Peter Dragsbo. En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo En fælles kulturarv Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 EN FÆLLES KULTURARV 1

Peter Dragsbo: En fælles kulturarv. Tyske og danske bygninger i Sønderjylland 1864-1920 Udgivet af Museum Sønderjylland Sønderborg Slot, 2011 Forfatter og udgiver ISBN: 978-87-87375-11-5 Lay-out og sats: Museum Sønderjylland Tryk: J. P. Schmidt A/S, Vojens Trykt med støtte fra Kulturarvsstyrelsen Fotos: SP: Søren Petersen, Sønderborg BZ: Bent Ziska Jensen, Aabenraa JTJ: Jørgen Toft Jessens Tegnestue, Haderslev PD: Peter Dragsbo, Museum Sønderjylland Sønderborg Slot KH: Kim Holm, Museum Sønderjylland Sønderborg 2 EN FÆLLES KULTURAR V

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord....5 Indledning: En særlig udfordring....6 Dansk og tysk i Sønderjylland 1864-1920...8 Den nationale kamp...8 Tysk administration og politik i Sønderjylland 1864-1920...9 Den danske bevægelse i Nordslesvig...12 En landsdel moderniseres....14 Arkitektur og byggeskik i Sønderjylland 1864-1920...16 National eller international arkitektur?. 16 Tyskland fra europæisk til national stil....17 Jablonowski-tiden....20 Byplanlægning og»heimatschutz«...22 Den slesvig-holstenske hjemstavnsstil. 23 Den danske bevægelses arkitektur og bygninger....26»ud med Italien, leve Møgeltønder«...28 Fremmed eller fælles kulturarv?...32 Litteratur...35 Eksempler....36 Tønder Kommune Jomfrustien 2, 6270 Tønder... 36 Popsengade 23, 6270 Tønder.... 38 Ribe Landevej 30, 6270 Tønder... 40 Nørregade 31, 6270 Tønder.... 42 Allégade 24, 6270 Tønder.... 43 Vestervej 1, Hjerpsted, 6280 Højer....44 Storegade 47, 6780 Skærbæk...45 Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro....47 Sønderbyvej 3, Møgeltønder, 6270 Tønder.... 49 Aabenraa Kommune H.P. Hanssens Gade 42, 6200 Aabenraa...51 Haderslevvej 7, 6200 Aabenraa....53 Kirkebakken 21, 6200 Aabenraa....55 Lindsnakkevej 95, 6200 Aabenraa...57 Nørremarken 21, 6360 Tinglev... 58 Sønderborg kommune Brorsonsvej 1-3, 6400 Sønderborg...60 Gerlachsgade 2, 6400 Sønderborg....62 Kongevej 37, 6400 Sønderborg...64 Kongevej 41, 6400 Sønderborg...66 Jernbanegade 1, 6400 Sønderborg...68 Løngang 1, 6400 Sønderborg...70 Slotsgrunden 1, 6430 Nordborg...71 Kongevej 71-73, 6300 Gråsten...73 Nybølvej 2, Vester Sottrup, 6400 Sønderborg...75 Haderslev Kommune Louisevej 2 A, 6100 Haderslev...77 Lembckesvej 3-7, 6100 Haderslev....79 Åstrupvej 48, 6100 Haderslev...81 Christiansfeldvej 4 A-B, 6100 Haderslev...83 Skovbyvej 2, Vedsted, 6100 Haderslev.... 85 Hoptrup Hovedgade 66, Hoptrup, 6100 Haderslev....85 Åstrup Allé 42, Over Åstrup, 6400 Haderslev...87 Bovlund Bjergvej 25, 6534 Agerskov....88 Ultangvej 26, Halk, 6100 Haderslev...90 EN FÆLLES KULTURARV 3

4 EN FÆLLES KULTURAR V

Forord Hvad der er»kulturarv«og hvad ikke, er til enhver tid bestemt af tidens ideer og prioriteringer, og ofte indtænkes kulturarven i nationalstatens ramme. For Museum Sønderjylland, der som et af sine centrale arbejdsområder har historien om de kulturelle og nationalpolitiske møder mellem dansk og tysk i grænselandet, er begrebet kulturarv en særlig udfordring. Ligesom i andre europæiske grænseegne står vi med ansvaret for ikke bare vores egen, men også»de andres«kulturarv. Over alt gælder, at»de andres«kulturarv på én gang gennem historien er blevet en del af den fælles kulturarv og en kulturarv af særlig betydning, fordi den sætter vores egen kultur og historie i relief. Museum Sønderjylland ser derfor denne vanskelige kulturarv som en i dansk sammenhæng enestående mulighed for at udvikle kulturarv til et ægte flerkulturelt og -nationalt begreb. Orla Madsen, direktør Rutebilstationen, Jernbanegade 1, Sønderborg. Dansk og tysk mødes i Sønderjyllands arkitektur. Arkitekt Johann Theede, Kiel, brugte den fynske herregård Hindsgavl som forbillede, da han i 1912 byggede amtsbanegården i Sønderborg. Foto SP. EN FÆLLES KULTURARV 5

Indledning: En særlig udfordring Hvad angår kulturarven, har Danmark siden 1920 haft en særlig udfordring i den arkitektur, som blev skabt i Sønderjylland (Nordslesvig) i perioden under tysk styre 1864-1920, specielt de offentlige bygninger. Set fra nationalstatens traditionelle synspunkt har der været tale om»en ubekvem kulturarv«, som indtil for nylig blev betragtet som i konflikt med den nationale selvforståelse, og som derfor er blevet nedvurderet, nedrevet eller ombygget. I dag er meget få bygninger fra perioden 1864-1920 i Sønderjylland fredet. Det gælder kun stiftelsen»catharinaheim«i Haderslev, den tidligere landbrugsskole samt en villa i Tønder af Anton Huber. Men det samme gælder de kendte danske arkitekters værker for den danske bevægelse i Sønderjylland. I adskillige år har vi i Museum Sønderjylland arbejdet med arkitekturen fra denne tid. I 2004 satte museerne f.eks. fokus på»hjemstavnsstilen«og arkitekter som Lauritz Thaysen i Tønder eller Peder Gram i Haderslev, og Kulturmiljørådet for Sønderjylland har udgivet hæfter om jernbanestationer, skolebygninger, forsamlingshuse og frimenig- Sønderborg Kaserne, Gerlachsgade 2 i Sønderborg. Marinestationen fra 1906-08 i Sønderborg blev bygget som en national tysk manifestation et udtryk for kejser Wilhelm IIs arkitekturpolitik men har siden 1920 været forbilledligt vedligeholdt af det danske forsvar. Foto SP. 6 EN FÆLLES KULTURAR V

