AU-Orientering 2/2007

AU-Orientering 2/2007 Orientering fra Attestudvalget Juni 2007 Denne orientering indeholder følgende: 1. LÆ 255 i ændret version fra 1. juli 2007 2. Attest til Genworth Financial ved uarbejdsdygtighed 3. Videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber er stadig problemfyldt 4. Forsinkelse af afregning fra kommunerne 5. Brug af rykkerprocedure ved forsinket betaling 6. Ændringer i Attestudvalgets sekretariat 1. LÆ 255 i ændret version fra 1. juli 2007 LÆ 255 blev taget i brug for 2 år siden. Attestudvalget har flere gange i AU-Orientering gjort opmærksom på, at kvaliteten af anmodningerne fra kommunen og af lægernes attester ikke har været så god, som forventet. Attestudvalget har bl.a. været forelagt en del eksempler på attester, der alene har indeholdt en række afkrydsninger. Der er ikke blevet givet de uddybende beskrivelser, som attestblanketten lægger op til. På denne baggrund har Attestudvalget i samarbejde med KL og tilskyndet hertil af Arbejdsmarkedsstyrelsen revideret LÆ 251 og LÆ 255, og vejledningen til attesterne er samtidig blevet justeret. De nye blanketter og vejledningen er medtaget som bilag til denne AU-Orientering. De reviderede udgaver er godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, og de er 6. maj 2007 blevet fremsendt til edb-systemhusene i såvel Word-format som i PDF-format med henblik på implementering i lægesystemerne. I en ny mail til edb-systemhusene 20. maj 2007 blev det præciseret, at datoen for overgang til den nye version bliver 1. juli 2007. Attestudvalget har foreslået, KL, at der bliver en overgangsperiode, hvor såvel den nuværende version som den nye version vil blive accepteret i kommunerne, men det har KL ikke ønsket. Attestudvalget har herefter meddelt KL, at honoraraftalen indebærer at honoraret for LÆ 255 (aktuelt 237 kr. for del 1 og 851 kr. for del 1+2) alene gælder LÆ 255 med versionsnummeret 01.02.31.02. Vigtigt: Hvis kommunerne efter 1. juli 2007 fortsat fremsender LÆ 255 med versionsnummeret 01.02.31.01 vil honoraraftalen ikke dække denne, og lægen vil derfor selv kunne fastsætte sit honorar. Det betyder imidlertid også, at lægen ikke kan fremsende LÆ 255 med versionsnummeret 01.02.31.01, hvis kommunen efter 1. juli 2007 korrekt har anmodet om LÆ 255 med versionsnummeret 01.02.31.02. Lægen kan risikere, at kommunen ikke vil honorere attesten. 1

2. Attest til Genworth Financial ved uarbejdsdygtighed Lægeforeningens Attestudvalg har modtaget flere henvendelser om Genworth Financial, som anvender en ikke-aftalt blanket i forbindelse med udbetaling af en forsikringsydelse ved uarbejdsdygtighed. Attestudvalget har korresponderet med selskabet, med henblik på at få selskabet til at anvende en aftalt attest, men det er ikke lykkedes. Attesten har en række spørgsmål vedrørende sygdommen, der er/har været anledning til uarbejdsdygtigheden. Der ønskes bl.a. oplysning om diagnose, hvilket er i orden, da oplysningen går til et forsikringsselskab og ikke til en arbejdsgiver. Lægen har ikke efter lovgivningen eller andre aftaler pligt til at udfærdige attesten, men man må være opmærksom på, at patienten kan risikere ikke at få sin ydelse fra selskabet, hvis lægen ikke medvirker. Attesthonoraret skal betales af patienten selv, hvilket fremgår af blanketten. Lægens honorar er efter regning. 3. Videregivelse af oplysninger til forsikringsselskaber er stadig problemfyldt Der har gennem mere end ½ år været en række møder mellem Attestudvalget og Forsikring & Pension med henblik på at finde en løsning på de uoverensstemmelser, der har været gennem en række år og som bl.a. er beskrevet i publikationen Attesttakster. Der er imidlertid stadig langt mellem parterne. Forsikringsbranchen ønsker i stigende omfang fremsendelse af journalkopier, og det er hverken i overensstemmelse med de indgåede aftaler mellem Attestudvalget og Forsikring & Pension eller med bestemmelserne i Sundhedsloven (tidligere Lov om patienters retsstilling). Sundhedsloven skelner skarpt mellem aktindsigtsbestemmelserne, som er en patientrettighed, og videregivelsesbestemmelserne (videregivelse til andre formål end behandling). Når læger skal levere oplysninger til forsikringsselskaber og pensionskasser følges videregivelsesbestemmelserne, hvilket indebærer, at der kan videregives relevante helbredsoplysninger, og at det sker efter et skriftligt og konkret samtykke fra patienten. Dette samtykke må højst være et år gammelt. Der kan således ikke gives oplysninger til forsikringsselskaber og pensionskasser på baggrund af en meget bred fuldmagtserklæring som åbner for ukritisk fremsendelse af en kopi af journalen. 2

