Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures

Handelshøjskolen - Aarhus Universitet Afhandling - HD Regnskab og Økonomistyring Efterår 2013 Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode for Joint Ventures Regnskabsmæssige konsekvenser af vedtagelsen af IFRS 11 - Joint Arrangements Opgavebesvarer: Vejleder: Susie Kristensen Claus Holm Afhandlingen er afleveret den 28. november 2013

Indholdsfortegnelse Executive Summary... 5 1 Indledning... 8 1.1 Emne... 8 1.2 Problemformulering... 9 1.3 Afgrænsning... 10 1.4 Teorivalg, metode og empirisk grundlag... 12 1.4.1 Opgavens opbygning... 13 1.5 Begrebsforklaring... 14 1.6 Kildekritik... 15 2 Definition af Joint Arrangements, herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11... 16 2.1 Definition af begrebet "Joint Arrangements"... 16 2.1.1 Definition af "Joint Control" (Fælles bestemmende indflydelse)... 16 2.1.1.1 Definition af kontrol/bestemmende indflydelse jf. IFRS 10... 19 2.1.1.2 Ændringer i forhold til IAS 31... 19 2.1.2 Metode til definition af "Joint Arrangements"... 20 2.2 Opdeling af enheder i forhold til tidligere regler, jf. IAS 31:... 20 2.2.1 Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations)... 21 2.2.2 Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets)... 21 2.2.3 Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities)... 22 2.3 Definition af enheder i forhold til de nye regler i IFRS 11... 23 2.3.1 Definition samt klassificering af "Joint Operations" og "Joint Ventures". 24 2.3.1.1 Definition af Joint Operations... 24 2.3.1.2 Definition af Joint Ventures... 25 2.3.1.3 Klassificering af Joint Arrangements... 26 Side 2 of 79

2.3.1.3.1 Struktur for den fælles ordning:... 27 2.3.1.3.2 Den særskilte formidlende virksomheds struktur:... 27 2.3.1.3.3 Vurdering af vilkårene i den kontraktlige aftale:... 28 2.3.1.3.4 Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder:... 31 2.3.1.3.5 Opsummering på klassificeringen af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed:... 31 2.3.2 Sammenholdelse af enhederne i IAS 31 og IFRS 11... 32 2.4 Delkonklusion... 34 3 Indregning af Joint Arrangements... 36 3.1 Indregning ved anvendelse af pro rata konsolidering... 37 3.2 Indregning ved anvendelse af indre værdis metode... 37 3.3 Indregning af Joint operations... 39 3.4 Indregning af Joint Ventures... 39 3.4.1 Overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode... 40 3.5 Delkonklusion... 41 4 Regnskabsmæssig indregning af Joint Ventures efter vedtagelsen af IFRS 11... 42 4.1 Praktisk eksempel på overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode... 43 4.1.1 Regnskab... 43 4.1.1.1 Resultatopgørelse... 43 4.1.1.2 Balance... 44 4.1.2 Nøgletalsanalyse... 46 4.1.3 Pengestrømsopgørelse... 50 4.2 Delkonklusion... 51 5 Baggrund for vedtagelsen af IFRS 11... 53 5.1 Høringssvar i forbindelse med udgivelsen af ED 9... 56 Side 3 of 79

5.2 Delkonklusion... 62 6 Konsekvenser og problemstillinger i forbindelse med implementeringen af IFRS 11... 64 6.1 Delkonklusion... 66 7 Konklusion... 68 8 Litteraturliste... 71 Bilag 1 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af pro rata-konsolidering til indregning... 74 Bilag 2 Regnskab for 2011 til og med 2013 ved anvendelse af indre værdis metode til indregning... 77 Side 4 of 79

Executive Summary The objective of this thesis is analyzing which accounting consequences which are in connection with the implementation of IFRS 11. The thesis concentrates around the significant consequences there are for companies, which previously have used proportionate consolidation when recognizing Joint Ventures and now in connection with the implementation of IFRS 11 should use the equity method. The main issue to this thesis is as following: Which accounting consequences does the implementation of IFRS 11 impact for companies that previously used proportional consolidation in accounting for joint ventures? In order to answer this question the following research questions have been prepared: 1 Which changes have been made in adopting IFRS 11 compared to previous legislation? 2 What entities are covered by the term "Joint Arrangements"? 3 How are "Joint Arrangements" recognized in the financial statements under IFRS 11 per 1 January 2013? 4 Which accounting impact will the transition from proportionate consolidation to the equity method have? 5 What is the reason for the implementation of IFRS 11? 6 How has the implementation of IFRS 11 been accepted? 7 What are the consequences and problems regarding to the implementation of IFRS 11. Previous was the accounting mainly treated under IAS 31. At the implementation of IFRS 11 were multiple changes made, which will have an important impact to companies which uses Joint Ventures. According to IFRS 11 "Joint Arrangements" is defined as following: "A joint arrangement is an arrangement of which two or more parties have joint control". In regard to the definition to "joint control", there are no changes to IAS 31. However there are in the implementation of IFRS 11 made changes to the classification of "Joint Side 5 of 79

Arrangements ". Regarding to the IAS 31 there was made an evaluation of the legal structure, unlike IFRS 11 where there is made an evaluation of the parties rights as well as obligations, to clarify the classification of an arrangement. Related to this there is with the implementation of IFRS 11 instead of three categories now only two categories of "Joint Arrangements": Joint Operations Joint Ventures According to IFRS 11.15 and IFRS 11.16 Joint operations and Joint ventures are defined as following: "A joint operation is a joint arrangement whereby the parties that have joint control of the arrangement have rights to the assets, and obligations for the liabilities, relating to the arrangement. Those parties are called joint operators." "A joint venture is a joint arrangement whereby the parties that have joint control of the arrangement have rights to the net assets of the arrangement. Those parties are called joint venturers." In connection to the implementation of IFRS 11 the opportunity to use proportionate consolidation to account for Joint Ventures has been eliminated. The companies who use Joint Ventures are now obligated to use the equity method. The transition from proportionate consolidation to the equity method methodology will change the presentation in the financial statements. When using the proportionate consolidation method the share of revenue, costs, assets and obligations are accounted for line by line. While using the equity method the share of the profit in accounted for in one line in the income statement and the share of the equity is accounted for in one line in the assets. The change will cause the revenue as well as the costs to fall, while the profit will remain unchanged. In addition the assets and the obligations will fall, while the equity will remain unchanged. The ratios will also be affected by this as well as the cash flow. Side 6 of 79

