Energibesparelser praktiske eksempler Holbækregionens Erhvervsråd Vestsjællands IT- center, Holbæk Den 8. april 2010 Lidt om mig selv - OVE/Energitjenesten Lidt om projektet, vi arbejder med Generelt om energibesparelser energieffektivisering Fokuspunkter Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Konkrete eksempler fra projekt
Energibesparelser praktiske eksempler Marianne Bender: Leder af Energitjenesten, Nordjylland Tovholder for: Byggeriets Energiforum Faggrp. vedr. bygninger Mobil: 21 21 32 88 mb@energitjenesten.dk bender@ove.org Formand for OVE F&U-projekter: Barrierer for energibesp. i smv Energibesparelser i småbørnsinstitutioner ESCO, Energieffektiv belysning Kategorisering af besp.
70 333 777 Der er 9 lokale Energitjenester Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og Sydjylland Energitjenesten Bornholm Energitjenesten Sjælland Energitjenesten Ærø Energitjenesten En energispareindsats baseret på lokale kontakter og et fagligt netværk Indsatsen er finansieret af Energisparepuljen OVE og SEK står bag dannelsen af samarbejdet: Energitjenesten www.energitjenesten.dk tlf.: 70 333 777
Lidt om Energitjenesten - de 4 aktivitetsområder: Spørg om energi (kunden) Byggeriets Energiforum (byggeriets parter) Grøn Diplom (butik, institution, kirke, salon, (auto)) Skolernes Energiforum (folkeskoler m.v.)
Byggeriets Energiforum ny hjemmeside april 2010 Nyhedsbrev: gratis tilmelding på hjemmeside.
ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder NrGI foretager screening Sabetoflex er konsulent / rådgiver OVE varetager medarbejderinddragelse Formålet er: At finde energieffektiviseringer med særligt fokus på udnyttelse af overskudsvarme At finde finansiering / ESCO til aktiviteter med lang tilbagebetalingstid At sikre gennemførelse af spareaktiviteter Bevilling: ELFORSK F&U-pulje 2009
Potentialet for energioptimering Man har to forskellige indgangsvinkler. Man kan gå efter at optimere en specifik teknologi. Her kender man ofte besparelsespotentialet. Man kan lave en bred energirådgivning. Her bør man starte med at se på forbruget. Energiforbrug til nye anlæg kræver beregninger Energiforbrug til eksisterende anlæg kan måles
Forskellige former for Registrering af energiforbruget. Årsforbrug Månedsforbrug Døgnforbrug Hvordan kan vi bruge tallene?
Årsforbrug. Årsforbrug bruges til: Benchmarking. Hvordan er forbruget, sammenlignet med tilsvarende bygningstyper, virksomhedstyper? Se udviklingen i forbruget Ofte ser man forbruget over flere år.
Månedsforbrug (graddage) Månedsforbruget bruges til at vurdere om forbruget følger de udsving, der er over året Det kan være set i forhold til vejret, brugstiden eller andet. Sørg for, at det man sammenligner er sammenlignelig.
Graddage. Graddage er et mål for, hvor koldt det har været, og hvor meget energi, der bruges til rum opvarmning. Udetemperaturen er døgnets middeltemperatur. Inde temperaturen sættes til 17 C. Eks: Hvis udetemperaturen er 5 C, får man 17 C 5 C = 12 graddage. Når det er koldere får vi flere graddage. Husk GAF: Graddagsafhængigt forbrug GUF: Graddagsuafhængigt forbrug
Døgnforbrug Døgnkurver. Viser forbruget kvarter for kvarter. Dette giver mulighed for at undersøge om forbrugsmønstret ligner det man regner med. Dette giver mange muligheder for at analysere forbruget.
Diagrammet viser elforbruget hos en industrivirksomhed, set over næsten et døgn
Tomgangsforbrug. Stort set konstant gennem hele døgnet. Pumper i varmeanlæg, forbrug til kedler, køleanlæg, edb herunder servere, alarm og telefoncentraler, standby forbrug på maskiner og anlæg, der ikke slukkes helt, forbrug til at dække lækager i trykluftanlæg, der ikke slukkes osv. Grundlastforbrug. Optræder i virksomhedens åbningstid. Lys, ventilation, varme, de dele af produktionsapparatet, der ikke direkte følger produktionsmængden, edb, kontorudstyr osv. Det produktionsafhængige forbrug. Det energiforbrug, der direkte følger produktionen. Varme, der bruges direkte i processen. Transport af produkt, bånd, blæsere og pumper. Elforbrug til forarbejdningsmaskiner, der producerer osv.