Samtykkeerklæringen skal være udformet jf. aftalen mellem Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension (se nærmere herom i publikationen Attesttakster ). Hvis den ikke er udformet korrekt, må sagen returneres f.eks. ved brug af den returblanket, som Attestudvalget tidligere har udformet og som i øvrigt kan downloades fra Læger.dk. Blanketten er desuden medtaget som bilag til denne AU-Orientering. Der er nogle særlige områder, som imidlertid ikke er særlig godt løst ved aftalen om Forsikringserklæring. Det drejer sig især om ansvarsskader typisk auto ulykke, hvor patienten ikke selv er forsikret i selskabet, der efterspørger oplysninger. Der kan derfor ikke i sådanne tilfælde henvises til en tegningsdato for forsikringen, når det skal afgrænses, hvilken tidsperiode der kan indhentes oplysninger om. Hvis lægen er i tvivl om besvarelsen, er der mulighed for at tage kontakt til patienten og evt. at udfærdige besvarelsen på baggrund af en aktuel undersøgelse af patienten. Det kan bl.a. gøre det mere sikkert at besvare spørgsmål omkring evt. forudbestående lidelsers indflydelse på den aktuelle skade. Lægens honorar for Forsikringserklæring er som bekendt efter regning. Det samlede tidsforbrug på besvarelsen lægges til grund for fastsættelse af honorarets størrelse. 4. Forsinkelse af afregning fra kommunerne Attestudvalget har modtaget ganske mange henvendelser om forsinkelse af afregningerne fra kommunerne. Det er ikke acceptabelt, når kommunerne overskrider den aftalte betalingsfrist (lægerne skal naturligvis heller ikke overskride de aftalte leveringsfrister for LÆ-attester). Kommunerne har i mange tilfælde forsøgt at forsvare sig ved at henvise til følger af kommunesammenlægningerne for ½ år siden. Denne undskyldning bruges dog også af kommuner, der ikke er blevet lagt sammen med nogen. Attestudvalget må opfordre lægerne til at iværksætte en rykkerprocedure, når de aftalte betalingsfrister klart overskrides. Der henvises til punkt 5, hvori der generelt redegøres for rykkere og rykkergebyrer. 5. Brug af rykkerprocedure ved forsinket betaling Anvendelse af rykkergebyr er nøje beskrevet i publikationen Attesttakster, hvortil henvises. Kort fortalt hviler rykkergebyrer på Rentelovens 9b, som har følgende formulering: 9 b. For rykkerskrivelser vedrørende fordringer kan fordringshaveren kræve et gebyr, jf. stk. 2, såfremt skrivelsen er fremsendt med rimelig grund (rykkergebyr). Fordringshaveren kan endvidere kræve et gebyr, jf. stk. 3, for at anmode en anden om at inddrive fordringen på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med rimelig grund (inkassogebyr). Stk. 2. Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. inkl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Har skyldneren inden for en sammenhængende periode til stadighed været i restance vedrørende samme skyldforhold, kan der uanset 1. pkt. højst kræves rykkergebyr for 3 3