IASB implemented IFRS to ensure improvement in the accordance with the US GAAP and IFRS Framework. In addition IASB wanted to improve the clarity and reliability in the financial statements. Multiple entities agreed, it was necessary to improve the accounting standard, but did not fell the project was analyzed enough to form the changes in the amendment. Based on the above it can be concluded that the consequences in connection to the implementation of IFRS 11 form the following: Ensure correct classification of the Joint Arrangements, the practical transition from proportionate consolidation to the equity method and changes in measuring the performance of the companies. Side 7 of 79

1 Indledning 1.1 Emne IASB har i maj 2011 udsendt den nye standard "IFRS 11 - Joint Arrangement", som omhandler den regnskabsmæssige behandling af selskabers deltagelse i "Joint Arrangements". Den nye standard trådte i kraft den 1. januar 2013. Jf. vejledning til IFRS bekendtgørelsen udgivet af Erhvervsstyrelsen i 2005 har alle europæiske børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) været forpligtet til at aflægge deres årsrapport efter IFRS, hvorfor denne nye standard vil berøre dem samt de virksomheder, som frivilligt har valgt at aflægge årsrapport efter IFRS. Jf. vejledningen er forpligtelsen for anvendelsen af IFRS blevet lavet med henblik på at forbedre det indre markeds funktioner samt med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder. "IFRS 11 - Joint Arrangements" har erstattet "IAS 31- Interests in Joint Ventures" og "SIC-13 Jointly Controlled Entities - Non-monetary Contributions by Ventures", som tidligere har været anvendt. Ved implementeringen af IFRS 11 har IASB blandt andet elimineret muligheden for at indregne Joint Ventures ved anvendelse af pro ratakonsolidering, hvorved der kun kan gøres brug af indre værdis metode. Herudover er der i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11 også ændret på definitionen samt opdelingen på de enkelte enheder. Efter "IAS 31 - Interests in Joint Ventures", var Joint Arrangements opdelt som tre forskellige enheder, hvor der efter vedtagelsen af IFRS 11 nu kun findes to enheder: "Joint Operations" og "Joint Ventures". IASB begrundede årsagen til ændringen med forbedring af pålideligheden samt muligheden for forbedring af sammenlignelighed mellem de enkelte regnskaber. Vedtagelsen af IFRS 11, herunder Exposure Draft 9 har skabt stor debat hos diverse selskaber, som anvender joint ventures samt øvrige relevante virksomheder, som fx revisionsselskaberne. Det der har skabt størst opmærksomhed, er elimineringen af muligheden for anvendelse af pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures som beskrevet ovenfor. Elimineringen har skabt store frustrationer for de virksomheder, som er berørt af ændringen. Elimineringen af pro rata-konsolideringen har medført ændring af Side 8 of 79

årsregnskaberne, samt nøgletal mv., hvilket giver frustrationer, idet virksomhederne frygter, at dette vil skabe problematikker i forbindelse med fx låntagning, da væsentlige målepunkter forventes at blive forringet i forbindelse med overgangen til indre værdis metode. 1.2 Problemformulering Ovenstående ikrafttrædelse af IFRS 11 har givet mange udfordringer for de virksomheder, som tidligere har været vant til at anvende pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures og nu skal anvende indre værdis metode. Formålet med denne afhandling vil som udgangspunkt være at behandle de regnskabsmæssige konsekvenser ved elimineringen af indregningsmetoden pro ratakonsolidering. Dette vil ske ved primært teoretisk analyse af de ændrede regler samt gennemgang af konsekvenserne ved indregning efter indre værdis metode for de virksomheder, som tidligere har anvendt pro rata konsolidering til indregning af Joint Ventures. Herunder vil der blive foretaget en gennemgang af IASB's begrundelse for ændringen af standarden. I forbindelse hermed vil afhandlingen komme ind på IASB's begrebsramme samt overholdelse af dennes bestemmelser. Derudover vil der blive inddraget høringssvar til at afklare samt diskutere, hvilke problemstillinger implementeringen af IFRS 11 forventes at medføre. Afhandlingens hovedspørgsmål er som følger: Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser er der i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 for virksomheder, som tidligere har anvendt pro rata-konsolideringen til indregning af Joint Ventures? Følgende underspørgsmål er opstillet til besvarelse af opgaven. 1 Hvilke ændringer er der foretaget i forbindelse med vedtagelsen at IFRS 11 i forhold til tidligere lovgivning? 2 Hvilke enheder er omfattet af begrebet "Joint Arrangements" 3 Hvordan indregnes "Joint Arrangements" regnskabsmæssigt ifølge IFRS 11 pr. 1. januar 2013? Side 9 of 79