Absolut energibesparelse i form af et fald i energiudgiften. - Tomgang. - Grundlast. - Produktionsafhængigt. Relativ energibesparelse i form af et fald i energiforbruget pr. produceret enhed.
Der er groft sagt 5 måder, hvorpå man kan lave energioptimeringer. Ændre driftsparametre Udstyr med forbedret virkningsgrad Optimering af bygningers klimaskærm Adfærd Energieffektivitet
Ændre driftsparametre Indstilling af styringer Indstilling af temperaturer Indstilling/reduktion af luftmængder Sænkning af tryk Disse tiltag kan gøres næsten uden udgifter.
Udstyr med forbedret virkningsgrad Brug af spareventilator Brug af sparemotorer Brug af sparepumper Brug af energieffektive hvidevarer A mærket
Optimering af bygningers klimaskærm Isolering af ydervægge, tag, gulve Vinduer og yderdøre porte (hurtigluk) Ventilation / luftskifte.
Adfærd Sluk for anlæg, der ikke benyttes Brug en energirigtig adfærd brug ikke anlæg mere end nødvendigt Reguler anlæg så det passer til behovet temperatur, udsugning osv.
Energieffektivitet. Relative energibesparelser. Forbedring af energieffektiviteten medfører energibesparelser i form af forbedrede energinøgletal. Man kan lave energioptimeringer, der øger virksomhedens energiforbrug
Energieffektivitet Lean og energi Produktionens eller procesliniens udnyttelsesgrad Grundlast Energiforbrug til: Maskiner/proces produktionsflow Planlagt produktionsperiode Tilgængelighed - produktionstid til rådighed Maskinfejl, omstilling, værktøjsskift mm Planlagte stop Sekundære anlæg på minimum Sekundære anlæg Driftseffektivitet - effektiv produktion Hastighedstab Sekundære anlæg Kvalitet - udbyttefaktor, defekter Defekter Energiforbug til indkøring, test opstart Energiforbug til indkøring, test opstart Manglende hastighed vil forringe energinøgletallet Energiforbrug er spildt. Den manglende produktionsmængde skal produceres igen Reelt udbytte Manglende udnyttelse og tab Nyttiggjort energiforbrug Energispild
Potentialet for energieffektiv anvendelse - Udnyt overskudsvarme 70 333 777
Udnyt overskudsvarme Overskudsvarme et stort potentiale også i mindre virksomheder (ca. 3% af energiforbruget i erhvervslivet spildes)! Overskudsvarme til brug i egen virksomhed potentiale i projekter med mindre end 4 års tb er min. 2.000 TJ Elforbrug til trykluft 4.500 TJ Elforbrug til køl 3.088 TJ Overskudsvarme til rådighed: Trykluft 1620 TJ Køling 556 TJ Proces?? 70 333 777
Trykluft, reduceret driftstid Anlægstype Investering Tilbagebetalings tid Elbesparelse Sparet el Sparet kroner Kr. År Procent kwh pr år Kr. pr år Trykluft 24.000 0,5 50 161.200 52.390 Forudsætninger: Elpris 0,65 kr. pr kwh. Trykanlægget afbrydes ikke udenfor normal arbejdstid på samtlige hverdage. Ved at montere et uge- og døgnur kan trykluftkompressoren tændes og afbrydes pr. automatik. Der monteres yderligere et arbejdstrykkontakt til forlænget drift.
Trykluftanlæg, reparation af lækager Anlægstype Investering Tilbagebetalings tid Elbesparelse Sparet el Sparet kroner Kr. År Procent kwh pr år Kr. pr år Trykluft, 5 % lækage 5.000 1,4 100 5.355 3.481 Trykluft, 20 % lækage 5.000 0,4 100 21.420 13.923 Forudsætninger: Elpris 0,65 kr. pr kwh. Trykanlægget gennemgås for lækager på rørledninger, koblinger, pistoler m.m. Fundne lækager repareres.