skrivelser vedrørende restancerne i den pågældende periode. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum. Stk. 3. Der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr. inkl. moms. Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 kan ikke fraviges til skade for skyldneren ved aftale, hvis der er tale om en fordring i henhold til en aftale som nævnt i 7, stk. 1. I andre tilfælde kan reglerne i stk. 1-3 fraviges ved aftale eller handelsbrug eller anden sædvane i det omfang, som følger af 9 a, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. Der kan således rykkes 3 gange i alt og hver gang med pålæg af et gebyr på 100 kr. Der er ikke moms på rykkergebyrer. Der er med hensyn til gebyrets størrelse en undtagelse. Attestudvalget har i sin aftale med Forsikring & Pension fastsat, at der ved fremsendelse af rykkerskrivelse kan pålægges et gebyr på 150 kr. Gebyret på 150 kr. gælder således alene ved attester aftalt med Forsikring & Pension. I alle andre tilfælde er gebyret 100 kr. Offentlige myndigheder skal også betale rykkergebyr. Det har det undertiden knebet med. Imidlertid har Justitsministeriet for et par år siden efter en henvendelse fra Arbejdsskadestyrelsen vurderet, at Rentelovens 9b også gælder attester fastsat ved lov (bl.a. arbejdsskadelovgivningen), idet der er tale om en fordring på formuerettens område. Attestudvalget opfordrer medlemmerne til at være opmærksomme på muligheden for at rykke for betaling med pålæg af gebyr. Attestudvalget er bekendt med, at attestrekvirenten herefter undertiden nøjes med at betale det egentlige attesthonorar og glemmer gebyret. Der opfordres kraftigt til, at hvert enkelt af sådanne tilfælde forfølges, så denne uheldige vane ikke får ny næring. 6. Ændringer i Attestudvalgets sekretariat Det kan oplyses, at Attestudvalgets lægelige konsulent gennem en række år (og tidligere formand for Attestudvalget), Kresten Nielsen, fratræder sin ansættelse i Lægeforeningen med udgangen af juni 2007. Årsagen til fratrædelsen er Lægeforeningens funktionstidsregler. Lægeforeningen har til afløsning af Kresten Nielsen ansat 2 lægelige konsulenter: Kenneth Kibsgård og Morten Charles. Attestudvalgets sekretær Hanne Andersen varetager fortsat sammen med cand. jur. Per Fraulund Sørensen langt den overvejende del af de telefoniske henvendelser. 11. juni 2007/kn 4

LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende dig til din læge for at få udfyldt medfølgende blanket. Du bedes medbringe denne LÆ 251 og den vedlagte attestblanket LÆ 255 til lægen. Attestudstedelsen kræver personligt fremmøde i lægens konsultation. For at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid til undersøgelsen, bedes du gøre lægen/lægesekretæren opmærksom på, hvilken betegnelse attesten har (LÆ 255) samt hvilke dele af attesten, kommunen har anmodet om bliver udfyldt (se nedenfor). Du bedes kontakte os, hvis det ikke er muligt at kontakte lægen for tidsbestilling inden (frist minimum: d.d. + 3 dage) Sidste frist for kommunens modtagelse af den udfyldte attest er (frist minimum: 2 uger + 3 dage efter dato for tidsbestilling). Forsinkelse af attesten kan medføre standsning af evt. udbetaling) Der anmodes om, at lægen i medfølgende blanket udfylder 1. del 1. og 2. del Dato Dato Hvis lægen skønner, der er risiko for, at funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet er truet, hvis der er væsentlig risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed eller lægen har relevante supplerende oplysninger, udfylder lægen både 1. og 2. del. Årsag til anmodningen Sygedagpenge Refusion af sygedagpenge til arbejdsgiver Kontanthjælp Andet Kommunens uddybende oplysninger til lægen (skal udfyldes) Der skal indgå en beskrivelse af hvad oplysningerne skal bruges til, hvilke helbredsklager pågældende selv har oplyst og hvilke aktuelle lægelige oplysninger kommunen har i forvejen. Oplysningerne indhentes efter Samtykke Kontaktperson Navn stilling Retssikkerhedslovens 11 c Kontaktperson Navn stilling Træffetid Telefon Træffetid Telefon Kommune Kommunens navn, adresse og telefonnummer (Stempel) Dato og underskrift EAN-lokationsnummer Ordre-/rekvisitionsnummer (Person)reference Udarbejdet af KL og Lægeforeningen