4 Hvilken regnskabsmæssig konsekvens får overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode? 5 Hvad ligger der til grund for vedtagelsen af IFRS 11? 6 Hvordan er vedtagelsen af IFRS 11 blevet taget imod? 7 Hvilke konsekvenser og problemstillinger er der ved implementeringen af IFRS 11? 1.3 Afgrænsning Afhandlingen omhandler de regnskabsmæssige konsekvenser i resultatopgørelsen samt balancen efter ændringerne efter vedtagelsen af IFRS 11. Afhandlingen omhandler derfor kun bestemmelserne efter IFRS. Derfor afgrænses der fra bestemmelserne efter Årsregnskabsloven, som anvendes ved indregning af Joint Ventures, da der kun vil blive taget udgangspunkt i de selskaber, som er underlagt bestemmelserne efter IFRS. IFRS 11 - Joint Arrangement, omfatter to typer konsoliderings-enheder, herunder Joint ventures og Joint Operations. Denne afhandling vil primært behandle Joint Ventures, da det er for denne, der er ændrede regler i forhold til indregningsmetode ved konsolidering. Joint Operations vil kun blive belyst i forbindelse med beskrivelsen af bestemmelserne i IFRS 11 samt ved belysningen af de indregnings metoderne pro ratakonsolidering og indre værdis metode. De tidligere bestemmelser fra IAS 31 samt SIC-13 vil kun blive belyst overordnet, hvor det findes relevant, da det forudsættes, at der fra opgavelæsers side er kendskab hertil. IFRS 11 var en del af en konsolideringspakke som blev udsendt i maj 2011. Herunder blev der også vedtaget nye bestemmelser, herunder IFRS 10, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28. Der vil dog kun blive taget udgangspunkt i IFRS 11, men der kan forekomme enkelte henvisninger til de øvrige, hvor det findes relevant. Begrebsrammen for IFRS inddrages i forbindelse med belysningen af IASB's begrundelse for vedtagelsen af IFRS 11, da det netop har været opfyldelse heraf, der har været diskussioner om i forbindelse med implementeringen heraf ifølge ED 9 samt høringssvar hertil. I forbindelse med gennemgangen af ED 9, samt høringssvarene hertil, afgrænses der fra spørgsmål 4-6 omkring noteoplysninger, idet dette ikke vurderes relevant for besvarelsen af afhandlingens hovedspørgsmål, da denne fokuserer på ændringen i regnskabet, herunder resultatopgørelse samt aktiver og passiver. Side 10 of 79

Umiddelbart er der tale om en afhandling, som behandler den regnskabsmæssige behandling af Joint Arrangements samt indregning heraf, hvorfor selve processen samt bestemmelserne for koncernregnskabsaflæggelsen ikke inddrages. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der i afhandlingen er udarbejdet et fiktivt beregningseksempel, som viser overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I dette eksempel, er der udelukkende taget udgangspunkt i regnskaber for Joint Venture selskabet samt joint venturedeltager, hvorfor der fx ikke inddrages datterselskaber i konsolideringen heraf. Eksemplet skal derfor ses som et uddrag af en koncernkonsolidering. I forbindelse med ovenstående skal det også bemærkes, at der i beregningseksemplet ikke tages hensyn til regler omkring koncernelimineringer, herunder også eliminering af interne avancer og tab mv. Herudover afgrænses der ligeledes for beskatning, da det ikke synes relevant for besvarelsen af hovedspørgsmålet. I beregningseksemplet er der taget udgangspunkt i nøgletal udarbejdet i eksempelregnskab i IFRS fra KPMG vedrørende klasse C virksomheder. Herudover er finansiel gearing og afkastgrad beregnet, da disse vurderes relevante for at belyse forskellen mellem pro rata-konsolidering og indre værdis metode. Herudover afgrænses der fra reglerne omkring goodwill i forbindelse med joint ventures, da dette ligeledes ikke vurderes relevant for belysningen af regnskabsmæssige konsekvenser ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I afhandlingen afgrænses for de fleste forhold i IAS 27, som omhandler moderselskabets udarbejdelse af koncernregnskab, og den regnskabsmæssige behandling af kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures i moderselskabet. 1 Afhandlingen vil kun tage udgangspunkt i ændringerne mht. definitionen af Joint Arrangements, samt ændringen i indregningen fra pro rata til indre værdi, hvorfor det ikke vurderes væsentlig at medtage de fleste områder i IAS 27. I forbindelse hermed afgrænses der fra forhold om eksempelvist nedskrivningstest, behandling af udbytte, minoritetsinteresser samt oplysningskrav om koncernforhold. 1 "Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS", 3. udgave, side 503 Side 11 of 79

1.4 Teorivalg, metode og empirisk grundlag Afhandlingen har en overordnet teoretisk indgangsvinkel og vil derfor primært tage udgangspunkt i kvalitative data. Dette gøres for at belyse de regnskabsmæssige konsekvenser implementeringen af IFRS 11 vil have for de virksomheder, som indtil 1. januar 2013 har anvendt pro rata metoden til indregning af Joint Ventures. Afhandlingen vil som udgangspunkt blive udarbejdet ud fra lovgivning, retspraksis, fortolkningsbidrag samt høringssvar, som findes relevant for besvarelsen for problemformuleringen. Herudover vil der blive udarbejdet et fiktivt beregningseksempel til at tydeliggøre konsekvenserne ved indregning efter indre værdis metode frem for pro rate konsolideringen i forbindelse med implementeringen af IFRS 11. Anvendelse af et fiktivt eksempel kan skabe anledning til problemstillinger med hensyn til anvendelse til analysebrug. I forbindelse med udarbejdelsen af beregningseksemplet, er der taget stilling hertil, og det er forsøgt at udarbejde en illustrativ case, som belyser de områder og problemstillinger, som forventes at forekomme hos de selskaber som tidligere har anvende pro rata-konsolidering. Herudover skal det også bemærkes, at der udelukkende er taget udgangspunkt i indregningen af joint venture selskabet i joint venture deltagerens regnskab, og der derfor ikke er tale om et fuldstændigt koncernregnskab, da dette ikke vurderes væsentligt for afhandlingens problemformulering i lighed med det der er oplyst i afgrænsningen. I forbindelse med udarbejdelsen af afsnit 5 omkring IASB's begrundelse for vedtagelsen af IFRS 11, samt gennemgang af høringssvar hertil, skal det bemærkes, at høringssvarene ikke er metodisk udvalgt. Dette medfører, at outputtet af udvalgte ikke giver et repræsentativt billede af populationen. Dog er der forsøgt at udvælge de høringssvar, som kan give den substans til afhandlingen, som er fundet nødvendig til besvarelsen af hovedspørgsmålet. Der henvises endvidere til kildekritikken for uddybning heraf. Side 12 of 79

