 104

15-17-åriges anbringelse og fællesskab med voksne indsatte i lukkede fængsler, ministeriets sagsnr.:

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Formålet med indsatsen

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Evidensbaseret praksis i den virkelige verden Vurdering af behandlingens kvalitet

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Mariagerfjord Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 107/108 botilbudene Godkendt af Byrådet den

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Standardbetingelser vedr. stofmisbrugsbehandling i KABS

KVALITETSSTANDARD FOR STOFMISBRUG 2017/2018

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Center for Social & Beskæftigelse

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Præcisering af arbejdsopgaver for kognitive instruktører

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Tema om misbrugsbehandling. Dok.nr. 14/ / RI

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Tilsynspolitik for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp og madservice

Samarbejdsaftale mellem Fanø Kommune og Center for Misbrug, Esbjerg Kommune.

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) jf. 96. Servicelovens 96

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Transkript:

Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den 14. maj 2012 Journalnr.: 09-64-0029 (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for alkohol- og stofmisbrugere i Statsfængslet i Jyderup 1. Formål og baggrund Et grundprincip i kriminalforsorgens politik på alkohol- og narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for misbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem. Ikke alle indsatte misbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for fængslerne. Statsfængslet søger derfor en leverandør til daglig drift af en behandlingsafdeling. 1.1 Fysiske rammer mv. Statsfængslet i Jyderup er et åbent fængsel med en kapacitet på i alt 162 pladser, heraf 24 arrestpladser. Fængslet modtager kun mandlige afsonere. Fængslet har siden 2004 haft en behandlingsafdeling for misbrugere. Udover tilbuddene på behandlingsafdelingen er der i dag i fængslet tilbud om hash- og kokainbehandling i såkaldt dagbehandling. Indsatte fra hele fængslet (dog undtagen indsatte fra behandlingsafdelingen) kan deltage i denne behandling i dagtimerne kombineret med anden beskæftigelse. I disse tilbud tilbringes fritid og aften/nat på en almindelig fællesskabsafdeling med andre indsatte, som ikke er i behandling. Tilsvarende tilbydes indsatte brugere af substitutionsmedicin (typisk metadon/subutex og lign.) samtaler som supplement til den medicinske behandling ligeledes i dagbehandling. I arrestafdelingen tilbydes forbehandling med henblik på senere primærbehandling under afsoning. Endelig tilbydes der programvirksomhed som kognitiv færdighedstræning, Anger Management m.m. dette tilbydes dog ikke på behandlingsafdelingen. Strandgade 100 Telefon 72 55 55 55 E-post dfk@kriminalforsorgen.dk 1401 København K Telefax 72 55 46 90 Internet www.kriminalforsorgen.dk

- 2-1.2 Fængslets personale Fængslet ledes af en fængselsinspektør og en økonomichef. Desuden er der ansat en personale- og sikkerhedskonsulent, en socialfaglig konsulent, en beskæftigelsesleder, en afdelingsleder og syv souschefer. Fængslets personale består herudover af en uniformeret gruppe, der omfatter fængselsbetjente og værkmestre, samt en civil gruppe omfattende socialrådgivere, kontorpersonale, lærere, en præst, sygeplejersker og en læge. Der er mulighed for at blive henvist til tandlæge, psykiater, psykolog og fysioterapeut. 1.3 Behandlingsafdelingens fængselspersonale Til behandlingsafdelingen er der knyttet fast personale i form af en uniformeret souschef, der er daglig leder af afdelingen. Derudover er der tilknyttet i alt 19 fængselsbetjente (som går i turnus), to socialrådgivere og en køkkenassistent. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens behandlingspersonale, mens fængslet har den øverste ledelse samt ansvaret for det fængselsansatte personale. Der skal fremgå en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem behandlingspersonale og andet personale på afdelingen (jf. afsnit 2.8 og 2.9), men ikke desto mindre beror en succesfuld behandlingsindsats på, at fængselspersonale og behandlerpersonale indgår i et forpligtende fællesskab - eventuelt i form af en styregruppe - om mål og metoder og i øvrigt tilstræber et ligeværdigt dagligt samarbejde ud fra en fælles forståelsesramme. Opgaven på behandlingsafdelingen Behandlingsafdelingen er et tilbud om afsoning i et stoffrit miljø, hvor der pågår et struktureret behandlingsforløb. Der søges om syv behandlerårsværk til denne opgave. (se nærmere afsnit 2-9). Krav til leverandøren De følgende afsnit (2-9) beskriver nærmere kravene til leverandøren. 2. Behandling Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større programmer, der drives i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning, metoder og kvalitetssikring en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af leverandøren med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for programmet, behand-