Attest om mulighed for at varetage et arbejde Første fraværsdag LÆ 255 1. del Sendes til kommunen Patientoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer 1. Årsag til sygemeldingen Kort uddybende beskrivelse af årsagen til sygemeldingen herunder diagnosen 2. Uddybende vurderinger vedrørende sygemeldingen A. Sygeperioden forventes at vare til B. Sygeperiodens varighed er usikker, men forventes at være (anfør dato) (uger fra attestens dato) C. Forventes der at indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed? _ (fra hvornår, dato) _ Ved ikke D. Er der risiko for, at funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet er truet (udfyld også 2. del) _ Ved ikke E. Er der en væsentlig risiko for, at sygdommen medfører tilbagevendende uarbejdsdygtighed? (udfyld også 2. del) F. Er erklæringen udarbejdet i samarbejde med den sygemeldte? G. Evt. supplerende bemærkninger Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen alene udfylder 1. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) For sygehus angives desuden afdeling Dato og underskrift Udarbejdet af KL og Lægeforeningen 01.02.31.02

LÆ 255 2. del side 1 af 3 Attest om mulighed for at varetage et arbejde Personnummer 3. Behandlingsmuligheder Er der behandlingsmuligheder? _ Ved ikke Hvis Ja hvilke behandlingsmuligheder er der og hvor længe vurderes behandlingen at vare? Der skal gives en nøje redegørelse, der bl.a. indeholder en beskrivelse af planlagt eller igangsat behandling samt skøn over hvornår behandlingen forventes afsluttet. Hvis Nej eller Ved ikke skal der kort redegøres for, hvorfor der ikke er yderligere behandlingsmuligheder henholdsvis hvorfor behandlingsmuligheden skønnes uafklaret. 4. Henvisning til supplerende undersøgelser Er undersøgte henvist til supplerende undersøgelse? Hvis Ja hvilke undersøgelser er pågældende henvist til? Undersøgelsestidspunkt og undersøgelsessted skal oplyses, hvis det er kendt. Der skal også oplyses om allerede foretagne undersøgelser, hvor resultatet stadig afventes. Hvis Nej skal det tilkendegives, om henvisning til supplerende undersøgelser skønnes at kunne komme på tale senere eller om pågældende er færdigundersøgt. Udarbejdet af KL og Lægeforeningen 01.02.31.02

Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ 255 2. del side 2 af 3 Personnummer 5. Genoptagelse af arbejdet (supplerende til attestens punkt 2). Opmærksomheden henledes på punkt 2.C., der vedrører delvis uarbejdsdygtighed. 5.1 Skønnes det, at behandlingen medfører, at pågældende kan genoptage sit nuværende arbejde i fuldt omfang? 5.2 Hvis Ja til (5.1) hvornår skønnes det, at pågældende kan genoptage sit nuværende arbejde i fuldt omfang? Om ca. uge(r) jf. punkt 2.B 5.3 Hvis Nej til (5.1) vil pågældende kunne påtage sig andet arbejde? 6. Misbrugsproblemer Har lægen kendskab til evt. misbrugsproblemer (alkohol, medicin, euforiserende stoffer m.v.)? Hvis Ja hvilke? 7. Sygdom eller ikke sygdom som fraværsårsag Er der tale om sygdom i medicinsk/klinisk forstand? Hvis Nej hvad er årsagen til fraværet? 8. Andre helbredsmæssige forhold af betydning Er der andre helbredsmæssige forhold der nu eller i fremtiden kan have betydning for arbejdsevnen? Hvis Ja hvilke? Udarbejdet af KL og Lægeforeningen 01.02.31.02

