EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER
|
|
- Edith Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EN GRUNDVANDSMODEL ET VÆRKTØJ TIL AT LØSE DE KOMMUNALE GRUNDVANDSOPGAVER Civilingeniør Anders Korsgaard NIRAS A/S Geolog Merete Olsen Køge Kommune Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts 2009
2
3 RESUMÉ Køge Kommune har fået opstillet og kalibreret en lokal grundvandsmodel for hele kommunen. Modellen har givet et stærkt, troværdigt og anvendeligt værktøj til brug dels ved den overordnede forvaltning og fordeling af ressourcen, dels i forbindelse med den daglige sagsbehandling. Derudover har modellen givet et overblik over den grundvandsressource, som kommunen har arvet administrationen af fra de nu nedlagte amter. Det har været et krav fra kommunen, at modellen skulle være overskuelig og nem at anvende. Modellen skal heller ikke ende ubenyttet på en reol, og derfor er der truffet aftale med NIRAS om at opdatere modellen årligt. I artiklen diskuteres dels de overvejelser, der ligger bag opstillingen af modellen, dels datagrundlaget i forhold til de regionale/nationale modeller. Derudover gives konkrete eksempler på anvendelse i Køge Kommune. BAGGRUND Efter kommunalreformen omfatter kommunernes opgaver nu både vandplanlægning og tilladelser til vandindvinding. Det kræver indsigt og forståelse af forholdene omkring grundvandsressourcerne. Ikke mindst tilladelser til vandindvinding og vurderingen af indvindingens konsekvenser er en stor opgave at løfte. Vurderingerne kan være vanskelige at udføre, og konsekvenserne af at lave forkerte skøn eller beregninger kan være betydelige og en meget kostbar affære for alle parter. Kommunernes kompetencer med beregninger og vurderinger er meget forskellige og kan nødvendigvis ikke være så specialiserede, som da opgaverne var fordelt på flere hænder i amterne Helt aktuelt udløber de tidligere landvæsenskommissionstilladelser til indvinding 1.april Samtidig vil de kommende vandplaner stille krav til kommunerne om kunne vurdere og dernæst handle ud fra, hvad der er nødvendigt, for at vandmiljøet kan opnå god økologisk tilstand i 2015 og frem. En grundvandsmodel er det bedste værktøj til at holde styr på grundvandsressourcen og til at vurdere konsekvenser ved ændringer. NIRAS har for bl.a. Køge Kommune opstillet en grundvandsmodel, der dækker hele kommunen, og som årligt bliver opdateret. FORMÅL Formålet med indlægget er at vise, at sagsbehandlere i en kommune opnår et stærkt, troværdigt og anvendeligt værktøj ved at opstille en grundvandsmodel. Et værktøj, der letter sagsbehandlingen både tidsmæssigt og økonomisk uanset om kommunen selv udfører beregningerne med modellen, eller dette overlades til rådgiveren. Vi vil vise, hvordan modellen kan anvendes i Køge Kommune, hvor der er en meget stor indvinding til både drikkevand og erhverv kombineret med store naturværdier.
4 INDLEDNING Der er ingen tvivl om, at det er i mange henseende er hensigtsmæssigt, for ikke at sige nødvendigt, at have en grundvandsmodel til rådighed for at kunne overskue og forudse effekter af ændringer i det hydrologiske kredsløb. Ændringerne kan være alt mellem en ny lokal indvinding og til globale variationer i klimaet. En grundvandsmodel kan imidlertid opstilles og kalibreres på mange måder og niveauer, og det kan være svært selv for rutinerede hydrogeologer at gennemskue om en given model er god nok til formålet eller ej. Der er på regionalt plan opstillet flere forskellige fuldt integrerede dynamiske grundvandsmodeller. Der er for eksempel opstillet en DK-model af GEUS for henholdsvis Sjælland, Jylland og Fyn. Derudover har Miljøcenter Roskilde opstillet og kalibreret deres egen Sjællandsmodellen. Disse modeller er opstillet på baggrund af alle tilgængelige data De regionale modeller er stillet til rådighed for alle, der ønsker det til beregninger. Men de regionale modeller kan i langt de fleste tilfælde ikke uden videre anvendes på lokalt niveau. Dels er de store og omfangsrige med en diskretisering, der i praktisk anvendelse er for grov, dels er de kalibreret på et regionalt niveau, der kun afspejler det store overordnede strømningsmønster og ikke nødvendigvis lokale strømningsmønstre. Det er imidlertid muligt at skære en lokal model ud af den regionale model og i den lokale model lave en finere diskretisering (datagrundlaget for en forfining ér indbygget i Sjællandsmodellen ). Men modellen er fortsat kun kalibreret på regionalt niveau, så det vil til de fleste formål være nødvendigt med en finkalibrering af modellen, før den kan bruges. Det er således ikke praktisk muligt umiddelbart at anvende de allerede opstillede regionale grundvandsmodeller i den daglige kommunale forvaltning af grundvandsressourcen. KØGE KOMMUNES SITUATION I de kommende statslige vandplaner forventer kommunen, at der vil være modstrid mellem den nuværende indvinding og hvad der vil være plads til for at Køge Å og de andre vandløb kan opnå god økologisk tilstand. Det bliver kommunens ansvar at planlægge og fordele indvindingen så optimalt som muligt. I kommunen er der en stor oppumpning i forhold til arealet, idet der i perioden blev indvundet 58 mm i gennemsnit eller 14,8 mio. m 3 pr. år. Primært indvindes der drikkevand til eksport, men selvfølgelig også til egen forsyning. Desuden har de store industrivirksomheder egen indvindinger, der er placeret langs kysten og ved Skensved Å. De store kildepladser, der leverer drikkevand til hovedstadsområdet, er placeret langs Køge Å og dens tilløbsstrækninger. Synkronmålinger fra sommeren 2008 viser, at grundvandstilstømningen til Køge Å er stor set fraværende.
5 Kommunen står foran en stor opgave, idet ca. 90 % af de nuværende tilladelser til indvinding udløber pr. 1. april Den meget store indvinder - Københavns Energi (KE) har tilbage i 2006 søgt om nye tilladelser. Ansøgningerne bliver behandlet i en VVM under Miljøcenter Roskilde, men derefter er det op til kommunerne at give de konkrete indvindingstilladelser. Hvorfor har kommunen valgt selv at opstille en model? Usikkerhed på den statslige model. Kommunen besluttede at opstille en model i efteråret 2007, og på det tidspunkt var det meget usikkert, om og hvornår den regionale model fra Miljøcenter Roskilde ville blive tilgængelig. Kommunen ønsker en simpel og gennemskuelig model, de selv kan operere med, og som kan køre på en alm. PC. Efter et par dages kursus skal kommunens sagsbehandlere være i stand til at udføre simple beregninger selv. Dog med mulighed for backup fra rådgiver. Pga. forskellige omstændigheder havde kommunen nogle udisponerede midler, som kunne bruges på en 3-årig kontrakt til opstilling, kalibrering og opdatering af en model. Her er et anvendeligt værktøj, som kan bruges i de kommende års arbejde med planlægning og justeringer af indvindinger i forhold til vandplanerne. Et værktøj, som er tilpasset vores behov, kompetencer og ressourcer. Hvad vil kommunen aktuelt bruge den til? Vurdering af effekter på primært vandløb og vådområder, men også grundvandsstanden og retningen af den primære grundvandsstrøm ved omlægninger af indvindingen. Dette bliver især aktuelt ved arbejdet med realisering af de kommende vandplaner. Evt. stille den til rådighed for ansøgere til nye boringer, grundvandssænkninger m.v. til beregning af effekter på primær og sekundær vandspejl til dokumentation for deres ansøgning. Alternativt at kommunen selv udfører eller får udført beregningerne. Vurdere effekter ved klimaændringer. Hvad sker der f. eks. ved stigende nedbør, stigende grundvandsstand og stigende havniveau Beregne effekterne af mindre nedsivning ved omfattende byudvikling og befæstning på grundvanddannende områder.