hedskirker. I 2010 fik museet en bevilling fra Kulturarvsstyrelsen til en systematisk registrering og bred formidling af offentlige og fælles bygninger fra perioden 1864-1920, dvs. dels bygninger opført af offentlige myndigheder, dels bygninger til fælles brug som kirker og foreningsbygninger, suppleret med enkelte centrale private bygninger. Målet med denne bog, En fælles kulturarv, er at synliggøre grænselandets dansktyske bygningsarv, at formidle denne kulturarv over for både offentligheden og de sønderjyske politikere, arkitekter og planmedarbejdere, der i det daglige har ansvaret for kulturarven, og invitere til en fælles diskussion om, hvordan vi omgås og behandler den flernationale kulturarv i Sønderjylland. En flertydig kulturarv, vi ikke i dag betragter som»ubekvem«, men tværtimod som særligt spændende, fordi den både fortæller om en væsentlig del af danmarkshistorien og fordi den fortæller en historie om os selv og»de andre«, som kan gøre os klogere på begge parter. Bogen består af to dele: En indledende del, der fortæller om Sønderjyllands historie 1864-1920 og redegør for de vigtigste udviklingslinjer i både de tyske myndigheder og den danske modbevægelses byggeri og arkitektoniske udtryk. En gennemgang af 30 eksempler på bygninger, som hver på deres måde fortæller en spændende historie og som gennem deres historie og arkitektur har national interesse og værdi. Alle 100 bygninger, som er registreret i dette projekt, kan ses på museets hjemmeside: www.museum-sonderjylland. dk/ Bygningskultur / Offentlige og fælles bygninger 1864-1920. Den første tyske folkehøjskole efter dansk forbillede blev bygget i Tinglev 1908 i typisk slesvigsk hjemstavnsstil. Efter 1945 har bygningen været brugt af CF/ Beredskabsstyrelsen som skole. Foto SP. EN FÆLLES KULTURARV 7

Dansk og tysk i Sønderjylland 1864-1920 Knivsbjergtårnet med statuen af Bismarck fra 1901 var det stærkeste tysk-nationalistiske symbol i Nordslesvig. Det blev sprængt i luften af danskere 1945. Postkort, Museum Sønderjylland Sønderborg Slot. Den nationale kamp Slesvig og Holsten var siden 1460 en del af den danske konges riger og lande, administreret selvstændigt og samlet. Holsten havde altid været tysksproget og præget af nordtysk kultur, mens Slesvig overvejende var dansk præget, men i den sydlige del i stigende grad flersproget og flerkulturel. Da der i første halvdel af 1800-tallet gik en bølge af ny national bevidsthed over Europa, opstod der også i hertugdømmerne Slesvig og Holsten to parallelle, men uforenelige bevægelser: I syd»slesvig-holstenerne«, der ønskede en demokratisk stat med tilknytning til det øvrige Tyskland og i Danmark»Ejderbevægelsen«, der ønskede Slesvig indlemmet i en demokratisk dansk stat. Istedløven blev rejst på Flensborg Kirkegård 1862 som et dansk sejrsmonument. Fjernet af de preussiske myndigheder 1864 og genopstillet 2011. Gl. foto i Museum Sønderjylland Sønderborg Slot. Det kom til revolution og borgerkrig, Treårskrigen 1848-50. Slesvig-holstenerne tabte, men problemet med to nationale bevægelser i Slesvig var uløst. I 1864 kom det til krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden (på vegne af Det Tyske Forbund). Gennem nederlagene på Dybbøl og Als og de mislykkede fredsforhandlinger i London 8 EN FÆLLES KULTURAR V

måtte Danmark afstå begge hertugdømmer til Preussen og Østrig. I 1866 kom det til krig mellem sejrherrerne, og Slesvig-Holsten blev derefter en preussisk provins, fra 1871 del af Det tyske Kejserrige. Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig 1914-18 fik befolkningen i det nordlige og mellemste Slesvig lejlighed i 1920 til at stemme om deres nationale tilhørsforhold ligesom det skete i andre europæiske grænseegne. Resultatet blev, at Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland) med stort flertal valgte Danmark, mens Sydslesvig med Flensborg som centrum havde flertal for Tyskland. Tilbage blev der et tysk mindretal i Nordslesvig og et dansk mindretal i Sydslesvig. modernisering af by og land ind imellem som»eksperimentarium«for nye løsninger, ligesom Danmark gjorde det i Sønderjylland efter 1920 og Tyskland i det tidligere DDR efter 1990. Økonomisk kom Slesvig-Holsten med i det tyske toldforbund, og der gennemførtes næringsfrihed (dvs. tilladelse til at drive erhverv hvor som helst, lige som det var sket i Kongeriget Danmark 1862). Desuden blev der indført en adskillelse mellem kirke og stat med civil personregistrering (eksisterer stadig i Sønderjylland) og civilt skoletilsyn. Samtidig blev der i årene 1867-69 gennemført en kommunalreform med inddeling af landet i kredse i stedet for de tidligere amter og distrikter (samt nu også omfattende byerne) og landsbykommuner. På landet blev herredsfoge- De kejserlige tyske posthuse blev opført i 1890 erne efter standardtegninger og blev senere af bevægelsen for hjemlig byggeskik skældt ud for deres embedsmands-gotik. Posthuset i Gråsten. Foto BZ/ JTJ. Tysk administration og politik i Sønderjylland 1864-1920 I de første år efter 1864 søgte Preussen at sikre sin nye erobring. Der blev anlagt en fæstning rundt om Dybbøl og Sønderborg, og der blev bygget store kaserner, først i Flensborg, senere i Haderslev 1886-88. Efter den tyske sejr over Frankrig 1871 blev frygten for krig dog mindre. Fra 1867 begyndte Preussen fra 1871 Det tyske Rige samtidig at omdanne Slesvig-Holsten til en tysk provins. Gennem de ti år 1867-1877 gennemførte Tyskland en omfattende administrativ EN FÆLLES KULTURARV 9