Attest om mulighed for at varetage et arbejde LÆ 255 2. del side 3 af 3 Personnummer 9. Skånebehov Det drøftes med sygemeldte, om der er arbejdsfunktioner, der kan udføres, og hvilke funktioner den sygemeldte skal undgå, hvis arbejdet nuværende eller andet arbejde genoptages. Hvad er resultatet af denne drøftelse? 10. Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Er spørgsmål om sygemeldtes fremtidige arbejdsforhold drøftet med sygemeldte? Hvis der er svaret Ja, skal resultatet af denne drøftelse angives. Hvis der er svaret Nej, skal det beskrives, hvorfor spørgsmålet ikke er drøftet. 11. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Skønnes der at være belastninger (hjemlige og/eller arbejdsmæssige), der kan have betydning for den fremtidige funktion i erhverv? 12. Rundbordssamtale Kan en rundbordssamtale efter din vurdering bidrage til at klarlægge den sygemeldtes ressourcer? _ Ved ikke Attestudstedende læge (anvendes, hvis lægen både udfylder 1. del og 2. del) De lægelige oplysninger og vurderinger, der fremgår af denne attest, har snæver sammenhæng med attestens formål og kan alene lægges til grund for sager, der har udgangspunkt i den kommunale forvaltning Lægens navn, adresse, telefonnr. og SE- eller personnr. (Stempel) For sygehus angives desuden afdeling Dato og underskrift Udarbejdet af KL og Lægeforeningen 01.02.31.02

LÆ 251 - Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. Formål Blanketten er en anmodning om, at borgeren søger læge for at få udfyldt LÆ 255 - Attest om mulighed for at varetage et arbejde. 2. Hvad skal kommunen Kommunen sender LÆ 251 til borgeren og vedlægger LÆ 255 ALTID både del 1 og del 2. Kommunen udfylder på LÆ 255 feltet 1. fraværsdag og eventuelt øverste felt med kommunens adresse og patientoplysninger. Fristen for borgerens kontakt til lægen for tidsbestilling er minimum d.d. + 3 hverdage. Seneste frist for kommunens modtagelse af attesten fra lægen er 2 uger + 3 dage efter tidsbestilling. Kommunen anfører derfor en dato for returnering af attesten, der ikke ligger tidligere end d.d. + 3 uger. Derudover skal kommunen oplyse følgende: Beskrivelse af hvad oplysningerne skal bruges til Information til lægen om borgerens egne helbredsklager Hvilke aktuelle lægelige oplysninger har kommunen allerede? Forsørgelsesgrundlaget Oplysning om lovhjemmel og/eller samtykke Angivelse af hvortil svaret skal sendes Oplysning om EAN-nummer, Ordre-/rekvisitionsnummer og (person)reference 3. Hvad skal lægen Se vejledning til LÆ 255 - Attest om mulighed for at varetage et arbejde. 4. Bemærkninger Det er vigtigt, at kommunens oplysninger til lægen er fyldestgørende, således at lægen bedst muligt kan imødekomme kommunens behov. Side 1