- 3 - lingsetik, metode, dokumentation, succeskriterier og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne. 2.1. Forandringsmodel Den overordnede model for behandlingen skal være baseret på viden og erfaring med misbrugsbehandling med særligt fokus på misbrug/kriminalitet. Det skal fremgå af løsningsbeskrivelsen, hvilke erfaringer der er med behandlingsmodellen samt hvilken teori- og forskningsbaseret viden, der understøtter dette. Modellen skal vise, hvordan behandlingen ser på forholdet mellem mål, succeskriterier og valg af metode. Det skal overvejes, om der er særlige betingelser, som man på forhånd vurderer skal være til stede, for at behandlingen kan drives i fængselsmiljø (i modsætning til uden for kriminalforsorgens regi f.eks. hvis behandlingen forudsætter ugentlige udgange til idræt, hyppige besøg af familie eller andet netværk mv.). 2.2. Etik Behandling i Kriminalforsorgen stiller store etiske krav formentlig større end til behandling udenfor. Grænserne mellem frivillighed og tvang kan være mindre klare, når behandlingen ligger i et regi, der samtidig fuldbyrder straf. Behandlingspersonalet skal være informerede og reflekterede vedrørende de vilkår, der gælder for behandling i fængsler. Leverandøren skal beskrive, hvilke grundlæggende værdier og antagelser den valgte behandlingstilgang bygger på, herunder eventuelle konsekvenser for klientens integritet, valgfrihed og medindflydelse. Det skal endvidere fremgå af løsningsbeskrivelsen, om der indgår elementer af belønning, straf eller tvang i behandlingen, samt hvordan dette håndteres. 2.3. Målgruppe Målgruppen er mandlige indsatte, som er henvist til åbent fængsel. Behandlingen skal kunne rumme misbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. Visitationsmetoden skal fremgå af projektbeskrivelsen/ansøgningen (jf. afsnit 2.8). Det skal her også fremgå, hvilke kriterier, der afgør at indsatte ikke er egnede til programmet, samt hvordan det sikres, at deltagergruppen har en hensigtsmæssig sammensætning. 2.4. Behandlingsindhold (metode, varighed og struktur)

- 4 - Indsatsen på behandlingsafdelingen karakteriseres som døgnbehandling, jf. nedenfor, og behandlingen på afdelingen træder i stedet for den beskæftigelsespligt, som indsatte i åbent fængsel ellers er omfattet af. Behandlingen omfatter en afdækning af misbrugets omfang og art, eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil samt behandling af misbruget og eventuelt sidemisbrug efter behandlingsmetoder, der er anerkendt af det almindelige behandlingssystem. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til forebyggelse af tilbagefald. Et forløb på afdelingen kan have en varighed fra nogle få måneder og op til et år, dog afhængigt af en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde, og behandlingstilbuddet skal have en indbygget fleksibilitet i relation til de forskellige opholdslængder. Ambitionsniveauet og metoden skal være afstemt disse rammer og vilkår både for den enkelte og gruppen af klienter. Indsatsen bør omfatte såvel individuel terapi som gruppebehandling. Endvidere skal leverandøren beskrive, hvorledes man i behandlingen formår at arbejde med de indsattes kriminelle tankegang/adfærdsmønstre. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold og forløb i de forskellige faser samt bud på kortere og længere forløb. Der skal udarbejdes et dags-/ugeprogram samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der skal foregå sideløbende med den egentlige terapeutiske behandling. Det skal her beskrives, hvordan og i hvilket omfang fængselspersonalet kan indgå i disse aktiviteter. Behandlingen skal være en integreret del af opholdet på afdelingen, hvilket betyder, at den også skal tænkes ind i aften- og weekendprogram. Udover det her beskrevne stilles der ikke krav om en ganske bestemt behandlingsmodel, så længe der er tale om en helhedsorienteret behandling, dvs. at terapeutisk behandling og fritid understøtter hinanden. Det skal fremgå, hvilke opgaver fængselspersonalet kan varetage i det tidsrum, hvor behandlingspersonalet ikke er til stede på afdelingen.