De første arbejderboliger i Aabenraa, Lavgade 4-6 og 18-20, bygget 1904 af Aabenraa by efter forbillede fra Frederiksstad. Den slags kommunesocialisme var utænkelig i Danmark før 1914. Foto BZ/ JTJ. derne 1889 afløst af amtsforstandere, og for købstæderne blev der indført byråd og magistrat. Tysklands dagsorden var altså i første omgang en modernisering. Men fra slutningen af 1870 erne blev den tyske politik mere og mere autoritær og nationalistisk. Der blev nu gennemført en række love, snart rettet mod socialisterne og arbejderbevægelsen (1878), snart mod alle minoriteter (f.eks. skolelovene, der også var rettet mod det polske mindretal og den katolske kirke) og snart specielt mod den dansksindede befolkning i Slesvig. 1876 indførtes tysk sprog i forvaltningen og 1889 blev tysk eneste sprog i skolen. Efter kejser Wilhelm II s tronbestigelse 1888 blev den 10 EN FÆLLES KULTURAR V

tyske politik over for de nationale mindretal i Slesvig, Polen og Alsace-Lorraine stadig mere aggressiv og nationalistisk. I Sønderjylland satte en bevidst fortyskning ind med bl.a. etablering af tyske kolonigårde og domænegårde (statsgårde), og det kulminerede under Ernst Matthias von Köller, overpræsident for Slesvig-Holsten 1897-1901. Denne tid var præget af fængslinger og retssager mod danske ledere og avisudgivere, udvisninger og administrative overgreb. Den nationalistiske politik blev støttet af tyskheden i Slesvig, der nu gik helt ind for»kaiser und Reich«. I 1890 stiftedes den tyske forening for det nordlige Slesvig, der bl.a. fik rejst Bismarck-monumentet på Knivsbjerg 1896. Efter 1901 kom der dog en vis afspænding. Bl.a. fik danske statsborgere (optanter) i Sønderjylland lov til at blive tyske statsborgere og dermed få stemmeret, og der kom tyske røster for respekt for dansk sprog og kultur. På tysk side kom der også en kulturel modbevægelse, der tog konkurrencen op med de succesrige danske højskoler nord for grænsen og med de danske foreninger og forsamlingshuse. Der blev bl.a. stiftet tyske Volkshochschulen (i modsætning til de danske dog mest for piger), husholdningsskoler og ungdomshjem. Men afvisningen af de dansksindede sønderjyders ønsker om en genforening med Danmark var massiv. Så kom krigen. Arrestbygningerne bag det tidligere domhus i Aabenraa, Haderslevvej 1 1 A, har bevaret Baurat Jablonowskis nygotiske prydelser fra 1901 mens forhuset blev renset for tyske detaljer efter 1945. Foto BZ. Den tidligere husholdningsskole, Lembckesvej 2 i Haderslev, fra 1907 er et smukt eksempel på den sene nybarokke hjemstavnsstil. Foto BZ / JTJ. EN FÆLLES KULTURARV 11

Den danske bevægelse i Nordslesvig Før 1864 havde slesvig-holstenere og danske slesvigere kæmpet om den nationale farve på et relativt selvstændigt Slesvig. Efter 1864 måtte parterne knytte sig til Tyskland og Danmark. De danske slesvigeres håb stod i starten til den 5 om en fremtidig folkeafstemning, som Frankrig havde fået indført i Pragfreden 1866 mellem Preussen og Østrig. Men i 1878 blev de to stater enige om at slette 5. Danskheden levede derfor i de første årtier i håbet om at vende tilbage til det gamle Danmark. Man dyrkede troskaben over for den danske konge, det danske flag og minderne om de slesvigske krige. Ethvert kompromis med de tyske myndigheder blev afvist. Man lod sig vælge til den preussiske landdag, men nægtede at aflægge ed til kejseren (og kunne så ikke deltage). Man beholdt sit danske statsborgerskab (opterede for Danmark) eller valgte at udvandre for at undgå tysk krigstjeneste. Mange mistede herved stemmeretten. Modet blev til gengæld holdt oppe med grundlæggelse af en række danske aviser efter 1864. Hjerting Forsamlingshus ved Rødding fra 1905 er typisk for de første danske forsamlingshuse, der bare skulle være huse. Foto PD. 12 EN FÆLLES KULTURAR V

Bevtoft Forsamlingshus, indviet 1897 og udvidet 1908, adskilte sig ikke meget fra samtidens murermesterhuse i stationsbyerne. Det var indholdet, der talte. Foto BZ/ JTJ. Omkring 1880 begyndte en erkendelse af, at kampen skulle føres på en anden måde: den lange vej gennem stemmeret og foreninger, med inspiration i de nye folkelige bevægelser i Kongeriget. Det startede i 1870 erne med grundlæggelsen af de første grundtvigske frimenigheder i Rødding og Bovlund. I 1880 stiftedes Sprogforeningen til værn om dansk sprog og litteratur, og i 1892 stiftedes Skoleforeningen, der skulle sikre dansk undervisning, enten i hjemmene eller i skoler nord for grænsen. Ikke mindst grundlagde man i 1888 Den nordslesvigske Vælgerforening, der i de følgende år omdannede danskheden til et dansk parti, et bevidst mindretal. Det krævede stemmeret i Tyskland og det var i begyndelsen svært at forstå for de gamle. Men i løbet af 20 år ikke mindst under Köller-tiden blev danskheden i Sønderjylland et mini-danmark med institutioner og foreninger for alt fra vugge til grav: foredragsforeninger, gymnastikog ungdomsforeninger, forsamlingshuse, kvindeforeninger, kulturforeninger m.m. Og der var heftige diskussioner om de få platforme, hvor man måtte samarbejde med den tysksindede befolkning, f.eks. museer og hjemstavnsbevægelse. Ved siden af den nationale kamp var der dog også andre veje: Arbejderbevægelsen, Indre Mission og afholdsbevægelsen, hvis kamp gjaldt andet end det nationale. EN FÆLLES KULTURARV 13