6 GRUNDVANDSMODELLEN Den model, NIRAS har opstillet for Køge Kommune, har til formål at fungere som støtte og dokumentation i forbindelse med den overordnede planlægning og vurdering af den primære grundvandsressource i Køge Kommune. Modellen dækker et område, der svarer til hele Køge Kommune plus 2-3 km hele vejen rundt. Som udgangspunkt er valgt en diskretisering på 100x100m. Modellen er opstillet i Visual Modflow Pro. Figur 1 Modelområde Den geologiske model, der ligger til grund for Køge-modellen, er baseret på tolkningspunkterne fra NOVANA modellen, der er den geologiske model, der også danner grundlag for de regionale modeller. Det er valg, at benytte tolkningspunkter og ikke griddede flader, da opdatering med nye geologiske data derved lettes. Køge-modellen er, i modsætning til de statslige regionale modeller, stationær. Det betyder, at modellen er meget hurtigere til beregninger og det er meget lettere at overskue resultaterne. Til gengæld er resultaterne gennemsnitsberegninger, hvor fx årstidsvariationer ikke simuleres. Dette er især en begrænsning i forbindelse med detaljerede simuleringer af vandløbsafstrømninger, der er stærkt årstidsafhængige. I de fleste tilfælde vil de stationære beregninger imidlertid være tilstrækkelige.
7 Modellen simulerer strømningsforholdene i det primære grundvandsmagasin tilfredsstillende. Jf. krav i Ståbien (Håndbog i grundvandsmodellering 2005) svarer modellen til en Hi-Fi model. Derudover vurderes det, at den kan benyttes til overslagsberegninger på vandspejlsvariationer i terrænnære magasiner samt ved variationer i vandudvekslingen mellem overfladevand og grundvand. For nærmere dokumentation henvises til modelnotatet, /1/ Modellen bliver en gang årligt opdateret med nye indvindingsmængder, nye boringer, og nye pejlinger. På den måde sikres det, at kommunen hele tiden har en model, der afspejler den aktuelle situation. EKSEMPLER PÅ KØGE KOMMUNES ANVENDELSE AF MODELLEN Ejby Kildeplads Efter modellen er blevet kalibreret, har KE trukket deres ansøgning om fortsat indvinding på kildepladsen tilbage og det er planen helt at stoppe indvindingen pr. 1. april Der er med modellen foretaget en simulering af, hvilken effekt dette indvindingsstop vil have på grundvandspejlet og vandløbsafstrømningen i omegnen af kildepladsen. Centralt omkring kildepladsen viser modellen, at vandspejlet i det primære grundvandsmagasin vil stige med omkring 3 m, se figur 2. Som følge heraf vil den gennemsnitlige baseflow tilstrømning til Køge Å systemet stige med ca. 7 % svarende til 7-8 l/s. Figur 2 Beregnet vandspejlsstigning i kalken ved stop af oppumpningen på Ejby kildeplads. Den inderste kurve angiver en stigning på 3 meter.
8 Troværdigheden af modellen - og dermed beregningerne - afhænger bl.a. af, om den kan genskabe tidligere målte hændelser. Kan den det, kan dens simuleringer tillægges større værdi. Som kontrol af modellens evne (validitet) til at simulere større variationer i indvindingen er der foretaget en simulering af vandspejlets beliggenhed, før områdets store kildepladser blev etableret. KE har en pejleboring ved kildepladsen, der er blevet pejlet siden 50érne altså ca. 10 år før indvindingen blev startet. Denne pejleserie, der er vist i figur 3, viser at vandspejlet siden starten af indvindingen er faldet ca. 7 meter. 23 1, ,200 Vandspejlskote [m] , Indvinding [x1000 m 3 ] Grundvandsspejl Indvinding Figur 3 Målt vandspejl i pejleboring og oppumpningen på Ejby kildeplads Modelberegningen af situationen før etableringen af indvindingen i området viser, at vandspejlet omkring Ejby Kildeplads er faldet ca. 7,5 m, hvilket er i god overensstemmelse med målingerne. Heraf skyldes de ca. 3 meter indvinding på selve kildepladsen, mens den resterede sænkning skyldes påvirkning fra de omkringliggende kildepladser Skensved Vandværk Vandværket har søgt om tilladelse til etablering af en ny boring på m 3 til erstatning for en tidligere boring. Ved modellen er der søgt beregnet, hvilke konsekvenser det vil få for grundvandsspejlet i området. Det er også beregnet, hvilke indflydelse den nye boring kunne få på vandføringen i Skensved Å. Modellen viser, som illustreret på figur 4, at der tæt omkring boringen kan forventes sænkninger i det primære vandspejl på op mod ½ m. Som et led i vurderingen af hvorledes indvindingen vil påvirke det terrænnære vandspejl og dermed eventuelle vådområder, er den simulerede terrænnære vandspejlssænkning også optegnet på figur 4.
9 Figur 4 Beregnet fald i primært og sekundært grundvandsspejl ved etablering af ny indvinding ved Skensved Klimavurderinger I forbindelse med klimavurderinger for vandlidende områder i Køge Kommune er modellen benyttet til at generere data til forskellige scenarier. Formålet med opgaven var på overordnet niveau at kortlægge, hvilke områder der i fremtiden kan få problemer, hvis grundvandsspejlet stiger. Ændring i nedbørmønstret eller ændring i grundvandsindvindingen i området vurderes at udgøre den væsentligste risiko for markante vandspejlsstigninger. Modellen er helt konkret benyttet dels til at skabe et billede af det nuværende vandspejlsniveau, dels til at forudsige vandspejlsniveauerne i det tilfælde, at indvindingen reduceres markant. Figur 5 nedenfor viser en zonering med de områder hvor trykniveauet i det primære grundvandsmagasin kan forventes at blive højere end terræn, og dermed potentielt give anledning til problemer. Det er langt fra sikkert, at der vil blive problemer, men det giver et overblik, der er værdifuldt i kommunens planlægning.