1.4.1 Opgavens opbygning Afhandlingen vil blive opstillet og besvaret på følgende måde: Indledningsvist vil afhandlingens emne, problemformulering, afgrænsning, teori- og metodevalg, relevant begrebsdefinitioner samt kildekritik blive gennemgået. Dette efterfølges af en gennemgang af definitionen af "Joint Arrangements". Dette udføres ved at foretage en gennemgang af definitionen for "Joint Control" samt gennemgang af en metode til bestemmelse af "Joint Arrangements" udarbejdet i IFRS 11. Disse definitioner vil blive sammenholdt med de tidligere regler efter IFRS 11. Herudover vil der også blive foretaget en gennemgang af ændringen i klassifikationen af Joint Arrangements fra IAS 31 til IFRS 11. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål 2 samt underspørgsmål 1 delvist, idet indregningsmetoden endnu ikke er belyst. Herefter foretages en gennemgang af indregningsmetoderne pro rata-konsolidering samt indre værdis metode, samt hvorledes de enkelte enheder efter IFRS 11 nu skal indregnes. Dette vil kunne konkludere underspørgsmål 1 samt underspørgsmål 3. De to ovenstående afsnit udarbejdes hovedsageligt på baggrund af bestemmelserne i IFRS 11 og IAS 31. Herudover inddrages fortolkningsbidrag fra relevante revisionsvirksomheder. Efter gennemgangen af bestemmelserne i IFRS 11 samt belysningen af forskellen til IAS 31, vil der blive foretaget en analytisk gennemgang af et fiktivt beregningseksempel. Beregningseksemplet har til formål at belyse de regnskabsmæssige konsekvenser, der vil opstå i forbindelse med overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. I forbindelse hermed vil der blive foretaget gennemgang af resultatopgørelse, aktiver samt passiver isoleret set for at belyse de forskelle som vil opstå. Herefter vil der blive gennemgået en nøgletalsanalyse for henholdsvis regnskabet som er udarbejdet ved anvendelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode, til ligeledes at belyse hvad overgangen vil påvirke. Til slut i beregningseksemplet, er der udarbejdet en pengestrømsopgørelse for henholdsvis pro rata-konsolideringen samt indre værdis metode, som belyser forskellene. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål 4. Side 13 of 79

Til besvarelsen af underspørgsmål 5 og 6 vil Exposure Draft 9 - Joint Arrangements samt "Basis for Conclusions on Exposure Draft - ED 9 Joint Arrangements danne grundlag for beskrivelsen af IASB's formål med vedtagelsen af IFRS 11. Herudover vil der blive inddraget høringssvar, som anvendes til at belyse, hvordan ændringerne er blevet taget imod, samt hvilke problemstillinger de enkelte respondenter vurderer, der er ved ændringerne. Til slut vil der blive foretage gennemgang af hvilke konsekvenser og problemstillinger der forventes at være ved overgangen fra pro rata-konsolidering til indre værdis metode. Dette forventes at kunne besvare underspørgsmål 7. 1.5 Begrebsforklaring Herunder øvrige forståelsesmæssige begreber/institutioner, som ikke specifikt er nævnt i seminaret. IASB: IAS: IFRS: SIC: International Accounting Standards Board. IASB udarbejder, ændrer og godkender IAS'er og IFRS'er. Derudover godkender organisationen fortolkninger fra International Financial Reporting Interpretations Committee. International Accounting Standard International Financial Reporting Standards Standard Interpretations Committee US GAAP: United States - Generally Accepted Accounting Principles Side 14 of 79

1.6 Kildekritik Som beskrevet i metodeafsnittet, udarbejdes afhandlingen ud fra materiale fra lovgivning, retspraksis, fortolkningsbidrag samt høringssvar. Herudover anvendes et fiktivt beregningseksempel. Lovgivning, herunder specielt IFRS 11, som er udgivet af IASB vurderes som en pålidelig kilde, hvorfor der ikke er inddraget nogen spekulationer i forbindelse med anvendelse af materialet. Med hensyn til fortolkningsbidrag henvises der til publikationer udarbejdet af andre relevante kilder. Herunder revisionsvirksomheder som KPMG og PWC. I forbindelse med anvendelse af disse kilder vurderes det, hvorvidt der kan være inkluderet nogle personlige holdninger, som medfører en anden konklusion, end hvis kilden var uberørt. Det vurderes for begge revisionsvirksomheder, at deres publikationer er pålidelige og kan danne grundlag for konklusion herpå. Høringssvarene som er anvendt i afhandlingen, er kritisk gennemgået for personlige holdninger, som kan skabe et forkert billede af, hvordan populationen har reageret på vedtagelsen af IFRS 11. I forbindelse hermed er der også udvalgt høringssvar fra revisionsvirksomheder, som KPMG, PWC, Ernst & Young samt Deloitte. Disse svar er vurderet pålidelige jf. afsnittet ovenfor. Revisionsvirksomhedernes holdninger er sammenholdt med de øvrige virksomheder/foreningers svar. Problematikken i forbindelse med at anvende diverse selskabers høringssvar kan være at disse rent faktisk ikke har den faglige viden, som er nødvendig for besvarelsen af ED 9, hvorfor der er valgt store foreninger samt virksomheder til belysningen af reaktionen på ændringen af bestemmelserne for Joint Arrangements. Side 15 of 79

