Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Relaterede dokumenter
Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia

Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Udfordringer med nye indvindingstilladelser brug af BEST værktøjet. Jacob Birk Jensen NIRAS A/S. Bæredygtig vandindvinding ATV møde 29.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Vandindvinding og konsekvensvurdering - erfaringer fra opsætning af BEST i Herning Kommune

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Horisontal vandindvindingsboring håndtering af indvindingsopland og BNBO

FREMTIDSSIKRING AF VAND- INDVINDINGEN TIL THISTED VAND

For at kunne beregne BNBO kræves det fastlæggelse af følgende sæt af parametre:

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER

Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Velkommen til ATV Vest. Grundvandsbeskyttelse i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Bilag 2. Gunderup Grus- og Stenleje ApS VVM UDVIDELSE AF EKSISTERENDE GRUSGRAV Råstofindvindingens påvirkning af grundvand, vandforsyning og våd natur

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

BoringsNæreBeskyttelsesOmråder Orientering om status for BNBO projektet som afsluttes i 2016

FDC anbefaler en præsentation af baggrund, metode og valg af parameterstørrelse.

BNBO - BoringsNære BeskyttelsesOmråder

Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Administrationsgrundlag - GKO

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Transkript:

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller

Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske Element Modeller Eksempel fra Rørvig, Sjælland Eksempel fra Tarm, Vestjylland Diskussion

Valg af værktøj til hydrologiske vurderinger Hydrologiske vurderinger kan inkludere følgende undersøgelser Indvindingsopland Påvirkning af eksisterende oplande Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Vandløbspåvirkning ved indvinding Sænkning af grundvandsspejl Lækage mellem magasiner Grundvandsdannelse

Introduktion til Analytiske Metoder Eksempel: Vandløbspåvirkning fra indvindingsboring Antagelser Frit vandspejl Uendeligt langt vandløb Uendeligt homogent og isotropt magasin Konstant indvinding Impermeabel bund Vandløb Indvinding q Q 1 = erfc 2τ 1 τ = a Tt S

Introduktion til Analytiske Metoder Samme analytiske tilgang kan laves vha. simple modeller Vandløb Beregning af vandløbspåvirkning & sænkning Indvinding Vandløb Indvinding

Introduktion til den Analytiske Element Metode (AEM) Vandløb En AEM model løser mange analytiske løsninger samtidig Vandløb Indvinding Indvinding

Indvinding ved Odsherred Problemformulering Odsherred, Rørvig Kalkmagasin over kvartært sand med ler imellem Lertykkelse 15 30 m Ønske om at etablere en indvinding på 70.000 m 3 årligt På terræn er der små 3 vandhuller som ikke må påvirkes af indvinding

Indvinding ved Odsherred AEM model Opstilling af model i 2 lag Randbetingelser kyst, indvinding, grundvandsdannelse 220 mm/år Hav 70.000 m 3 /år Sø Hav 5 m sand - K = 4 10-5 m/s 15-30 m ler - K =10-8 m/s 15 m sand/kalk - K = 5 10-4 m/s

Indvinding ved Odsherred Resultat Stor sænkning i nedre magasin Lille sænkning øvre magasin Forøget grundvandsdannelse Ler Ler Påvirkning [m] Kv [m/s] Tykkelse [m] Sø 1.00E-08 15 0.05 1.00E-08 30 0.04 1.00E-09 15 0.01 1.00E-09 30 < 0.01 0 100 200 meter Sø Sø 0.04 0.05 0.03 Øvre magasin Nedre magasin Sænkning i øvre magasin

Indvindingsopland ved Tarm Problemformulering Nordvestværket ved Tarm Tilladelse på 1 mill. m 3 /år 4 aktive indvindingsboringer i smeltevandssand Ca. 20 m kvartært sand Begravet sandfyldt dal 80 100 m Profil Øst vest gennem begravet dal

Indvindingsopland ved Tarm Inddragelse af hydrostratigrafi Tematisering af mægtigheden af sand i kvartæret (Isopachkort) Kortlægning af begravet dal Område zoneres efter dalen (> 25 m) 3 zoner

Indvindingsopland ved Tarm Opstilling i VisualAEM Elementer: Vandløb Indvindingsboringer T-zoner Grundvandsdannelse Pejleobservationer Model kalibreres 50 Observeret tryk [m] 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 Beregnet tryk [m]

Indvindingsopland ved Tarm Transmissivitet Transmissivitet beregnet fra specifik ydelse fra Jupiter: Der er nogen usikkerhed på T værdierne som skal bruges vejledende 0.1 Kalibreret model: T dal = 10-2 m 2 /s T mag = 3.8 10-3 m 2 /s Transmissivitet [m 2 /s] 0.01 0.001 0.0001 1E-005 Alle data Begravet dal

Indvindingsopland ved Tarm Vandbalance Vandløbsafstrømningen udtrækkes i modellen. Kan sammenholdes med Grundvandsdannelse fra DK modellen og Medianminimumsafstrømning på oplandsniveau Grundvandsdannelse i DK modellen: 220 mm/år I AEM modellen: 180 mm/år

Indvindingsopland ved Tarm Model i 2 lag Model i 2 lag giver mulighed for at beregne lækageforhold og derved estimere områder med grundvandsdannelse 80 m 20 m 30 m 30 m Afgrænsning af begravet dal Kvartært sand Ler (Tertiært / kvartært) Tertiært sand (Odderup)

Indvindingsopland ved Tarm Beregning af opland på 1 og 2-lags model Model i 1 lag beregnet vha. partikelbaner Opholdstider afgrænses af partikelbanetiderne Partikler fra 2. modellag i tolagsmodel følger stort set 1 lagsmodellen Konklusion: 1 lagsmodellen er tilstrækkelig Model i 1 lag Partikelbaner fra model i 2 lag

Evaluering af analytiske element modeller Fordele med analytiske modeller Hurtigt at opstille modeller Konceptualisering af problemstilling Nemme at kalibrere (få parametre) Integration med GIS og Surfer Software er gratis Python / TimML ((GNU Lesser General Public License) VisualAEM (med intuitiv brugerflade) Nogle brugbare hjemmesider: AEM modeller: http://www.analyticelements.org/ VisualAEM: http://www.civil.uwaterloo.ca/jrcraig/visualaem/main.html TimML: http://bakkerhydro.org/timml/index.html

Evaluering af analytiske element modeller Begrænsninger med analytiske modeller Begrænsninger i data Hydrostratigrafisk forståelse Grundvandsdannelse Vandløbskontakt Begrænsninger i AEM metoden Beregningstid stiger med kompleksitet Heterogene forhold svære at implementere Stationære forhold Softwarebegrænsninger Flerelagsmodeller ikke ordentligt implementeret Partikelbaner Modelkalibrering

Evaluering af analytiske elementer Modelresultater Grundvandspotentiale Vandløbspåvirkning Grundvandsdannelse BNBO Indvindingsopland og opholdstider Sænkningstragt ved indvinding Lækage fra øvre magasiner Specielt brugbart i forbindelse med kommunalt sagsbehandling på vandressourceområdet

T A K!