- 5 - Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald. 2.5 Individuel planlægning Behandlingen skal indgå som en integreret del af den enkelte indsattes samlede plan for straffuldbyrdelsen og samtidig skal tiden under udslusning og efter afsoning holdes for øje. Leverandøren er forpligtet til at medvirke til udarbejdelse af individuelle handleplaner for hver enkelt indsat i samarbejde med fængslets personale på afdelingen. Leverandøren skal beskrive, om (og i givet fald hvordan) der sker en inddragelse af familie og socialt netværk, samt i hvilken udstrækning de indsatte på afdelingen introduceres til og får mulighed for at deltage i støttegrupper såsom NA. Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, i hvilken udstrækning behandlingsprogrammet kan tilpasses den enkelte deltagers specifikke behov. Leverandøren skal understøtte fængslets samarbejde med eksterne parter kommuner, misbrugscentre, jobcentre mv. for at sikre alle deltagere en helhedsorienteret indsats i behandlingen. 2.6. Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Leverandøren skal i samarbejde med Kriminalforsorgen sikre indsamling og forsvarlig opbevaring af data vedrørende: Deltagerinformation (køn, alder, nationalitet, civil status, misbrugsprofil, behandlingshistorik, oplysning om fra hvilken afdeling/fængsel den indsatte ankom til afdelingen mv.) Forløb og gennemførsel (antal påbegyndte forløb, antal frafald, årsag til frafald, opholdslængde samt oplysninger om, hvorhen deltagerne kommer efter endt forløb) Programaktiviteter (gennemførte og aflyste aktiviteter) Desuden skal der opstilles effektmål for andelen af indsatte, der kommer videre i behandling/støtte uden for fængslet eller afslutter et planlagt behandlingsforløb og forbliver stoffri eller ikke indtager andre stoffer end ordineret medicin. Det er derfor vigtigt, at oplysninger nævnt ovenfor under punkt 2 om forløb og gennemførsel registreres.

- 6 - Kriminalforsorgen kan til hver en tid beslutte eventuelt på baggrund af det indsamlede datamateriale-, at der skal opstilles ændrede mål og indsamles nye data, og leverandøren må være indforstået hermed. Leverandøren skal løbende opdatere de statistiske opgørelser, og Kriminalforsorgen er berettiget til at forlange indsigt i disse. Hvert kvartal afgiver leverandøren en skriftlig afrapportering med hovedtal for de påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb samt en kortfattet redegørelse. Data skal være til rådighed for kriminalforsorgen til brug ved evaluering, og leverandøren skal løbende efter konkret anmodning i mindre omfang give supplerende rådgivning og oplysninger herom. Kriminalforsorgen har ejendomsret til de behandlingsplaner, rapporter, statistikker mv., der udarbejdes af leverandøren. Leverandøren skal i samarbejde med behandlingsafdelingen etablere kvalitetssikringsrutiner f.eks. ved møder eller supervision, hvor opgørelser af data drøftes med henblik på vurdering af eventuelle behov for justeringer i programmet. Seks måneder før kontraktens udløb skal leverandøren afgive en samlet rapport over behandlingsvirksomheden i kontraktperioden. Leverandøren har ansvaret for at udarbejde ansøgning om akkreditering efter anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og inddrage fængslet/afdelingen i samarbejde herom. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med fængslet medvirke til opfølgning og gennemførelse af de forslag og påbud, der måtte blive anbefalet af akkrediteringspanelet. Ved fuld akkreditering offentliggøres ansøgningen og bedømmelsen om akkreditering på Kriminalforsorgens hjemmeside. 2.7 Behandlingspersonale Leverandøren skal oplyse, hvor mange ugentlige timer hver enkelt behandler skal opholde sig på afdelingen. Behandlingsinstitutionen skal endvidere oplyse, hvordan der sikres personalemæssig dækning under ferier og sygdom m.v. Desuden skal det beskrives, hvordan behandlingspersonalet fagligt er forankret i behandlingsinstitutionen, således at det sikres, at de har en faglig støtte samt løbende holdes ajour med udviklingen inden for fagområdet. Ligeledes skal det oplyses, hvor meget tid den enkelte behandler samlet set forventes at bruge på faglig forankring i behandlingstiden på supervision, efteruddannelse og kurser.