Eksempler
Eksempel på OEE og energi. (effektiv udnyttelse af kapacitet + energi) Hvor mange dage kan man holde lukket, hvis alt optimeres? Hvor mange % energi kan der spares? Sprøjtestøbning af plastemner 24 timers drift 5 dage pr. uge: 10 enheder pr. støbning 2 min. pr. støbning 1 enhed er proppet pga af værktøjsfejl hver 30. enhed rammer ved siden af og havner i genknus smøring pr. erfaring hver x te time
Styring af trykluftkompressorer Ofte styres kompressorerne med en pressostat, der ind- og udkobler kompressoren ved de indstillede tryk. Sørg for at kompressoren ikke arbejder med et unødvendigt højt tryk. Det er meget sjældent, at trykket behøver at være over 8 bar. Reducerer du trykket i anlægget med 1 bar, falder energiforbruget med ca. 6 %. Særligt ved skruekompressorer skal du sørge for, at differenstrykket ikke bliver så lille, at kompressoren får en urolig drift. Korte hyppige skift mellem de intervaller, hvor der produceres luft og de perioder, hvor der køres aflast, kan medføre et unødigt energiforbrug. Undersøg desuden om kompressoren slukkes udenfor normal arbejdstid
Energiforbrug til trykluft 10 kwh: 1 kw til trykluft 8 kw kan genanvendes til varme 1 kw er spild
Virksomhed: Underleverandør indenfor pladebearbejdning Maskinpark: 2 vandstråleskærer, 6 laserskærer, svejser og båndsav,sakse m.v. 33 ansatte. Screenet af NrGi Derefter medarbejdergennemgang
Virksomhed: Screeningsresultat: kwh/år Kr./år Køling af serverrum 2.210 1.440 Varmegenv. Kompressor 48.144 24.502 Inds.temp. på trykluft 4.503 2.900 Belysning 9.811 3.400 I alt 64.660 32.242 Belysningsforslag (udskiftning til regulerbare HF forkoblede armaturer + installation af dagslysstyring og zoneopdeling
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Et eksempel: Påbegyndte / Udfyldte skemaer blev sendt til mig inden andet besøg i virksomheden! Medarbejderforslag - undersøge: Lækager på trykluft Udskiftning af pc ere til nye / fladskærme m.v. Ny server Undersøge belysning / zoner Evt. nyindkøb af laser Standse, stoppe maskiner? Køletemperatur på Nilan varmepumpe? Genvinding af varme flytte kompressor (ny?)
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Udskiftning af pc ere til nye / fladskærme m.v. OK Ny server OK (30% red. af energiforbruget) Undersøge belysning / zoner nyt projekt / T5. OK Nyindkøb af lasermaskine (ESCO - finansiering?) Standse, stoppe maskiner OK (tidsindstillet) Køletemp. på Nilananlæg sænket OK (6% besp.) Genvinding af varme fra kompressor (undersøges) Der er store besparelser at hente.. Genvinding af varme alene vil give besparelse på 48.000 kwh varme Udskiftning af laser: kører 3 gange så hurtigt. Bruger kun 1/3 energi og laver 6 gange så meget i timen. Besparelse ca. 1. mio. kwh / året.
Virksomhed: Underleverandør indenfor spåntagende bearbejdning på CNC-maskiner 150 medarbejdere Sreening foretaget af Nrgi Medarbejdergennemgang
Virksomhed: Screening: kwh/år kr./år Belysning 28.362 21.272 Varmegenv. 66.139 46.297 Trykluftlækager 609.000 456.750 I alt 703.501 524.319
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Første besøg: Nedsættelse af gruppe bestående af repræsentanter fra flere afdelinger. Den daglige ledelse af medarbejderinddragelsen Foretages i virksomheden af lederen. Der arbejdes med flere forskellige spareaktiviteter
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Udsnit af skema Omlægning af trykluft (sænke tryk ved spejl / jetselle monteret)
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere Store besparelser på trykluft blev igangsat med det samme (montering af jetselle) Beregning: hvis alle maskiner kørte i døgndrift. Hvilke maskiner kunne stoppes og hvor længe. Hvilke maskiner kunne det ikke betale sig at stoppe. Udskiftning af porte (varmetab) Belysning sluk / sensorer Besparelsen løber op i 6 700.000 kwh/ året
Inddragelse af virksomhedens medarbejdere
Værktøjer / metode Inden første besøg Ledelsen finder medarbejderrepræsentanter - efter afdeling - efter interesse - efter ansvarsområde 2 3 medarbejdere pr. virksomhed Første besøg Møde medarbejderrepræsentanter Præsentation af virksomhedens projekt Humørbarometer Ideer til fokuspunkter
Værktøjer / metode
Værktøjer / metode
Værktøjer / metode
Værktøjer / metode Næste skridt: Vurdering af besparelser / - hvad skal gennemføres (er sket)? Udarbejdelse af energispareplan Beregning af de adfærdsmæssige besparelser. Indførelse af adfærd (standse, slukke, - vedligehold o.s.v.) i kvalitetsstyring og / eller i arbejdspladsbeskrivelse VIGTIGT: Løbende fokus opfølgning fastlægges i møder!
Værktøjer / metode
Værktøjer / metode Nogle virksomheder skal have flere besøg Telefonisk kontakt + mail - det fungerer. Ved for lange pauser et ring til den ansvarlige
ESCO-projektets hjemmeside: www.esco-energi.dk Kontakt: Ove Folmer Jensen, DS Håndværk & Industri