2 Definition af Joint Arrangements, herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11 Ved vedtagelsen af IFRS 11 - "Joint Arrangements" er der ikke foretaget nogen egentlige ændringer til definitionen af, hvad der er en joint control/fælles bestemmende indflydelse i forhold til bestemmelserne efter IAS 31. IAS 31 - "Financial Reporting of Interest in Joint Ventures" omhandler som tidligere beskrevet den regnskabsmæssige behandling af et selskabs deltagelse i Joint Ventures. Herudover anvendes IAS 27 - "Consolidated financial statements and seperate financial statements" til moderselskabets udarbejdelse af koncernregnskab og den regnskabsmæssige behandling af blandt andet Joint Ventures i moderselskabsregnskabet. Dog er der forskel i IFRS 11's og IAS 31's bestemmelser i forhold til opdeling af joint arrangements. Nedenstående afsnit er udarbejdet til belysning af disse ændringer. Først vil de tidligere bestemmelser herfor blive belyst, og derefter vil disse blive sammenholdt med ændringerne der er foretaget ved vedtagelsen af IFRS 11. 2.1 Definition af begrebet "Joint Arrangements" Jf. IFRS 11.4 defineres begrebet "Joint Arrangements" som en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. 2.1.1 Definition af "Joint Control" (Fælles bestemmende indflydelse) Begrebet "fælles bestemmende indflydelse" defineres som følger: " er kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse". 2 Dette betyder, at alle joint arrangements har en kontraktlig aftale, som binder parterne og giver alle parter en fælles bestemmende indflydelse (joint control) over arrangementet. Altså kan en enkelt part ikke træffe betydningsfulde beslutninger selv, men beslutningerne skal træffes i fællesskab, med den/de øvrige parter, som har bestemmende indflydelse. Dette gælder ikke kun for opstarten af et Joint Arrangements, men derimod skal parterne have fælles bestemmende indflydelse igennem hele arrangementets levetid. 2 IFRS 11.7 Side 16 of 79

Aftalegrundlaget for et Joint Arrangement fastsætter på hvilke betingelser parterne deltager i den aktivitet, der er genstand for det fælles arrangement og behandler generelt spørgsmål såsom: "den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med den fælles ordning udpeges beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning, parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11) den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i forbindelse med den fælles ordning." 3 Jf. IFRS 11.B9 kan enhver part, som indgår i den fælles kontrol hindre de andre parter i at træffe ensidige beslutninger uden om denne part. Dog beskriver bestemmelsen også at: "Hvis kravet om enstemmighed kun vedrører beslutninger, der giver en part beskyttelsesrettigheder, og ikke beslutninger om de relevante aktiviteter inden for rammerne af ordningen, er denne part ikke en part med fælles bestemmende indflydelse på ordningen." 4 Eksempel på vurderingen om hvorvidt de enkelte parter har en bestemmende indflydelse er beskrevet i IFRS 11.B7: "Nogle gange indebærer den beslutningsproces, som parterne har aftalt i deres kontraktlige ordning, implicit fælles bestemmende indflydelse. Lad os f.eks. antage, at to parter fastlægger en ordning, hvor hver part ejer 50 % af stemmeretten, og at det i parternes indbyrdes kontraktlige ordning er fastslået, at det er nødvendigt med mindst 51 % af stemmeretten for at træffe beslutninger om de relevante aktiviteter. I dette tilfælde har parterne implicit aftalt, at de har fælles bestemmende indflydelse på 3 IFRS 11.B4 4 IFRS 11.B9 Side 17 of 79

ordningen, da der ikke kan træffes beslutninger om de relevante aktiviteter, uden at begge parter er enige." 5 Bestemmelsen for "fælles bestemmende indflydelse" er lignende den definition som er beskrevet og IAS 31, ligesom den overordnede definitionen af "Joint Arrangements". Til vurderingen af hvorvidt der er fælles bestemmende indflydelse i en fælles ordning har IFRS 11, i afsnit B11 indsat en model til vurdering heraf: Kilde: IFRS 11.B11 Hvis ordningen ikke er inden for anvendelsesområdet for IFRS 11, jf. ovenstående model, skal den regnskabsmæssige behandling foretages i overensstemmelse med de relevante regnskabsstandarder, som fx IFRS 10 og IAS 28 eller IFRS 9. 6 5 IFRS 11.B7 6 IFRS 11.B11 Side 18 of 79

2.1.1.1 Definition af kontrol/bestemmende indflydelse jf. IFRS 10 "IFRS 10 - Koncernregnskaber", definerer kontrol som følger: "En investor har bestemmende indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, såfremt investoren er eksponeret over for eller er berettiget til variable afkast fra sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og har mulighed for at påvirke dette afkast gennem sin indflydelse i den virksomhed, der er investeret i." 7 Herudover definerer Appendiks B2 i IFRS 10 hvilke betingelser der skal være påfyldt for at kunne fastslå, hvorvidt investoren har bestemmende indflydelse eller ej: 1 beføjelse over den virksomhed, der er investeret i 2 eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og 3 mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i, til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i. 8 2.1.1.2 Ændringer i forhold til IAS 31 Ved vedtagelsen af IFRS 11 er der ikke væsentlige ændringer i forhold til den grundlæggende definition af fælles kontrol. Dette er selvom, at definitionen af kontrol har ændret sig i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 10, og dermed også indirekte for fælles kontrol. Generelt vurderes det, at ordninger som anses for at være kontrolleret i fællesskab i henhold til IFRS 11 også ville være det i henhold til IAS 31. Dog skal det bemærkes, at der i forbindelse med ændringen af definitionen af kontrol i IFRS 10, også kan være forhold, hvor et arrangement i henhold til IAS 31 ikke var fælles kontrolleret nu er det med IFRS 11 og omvendt. Herudover skal det bemærkes at IFRS 11 giver mere klarhed med hensyn til den type beslutninger, som kræver enstemmighed mellem parterne til brug for at fastslå, om der er tale om fælles kontrol, dvs. beslutninger omkring de relevante aktiviteter. 9 7 IFRS 10.6 8 IFRS 10.B2 9 KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 19 of 79