10 Figur 5. Eksempel på zonering udarbejdet bl.a. på baggrund af scenarieberegninger foretaget med kommunens grundvandsmodel. PERSPEKTIVER Udover de her givne eksempler har modellen en lang række andre anvendelsesmuligheder i forbindelse med vurdering af påvirkning på grundvandsressourcen, herunder risikovurdering af forureningsspredning. Modellen og arbejdet med at vedligeholde og optimere den giver anledning til at få iværksat en systematisk og optimeret indsamling af data (pejlinger, vandføringsmålinger, indvindingsmængder osv). Det er hensigten, at kommunens medarbejdere selv skal kunne foretage simple beregninger med modellen. Modellen skal som udgangspunkt hostes af NIRAS, der også vil stå for opdateringer og vedligeholdelse af model og softwarelicens. Hvis der skulle blive behov for det vil det være muligt at forfine modellen og evt. implementere en bedre og mere detaljeret beskrivelse af vandløb. Selvom modellen er stationær, vil det relativt simpelt være muligt at udvide den til også at kunne lave dynamiske simuleringer. Det vil med relativt lille indsats være muligt at konvertere modellen til en dynamisk model, hvor effekten på sommerafstrømningen ved f. eks. neddrosling af oppumpningen om sommeren kunne belyses. En sådan konvertering vil kunne
11 laves på mange niveauer, afhængig af forventninger og krav til nøjagtigheden i beregningerne. Mange tidligere modeller er stillet op til en specifik opgave eller kortlægning og derefter anvendt til beregning af nogle få scenarier for at ende sine dage på en hylde ved siden af de andre modeller. Da der i vores kontrakt er betalt for en årlig opdatering i foreløbig 3 år, er både kommune og rådgiver forpligtet til at levere og opdatere modellen. Den er derfor langt mere sikker på at leve et aktivt liv og blive udviklet. REFERENCER /1/ Grundvandsmodel, opsætning og kalibrering af grundvandsmodel. Dokumentationsnotat udarbejdet af Niras for Køge Kommune, 24. november 2008.
12
13 KOMPARATIVE OPLANDSBEREGNINGER MED SIMPLE GRUNDVANDSMODELLER Cand.scient., ph.d. Thomas Wernberg ALECTIA A/S Cand.scient. Claus Holst Iversen GEUS Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts 2009
14
15 RESUMÉ Oplandsberegninger er traditionelt enten udført som analytisk, håndtegnede oplande eller vha. numeriske strømningsmodeller. En ny metode, Analytiske Element Metode (AEM) kan være afløseren for håndtegningsmetoden i områder, hvor der ikke forefindes en numerisk strømningsmodel. Formålet med dette projekt er gennem en komparativ analyse af oplande beregnet med AEM modeller samt traditionelle strømningsmodeller at vurdere, om AEM er anvendelig til oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Undersøgelsen skal, vha. 4 semisyntetiske modeller, som er opstillet ud fra forskellige geologityper, vise, hvor AEM har sine styrker og svagheder i forhold til den numeriske metode. Dette belyses gennem en række scenarier, som udført med de 2 metoder, hvor en række fysiske parametre som indvindingsstørrelse, filterniveau, antal numeriske lag og betydningen af kildepladsopsplitning, vurderes. Undersøgelsen har belyst nogle geologiske miljøer og hydrologiske systemer, hvor både AEM modellen og den numeriske strømningsmodel er velegnet til at bestemme indvindingsoplandet til mellemstore kildepladser. AEM viser klart sin anvendelighed i områder, hvor den geologiske kompleksitet ikke er stor. Simuleringer for hedeslette og randmoræne viser, at metoden kan estimere oplande, som ligger rimelig tæt på oplande beregnet med strømningsmodeller. Dog viser undersøgelsen også at områder med kompleks geologisk opbygning kan give AEM problemer. Her vil den numeriske metode stadig være at foretrække. INDLEDNING Oplandsberegninger i Geo-Vejledningen GEUS har i 2008 udarbejdet en Geo-Vejledning /1/ i oplandsberegninger til brug i Miljøcentrene i forbindelse med den statslige grundvandskortlægning. I forlængelse af dette arbejde udarbejdes der nogle delprojekter som har til formål at udbygge vejledningen i en revideret udgave. Denne reviderede udgave af Geo-Vejledningen om oplande inkluderer et afsnit omkring brugen af den AEM til beregning af oplande, hvilket nærværende beskrivelse omhandler. Oplandsberegninger og grundvandsmodeller i sagsbehandling Afhængigt af opgavetypen står man som sagsbehandler ofte med den udfordring at man skal give et estimat for et indvindingsopland til en indvinding. Ofte har man ikke en strømningsmodel til rådighed, modellen ikke detaljeret nok eller dokumentationen gør, at man ikke helt har en troværdig model. Indvindingsoplandet bliver derved ofte udarbejdet på baggrund af et potentialekort samt nogle opslag i Jupiter databasen omkring geologien lokalt. Desværre er der eksempler på, at detaljeringsgraden i potentialekort ikke altid er høj nok til oplandsberegninger, og der er mange eksempler på potentialekort, hvor der er fejl i kontureringen og herved opnås forkerte oplande vha. håndtegningsmetoden.
16 Brugen af AEM modeller til oplandsberegninger har vist sig at være et godt alternativ til håndtegnede oplande, og derved et godt redskab til overslagsberegninger til brug i kommunal sagsbehandling eller fase 1 kortlægning. Modellerne kan endvidere give et estimat for lokale sænkninger, indbyrdes påvirkning af indvindingsoplande og oplandets udbredelse. Oplandsberegninger med modeller Strømningsmodeller har været benyttet som redskab i forbindelse med mange hydrologiske opgaver, og i de sidste år har modelredskabet været en fast del af arbejdsprocessen. Modellerne er velegnede idet de kan benyttes til adskillige formål, heriblandt vurdering af vandbalancer, oplandsberegninger, konsekvensanalyse af etablering af indvinding. Ydermere kan strømningsmodellen benyttes til evaluering og kvalitetssikring af geologiske modeller. Det har i Danmark været sædvane at opbygge modellerne omkring numeriske finite difference strømningsmodeller, hvor MODFLOW familien og MIKE SHE har været dominerende. Desuden har der været andre modeller på markedet, hvor finite element modeller har vist en styrke. Analytisk Element Metode Allerede i starten af 1980 erne dukker der en anden type modeller op. Denne modeltype bygger på analytiske metoder og får forkortelsen AEM (Analytisk Element Metode). På hjemmesiderne for metoden kan man finde links til software og artikler omkring AEM /2/ og /3/. Der er desuden udgivet mere detaljerede værker omkring teorien bag ved AEM /4/ og /5/. AEM modeller bygger på sammensætningen af elementer, som f.eks. boringer, dræn vandløb og områder med varierende, dog konstante hydrogeologiske egenskaber. Hvert element har en analytisk løsning, og den samlede løsning findes vha. superposition af de enkelte løsninger. AEM modeller er derfor konceptuelt forskellige fra de traditionelle strømningsmodeller, og modellerne har derfor nogle styrker og nogle svagheder i forbindelse med beregning af oplande til indvindingsboringer /6/ og /7/. Visual AEM er benyttet i denne undersøgelse /8/. FORMÅL Geo-Vejledningen om Indvindings- og grundvandsdannende oplande /1/ anbefaler at man i forbindelse med beregning af oplande anvender AEM for de områder, hvor der udelukkende skal bestemmes oplande ud fra den analytiske metode. Formålet med nærværende projekt er derfor at vurdere anvendeligheden og præcisionen af AEM i forhold til den traditionelle strømningsmodel. På denne baggrund er formålet at påvise, om AEM kan anvendes i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning til beregning af indvindings- og grundvandsdannende oplande, og om man kan anbefale metoden i områder, hvor der ikke er planer om at opstille strømningsmodeller. BESKRIVELSE AF FREMGANGSMETODE Teknik Der er opstillet i alt 4 semisyntetiske modeller med hver deres konceptuelle opbygning.