En landsdel moderniseres Hertugdømmerne Slesvig og Holsten havde før 1864 hørt til det danske riges økonomisk mest betydende dele. Efter 1864 blev Nordslesvig, det nuværende Sønderjylland en udkant i et stort rige. Landsdelen stagnerede, og mange ud- Moderniseringen af byerne skred frem, selv om landsdelen stagnerede. Tv. ses Ramsherred i Aabenraa ca. 1870: Håndværkergårde, hvor der kun hist og her er lille skilt for udsalg af varer. Fn. ses samme gadeparti o. 1890: Bageren er blevet til butik med større ruder. ISL Lokalhistorie, Aabenraa. vandrede til USA af både nationale og økonomiske grunde. Væksten i det tyske rige efter 1871 kom derfor sent til Sønderjylland; kun Flensborg trivedes og blev en lille storby. Alligevel blev landsdelen inddraget i den nye tid. I Tyskland satsede man mere end i Danmark på jernbanerne, og i årene 1897-1910 blev der i Sønderjyl- 14 EN FÆLLES KULTURAR V

land anlagt et net af smalsporede amtsbaner (Kleinbahnen), der skabte nye stationsbyer som lokale centre. Byerne udviklede sig med nye industrier, nye kvarterer med etagehuse og villaer, nye institutioner og fællesbygninger. Også landbruget moderniseredes, især på Østkysten, der fulgte Danmark ind i andelstiden, mens man på Vestkysten holdt sig til den traditionelle studefedning. Samme gadeparti som s. 14, ca. 1905: Bageren og klejnsmeden har nu begge bygget store strøgejendomme med moderne butikker. ISL Lokalhistorie, Aabenraa. Samtidig kom en række moderne fænomener til landsdelen fra ny byggeskik og havekultur over nye skikke og madvaner til nye ord og begreber. I første omgang opdagede man ikke, at man fik den nye tid i tysk udgave men siden prøvede man også i hverdagen at skabe danske alternativer. Marskbanegården, Jernbanegade 9 i Tønder. Tønder blev i 1887 station på den nye bane fra Ribe til Husum. Banegårdene blev opført i en fælleseuropæisk nyrenæssance med rundbuede vinduesåbninger og lave skifertage. Foto BZ/ JTJ. EN FÆLLES KULTURARV 15

Arkitektur og byggeskik i Sønderjylland 1864-1920 modernisering, socialpolitik og effektive offentlige»væsener«. Efter 1890 var det tyske projekt også præget af regionalisme og dyrkelse af hjemstavnen. Det danske projekt handlede om en folkelig modkultur, der samtidig skulle afspejle og symbolisere hjemlandet, Danmark. Omkring 1850 havde Slesvig og Holsten ligget i et skæringspunkt mellem København og Europa. Hertugdømmerne var en del af den danske helstat, og de fleste arkitekter var uddannet på Kunstakademiet Reimersskolen i Sønderborg, Kirke Allé 9,blev opført som borgerskole i 1866-67, dvs. efter den tyske overtagelse, men inden den endelige indlemmelse i Preussen. Skolen kan derfor være bestilt hos en dansk arkitekt, f.eks. L. A. Winstrup eller J. Fr. Holm eller hos Johs. Otzen i Flensborg. Foto BZ/ JTJ. National eller international arkitektur? Arkitekturen i Sønderjylland i tiden 1864-1920 er historien om en stadig vekselvirkning mellem Danmark og Tyskland. Først fulgtes de ad, derefter fjernede de sig bevidst fra hinanden, og til sidst nærmede de sig hinanden, men med forskellige dagsordener. I de offentlige og fælles bygninger afspejles også to nationale projekter: Det tyske projekt handlede især om militær magt, men også om Den tidligere rigsbank i Tønder, Jernbanegade 2, er bygget så sent som 1901, men opført i en klassisk europæisk nyrenæssance, uden nationale overtoner. Foto BZ/ JTJ. 16 EN FÆLLES KULTURAR V

i København. Indtil 1840 erne havde den græsk-romersk inspirerede klassicisme været den eneste gode smag. Men med de nationale bevægelser i Europa opstod også diskussionen om den rigtige nationale stil. Både i Tyskland og Sverige opdagede man den gotiske stil og knyttede den til nationens historie. I Danmark kom der en interesse for Christian IV-stilen, især efter Frederiksborgs Slots brand 1859. De fleste arkitekter udnyttede bare den nye frihed til at hente stilarter fra mange kilder engelsk gotik, italiensk renæssance, romanske kirker og byzantinske klostre. Efterhånden fik kunsthistorikerne sat arkitekturhistorien i system, og snart kappedes man ikke mindst i storbyerne om den mest korrekte kopiering af de store stilarter. Det er det, man kalder historicismen. Tyskland fra europæisk til national stil Da Det tyske Kejserrige efter sejren over Frankrig 1871 stod på magtens tinde, betragtede det sig først og fremmest som Haderslev Kaserne var en tysk magtdemonstration i det nordligste Slesvig. Men stilen var fælleseuropæisk: Den samme norditalienske borgstil, som man kan finde ved kaserner i Rusland, Østrig og Sverige. Foto SP. EN FÆLLES KULTURARV 17

Et eksempel på Hannoverskolens festlige nygotik Storegade 12 i Tønder, opført 1893. Foto PD. civilisationens højdepunkt i Europa. Men det samme gjorde England og Frankrig. De offentlige tyske bygninger fra 1870 erne var derfor i international stil, italiensk renæssance eller middelalderlig borgstil. To gode eksempler i Slesvig er den store nye regeringsbygning, overpræsidiet for Slesvig-Holsten i Slesvig by og den store kaserne i Haderslev. Overpræsidiet fra 1875-79 er en kæmpe bygning i røde mursten (derfor kaldt for»den røde elefant«) i typisk norditaliensk renæssance og Haderslev Kaserne fra 1885-86 er i international borgstil, også i røde sten. Bygningerne var tydelige magtdemonstrationer, men stilen var ikke specielt tysk. En særlig tysk specialitet i historicismen var teglstensgotikken, inspireret af nordtyske middelalderbygninger. Denne nygotik havde sit centrum i Hannover, og blandt eleverne herfra var arkitekterne Johannes Otzen, der byggede i Slesvig o. 1870, og A.W. Prale, der blev arkitekt i Flensborg. Prale leverede bl.a. tegninger til gården Ultang ved Haderslev (1884-85), til det samtidige kirkespir i Sønderborg (nu forenklet) og andre bygninger. I 1890 erne bredte regionalismen i arkitekturen sig over hele Tyskland og samtidig begyndte et opgør mod den stilkorrekte historicisme. Man søgte mod nye, friere former. Et af svarene var Jugendstilen, som fandt sine former både i naturen og geometrien. Men også i det almindelige byggeri begyndte man at lege med bygningerne og gøre dem maleriske. I Tyskland brugte man ordet Neustil, i Danmark»villastil«. I Nordtyskland blev den nye stil kombineret med den gotiske stil, hentet fra Hansestædernes gamle 18 EN FÆLLES KULTURAR V

EN FÆLLES KULTURARV 19 Perlegade 26 i Sønderborg blev opført 1908 for Sonderburger Bank af arkitekt Johann Theede. Stilen var udpræget national-tysk, i familie med Knivsbjergtårnet med brug af hjemstavnens nordiske granitsten. Foto BZ/ JTJ.