2.1.2 Metode til definition af "Joint Arrangements" I IFRS 11 er der beskrevet en metode til definition af, hvorvidt et arrangement egentlig er et "Joint Arrangement". Denne metode kaldes "two-step model". Metoden går i sin enkelthed ud på at forholde sig til to ting: Vurdere om kollektiv kontrol foreligger i et arrangement Vurdere om kontraktforhold giver to eller flere parter fælles kontrol (joint control) over arrangementet. 10 KPMG stiller spørgsmål ved hvorvidt den ovenstående "two step" metode er relevant i praksis. KPMG's pointe er, at IFRS 11 første step omkring vurderingen, af om der kan identificeres en "kollektiv kontrol", er irrelevant, idet der ikke er nogen definition heraf i standarden. Der er udelukkende en definition af "fælles kontrol". KPMG mener IFRS burde have henvendt sig til et eventuelt fælles arrangement ved at stille følgende spørgsmål: "Is there a contract whereby two (or more) parties are required to exercise together, on a unanimous consent basis, their powers in relation to an arrangement; and do those powers amount to control?" For at forstærke ovenstående, anvender KPMG følgende eksempel: Tre enheder har hver en tredjedel af stemmerettigheder i en virksomhed, og beslutningerne afgøres ved et simpelt flertal. Hvis der ikke findes nogen kontrakt for aktionærerne, kan det konkluderes at der ikke eksisterer en fælles kontrol. Derfor vurderes det irrelevant først at overveje om to af de tre partier eventuelt har en kollektiv kontrol. 11 2.2 Opdeling af enheder i forhold til tidligere regler, jf. IAS 31: I IAS 31 er enhederne opdelt i tre kategorier som beskrevet nedenfor: Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Jf. IAS 31 er følgende kendetegn fælles for alle tre ovenstående enheder: 10 IFRS 11.B5, B6 samt KPMG, First impressions: Joint Arrangements 11 KPMG, First impressions: Joint Arrangements Side 20 of 79

to eller flere venturedeltagere er bundet af en kontrakt, og kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse I de efterfølgende afsnit vil disse enheder blive beskrevet samt sammenholdt med ændringerne, der er foretaget i forbindelse med vedtagelsen af IFRS 11. 2.2.1 Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiviteter beskrives jf. IAS 31.13 som enheder, hvor aktiviteten indebærer anvendelse af venturedeltagernes egne aktiver og andre ressourcer uden, at der etableres et særskilt selskab eller lignende, som er uafhængig af venturedeltagerne. Det vil sige at hver venturedeltager anvender sine egne aktiver, herunder fx materielle anlægsaktiver og varebeholdninger, dog foretages der deling af Joint Venture selskabets egne indtægter og udgifter på et aktuelt projekt. Venturedeltageren afholder selv sine egne omkostninger og forpligtelser. 12 IAS 31.14 eksemplificerer enheden med følgende: "Et eksempel på en fælles kontrolleret aktivitet er, hvor to eller flere venturedeltagere sammenlægger deres aktiviteter, ressourcer og ekspertise for i fællesskab at fremstille, markedsføre eller distribuere et bestemt produkt, eksempeltvist et fly. Hver venturedeltager udfører forskellige dele af fremstillingsprocessen. Hver venturedeltager bærer sine egne omkostninger og modtager den i overensstemmelse med kontrakten fastsatte andel af omsætningen fra salget af flyet." 13 2.2.2 Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrollerede aktiver beskrives jf. IAS 31.18 som enheder, hvor venturedeltagere har fælles bestemmende indflydelse og fælles ejerskab over et eller flere aktiver, som er indskudt eller anskaffet alene til anvendelse i enheden. Formålet med dette er at opnå fordele til venturedeltagerne ved at modtage en andel af aktivets/aktivernes produktion. Herved fordeles de afholdte omkostninger i enheden også ud til de enkelte venturedeltagere. I lighed med førnævnte enhed, "Fælles 12 IAS 31.13 13 IAS 31.14 Side 21 of 79

kontrollerede aktiviteter" indebærer enheden ikke etablering af et selskab, interessentskab eller lignende. 14 IAS 31.20 eksemplificerer enheden med følgende: "Mange aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler omfatter fælles kontrollerede aktiver. Eksempelvis kan en række olieproducenter have fælles kontrol over og drift af en olierørledning. Hver venturedeltager anvender rørledningen til transport af sit egen produkt til gengæld for at bære en aftalt andel af omkostningerne ved driften af olierørledningen. Et andet eksempel på et fælles kontrolleret aktiv er, når to virksomheder har fælles kontrol over fast ejendom, og hver modtager en andel af lejeindtægten og bærer en andel af omkostningerne". 15 2.2.3 Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Fælles kontrolleret virksomhed beskrives jf. IAS 31.24 som et Joint Venture, der til forskel fra de to øvrige enheder indebærer etablering af et selskab, interessentskab eller anden virksomhed, hvor de enkelte venturedeltagere har en kapitalandel. Joint Venture selskabet kontrollerer selv sine aktiver, herudover påtager den selv sine forpligtelser, omkostninger og indtægter i modsætningen til de øvrige enheder, som beskrevet ovenfor. Dette betyder også, at selskabet selv sørger for indgåelse af kontrakter og dermed fremskaffelse af eventuelt finansiering. 16 Venturedeltagerne indregner hver sin forholdsmæssige andel af overskuddet fra joint ventureselskabet. 17 IAS 31.26 eksemplificerer enheden med følgende: "Et almindeligt eksempel på en fælles kontrolleret virksomhed er, når to virksomheder sammenlægger deres aktiviteter inden for et bestemt forretningsområde ved at overføre de tilknyttede aktiver og forpligtelser til en fælles kontrolleret virksomhed. Som et andet eksempel kan nævnes, når en virksomhed påbegynder aktiviteter i et fremmed land 14 IAS 31.18 og IAS 31.19 15 IAS 31.20 16 IAS 31.25 17 IAS 31.25 Side 22 of 79

sammen med de offentlige myndigheder i dette land ved at etablere en separat enhed, som er underlagt virksomhedens og den offentlige myndigheds fælles kontrol." 18 Ud fra ovenstående kan det konkluderes at en "fælles kontrolleret virksomhed" kan defineres som en selvstændig juridisk enhed, som er underlagt en fælles kontrol. Dermed udarbejdes der også selvstændigt regnskab, til forskel fra de øvrige kontrollerede enheder. Der er tale om et kontraktbaseret samarbejdet, som netop sikrer venturedeltagerne den fælles kontrol. Dette sker i praksis ved udarbejdelse af en aktionæroverenskomst. En fælles kontrolleret virksomhed, behøver nødvendigvis ikke være en traditionel 50/50 ejet virksomhed, men kan også omfatte flere parter, med forskellige ejerandele. Det er dog et krav at beslutningerne bliver fortaget i fællesskab, og dermed i overensstemmelse med de fælles bestemmende indflydelse og fælles kontrol. 19 2.3 Definition af enheder i forhold til de nye regler i IFRS 11 Ved vedtagelsen af IFRS 11 - "Joint Arrangements" blev der foretaget en ændring i skildringen for joint arrangement i forhold til de tidligere regler efter IAS 31, som beskrevet i de behandlede afsnit ovenfor. I IFRS 11 er Joint Arrangements opdelt i to enheder: Joint Operations (Driftsfællesskab) Joint Ventures I de efterfølgende afsnit, vil der blive foretaget en gennemgang af disse enheder, hvor forskellene vil blive belyst. Efterfølgende vil sammenhængen og overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 blive belyst. 18 IAS 31.26 19 "Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS", 3. udgave, side 548-549 Side 23 of 79