LÆ 255 - Attest om mulighed for at varetage et arbejde 1. Formål Attesten kan anvendes i alle typer sager, hvor der er behov for belysning af arbejdsfunktionen i relation til socialmedicinske problemstillinger. Det vil typisk være tilfældet i sygedagpengesager. Attesten anvendes, når kommunen i forbindelse med en sygemelding skal vurdere den sygemeldtes ressourcer og mulighed for at genoptage arbejdet helt eller delvist. Kommunen anvender bl.a. oplysningerne til at vurdere, om der er behov for særlige initiativer for yderligere at klarlægge mulighederne. Som eksempel herpå kan nævnes rundbordssamtale med deltagelse af relevante parter. Oplysningerne anvendes desuden til at afklare, om betingelserne for udbetaling af sygedagpenge er opfyldte, - herunder at der foreligger lægelig dokumentation for sygdom. Hensigten er endvidere at fremme brugen af delvis sygemelding/delvis raskmelding i sygedagpengesager med henblik på arbejdsfastholdelse. 2. Hvad skal kommunen Kommunen har fremsendt blanketterne LÆ 251 og LÆ 255 til borgeren jf. i øvrigt vejledningen til LÆ 251 Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde. 3. Hvad skal lægen Udfærdigelse af attesten kræver, at patienten møder hos lægen. Patienten medbringer både LÆ 251 og LÆ 255 (såvel 1. som 2. del) til lægen. 1. Årsag til sygemeldingen Det skal fremgå, hvad der antages at være årsag til sygemeldingen. Hvis der foreligger en formodet eller konstateret klinisk diagnose anføres denne. Hvis sygemeldingen skyldes andre forhold end sygdom i medicinsk forstand, anføres årsagen i denne rubrik. 2. Uddybende vurderinger vedrørende sygemeldingen Varigheden anføres så præcist som muligt. I de tilfælde, hvor lægen skønner, at der er risiko for, at funktionsevnen i forhold til arbejdsmarkedet er truet, eller at der er væsentlig risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed, eller lægen har relevante supplerende oplysninger udfærdiger lægen både del 1 og del 2 af attesten, uanset at kommunen ikke primært har anmodet om såvel del 1 som del 2. Lægen vurderer efter drøftelse med den sygemeldte, om der kan indgå en periode med delvis uarbejdsdygtighed. Der anføres i bekræftende fald fra hvornår. Det er også vigtigt for kommunen at vide, om der er risiko for tilbagevendende uarbejdsdygtighed. I så fald kunne der være behov for særlige initiativer fra kommunens side. Der lægges meget vægt på, at lægen i forbindelse med attestens udstedelse nøje har drøftet mulighederne for genoptagelse af arbejdet med den sygemeldte. Det forventes, at lægen orienterer den sygemeldte om, hvilke oplysninger og vurderinger, lægen forventer at meddele kommunen. 3. Behandlingsmuligheder Der redegøres for, hvilken behandling der forventes eller aktuelt gives samt den formodede varighed. Hvis der ikke skønnes at være yderligere behandlingsmuligheder, gives en nærmere begrundelse. Hvis spørgsmålet om yderligere behandlingsmuligheder er uafklaret, gives der tilsvarende en nærmere redegørelse. Side 2