17 For hver model benyttes som udgangspunkt en eksisterende strømningsmodel, som forsimples mht. den hydrostratigrafiske opbygning og randbetingelser. Strømningsmodellerne opstilles i MODFLOW og har et areal på ca. 100 km 2 med en diskretisering på 100 m og 3-6 aktive modellag. De hydrostratigrafiske data i strømningsmodellerne som f.eks. den hydrauliske ledningsevne (K, m/s) skal have realistiske størrelser. Der er typisk anvendt gennemsnitsværdier for K, hvor hvert beregningslag har én K-værdi, eller flere zoner er lagt sammen. Vandløb beskrives med 1. og 2. ordens vandløbssegmenter, og der er anvendt homogen vandløbskonduktans i alle vandløbsceller. Indvindingen beskrives særskilt for hver model afhængigt af scenarierne, men der er ikke lagt andre indvindinger ind i modellerne ud over dem, som anvendes i forbindelse med de enkelte scenarieberegninger. Nettonedbøren tildeles øverste aktive lag. Den er homogent fordelt, og der benyttes en middelværdi af den originale model. I hver model indsættes pejlinger i alle modellag og med en realistisk fordeling. Fra strømningsmodellen udtrækkes et sæt pejlepunkter, der udgør et fiktivt datasæt som benyttes til kalibrering af AEM modellerne samt til udarbejdelse af potentialekort, som skal benyttes til optegning af de analytiske håndtegnede oplande. Den numeriske strømningsmodel udgør datagrundlaget i det videre arbejde. Scenarier Der benyttes lidt forskellige scenarietyper i de 4 modeller for at vurdere effekten af indvindingsstørrelsen, boringsdybde og heterogene forhold i de hydrostratigrafiske modeller. Scenarietyperne inkluderer større enkeltindvinding ( , m 3 / år og m 3 / år) og såfremt den hydrostratigrafiske model tillader det, vil indvindingen blive hentet fra forskellig dybde. Desuden foretages der en undersøgelse af oplandene for tre tætliggende kildepladsboringer, der hver indvinder m 3 / år. I sidstnævnte scenarium indlægges desuden en opstrøms skyggeboring for at vurdere, om man kan separere oplandet. Fire typelokaliteter Der tages udgangspunkt i fire typiske danske hydrostratigrafier. Tabel 1 viser en oversigt over disse type-hydrostratigrafier.
18 Tabel 1 Oversigt over de fire konceptuelle hydrostratigrafier benyttet i undersøgelsen
19 Modelkalibrering Alle AEM modeller er kalibreret inverst på de MODFLOW-generede pejleobservationer /9/. Vandløbsafstrømning er ikke inkluderet i kalibreringen. Figur 1 viser kalibrering af AEM model, oplande samt observeret potentiale som funktion af beregnet. 80 Observeret tryk [m] Beregnet tryk [m] Figur 1 Kalibrering og oplandsberegning af analytisk element model (Scenarium 1 - Model A) RESULTATER Der præsenteres her nogle af resultaterne for undersøgelsen der er igangværende og alle data er på nuværende tidspunkt ikke færdigbehandlet. De resterende data, inklusivt håndtegnede analytiske oplande og kildepladsanalysen vil blive præsenteret i senere artikler samt i del 2 af Geo-Vejledningen. Model A Hedesletten Der er to indvindingsboringer til hedeslettemodellen. Denne ene boring (A) er placeret centralt i modellen med et opland, som ikke kommer nær vandløb, mens den anden boring (B) er placeret nær vandløb og med et opland, som vil komme i kontakt med vandløbet. For MODFLOW-modellen er indvindingsfilterne A og B placeret i 4 forskellige niveauer svarende til modellens beregningslag. I AEM-modellen er indvindingen placeret i modellens ene beregningslag.
20 Figur 2 Oplande fra hedeslettemodel (scenarium B) med Modflow (mf2k) og AEM model. Figur 2 viser indvindingsoplande for boring A og B for de to metoder. Indvindingen i MODFLOW-modellen foregår i den nedre del af magasinet i lag 3. Oplandene for boring A næsten sammenfaldende for de to metoder. Oplandet for boring B er ikke ens med de to metoder. Dette skyldes, at det resulterende opland er under påvirkning fra et vandløb, som er beliggende ca. 400 meter SØ for boring B. I oplandet for MODFLOW går partiklerne under vandløbet og opsplittes i to oplande, idet en del af grundvandet når vandløbet, og en anden del ikke gør. Dette skyldes, at en del af partikelbanerne strømmer horisontalt under vandløbet og således når fri af vandløbet, før de når overfladen langt væk fra vandløbet. I AEM modellen ser man oplandet i nordøstlig retning, inden oplandet skifter retning og følger den regionale strømningsretning. I MODFLOW modellen er der kun vandløbskontakt i det øverste beregningslag. I AEM modellen er der fuld kontakt mellem vandløb og grundvandsmagasin og herved påvirkes strømningen lokalt mod vandløbet. I daglig sagsbehandling kendes vandløbskontakten ikke, og den kan derfor nå alle størrelser fra ingen kontakt til fuld kontakt, uden at dette nævneværdigt vil påvirke ens kalibrering på pejlingerne. Model B Begravet dal Modellen med den begravede dal består hydrostratigrafisk af 2 aquitarder og 2 aquiferer. Øverst et morænelersdæklag og dernæst et sandlag, som udgør den øverste del af den
21 begravede dal. I bunden af dalen findes et mindre regionalt sandmagasin, som er adskilt fra den øvre del af magasinet med et lækagelag. A B Figur 3 Oplande fra indvinding i begravet dal (A) og i det øvre sand (B) med hhv. MODFLOW (mf2k) og AEM model. Figur 3A viser oplande fra modellen med den begravede dal. Begge indvindingsboringer i MODFLOW modellen er placeret i den nedre del af den begravede dal, og strømningen er herved styret af lækagen til det overliggende sandmagasin. AEM modellen er beskrevet som en model i 1 lag, hvor der er to hydrauliske zoner, hvis hydrauliske egenskaber er fundet under modelkalibreringen. Figur 3B viser oplandet til indvindingen i det øvre sandmagasin, og er for AEM fundet ved at kalibrere en model efter pejleobservationer uden dalens eksistens. Dette opland er pænt sammenfaldende med det MODFLOW beregnede opland. Dog er oplandshalerne i AEM længere, og MODFLOW simulerer bedre forskellen i oplandets udbredelse for henholdsvis det øvre og nedre magasin for boring B1. For A1 er dette dog mindre udtalt, hvor de to metoders oplande stemmer godt overens. Den mere komplekse hydrostratigrafiske opbygning af den begravede dal (Scenarium B), viser MODFLOW er velegnet til at beregne og fastlægge de magasinspecifikke indvindingsoplande. Dette skyldes, at MODFLOW er tredimensionel og dermed har mulighed for at indbygge en mere kompleks hydrostratigrafi. Indvindingerne kan således lægges ind i de enkelte beregningslag. I AEM modellen indvindes fra hele det vandførende lag, og der skelnes således ikke om indvindingen foregår fra den øvre eller nedre del af magasinet. AEM modellen beregner dog et sammenfaldende opland i det øvre sand ved at negligere den begravede dal. Dog er oplandshalerne længere, men AEM metoden opnår ikke helt at separere de magasinspecifikke oplande i en enkelt model.