2.3.1 Definition samt klassificering af "Joint Operations" og "Joint Ventures" 2.3.1.1 Definition af Joint Operations "Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen." 20 Følgende er kendetegnende for Joint Operations: "A joint operator, which is a party to a joint operation that has joint control, will need to recognise the following in relation to its involvement in the joint operation: its assets, including its share of any assets held jointly; its liabilities, including its share of any liabilities incurred jointly; its revenue from the sale of its share of the output arising from the joint operation; its share of the revenue from the sale of the output by the joint operation; and its expenses, including its share of any expenses incurred jointly. (IFRS11.20) IFRS 11 states that where a joint operator enters into a transaction with a joint operation, it is transacting with the other parties to the joint operation. Any gains or losses resulting from the transaction should only be recognised to the extent of the other parties interest in that joint operation. The types of transactions specifically contemplated by the standard include the sale, purchase or contribution of assets." 21 20 IFRS 11.15 21 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue Side 24 of 79

2.3.1.2 Definition af Joint Ventures "Et joint venture er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver." 22 Følgende er kendetegnende for Joint Ventures: "A joint venturer, which is a party to a joint venture that has joint control, will need to recognise an investment in relation to its involvement in the joint venture and account for that investment using the equity method in accordance with IAS 28 (revised) (unless one of the previously mentioned scope exemptions apply)." 23 Jf. IFRS 11.18 gælder følgende for begge enheder: "Partnerne er til tider bundet af en rammeaftale, hvori de almindelige kontraktvilkår for gennemførelsen af en eller flere aktiviteter er fastlagt. Denne rammeaftale kan indeholde en bestemmelse om, at parterne fastlægger forskellige fælles ordninger vedrørende specifikke aktiviteter, der udgør en del af aftalen. Selv om disse fælles ordninger vedrører den samme rammeaftale, kan typen af ordninger være forskellige, hvis parternes rettigheder og forpligtelser er forskellige, afhængig af de forskellige aktiviteter, der er omhandlet i rammeaftalen. Driftsfællesskaber og joint ventures kan følgelig eksistere side om side, hvis parterne gennemføre forskellige aktiviteter, der er omfattet af den samme rammeaftale." 24 22 IFRS 11.16 23 PWC Practical guide to IFRS - Joint arrangements: a new approach to an age-old business issue 24 IFRS 11.18 Side 25 of 79

2.3.1.3 Klassificering af Joint Arrangements I IFRS 11.B21 er der indsat en model til vurderingen af klassifikationen af et "Joint Arrangement", mht. til hvorvidt der er tale om "Joint operations" eller "Joint Ventures". Kilde: IFRS 11.B21 Modellens første fase handler om vurderingen af strukturen på den fælles ordning (Joint Arrangement). Modellen skildrer om ordningen er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed eller ej. Hvis der her i første fase er vurderet, at der er tale om en fælles ordning, som er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed skal der foretages diverse overvejninger. Jf. modellen skal der foretages vurderinger omkring følgende forhold: a) den særskilte formidlende virksomheds struktur, b) vilkårene i den kontraktlige aftale, Side 26 of 79

c) andre forhold og omstændigheder. Nedenfor vil de enkelte elementer i modellen blive belyst. 2.3.1.3.1 Struktur for den fælles ordning: Hvis den fælles ordning ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er der tale om et "Driftsfællesskab" (Joint Operations). Dette bygger på, at den kontraktlige ordning indeholder bestemmelser om parternes ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, og parternes ret til de indtægter og forpligtelser med hensyn til udgifterne. 25 Hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, kan der enten være tale om et "Driftsfællesskab" eller et "Joint Venture". Dette er med den begrundelse, at der er tale om en fælles ordning, hvor aktiver og passiverne i forbindelse med ordningen ejes af en særskilt formidlende virksomhed. 26 Sondringen om hvorvidt der er tale om et Driftsfællesskab eller et Joint Venture afhænger af den pågældende parts ret til aktiverne og forpligtelserne med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen, som er ejet af den særskilte formidlende virksomhed. 27 Herudover beskriver regnskabsvejledningen også følgende: " nødvendigt, at parterne foretager en vurdering af, hvorvidt denne særskilte formidlende virksomheds juridiske form, vilkårene i den kontraktlige ordning og, hvor dette er relevant, alle andre forhold og omstændigheder giver dem: (a) ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne vedrørende ordningen (dvs. ordningen er et driftsfællesskab), eller (b) ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. ordningen er et joint venture)." 28 2.3.1.3.2 Den særskilte formidlende virksomheds struktur: Strukturen og derved den juridiske form for den fælles ordning er meget relevant, da denne bidrager til den indledende vurdering af parternes ret til aktiverne og forpligtelserne med hensyn til passiverne i den særskilte formidlende virksomhed. Dette 25 IFRS 11.B16 26 IFRS 11.B19 27 IFRS 11.B20 28 IFRS 11.B21 Side 27 of 79