- 7 - Det skal endvidere oplyses, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og anden erfaring medarbejderne har/skal have. Leverandøren skal vedlægge CV for eventuelle allerede ansatte medarbejdere eller i tilfælde af, at der skal ansættes nye medarbejdere, en beskrivelse af de kriterier, der vil være afgørende ved udvælgelsen af medarbejderne. Behandlerne skal superviseres. Det skal oplyses, hvordan supervisionen tilrettelægges. Behandlerne skal desuden i relevant omfang deltage i efteruddannelse. Det skal beskrives, hvilke faglige støtte- og sparringsmuligheder behandlingspersonalet har (f.eks. med moderinstitutionen eller andre eksterne organisationer, virksomheder eller lignende). 2.8 Leverandørens samarbejde med fængslet Behandlingsafdelingen har en kapacitet på 38 pladser. Kriminalforsorgen forudsætter, at afdelingerne til stadighed har det højest mulige belæg. Dette indebærer, at ledigblevne pladser som følge af afsluttede behandlingsforløb eller frafald snarest muligt skal besættes med indsatte fra målgruppen. Behandlingen skal derfor tilrettelægges, så den tager højde for, at der løbende skal kunne optages klienter. Der stilles ikke krav om akutpladser. Kriminalforsorgen forbeholder sig ret til undtagelsesvis i tilfælde af en presset belægssituation midlertidigt at kunne udnytte overskydende pladser til stoffri indsatte, der ikke er i behandling. Der vil i en sådan situation i videst muligt omfang blive taget hensyn til den belægsmæssige sammensætning på afdelingen. Visitation til afdelingen foregår i et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og leverandøren. Visitation kan ske fra samtlige kriminalforsorgens institutioner samt fra Kriminalforsorgen i Frihed. Beslutning om deltagelse i behandling i fængslet træffes i enighed mellem fængslets personale og leverandørens personale, og proceduren herfor skal aftales nærmere. Behandlerne er dog berettiget til undtagelsesvis at afvise en indsat, som ikke findes egnet eller motiveret for behandling, selvom Kriminalforsorgens personale har vurderet anderledes, ligesom fængslet vil kunne afvise en indsat, som af ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke vurderes egnet til optagelse i behandlingsafdelingen. Såfremt der er venteliste for optagelse på afdelingen, medvirker leverandøren på tilsvarende måde i forbindelse med beslutningen om, hvornår de enkelte indsatte, som står på venteliste, skal modtages.

- 8 - Leverandøren skal udfærdige et skriftligt begrundet afslag på deltagelse i behandlingen, såfremt en indsat ikke findes egnet til behandling. Leverandøren og fængslet skal i fællesskab udarbejde en nærmere beskrivelse af de interne samarbejdsprocedurer mellem afdelingens fængselsfunktionærer, socialrådgiver, sygeafdeling og ledelse, herunder eventuelt nedsættelse af en styregruppe. Leverandøren skal give mulighed for, at fængslets personale på afdelingen kan gennemgå et introduktionskursus, hvor de informeres om behandlingens filosofi, opbygning og resultater, og at personalet herefter, f.eks. gennem temadage o.l., fortløbende orienteres og opdateres således, at de kan være medspillere til behandlingen og dens udvikling. Der skal desuden jævnligt afholdes koordinationsmøder, hvor spørgsmål i relation til behandlingsarbejdet drøftes, og leverandørens behandlingspersonale skal medvirke ved et årligt samarbejdsseminar for fængslets personale og behandlingsinstitutionens personale. Leverandøren er forpligtet til, efter nærmere aftale, at yde fælles ekstern supervision til fængselspersonalet og behandlerne på afdelingen. 2.9 Ansvar og kompetencefordeling 2.9.1 Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Fængslet varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at fængslet varetager sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i fængslet og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslet har ansvaret for udarbejdelse af en husorden gældende for afdelingen, hvor det blandt andet specificeres hvilke handlinger, der kan medføre bortvisning fra afdelingen. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslet. Fængslet har beslutningskompetencen. Indsatte på afdelingen vil stikprøvevis blive kontrolleret for stofindtagelse.

- 9-2.9.2 Behandlingsinstitutionens ansvar og kompetencer Behandlingsinstitutionen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med fængslets personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, efterværn og sagsbehandling. Behandlingsinstitutionen skal rådgive kriminalforsorgen vedrørende konkrete behandlingsmæssige problemer for så vidt angår de indsatte, der opholder sig på behandlingsafdelingen, i det omfang, der er tale om spørgsmål, hvor misbrug indgår som et væsentligt element. Det kan fx være rådgivning om spørgsmål i relation til fastsættelse af vilkår i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse. For så vidt angår indsatte, der udsluses via behandlingsafdelingen, skal leverandøren give fængslet de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 3. Praktiske forhold 3.1 Undervisningsmateriale Leverandøren skal i et vist omfang og efter nærmere aftale stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af fængslets personale til rådighed. 3.2 IT-udstyr mv. Leverandøren forudsættes at have sit eget IT-system. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke herudover benytte kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte. Såfremt Kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og Kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes.

- 10 - Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler. Behandlingsplanen, der vedrører indsatte, som forlader afdelingen, skal overgives til kriminalforsorgen. 4. Økonomi 4.1 Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet. 4.2 Budget I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret årsbudget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser/efteruddannelse pr. behandler Supervision (med angivelse af hvor ofte) Eventuelle forsikringer Transport (udspecificeret med angivelse af formål) Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, øvrig overhead (som ikke er til ovenstående poster)