22 Model C Randmoræne geologi Modellen der præsenterer et område bestående af randmoræne har adskillige områder med lerlegemer og sandområder. Magasinet har en samlet mægtighed på næsten 60 meter, men mange modellag i MODFLOW modellen har områder med lavere hydraulisk ledningsevne. Samlet set er grundvandspejlet homogent, og man kan ikke se disse heterogeniteter på grundvandspotentialet. Figur 4 Oplande fra område med stærkt heterogen hydrostratigrafi. Oplandet til de to boringer viser et godt sammenfald i oplandene. Begge metoder giver et dråbeformet opland. AEM oplandet har en tendens til at give et lidt større opland, hvilket skyldes lidt forskellige hydraulisk ledningsevne og grundvandsdannelse i de to modeller. Model D Kalkmagasinet Boringerne er filtersat i kalken i alle scenarier. Figur 5 viser oplande for de to metoder for model D. Boring A er filtersat i høj-transmissivt bryozokalk. Begge modeller viser et opland som strækker sig i nordvestlig retning fra indvindingsboringen. Oplandene er ikke helt sammenfaldende, men begge modeller tager høje for vandløbspåvirkning, idet oplandet opdeles i et nordligt og et sydligt opland, og begge modeller estimerer et langstrakt opland.
23 Figur 5 Oplande fra kalkmagasin med kompliceret hydrostratigrafi med sandvinduer og palæocent ler. Boring B har et opland i vestlig retning. De to oplande er ikke sammenfaldende, hvilket skyldes at strømningsmodellen i oplandet har både palæocent ler og sandvinduer indbygget, hvilket giver en kompliceret strømning i tre dimensioner, hvilket AEM modellen med antagelsen af strømning i to dimensioner ikke reproducerer. Det samme er gældende for oplandet til boring C, hvor de to modeller heller ikke har sammenfaldende oplande. Bemærk at oplandene beregnet med MODFLOW for boring B og C krydser hinanden, hvilket skyldes strømning i forskellige hydrostratigrafiske lag adskilt af et større palæocent lavpermeabelt lerlag. Oplandet til boring D strækker sig overvejende over et område bestående af kalkmagasin. De to metoder giver oplande med nogenlunde ens retning på halerne, men MODFLOW beregner et opland som er noget smallere og langstrakt, hvilket skyldes at modellen simulerer en indvinding i det nedre beregningslag, lag 3, under det palæocene ler. Oplandet beregnet med AEM modellen finder hurtigere vej op til grundvandsspejlet, da modellen ikke har indbygget effekten fra det palæocene ler som overlejer kalkmagasinet. Desuden er den hydrauliske ledningsevne i kalken i AEM modellen en faktor 3 lavere end MODFLOW modellen, hvilket resulterer i et bredere opland. De to metoder giver oplande af samme form, som dog ikke er sammenfaldende.
24 DISKUSSION Metodevalg De forskellige redskaber giver forskellige oplande. AEM modellernes er begrænset til enkeltlagsmodeller. Brugen af fuldt tredimensionelle modeller anbefales, hvis de geologiske forhold er for komplekse til, at en enkeltlagsmodel kan beskrive strømningen. Geologisk usikkerhed Den geologiske kompleksitet kommer især frem i modellen for kalkmagasinet, hvor palæocent ler og geologiske sandvinduer skaber et kompliceret strømningsbillede i tre dimensioner. I sådanne situationer bør man anvende modeller, som kan benytte en hydrostratigrafi i tredimensionel. Niveaubestemt indvinding I den numeriske strømningsmodel er det muligt at indlægge partiklerne i et bestemt numerisk lag. I AEM modellerne sker indvindingen fra hele laget, og indvinding i et begrænset niveau er ikke mulig i den eksisterende software. I de udførte scenarier i de 4 forskellige semisyntetiske modeller ses dette i højere eller mindre grad. I hedeslettemodellen og i dalmodellen, der indeholder flest vandførende enheder, ses der tydelige forskelle i oplandenes udbredelse afhængig af, hvilket niveau og beregningslag der indvindes fra. AEM modellernes anvendelsesområde og begrænsninger AEM modellernes integration med GIS miljøet og den relative simple tilgang til modellerne gør at de hurtigt kan opstilles og resultater hurtigt beregnes. Dette gør AEM modellerne til et velegnet værktøj til screening og overslagsberegninger, eksempelvis i kommunalt regi. Modelmetoden kan desuden benyttes til at evaluere om den geologiske forsimpling kan retfærdiggøres, samt benyttes til udpegning af områder, hvor yderligere undersøgelser bør foretages, eksempelvis i forbindelse med trin 1 kortlægning. AEM modellen har ikke, som programkoden foreligger i dag, mulighed for at skelne imellem det beregnede indvindingsopland og det grundvandsdannende opland. Dette skyldes den nuværende implementering af oplandsberegningen i programkoden. Men udviklingen af AEM software er hurtig og de første modelkoder, der implementerer AEM modeller med flere hydrostratigrafiske lag er udviklet. Dette betyder, at AEM modellerne inden for en årrække ikke har en begrænsning i antallet af vandførende lag, men metoden vil fortsat være knyttet til relativt simple hydrostratigrafiske opsætninger. Er der behov for detailkortlægning og beregninger i kompleks hydrostratigrafi, bør man anvende tredimensionelle strømningsmodeller. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING AEM modeller er et godt screeningsværktøj i planlægningsfasen til en ny kildeplads og til planlægning af den videre kortlægning i fase 2. Man får her et godt bud på det fremtidige indvindingsopland og et rimeligt præcist bud på, hvor kortlægningsressourcerne skal anvendes i forbindelse med den videre kortlægning hen imod indsatsplanlægningen.