murstensbygninger: kirker, klostre, rådhuse, byporte og borge som den tyske ordensborg Marienburg i Østpreussen (nu Malbork i Polen). Da der i 1906-08 skulle bygges nye baser for den tyske højsøflåde ved Sønderborg og Flensborg, gik kejser Wilhelm II ind og anbefalede Marienburg-stilen som passende udtryk for Tysklands storhed. Kejserens yndlingsarkitekt Franz Schwechten (der bl.a. havde bygget Kaiser Wilhelm-Gedächtnis-Kirche i Berlin, nu byens kendteste ruin) lavede de første skitser, mens byggeriet blev udført af to marine-bauräte (bygningsråder): Eugen Fink i Sønderborg og Adalbert Kelm i Flensborg-Mürwik. Jablonowski-tiden I modsætning til Danmark var de offentlige arkitekter ofte embedsmænd. Kredsene havde deres faste Baurat, og det samme gjaldt de offentlige etater: justitsvæsenet, jernbanerne, toldvæsenet og postvæsenet, der havde egne Regierungsbaumeister, statsarkitekter. Det gør det lidt svært at finde ud af, hvem der egentlig tegnede Baurat Friedrich Wilhelm Jablonowski var Baurat for Haderslev og Aabenraa Kredse i årene 1890-1919 og byggede som sådan talrige offentlige bygninger. Han tegnede også stationerne på banen til Sønderborg 1902, som her den desværre nedrevne station i Vester Sottrup. Foto PD. 20 EN FÆLLES KULTURAR V

Sønderborg Kreds havde ikke egen Baurat, og byen tyede derfor til arkitekt Magnus Schlichting i Flensborg, når der skulle bygges offentlige bygninger som her den højere drenge- og pigeskole på Kaiser- Wilhelm-Allée fra 1907 (nu: Ahlmannskolen, Kongevej 35). Foto SP. de offentlige tyske bygninger for tit kunne en Baurat være hovedansvarlig, mens en anden stod for tegningerne. De mindre byer og landkommunerne måtte dog længe hælde deres hoved til private arkitekter. Først o. 1910 fik de sønderjyske byer egne stadsarkitekter. Den offentlige arkitekt, der o. 1900 kom til at præge Sønderjylland mest, var Friedrich Wilhelm Jablonowski, der 1890-1919 var Baurat for Haderslev og Aabenraa kredse. Det var Jablonowski, der 1897-1905 kom til at stå for byggeriet af de mange og dyre stationer ved amtsbanerne i Haderslev kreds, og i 1901-02 byggede han også stationerne ved den nye Sønderborg-Tinglev bane. Desuden stod han for en lang række offentlige bygninger i Haderslev og Aabenraa, bl.a. det nye kredshus i Aabenraa 1902-04. Jablonowskis bygninger kom for eftertiden til at stå som typisk tyske, symboler EN FÆLLES KULTURARV 21

for undertrykkelsen i Köller-tiden. En dansk mand skrev i Haderslev-avisen Dannevirke 1909, at disse bygninger»ville være grimme, hvor som helst de stod, men de er dobbelt grimme i Nordslesvig«. Den opfattelse holdt sig blandt danske sønderjyder til langt ind i 1970 erne. Der er derfor mange eksempler på, at man siden 1920 har prøvet at forenkle og fordanske offentlige tyske bygninger fra tiden 1890-1905 ligesom man både i Aabenraa og Sønderborg fik fjernet kirkespir fra denne tid. Byplanlægning og»heimatschutz«i Tyskland var planlægningen af byerne langt fremme i 1800-tallet. Selv i de mindre byer var der mulighed for at regulere byggeriet på måder, som vi i Danmark først fik med byplanloven 1938. I 1901 fik Slesvig-Holsten således en bestemmelse, der kunne sikre villakvarterer mod fabrikker og høje huse og sådanne restriktioner blev lagt på store kvarterer i både Haderslev (Åstrupvej-kvarteret og Sønder Otting), Aabenraa (Haderslevvej-kvarteret) og Sønderborg (Kongevej-kvarteret). I 1907 kom der desuden en lov, der gjorde det muligt at sikre gamle kvarterer og smukke landskaber mod grimt byggeri. Den gjaldt desværre kun til 1920. En anden idé, som tidligt kom til Tyskland, var»havebyen«. Idéen om en Garden Ewers Pakhus på Nordre Havnegade i Sønderborg, opført 1909-10, er et enestående eksempel på, at pression fra myndighederne fik en privat bygherre til, efter byggetilladelsen, at omforme en erhvervsbygning til noget, der passede bedre i bybilledet. Foto PD. City var lanceret i England omkring 1896 og handlede om, at man burde bygge nye byer som smukke gamle landsbyer, men med alle en ny tids faciliteter. I Tyskland stiftede man i 1904 det tyske haveby-selskab, og hurtigt fik alle større byer havebyforstæder. Et tidligt eksempel blev den villaby for officerer, som marinen byggede ved Jomfrustien i Sønderborg i 1908 med Eugen Fink som arkitekt. Danmark fik sine første havebyer i 1911-12. 22 EN FÆLLES KULTURAR V

Jomfrustien i Sønderborg blev bygget 1908 som boliger for underofficerer til marinestationen. Marinearkitekt Eugen Fink skabte her en af de tidligste havebyer efter engelsk forbillede i Tyskland et stykke tid før de første danske havebyer fra 1912-13. Foto KH. I det hele taget kom der o. 1900 i hele Europa en reaktion mod industrialiseringens voldsomme forandring af land og by. I Tyskland blev det til foreninger for beskyttelse af hjemstavnen, Heimatschutz. Denne beskyttelse omfattede både bevaring af smukke landskaber og et arbejde for en kønnere byggeskik, inspireret af egnens gamle byggeskik. Den slesvig-holstenske hjemstavnsstil Den første forening for Baupflege, byggepleje i Slesvig-Holsten blev stiftet i Tønder i 1908. På det tidspunkt var der i hele Nordtyskland kommet en interesse for den gamle arkitektur og byggeskik før 1850. Og Baupflege Tondern gik da også straks i gang med at åbne folks øjne for den gamle bygningskultur i Vestslesvig, ikke mindst i Møgeltønder. Der blev fotograferet og lavet opmålinger, og gennem bøger, trykte tegninger og kurser prøvede EN FÆLLES KULTURARV 23