omhandler blandt andet, hvorvidt partnerne har kapitalandele i aktiverne, samt hvorvidt parterne har forpligtelser mht. passiverne i den særskilte formidlende virksomhed. 29 Yderligere herom er beskrevet i IFRS 11.B23-B24: "Parterne kan f.eks. lede den fælles ordning gennem en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er den særskilte formidlende virksomheds aktiver og passiver og ikke parternes aktiver og passiver). I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at ordningen er et joint venture. De vilkår, som parterne har fastlagt indbyrdes i deres kontraktlige ordning (jf. B25-B28), og, hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder (jf. afsnit B29-B33) kan imidlertid have forrang for vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form." 30 "Vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til den særskilte formidlende virksomheds juridiske form er kun tilstrækkelig til at konkludere, at ordningen er et driftsfællesskab, hvis parternes fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, hvis juridiske form ikke indebærer inddeling af parterne og den særskilte formidlende virksomhed (dvs. aktiverne og passiverne i den særskilte formidlende virksomhed er parternes aktiver og passiver)." 31 2.3.1.3.3 Vurdering af vilkårene i den kontraktlige aftale: Til vurderingen af vilkårene i den kontraktlige ordning er der i IFRS 11 ligeledes udarbejdet nedenstående model til belysning af, hvornår der er tale om henholdsvis Driftsfællesskab eller Joint Venture i en struktur, som er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed. Det skal dog bemærkes at nedenstående er et udtryk for et eksempel, og tabellen ikke er udtømmende 32 : 29 IFRS 11.B22 30 IFRS 11.B23 31 IFRS 11.B24 32 IFRS 11. B27 Side 28 of 79

Vilkårene i den kontraktlige ordning Ret til aktiver Forpligtelser med hensyn til passiver Driftsfællesskab Den kontraktlige ordning giver parterne i den fælles ordning ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse medordningen. Det fastslås i den kontraktlige den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle kapitalandele (f.eks. rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til de aktiver, der vedrører ordningen, i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning er fælles om alle passiver, forpligtelser, udgifter og omkostninger i henhold til en nærmere bestemt fordeling (f.eks. i overensstemmelse med parternes kapitalandel i ordningen eller i overensstemmelse med den aktivitet, der er gennemføres inden for rammerne af ordningen, og som direkte tilskrives parterne). Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning hæfter for tredjemands krav. Joint Venture Den kontraktlige ordning giverparterne i den fælles ordning ret til nettoaktiverne i ordningen (dvs. det er den særskilte formidlende virksomhed, og ikke parterne, der er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen). Det fastslås i ordning, at de aktiver, der er bragt med ind i ordningen, eller som efterfølgende er anskaffet inden for rammerne af den fælles ordning, er ordningens aktiver. Parterne har ingen kapitalandel (dvs. ingen rettigheder, adkomst eller ejendomsret) til aktiverne i ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at den fælles ordning hæfter for gæld og forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Det fastslås i den kontraktlige ordning, at parterne i den fælles ordning kun hæfter inden for rammerne af ordningen for deres respektive investeringer i ordningen eller for deres respektive forpligtelser til at bidrage med ubetalt og/eller supplerende kapital til ordningen. Det anføres i den kontraktlige aftale, at kreditorer i den fælles ordning ikke har ret til at søge regres mod parterne med hensyn til gæld eller forpligtelser inden for rammerne af ordningen. Side 29 of 79

Indtægter, udgifter, fortjeneste eller tab Garantier Kilde: IFRS 11.B27 Fordelingen af indtægter og udgifter fastslås i den kontraktlige ordning på grundlag af de respektive parters forholdsmæssige andel i den fælles ordning. Det kan f.eks. fastslås i den kontraktlige ordning, at indtægter og udgifter fordeles på grundlag af den kapacitet, som de respektive parter udnytter på en fabrik eller et anlæg, der drives i fællesskab, hvilket kan være forskellig fra parternes kapitalandele i den fælles ordning. I andre situationer kan parterne være nået til enighed om at dele fortjenesten eller tabet vedrørende ordningen på grundlag af en nærmere fastlagt fordeling, som f.eks. parternes kapitalandel i ordningen. Dette er ikke til hinder for, at ordningen kan klassificeres som et driftsfællesskab, hvis parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen. Den kontraktlige ordning indeholder en angivelse af de respektive parters andel af den fortjeneste eller det tab, der vedrører aktiviteterne i ordningen. Det er ofte et krav, at parterne i fælles ordninger udsteder garantier over for tredjemand, som f.eks. modtager en tjenesteydelse fra eller yder finansiering til den fælles ordning. Udstedelsen af en sådan garanti eller parternes forpligtelse til at udstede disse garantier er ikke i sig selv ensbetydende med, at den fælles ordning er et driftsfællesskab. Det, der er afgørende for, om den fælles ordning er et driftsfællesskab eller et joint venture, er hvorvidt parterne har forpligtelser med hensyn til passiverne i forbindelse med ordningen (det er ikke en betingelse, at parterne har stillet en garanti). Side 30 of 79

2.3.1.3.4 Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder: Der skal tages stilling til vurderingen af øvrige forhold og omstændigheder, hvis der i vilkårene i den kontraktlige aftale ikke er anført, hvorvidt parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser mht. passiverne i forbindelse med ordningen. 33 I denne fase tages der stilling til, om der som følge af øvrige forhold og omstændigheder kan opstå ret til aktiverne og forpligtelserne mht. passiverne i forbindelse med ordningen. Der er i IFRS 11.B31, udarbejdet et eksempel på dette, jf. følgende: "Hvis aktiviteterne i en ordning hovedsagelig er udformet med henblik på frembringelse af produktionsresultater til parterne, indikerer dette, at parterne har ret til praktisk talt enhver økonomisk fortjeneste fra aktiverne i ordningen. Parterne i denne type ordninger sikrer ofte, at de har adgang til produktionsresultatet fra ordningen, ved at hindre at produktionsresultatet bliver solgt til tredjemand inden for rammerne af ordningen." 34 2.3.1.3.5 Opsummering på klassificeringen af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed: Nedenstående model viser den vurdering, som en virksomhed skal anvende med henblik på klassifikation af en ordning, hvis den fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed. 33 IFRS 11.B29 34 IFRS 11.B31 Side 31 of 79