25 AEM metoden er et velegnet redskab i til beregning af indvindingsoplande i områder, hvor der ikke eksisterer en strømningsmodel, og hvor den geologiske kompleksitet er begrænset. AEM modeller kan derfor med rette anvendes i sagsbehandling som overslagsberegninger og lokalisering af oplande i områder med sparsom kendskab. AEM modellerne er ikke en erstatning til strømningsmodeller med et supplement til de redskaber man har til rådighed. AEM modeller kan anvendes i områder med simpel hydrostratigrafi. LITTERATUR /1/ Geo-Vejledningen om Indvindings- og grundvandsdannende oplande. Iversen, C.H, Lauritsen, L.U, Nyholm, T., Kürstein, J., GEUS, (2008). /2/ /3/ /4/ Groundwater Mechanics. Strack, O.D.L. (1989). Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice Hall. /5/ Analytic Element Modeling of Groundwater Flow. Haitjema, H. M. (1995). San Diego: Academic. /6/ Ground Water Modeling Applications Using the Analytic Element Method, Randall J. Hunt (2006) GROUND WATER Vol. 44, No. 1, (2006) (pages 5 15) /7/ Using Analytic Element Models to Delineate Drinking Water Source Protection Areas, Heather A. Raymond, m.fl. (2006). GROUND WATER Vol. 44, No. 1, 2006 (pages 16 23) /8/ /9/ Ostrich: An optimization software tool: Documentation and users guide (version 1.6). Matott, L. S. (2005). Technical report, University at Buffalo.1.6
26
27 HOME ET VANDPLANLÆGNINGSVÆRKTØJ Projektleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts 2009
28
29 RESUMÉ HOME er et web-interface til et modelsystem udviklet af det Svenske Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI), som kan simulere vand- og stofkredsløb i vandforekomster, med hensyn til kvælstof- og fosforkoncentrationer, masse transport og resulterende miljøtilstand. Modelsystemet er et effektivt værktøj i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet og bruges af de svenske len til både planlægning og administration. HOME er afprøvet i Danmark i pilotområdet Nivå Bugt og opland for at teste systemet under danske forhold. I 2008 er der gennemført en tilretning og udvikling af systemet for at tilgodese de danske krav til beregning af miljøtilstand og implementering af danske virkemidler i indsatsprogrammer. Desuden er systemet suppleret med miljøøkonomiske redskaber, således at det er muligt at opstille det mest omkostningseffektive indsatsprogram for opfyldelse af miljømålene. Kalibreringen har vist, at HOME kan tilpasses danske forhold med et godt resultat. Det er muligt at gennemregne effekten af forskellige indsatsprogrammer på belastning og miljøtilstand i en overskuelig og pædagogisk brugerflade på www, som alle interessenter kan tilgå. HOME understøtter således også intentionen i vandrammedirektivet om inddragelse og kommunikation med interessenter. BAGGRUND Miljøcentrene har udarbejdet endnu ikke offentliggjorte vandplaner og indsatsprogrammer. Vandplanerne og indsatsprogrammerne beskriver vandforekomsternes miljømål og de indsatser, der skal til at opfylde dem. Det er op til kommunerne at planlægge indsatserne i den kommunale handleplan og gennemføre de nødvendige indsatser, så miljømålene er opfyldt i FORMÅL Orbicon har videreudviklet et modelsystem til dansk vandplanlægning. Systemet hedder HOME (Hydrology, Meteorology, Oceanography, Environment) og anvendes af alle de svenske len til vandplanlægning. Systemet er udviklet af SMHI (det Svenske Meteorologiske og Hydrologiske Institut). HOME giver mulighed for at beregne effekten af de indsatser, miljøcentrene foreslår og afprøve effekten af andre indsatsprogrammer. HOME giver således mulighed for samarbejde mellem kommuner i samme vandopland om at opstille det mest miljøøkonomiske indsatsprogram for opfyldelse af økologisk miljøtilstand, med de rammer den kommunale handleplan stiller. METODER HOME er et web interface til opsætning af indsatsprogrammer, beregning af scenarier og
30 præsentation af resultater. HOME beskriver hele vandkredsløbet med overfladevand og grundvand samt ferskvand og kystvande. HOME er opbygget som en boksmodel, hvor HBV- NP /1/ modellerer vand- og stofkredsløbet for kvælstof og fosfor på land, mens PROBE og SCOBI /2/ modellerer spredning og omsætning i kystvandene. Kystmodellens ydre randbetingelse gives af en storskalamodel for Østersøen og Kattegat. Modellen drives af klimadata som temperatur og nedbør og kalibreres til målte data, både på land og i kysten, i tidsskridt på 1 døgn. Nivå Usserød Å Donse Dam Sjælsø Figur 1 Nivå Bugt og opland
31 HOME håndterer opgørelser af både brutto og netto (hvor retentionen indgår) belastningsopgørelser, kildeopsplitning, beregning af effekt på miljøtilstand (chlorophyll-a for søer og ålegræs for kystvande) og beregning af miljøøkonomi i fjernet kvælstof eller fosfor i kr./kg. NIVÅ BUGT PILOTOMRÅDE HOME er afprøvet på Nivå opland og Nivå Bugt. Figur 1 viser afgrænsningen på land og i kysten. Oplandet er 183,5 km 2 og består af vandløbssystemerne Nivå og Usserød Å. Der er flere tilløb til både Nivå og Usserød Å. Opstrøms i Usserød Å oplandet findes Sjælsø og 2 mindre søer Store Donse Dam og Lille Donse Dam. Den nordlige del af oplandet er karakteriseret af landbrug og skov, mens det sydlige opland, især omkring Usserød Å er bebygget. Dog er stor del af den øverste del af Usserød Å-oplandet kendetegnet af store skovområder Nivå Usserød Å Figur 2 Deloplande, kalibreringsstationer og kystområder. Oplandet er opdelt i 17 deloplande og kystområdet er opdelt i 4 delbassiner, se figur 2 som også viser lokalisering af de 2 kalibreringsstationer i Nivå og Usserød Å.
32 KALIBRERING Modellen er kalibreret til målte værdier for vandføring og stofkoncentration. Det hydrologiske kredsløb, fra nedbør til afstrømning, er kalibreret ved 2 stationer i Nivå og Usserød Å vist i figur 2. Ved denne kalibrering opnås der den bedste overensstemmelse mellem den målte og simulerede vandføring ved at justere på opholdstiden i de forskellige grundvandsmagasiner. Figur 3 og 4 viser den målte og simulerede vandføring ved station i Nivå og station i Usserød Å. Modellen giver en god overensstemmelse mellem målt og simuleret vandføring. Figur 3 Målt (sort streg og kolonner) og simuleret (grå streg) vandføring og kvælstofkoncentration i Nivå. Figur 4 Målt (sort streg og kolonner) og simuleret (grå streg) vandføring og fosforkoncentration i Usserød Å. Derefter kalibreres stofretentionen i grundvand og overfladevand i et opland uden påvirkning fra søer, i dette tilfælde Nivå-oplandet, hvor der ikke ligger større søer eller vådområder. Figur 3 viser den simulerede totale kvælstofkoncentration som døgnmiddel og enkeltmålinger. I Nivå oplandet er der opnået høj forklaringsgrad mellem målt og simuleret kvælstofkoncentration.
33 De fundne retentionsparametre for kvælstof er derefter anvendt i hele modellen, mens retentionen i søer og vådområder er kalibreret i Usserød Å oplandet. Tilsvarende er fosforkoncentrationen kalibreret, se figur 4 som viser den målte og simulerede fosforkoncentration i Usserød Å. Figuren viser en kraftigt faldende fosforkoncentration i Usserød Å, hvilket skyldes den store indsats overfor rensning af spildevand og regnvand i oplandet. Modellen kan ikke reflektere denne udvikling, fordi modellens belastning fra spildevand og regnvand er givet ved udledningen i 2004, hvor der ses en god overensstemmelse mellem simulering og målt koncentration. Det er muligt at anvende en tidsserie for spildevandsbelastningen, såfremt datagrundlaget er til stede. Fosfortransporten er noget mere dynamisk og anderledes end kvælstofkoncentrationen, og vanskeligere at kalibrere. Fosfor transporteres både partikelbundet og opløst, hvorfor fosfor sedimenterer ved lave vandhastigheder som ophvirvles og transporteres videre ved højere vandhastigheder. Forskellige fraktioner af både kvælstof og fosfor kalibreres i modellen for at opnå den bedst mulige beskrivelse af de faktiske forhold i oplandet. Kystzonemodellen er ligeledes kaliberet mod målte data i Nivå Bugt. RESULTAT Kvælstofbelastningen af Nivå Bugt med kildeopsplitning er vist i figur 5, mens figur 6 viser den resulterende miljøtilstand udtrykt ved ålegræsudbredelsen. Figur 5 Kvælstofbelastning og kildeopsplitning.