man at få de lokale bygmestre og arkitekter til at bygge i»hjemlig byggeskik«. Det lykkedes over al forventning. I løbet af få år byggede ikke kun de lokale, men også alle de preussiske Bauräte i Slesvig- Holsten i Møgeltønder-stil. Kredshuset i Tønder, Jomfrustien 2, der efter en arkitektkonkurrence blev opført 1908, blev startskuddet til hjemstavnsarkitekturens gennembrud ikke bare i Tønder, men i hele Slesvig-Holsten. Foto BZ/ JTJ. Sønderbyvej, Møgeltønder. Forbilledet for både den slesvig-holstenske hjemstavnsstil og den danske Bedre Byggeskik var Møgeltønder. 1700-tals hus med friserkvist, og bagved et af godsinspektør H.C. Davidsens huse fra 1923. Foto PD. Et gennembrud for stilen var det nye kredshus i Tønder. Efter en arkitektkonkurrence, som i 1905 blev vundet af de berlinske arkitekter Paulus, Dinklage & Lilloe, blev kredshuset på opfordring fra landråden for Tønder Kreds, Friedrich Wilhelm Rogge, bygget i en hollandskfrisisk stil. I 1908 fik de samme arkitekter så opgaven med at bygge en tysk folkehøjskole i Tinglev efter dansk forbillede. Det blev et ægte Møgeltønder-hus med røde mursten, store tegltage,»friserkviste«, hvide skodder og småsprossede vinduer. De fleste bygninger i hjemstavnsstilen i Tønder og omegn er dog bygget af den lokale arkitekt Lauritz Thaysen, f.eks. gymnasiet i Popsengade, den tidligere Alexandrineskole i Nørregade (nu politigård) og den tidligere landbrugsskole på Ribe Landevej. En anden, der greb stilen, var Schackenborgs godsinspektør H.C. Davidsen, der i årene fra 1910 og frem fik tegnet mange smukke privathuse i den lokale stil. Andre perler i hjemstavnsstilen på Tønder-egnen er den tidligere tolderbolig i Hjerpsted fra 1912 (bygget af Baurat Rellensmann i Flensborg) og Ballum Slusekro (bygget 1915 af digeinspektør Hinrichs). 24 EN FÆLLES KULTURAR V

I Haderslev og omegn er der en mængde offentlige bygninger i hjemstavnsstil. Først og fremmest de mange nye skoler, som blev iværksat af landråd J.G. Dryander. Mange af dem blev bygget af en ung dansksindet arkitekt, Peder Gram, f.eks. Hoptrup og Vedsted. Også stationerne ved den sidste amtsbane fra Gram til Skærbæk 1911 blev i hjemstavnsstil, tegnet af Haderslev-arkitekten Walter Czygan. En ren perle i hjemstavnsstil er den gamle museumsbygning på Åstrupvej fra 1915. Den er tegnet af regeringsarkitekt Lorenz Heinrich Hartwig, der var født i Haderslev, og i det indvendige prydet med vægmalerier af den lokale kunstner August Wilckens. Og endelig fik Sønderborg en interessant klump af offentlige bygninger omkring krydset Østergade-Kongevej (i den tyske tid: Bismarckstrasse Kaiser-Wilhelm- Allée). Den første var borgerskolen (i dag Ahlmannskolen) i gotisk Neustil fra 1904, tegnet af arkitekt Magnus Schlichting, Flensborg (Sønderborg havde endnu ikke nogen egen professionel arkitekt). Den næste var den tyske rigsbank fra 1908, som blev tegnet af lederen af kunsthåndværkerskolen i Flensborg, Anton Huber. Rødding Borger- og Realskole fra 1912 (Rytterdam 9) er en af de mange smukke Dryander-skoler i det gamle Haderslev Amt. Mange af dem blev bygget af den dansksindede arkitekt Peder Gram, Haderslev. Denne skole blev dog tegnet af den lokale arkitekt L.P. Aakjær, der i 1909 slog sig ned i Rødding med egen tegnestue og kom til at præge Rødding-egnen med sine mange smukke gårde og villaer (f.eks. hans eget hus, Møgelmosevej 3, Rødding, fra 1912). Foto BZ. EN FÆLLES KULTURARV 25

Den tidligere rigsbank i Sønderborg, Kongevej 58, blev opført af den tyske stat i 1908. Den ansvarlige for byggeriet var regeringsbygmester Julius Habicht men arkitekten var den spændende kunstner, Anton Huber, der i 1903 var blevet udnævnt til leder af kunsthåndværkerskolen ved Flensborg Museum og som i 1907 var medstifter af Deutscher Werkbund, forløberen til det berømte Bauhaus. Foto BZ. Og i 1911-12 blev der bygget to store anlæg i hjemstavnsstil: Gymnasiet (Statsskolen), der blev tegnet af de berømte tyske arkitekter Jürgensen & Bachmann og det nye domhus, tegnet af statsarkitekt Rellensmann i Flensborg. Den danske bevægelses arkitektur og bygninger Fra o. 1890 opbyggede de dansksindede i Sønderjylland som sagt et eget lille forenings-danmark. De første bygninger blev egne forsamlingshuse, fordi de tyske myndigheder ofte chikanerede private, der lejede lokaler ud til danske møder. Samtidig kom frimenighederne, hvor man kunne holde gudstjeneste på dansk. Senere kom en række nye og større opgaver, bl.a. de danske højborge i byerne, Folkehjem i Aabenraa (1910-11) og Sønderborghus i Sønderborg (1913-14), de danske banker i Haderslev og Aabenraa,»landbohjem«i stationsbyerne m.m. I starten gjaldt det bare om at få et hus med tag; de første forsamlingshuse var 26 EN FÆLLES KULTURAR V

ydmyge murermesterhuse, ja det allerførste i Skrave 1892 var af kampesten med bliktag! Men ligesom de tyske myndigheder med deres store og flotte bygninger ville vise både magt og kultur i det omstridte grænseland, ville også den danske bevægelse vise det bedste af det bedste fra dansk kultur. Derfor hentede man til sine nye byggerier nogle af tidens kendteste danske arkitekter, der også gerne ville hjælpe landsmændene i Sønderjylland. På Sønderborg-egnen brugte man således selveste Martin Nyrop, arkitekten bag det i hele Europa berømte Københavns Rådhus (indviet 1901). Han tegnede bl.a. Sønderborghus samt frimenighedskirken i Stenderup (1902) og Sundeved Forsamlingsgård i Vester Sottrup (1911). I Aabenraa hentede man Johannes Magdahl-Nielsen (København/ Svendborg) til at tegne Folkehjem. Og den Aabenraafødte Odense-arkitekt Niels Jacobsen blev brugt både i Aabenraa til frimenighedskirken Skt. Jørgen (1903-04) og Den nordslesvigske Folkebank (1912) og til frimenighedskirkerne i Skærbæk og Rødding (begge 1909). Kristuskirken i Haderslev, Laurids Skausgade 28, set fra bagsiden. Frimenigheden i Haderslev var en af de første danske menigheder, som kunne bygge egen kirke. Det skete i 1896-97, og som arkitekt valgtes Th. Hagerup, Kolding. Kirken blev opført som en romansk korskirke med midtertårn, i stilen helt på linje med samtidens danske kirkebyggeri. Korskirke-princippet med lige lange arme var dog også udviklet i Tyskland af den store kirkearkitekt Johannes Otzen. Foto BZ/ JTJ. EN FÆLLES KULTURARV 27

