Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant Ib Hansen blev fejret for de 25 år i branchen den 3. maj 2001. Han har været aktiv i klubben i mange år og på mange poster. Han kom i københavnerbestyrelsen, mens Bjarne Høpner var klubformand og har været med til at stifte landsklubben. Ib s kone - Lene - skal også nævnes; hun har været med alle årene og har været aktiv i klubben med juletræsfester, Fagenes Fest, jubilæumsfester, Cuba-besøg og meget andet... Ib s store fritidsinteresser er jagt - og god mad... Det fik intervieweren (John Jakobsen) lov at smage, da interviewet skulle laves - vi spiste så meget vildt, at vi næsten ikke kunne gennemføre interviewet... Senere foto
StilladsInformation: - Hvordan kom du ind i branchen? Ib: - Jeg var malersvend hos Mølmann og var blevet uvenner med konduktøren. Jeg gik derfor fra mit arbejde - jeg var ved at male en lejlighed - og på vejen hjem mødte jeg Kim Larsen og Apollo Jørgen (jeg gik fordi jeg ikke havde penge til bussen...). De kørte for Rapido, og jeg spurgte om de kunne bruge en mand. Det kunne de, og der var jeg så et halvt års tid. På et tidspunkt søgte Kim og jeg så ud i Domino - de manglede folk, og vi kørte forbi med en kasse øl på ladet. Vi var velkomne, men Verner, mesteren, spurgte om bilen også fulgte med... StilladsInformation: Hvilke andre firmaer har du været i? Ib: - Vi var i Domino i et par år. Så kan jeg nævne Alton, ABC, så Alton igen, Domino, ABC og så MK i 4-5 år. I MK var jeg tillidsmand i nogle år, og det var en sjov tid. Så sad vi på røven i MK, og så var det vist på tide at skifte igen. E-Service var lige startet op på det tidspunkt., med Anker og Hagebrædtet, Flemming Bach og Diamant Finn. Der var ikke plads til mig lige nu og her, men så gik jeg hen og købte en madpakke og en halv flaske snaps, og så var der plads til mig...
Jeg var i E-Service i næsten 15 år, og det var med mange sjove folk. De fire førnævnte men også Karate Mogens og Peter Ascherl, Dennis og Lille Per. Vi fik også Dennis s bror, Torben Krabbe. Han havde været et halvt år i branchen og sagde så en morgen: Dengang jeg startede i branchen... herefter blev han kaldt Den gamle mand. I E-Service startede jeg som sjakluder og kørte så med Stig A. Christensen. Så kørte jeg med Bjarne Vejgaard i 4-5 år. Vi kørte også i tremandssjak med Bjarne Høpner det sidste halve år, inden han blev faglig sekretær - han var vel på arbejde tre uger sammenlagt i den periode, men det var sjovt, når han var Bjarne Høpner,... og Ib ved en senere lejlighed...ka du huske... StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Ib: - Det var sammen med Jørgen Schmidt. Vi skulle bygge et stillads med Witcas 4-meter stiger (4-meter rammer). Vi havde stillet de første par højder og skulle hurtigt videre,
så vi ventede med at gøre fast. Jeg skulle så hive de næste stiger op til Jørgen, og så blev der hevet til. Så begyndte stilladset at bevæge sig væk fra væggen, og så røg jeg af sted... og stilladset kom efter mig. Jørgen røg ned på plænen, og heldigvis var det en blød plæne, så det gik ikke helt galt. Men han jokkede begge hæle ned i jorden og var sygemeldt en måneds tid. Det kunne være gået helt galt og kun på grund af vores dovenskab... StilladsInformation: -Er der nogle stilladser, du særligt husker? Ib: - Der har jo været mange, men jeg glemmer aldrig Hotel 3 Falke (Falkoner Centret) på Frederiksberg. Et kæmpe stillads, som blev bygget af et storsjak med blandt andet Mogens, Viggo, Slangen, Peter Ascherl og mig. Vi passede os selv og kørte selv sagen. Vi havde et fint skur, hvor vi hyggede om hinanden, blandt andet med fin mad hver fredag. Julefrokosten fik vi også finansieret ved hjælp af... (den historie må I nok hellere selv få af Ib... Redaktionen). Til jul havde vi et juletræ, som var pyntet med BH er. Det blev for meget for byggeledelsen, og så var det slut med at passe sig selv... Jeg har kørt i storsjak på syv mand, i tremandssjak og selvfølgelig i tomandssjak - senest med Torben (Jato-mester). Til sidst kørte vi på timeløn, og selvom timelønnen ikke var så høj (125,- + timetillæg m.m.) så gav det alligevel omkring 350.000,- om året, og det var fint.