34 Kvælstofbelastningen til Nivå Bugt er størst i den centrale del, hvor Nivå udleder og mindre mod nord og syd fra det umålte opland. Belastningen fra Nivå er opgjort til 131 ton kvælstof pr. år. Kvælstofbelastningen resulterer i en god miljøtilstand i Nivå Bugt, idet den beregnede ålegræsudbredelse er 6,6 meter, hvilket er bedre end 25-30% afvigelse fra referencetilstanden på 7,7 meter, svarende til mellem 5,8 og 5,4 meter /3/. Figur 6 Miljøtilstand. Når den mest miljøøkonomiske indsats skal planlægges, er det er god idé at tage udgangspunkt i det opland med den laveste retention og største belastning. Nettobelastningen fra deloplande til opland , som er det nedstrøms delopland i Nivå-systemet, med hensyn til totalkvælstof fremgår af figur 7. Tilsvarende tematiseringer kan foretages med hensyn til fosfor, bruttobelastning, retention for arealkilder og retentionen for øvrige kilder.
35 Figur 7 Nettobelastning fra deloplande med kildeopsplitning fra opland (nedstrøms i Nivå). Modellen er desuden anvendt til at beregne følgende scenarier for indsatser til reduktion af belastningen: Etablering af vådområder, skovrejsning og braklægning af landbrugsareal. HOME er også anvendt for simulering af klimaeffekt og generelle reduktioners betydning for miljøtilstanden. Figur 8 viser den samlede kvælstofbelastning ved de forskellige scenarier og figur 9 viser omkostningseffektiviteten. Figur 8 Kvælstofbelastning af Nivå Bugt ved forskellige scenarier.
36 Figur 9 Omkostningseffektivitet. Belastningen til hele Nivå Bugt er beregnet til 157,4 ton kvælstof pr. år fra 187 km 2, hvor den naturlige baggrundsbelastning udgør 36,8 ton pr. år. Etableres der brakmarker på 25% af landbrugs-arealet (25% af 18,2 km 2 ) opnås der en reduktion på knap 15 ton kvælstof svarende til omkring 10% af den samlede belastning ved de faktiske forhold. Et eksempel på, hvilken indsats der er den mest miljøøkonomiske indsats, i forhold til udløbet fra Usserød Å i Nivå, illustreres efterfølgende. Belastningen fra renseanlæg Sjælsø (som belaster Sjælsø) afskæres helt til en omkostning på mellem 1 og 5 mio. kr. i et scenarie, og i et andet scenarie fjernes den samme mængde fosfor og kvælstof fra det nedstrøms renseanlæg Usserød (som belaster Usserød Å nedstrøms Sjæl- til den samme omkostning. Figur 10 viser placering af de 2 renseanlæg med renseanlæg sø) Sjælsø fremhævet. Figur 11 viser omkostningseffektiviteten i kroner pr. kg fjernet fosfor ved udløbet af Usserød Å. Det koster således mellem og kr. pr. kg fosfor, hvis det fjernes fra Usserød renseanlæg, men helt op til kr. pr. kg hvis det fjernes fra Sjælsø renseanlæg. Det mest miljøøkonomiske er derfor at reducere belastningen fra Usserød renseanlæg, såfremt det koster det samme, og såfremt kravet til miljøtilstanden i Sjælsø er opfyldt.
37 Figur 10 Indsats for renseanlæg Sjælsø, belastningen reduceres helt med 5296 kg kvælstof og 432 kg fosfor. Usserød Sjælsø Figur 11 Omkostningseffektivitet ved reduktion af den samme mængde fosfor ved 2 renseanlæg.
38 KONKLUSION Kalibreringen har vist, at HOME kan tilpasses danske forhold med et godt resultat. Det er muligt at gennemregne effekten af forskellige indsatsprogrammer på belastning og miljøtilstand i en overskuelig og pædagogisk brugerflade på www, som alle interessenter kan tilgå. HOME understøtter således også intentionen i vandrammedirektivet om inddragelse og kommunikation med interessenter. DISKUSSION Det har været nødvendigt at tilpasse HOME til danske forhold, både med hensyn til opgørelse af belastninger, beregning af resulterede miljøtilstand og indsatser/virkemidler for opnåelse af god miljøtilstand. Danmark vurderer god miljøtilstand /3/ anderledes end Sverige gør, og virkemidlerne for opnåelse af god miljøtilstand i Danmark er generelt ikke de samme som i Sverige. HOME skal give troværdige resultater og indsatsprogrammer - det er derfor nødvendigt at etablere konsensus om vandmiljøets respons på belastning og indsatser. En konsensus som ikke synes at være helt på plads endnu. Først når der er enighed om udgangspunktet for den aktuelle påvirkning og tilstand, kan der ligeledes opnås bred enighed om et tilstrækkeligt indsatsprogram. Tilsvarende er det vigtigt, at vurdering af god miljøtilstand hviler på et godt grundlag, og at der er konsensus om korrelation mellem biologisk kvalitetselement, monitering og belastning: ålegræs og totalkvælstof samt chlorophyll-a og totalfosfor. Erfaringsgrundlaget for effekten af indsatserne er indtil videre meget begrænset, hvorfor det er af afgørende betydning for en fremtidig miljøgevinst, at udviklingen følges både før, under og efter indsatserne sættes i værk således, at der opbygges erfaring om sammenhængen mellem indsats og effekt. REFERENCER /1/ Pers, C HBV-NP Model Manual. SMHI hydrology report Nr /2/ Marmefelt, E, Arheimer, B, and Lagner, J An integrated biogeochemical model system for the Baltic Sea. Hydrobiologica 393, /3/ Fagligt udredningsarbejde om virkemidler I forhold til implementering af vandrammedirektivet. Finansministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, juni 2007.