Opmålingerne af gamle huse på Tønder-egnen gav stødet til en helt ny hjemlig nationalstil i Danmark det, der blev til Bedre Byggeskik. Et af de mest kopierede huse var dette på Kirkestien i Møgeltønder, gengivet i Gamle Bygninger paa Landet i Opmaaling, Fotografi og Beskrivelse I: 1909.»Ud med Italien, leve Møgeltønder«Den første generation af danske bygninger i Sønderjylland var typiske for den nationalromantik, der prægede Danmark o. 1900. Det var en national stil, der blandede udenlandske forbilleder med danske kirker, slotte og herregårde fra middelalderen, alt udført i danske materialer som tegl, kridtsten og granit. På den tid var der således en klar forskel mellem den danske arkitektur og den tyske Neustil med snart hanseatisk nygotik, snart international Art nouveau eller Jugendstil. Men ligesom i Tyskland kom der også i Danmark en reaktion mod de store stilarter. Man ville tilbage til den gamle, folkelige byggeskik og dens kvaliteter. En af pionererne var højskolemanden P.V. Jensen-Klint, der talte for en bedre uddannelse af landbygmestrene; en anden var Emma Gad, der kritiserede den nye»stationsbyhæslighed«i landbyggeriet. Men skulle arkitekterne lære den gamle byggeskik at kende, måtte de ud og se og føle, dvs. opmåle bygninger. I 1907 sendte Foreningen af 3. December 1892, der var samlingspunkt for den yngre generation af arkitekter i København, det første hold ud for at finde gode gamle danske huse. Og dem fandt de i Møgeltønder og omegn. I årene 1907, 1909, 1912 og 1913 opmålte unge arkitekter gamle huse langs Vadehavet fra Fanø i nord til Ejdersted i syd. Mødet med den vestslesvigske byggeskik 28 EN FÆLLES KULTURAR V

De unge opmålende arkitekter fik også opgaver hos dansksindede sønderjyder. Kai Gottlob fik f.eks. opgaven med at ombygge Brinks Gård i Rørkær ved Tønder 1912. Det er svært at se, hvad der stammer fra tiden o. 1850 og hvad fra 1912 og det var også meningen. Gottlob viste sit arbejde på Den frie Architektforenings udstilling i København 1915. Foto BZ/ JTJ. var en åbenbaring for de unge arkitekter. Her havde de fundet forbilledet for»en ny hjemlig bygningskunst«. Og hurtigt blev opgøret med al historicisme så stærkt, at en af de ældre arkitekter i København, Kristoffer Varming mente, at»det er tydeligt nok, at der i de yngre og yngstes kredse for tiden hersker en doktrin, der i korthed udtrykt, lyder således: Ned med Italien, leve Møgeltønder«. Møgeltønder-stilen bredte sig over hele landet, ikke mindst gennem Landsforeningen for Bedre Byggeskik og dens modeltegninger for det lille danske hus. På den måde nærmede de to lande sig stærkt hinanden i arkitekturen: Danmark med Bedre Byggeskik og Slesvig-Holsten med hjemstavnsstilen. Men hvor meget danskerne kendte til Baupflege, ved vi ikke. Der var på dette tidspunkt af nationale EN FÆLLES KULTURARV 29

En anden af de unge opmålere var arkitekt Sven Risom, der bl.a. fik opgaver med at tegne danske forsamlingshuse i Ballum og(som her) Jejsing ved Tønder fra 1909. Foto PD. grunde kun få forbindelser mellem dansk og tysk. Men det er tankevækkende, at man i Danmark indførte»tegnehjælp«og kurser for bygmestre, samtidig med at Baupflege Tondern gjorde det. I hvert fald er det i dag svært at se forskel på offentlige slesvig-holstenske og danske bygninger fra de sidste år før 1920. Nogle af de unge opmålere fik opgaver hos dansksindede sønderjyder; f.eks. Kai Gottlob, der 1909 kom til at bygge en købmandsgård i Skærbæk (i dag Skærbæk Museum), stærkt præget af den lokale hjemstavnsstil. Men o. 1910 stod også en ny generation af sønderjysk fødte arkitekter parat til at overtage opgaverne. Det 30 EN FÆLLES KULTURAR V

Efter Genforeningen byggede de lokale sønderjyske arkitekter videre i den dansk-sønderjyske Bedre Byggeskik-tradition. Men der kom også bygværker, inspireret fra resten af landet. F.eks. Danebod Højskole, der i 1920-21 blev bygget som genklang af Ivar Bentsens arkitektur, tegnet af Vallekilde-eleven Erik Olsen. Foto PD. Grænsetoldbygningen i Kruså blev skabt efter Genforeningen 1920 ved en om- og tilbygning til den gamle Kruså Kro, med Andreas Dall som arkitekt. Stilen er typisk dansk Bedre Byggeskik i den østsønderjyske aftapning med kalkede mure, gavle og karnapper som i sidegaderne i Aabenraa. Foto PD. EN FÆLLES KULTURARV 31