StilladsInformation: - Hvad med klubarbejdet? Ib: - Jeg kom jo i bestyrelsen, mens Bjarne var formand. Og var det også mens Jackie og Michael Drach- mann var formænd. Det var en meget aktiv periode, og vi kom langt omkring. Vi stiftede jo landsklubben dengang, og der var mange rejser til Jylland, Vi besøgte Århus og Esbjerg, og der blev holdt møder på Langsøhus. Jeg har været klubbens syns- og skønsmand. I en periode var jeg også ansvarlig for den morgengymnastik, der fra tid til anden blev arrangeret, og det gik jo mægtig godt. Vi har været gode til at holde byen ren. En gang, hvor vi pillede et stillads ned i Gentofte, var der en nabo, som havde fotograferet os - gode billeder! Man kunne blandt andet se, at vi var fra E-Service, og så måtte ledelsen jo bryde sammen og tilstå, at de kunne genkende Slangen, Peder Lund, Stig og mig.
StilladsInformation: - Hvad med helbredet efter så mange år? Ib: - Jeg har lidt med skulderen, og selvfølgelig kan jeg mærke på de andre lemmer, at jeg har bygget stilladser i så mange år. Men jeg har passet på mig selv, og så har jeg også været heldig. En gang fik jeg 40 dæk ned over mig på pladsen - truckgaflerne var for lange og så kender vi historien... Jeg har smadret en enkelt finger og brækket en storetå, og det er vist billigt sluppet. Men klubbens helbredsundersøgelse er vigtig - vi er alt for mange, der bliver slidt ned, og der er alt for mange uheld - så det skal der bakkes op om. StilladsInformation: - Lene, din kone, bliver kaldt den landsdækkende? Den landsdækkende Lene sammen med Karsten Klovn
Lene har klaret branchen og mig i mere end 25 år, og det er jo flot klaret. Navnet Den Landsdækkende kom sig jo af, at Lene altid kunne finde os, - og det var altså før mobiltelefonens tid! Hun kom forbi, når vi byggede stilladser, og det var jo mægtig hyggeligt. Men hun kunne komme en varm sommerdag og kalde os ned fra stilladset, og så havde hun flødekager og kakaomælk med - så måtte hun til købmanden!! Lene fandt os næsten altid, når vi var på værtshus, og så ringede hun og spurgte, om Ib var tilstede. Gutterne sagde selvfølgelig, at jeg ikke var der. Så var der en tjener, som sagde, at jeg skulle gå stille med døren - og så listede jeg ud og tog lokumsdøren - det var mægtig sjovt. StilladsInformation: - Andre sjove oplevelser? Ib: - Der er jo mange - jeg kunne nævne klubbens jubilæumsfest ude på Orkidé-terrassen, hvor klaveret røg sig en tur. Eller tillidsmandsfesten på Sheraton, hvor vi stjal en meget fin sammenplantning, puttede bestik og andet godt ned til blomsterne og sendte det hele afsted i en taxa ud til Hvidovre Hospital, hvor Michael Drach-mann var indlagt med en smadret ryg. Tak for interviewet og endnu en gang tillykke med jubilæet