39 VURDERING AF GRUNDVANDSUDSTRØMNING TIL OVERFLADEVANDSSYSTEMER UD FRA TERMISKE MÅLINGER Civilingeniør Oluf Z. Jessen Cand.scient., ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Cand.scient., ph.d. Thomas Wernberg ALECTIA A/S Kemiker Kirsten Harbo Cand.scient., ph.d. Stefán Meulengracht Sørensen Miljøcenter Ringkøbing Vintermøde om jord- og grundvandsforurening Vingstedcentret marts 2009
40
41 RESUME Denne artikel beskriver et demonstrationsprojekt udført af ALECTIA for Miljøcenter Ringkøbing, projektet er udført i efteråret Formålet med projektet var at undersøge brugen af termiske målinger som en metode til kortlægning af områder med grundvandsudstrømning til overfladevandsforekomsterne. Metoden er benyttet til lignende projekter i USA, men der er ikke erfaringer fra brugen af termiske målinger til miljørelaterede opgaver i Danmark. Metoden er afprøvet på en ca. 30 km lang strækning langs Holtum Å i Jylland. Projektet viser, at metoden har potentiale for at kunne benyttes som et værktøj til udpegning af områder med grundvandsudstrømning. Specielt vurderes den at være brugbar for naturområder og nogle typer af vandløb. INDLEDNING OG FORMÅL Udviklingen af alternative metoder til bestemmelse af grundvandsudvekslingen mellem grundvand og vandløb er aktuelt, idet der i forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet kommer fokus på områder, hvor grundvandsforekomsterne påvirker overfladevandsforekomster. I Vandrammedirektivet er der bl.a. specificeret, at en god tilstand for grundvandsforekomster indebærer, at miljømålene for overfladevand og terrestriske økosystemer, der er direkte afhængige af grundvand, overholdes. Det betyder bl.a., at påvirkningen mellem grundvand og overfladevand skal vurderes i forbindelse med etableringen af en bæredygtig grundvandsindvinding. På denne baggrund er det derfor relevant at undersøge, om termiske målinger kunne være en alternativ metode til bestemmelse af vandløbsstrækninger, hvor der sker en markant tilstrømning af grundvand. Termiske målinger foretages ved brug af en termisk sensor monteret under en helikopter eller flyvemaskine. Sensoren måler infrarød stråling eller varmestråling fra et legeme, som i dette tilfælde er enten jordoverfladen eller det frie vandspejl i vandløb, søer og vådområder. Det overordnede formål med projektet var at undersøge, om termiske målinger er en brugbar metode til fastlæggelse af områder med grundvandsudstrømning til overfladevandsforekomster. Der er ligeledes fokus på, om det er en metode, der er brugbar i forhold til de krav, der forventes i forbindelse med implementeringen af miljømålsloven og vandrammedirektivet. BAGGRUND Brugen af termiske målinger er vidt udbredt i Danmark i forbindelse med vurderingen af varmetab fra bygninger, brud på fjernvarmeledninger og ved vurdering af elektroniske komponenter og elektriske installationer. Der er dog ingen kendte referencer på brugen af termiske målinger i forbindelse med miljø relaterede opgaver i Danmark. I udlandet, og specielt USA, er der en lang række projekter, hvor termiske målinger fra enten fly eller
42 helikopter har været brugt til vurderinger af de biologiske og miljømæssige forhold i vandløb og floder. Udveksling mellem vandløb og grundvand Udstrømningen af grundvand til vandløb er i Danmark afgørende for at opretholde en minimumsafstrømning under sommerperioden. Det vil typisk være denne del af afstrømningshydrografen, der er afgørende for, om et vandløb opfylder de definerede fysiske målsætninger. Traditionelt bestemmes udvekslingen mellem vandløb og grundvand ved en af følgende metoder: Synkronpejlinger i sommerperioden. Denne metode kan benyttes til at vurdere, om der sker tilstrømning eller afstrømning af vand over en given vandløbsstrækning. Metoden giver et øjebliksbillede og kræver et relativt stort måleprogram. Analyse af afstrømningshydrografer. Ud fra en analyse af afstrømningshydrografen kan tilstrømningen af vand separeres i 1) overfladisk tilstrømning, 2) overfladenær tilstrømning (interflow) og 3) grundvandstilstrømning. Metoden kræver en lang tidsserie med god datatæthed og er ikke så præcis. Hydrologiske modeller. Brugen af hydrologiske modeller kan benyttes til at beregne udvekslingen mellem vandløb og grundvand. Ved brug af hydrologiske modeller kan udvekslingen beregnes både i tid og sted. Resultatet kan valideres på oplandsniveau, eller på strækninger mellem to stationer. Det er vanskeligt at validere det distribuerede resultat mellem observationsstationer. Fælles for alle tre metoder er, at de kræver en lang tidsserie eller stor dataindsamling. Brug af termiske målinger kunne derfor være en effektiv og økonomisk attraktiv metode til vurdering af de områder, der bidrager med grundvand til vandløbene. Termiske målinger Termiske målinger foretages ved brug af en termisk sensor monteret under en helikopter eller flyvemaskine. Infrarød termografi måler den totale termiske stråling over en overflade. Det vil sige summen af emitteret termisk stråling (legemets langbølgede varmeudstråling), reflekteret termisk stråling (kortbølget stråling) og den transmitterede stråling. Bølgelængden ligger typisk i området fra 14 til 8 mm Figur 1 Termisk sensor placeret under en helikopter
Oplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODELLER ANDERS KORSGAARD, NIRAS VINGSTED, 7. MARTS 2017 INDHOLD Indledning Hvad kendetegner en model (værktøj, type, datagrundlag, kalibrering) Valg af model Opgavetyper Eksempler
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereTermiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning
Termiske målinger til lokalisering af områder med grundvandsudstrømning ATV Øst 11. maj 2011 Ulla Lyngs Ladekarl ALECTIA Kirsten Harbo NST Vestjylland Stefán Meulengracht Sørensen NST Vestjylland Thomas
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereVANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER
VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensvurdering af ophør af indvinding fra Voerså Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereTest af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande
Test af Analytiske Element Modeller (AEM) sammenlignet med den numeriske metode til udpegning af indvindingsoplande (Delprojekt 1 om oplande) Claus Holst Iversen, GEUS, Thomas Wernberg, ALECTIA og o Thomas
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereOverskrift. Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler hænger det sammen? Indsæt billeder som fylder hele dias.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 29. januar 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj
Læs mere3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D
3D-visualisering af indvindings- og grundvandsdannende oplande i GeoScene3D Claus Holst Iversen Favrskov Kommune Lonnie Frøjk I-GIS Disposition Baggrund Data/GV-model 3D-Visualisering af IO og GO 3D-Visualisering
Læs mere3D Sårbarhedszonering
Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereBÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog
BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed
Læs mereN O T A T. Screeningsværktøj til vurdering af ansøgninger om indvindingstilladelser. Baggrund og formål
N O T A T Screeningsværktøj til vurdering af ansøgninger om indvindingstilladelser Baggrund og formål I de kommende år skal et stort antal indvindingstilladelser fornyes og der venter de enkelte kommuner
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereKapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER
Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereSupplerende data til sammenhængende vandplanlægning. Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide
Supplerende data til sammenhængende vandplanlægning Jan Küstein Maria Ondracek Dorte Seifert Teide Indledning En fælles hydrologisk referenceramme i forbindelse med myndighedernes vandplanlægning. Det
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereNærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.
31. maj 2018 Notat Allerød Kommune Grundvand ved Erhvervsområde Farremosen Vurdering 1 Indledning På baggrund af Lynge Overdrev Vandværks kritik af Allerød Kommunes redegørelse for geologi og grundvandsforhold
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereUDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN. Af Flemming Damgaard Christensen,
UDFORDRINGER I BNBO AFGRÆNSNINGEN Af Flemming Damgaard Christensen, fldc@hofor.dk AGENDA Baggrund for BNBO istorie for BNBO Fremtiden for BNBO Konceptuelt model for BNBO Forudsætninger & matematik Betydningen
Læs mereGrundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereKvalitetssikring af hydrologiske modeller
Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKrav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning
ATV Jord og Grundvand Schæffergården, 28. november 2017 Krav til modellering i trinet fra statslig kortlægning til indsatskortlægning Jens Christian Refsgaard Professor, Hydrologisk Afdeling De Nationale
Læs mereVVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING
VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereHydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde
Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereVandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog
Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå Ole Silkjær, Geolog 06-11-2015 2 Søndre Kildeplads, Kolding 3 Baggrund for undersøgelse 4 Forny og udvide indvindingstilladelsen
Læs mereWEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Læs mereBilag 5. Grundvandsmodelnotat
Bilag 5 Grundvandsmodelnotat Notat GRUNDVANDSMODEL FOR LYNGE GRUSGRAV Modelnotat 20 aug. 2012 Projekt nr. 207488 Dokument nr. 124803153 Version 1 Udarbejdet af KiW Kontrolleret af AKO Godkendt af TBJ 1
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereVandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Læs mereOVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER
OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER Seniorforsker Carsten Langtofte Larsen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE GRUNDVANDSMONITERING - TEORI, METODER
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereDK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012
DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereDette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mere3 Forslag til afrapportering 5 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HOFOR A/S HOFORS PEJLEPROGRAM OG FORSLAG TIL PEJLEKRAV I FORBINDELSE MED INDVINDINGSTILLADELSERNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK
April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereResultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
Læs mere