4. Henvisning til supplerende undersøgelser Oplysningerne belyser, hvor langt den sygemeldte er kommet i udredningen af sin sygdom. Der oplyses om allerede foretagne undersøgelser, hvor resultatet stadig afventes. Hvis der ikke er henvist til supplerende undersøgelser, tilkendegives det, om supplerende undersøgelser skønnes at kunne komme på tale senere eller om personen er færdigundersøgt. 5. Genoptagelse af arbejdet Mulighederne for at genoptage det nuværende arbejde i fuldt omfang beskrives nærmere. Hvis det ikke vurderes, at patienten kan vende tilbage til sit sædvanlige arbejde, gives der en vurdering af, om patienten kan påtage sig andet arbejde. 6. Misbrugsproblemer Der anføres alene konstaterede misbrugsproblemer. 7. Sygdom eller ikke sygdom som fraværsårsag Der vil i dette punkt være mulighed for at tilkendegive, om fraværet har anden årsag end sygdom. Der kan eksempelvis være formodning om arbejdspladsproblemer. 8. Andre helbredsmæssige forhold af betydning Der anføres forhold, som har betydning for muligheden for at varetage et arbejde men som ikke nødvendigvis har været årsag til sygefraværet. 9. Skånebehov Det drøftes med sygemeldte, om der er arbejdsfunktioner, der kan udføres, og hvilke funktioner den sygemeldte skal undgå, hvis arbejdet nuværende eller andet arbejde genoptages. Det kan dog ikke forventes, at lægen har nøje kendskab til arbejdspladsens indretning eller til arbejdsprocedurerne, og lægen kan derfor normalt ikke præcist udtale sig om, hvilke arbejdsfunktioner den sygemeldte kan udføre. 10. Drøftelse af arbejdsforhold med sygemeldte Dialogen med den sygemeldte om de fremtidige arbejdsmuligheder skønnes at være et væsentligt led i at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. 11. Belastninger af betydning for den fremtidige funktion i erhverv Oplysningerne er et led i beskrivelsen af sygemeldtes ressourcer. 12. Rundbordssamtale Lægen vurderer ud fra sit kendskab til sygemeldte og sin egen mulighed for at yde et bidrag til yderligere beskrivelse af sygemeldtes funktionsniveau, om afholdelse af en rundbordssamtale kan være en nyttig foranstaltning. 4. Bemærkninger Lægen har normalt pligt til at udfærdige denne attest. Hvis lægen imidlertid ikke har noget kendskab til patienten eller sygdommen (fx i ferieperioder), bør det meddeles kommunen, som eventuelt må søge sagen oplyst på anden vis. I sådanne tilfælde udløses intet honorar. Hvis kommunen ønsker attesten, selv om lægen ikke har set patienten i det aktuelle sygdomsforløb - fx baseret på lægens kendskab til patientens kroniske sygdom - kan lægen udstede attestens 1. del, men der må i så fald på attesten gøres opmærksom på den manglende aktuelle undersøgelse. I så fald honoreres attesten på vanlig vis. 5. Frister for levering og betaling LÆ 255 skal leveres hurtigst muligt og skal være kommunen i hænde senest 2 uger + 3 hverdage efter den sygemeldte har rettet henvendelse til lægen for at bestille tid til undersøgelsen. Honoraret for LÆ 255 skal betales til lægen senest 14 dage efter kommunens modtagelse af attesten. Side 3

Vedrørende supplerende lægelige oplysninger til forsikringsselskab eller pensionskasse Det er mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension aftalt, at indhentning af supplerende helbredsoplysninger hos medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening sker efter retningslinier, der fremgår af en vejledning aftalt mellem parterne. Der skal foreligge: 1. Samtykkeerklæring med aftalt formulering a. Speciel version til Forsikringstegning (se Attesttakster, kapitel 7.F.) b. Speciel version til Forsikringsbegivenhed (se Attesttakster, kapitel 7.F.) 2. Udfyldt Forsikringserklæring Anmodning a. Ved forsikringsbegivenhed skal der alene være markeret Bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af forsikringsydelsens størrelse, og der skal være påført dato for forsikringens tegning og skadedato. b. Ved autoskader, hvor patienten ikke selv er forsikret i selskabet, vil der dog ikke være en dato for forsikringens tegning (ved tvivl må lægen afklare samtykkets omfang ved kontakt til patienten) 3. Forsikringserklæring Lægens svar Der er netop modtaget anmodning om fremsendelse af oplysninger vedrørende: (Patientens navn) (CPR-nr.) (Skadenr./Policenr.) Anmodningen returneres på grund af: Der er anvendt almindeligt brev og ikke de aftalte formularer Den anvendte samtykkeerklæring svarer ikke til den aftalte og/eller er ikke dateret Samtykkeerklæringen er for gammel (samtykket bortfalder et år efter, det er givet) Der er fejlagtigt afkrydset for Forsikringstegning (ved en forsikringsbegivenhed kan der alene indhentes oplysninger fra tidspunktet for forsikringens tegning til tidspunktet for den endelige fastsættelse af ydelsens størrelse) Der er tale om en forsikringsbegivenhed, men der mangler angivelse af tidspunkt for forsikringstegning Forsikringsselskabets/Pensionskassens redegørelse for baggrunden for rekvisitionen mangler Andet: Når formalia er bragt på plads, vil anmodningen blive besvaret inden for 14 dage som aftalt mellem Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension. Med venlig hilsen (Dato) (Stempel og underskrift)