Tårnet på Skt. Marie Kirke i Sønderborg havde i Lutheråret 1883 fået et nygotisk spir, tegnet af A.W. Prale i Flensborg. I 1962 blev spiret afprøjset, dvs. forenklet til sin nuværende skikkelse (arkitekt: Helge Holm). i hjemstavnsstil, og Jep Fink byggede forsamlingshuse. Men efter Genforeningen blev de landsdelens danske arkitekter, der helt kom til at præge det offentlige og fælles byggeri i Sønderjylland. Samtidig begyndte Danmark og Tyskland igen at fjerne sig fra hinanden i arkitektur og byggeskik: Tyskland gik både mod Art déco i en blanding af tradition og murstens-ekspressionisme og mod modernismen med Bauhaus. Og Danmark gik mod nyklassicismen, senere mod funktionalismen. Men det er en anden historie. var folk som Andreas Dall fra Jels, Peder Gram fra Nustrup ved Haderslev, Peter Callesen fra Aabenraa, Laurids P. Aakjær fra Rødding og Jep Fink fra Stubbum ved Haderslev. De unge arkitekter havde snart uddannet sig i Tyskland, snart i Danmark, men dyrkede alle forbindelsen til den samtidige danske arkitektur. De unge sønderjyder nåede ikke at bygge meget, før Første Verdenskrig brød ud. Peder Gram fik som nævnt lejlighed til at bygge nogle af»dryander-skolerne«fremmed eller fælles kulturarv? Slesvig, det gamle Sønderjylland, har skiftet mellem at være dansk og tysk, og har siden 1920 været delt mellem to lande. Ligesom landsdelen har fået flere sprog og mindretal, er kulturarven, ikke mindst bygningskulturen, også blevet flerkulturel og flernational. I mange år, hvor man dyrkede modsætningerne i kampen om grænsen, var»de andres kulturarv«ikke noget, man interesserede sig for. I Tyskland interesserede man sig ganske vist o. 1900-1920 en del for gammel dansk arkitektur og genopdagede bl.a. den store danske arkitekt C.F. Hansens bygningsværker i Altona. Men først i 1970 erne fik man i Slesvig- Holsten øjnene op for danske fortidsminder som Danevirke og den øvrige danske arkitektur. 32 EN FÆLLES KULTURAR V

I dag er vi gået fra konflikt og modsætninger til samarbejde og fællesskab i grænselandet. På begge sider af grænsen bør vi derfor kunne acceptere kulturarven, uanset hvem der har skabt den. Tyskland har et ansvar for de danske fortidsminder og bygninger i Slesvig-Holsten fra før 1864 og Danmark har et ansvar for den tyske kulturarv fra perioden 1864-1920. Noget af det gamle danske riges mest spændende arkitektur ligger ved Elben. Og bygninger som kredshuset i Tønder og den tidligere folkehøjskole i Tinglev er helt centrale monumenter i Slesvig-Holstens arkitekturhistorie. Andre bygninger er eksempler på tysk arkitektur af første klasse f.eks. marinestationen i Sønderborg (Sønderborg Kaserne), Jürgensen & Bachmanns Den tidligere CF-gård, det gamle domhus i Aabenraa fra 1907, blev som tinghus og politigård udsat for tysk Schalburgtage i 1945. Bygningen blev derefter restaureret med fjernelse af alle Baurat Jablonowskis nygotiske prydelser og kamtakker. Foto PD. Aabenraas Skt. Nikolaj Kirke fik i 1908 sat et nygotisk tårn over korsskæringen, tegnet af arkitekt Carl Voss i Kiel. Dette tårn, der senere blev kaldt for dominerende, lidet heldigt, blev 1949-56 erstattet af en genskabelse af tagrytteren fra 1700-tallet (arkitekt Kaare Klint). Foto PD. Endnu sværere har vi haft det nord for grænsen. I mange år var der en stærk modstand mod alle»tyske«bygninger i Sønderjylland. Ikke mindst efter 1945 begyndte man mange steder at gøre offentlige bygninger mindre tyske, f.eks. ved at forenkle facader og nedtage kirkespir ligesom ukendte sønderjyder i 1945 sprængte en række tyske nationale monumenter i luften. EN FÆLLES KULTURARV 33

Det gamle Kredshus i Aabenraa, var amtsgård for Aabenraa Amt til efter kommunalreformen 1970 og derefter i mange år hovedkvarter for Sønderjyllands Statsamt. Bygningen er nu købt af den lokale skibsreder Hans Michael Jebsen og hensynsfuldt ombygget til kontorer. Knap så hensynsfuldt har Aabenraa Kommune behandlet omgivelserne, hvor den smukke Genforeningshave (som ses her) nu er raseret til fordel for en skøjtebane! Foto BZ/ JTJ. statsskole i Sønderborg og Anton Hubers villa for skibsreder Jebsen i Aabenraa. Mange af de bygninger, det her drejer sig om, har det udmærket. Men andre har bl.a. i forbindelse med kommunalreformen mistet deres oprindelige funktioner og står nu over for nye anvendelser. Det kræver respekt og omhu, når et gammelt Kreishaus skal ombygges til almindelige kontorer eller et gammelt domhus evt. skal genbruges til ejerlejligheder. Vi håber, bogen En fælles kulturarv kan bidrage til en bedre forståelse af dette stykke kultur- og arkitekturhistorie og dermed til bedre omsorg og sikring både fra ejere og brugere, kommuner og region, Kulturarvsstyrelsen og andre statslige myndigheder. 34 EN FÆLLES KULTURAR V

Litteratur Adriansen, Inge: Danske erindringssteder. Monumenter, mindesten og mødepladser, København: Museum Tusculanum 2010 Adriansen, Inge & Peter Dragsbo (red.): Sønderjysk kulturarv, Sønderjyske Museer 2003-04, Aabenraa: Museumsrådet for Sønderjylland 2005 Andresen, Hans-Günther: Bauen in Backstein. Schleswig-holsteinische Heimatschutz-Architektur zwischen Reform und Tradition, Boyens: Heide 1989 Andresen, Hans-Günther: Hjemstavnskultur og byggeskik I Slesvig-Holsten, i: Sønderjyske Årbøger 2004 Bölke, Stefan: Die Marineschule Mürwik. Architekturmonographische Untersuchung eines Repräsentationsbaues des Kaiserlichen Marine, Frankfurt a. M.: Europäische Hochschulschriften XXVIII 1998 Dragsbo, Peter: Ned med Italien, leve Møgeltønder / Eksempler på hjemstavnsstilen i Sønderjylland, i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003 Dragsbo, Peter: Sønderjyske forsamlingshuse, Sønderjyske kulturmiljøer 10, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2007 Dragsbo, Peter: Nieder mit Italien, hoch Mögeltondern, i: Nordelbingen 2009 Dragsbo, Peter: En ubekvem kulturarv? Tysk og dansk arkitektur mod hinanden og med hinanden i Sønderjylland 1864-1920, i: Kasper Lægring & Badeloch Vera Noldus (red.): Skjulte skatte i grænselandet, København: Realdania 2010 Dragsbo, Peter & Kim Furdal: Fra degneskoler til centralskoler, Sønderjyske kulturmiljøer 11, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2007 Fangel, Henrik: Haderslev bys historie 1864-1920, Aabenraa: Gammelting, Historisk Samfund for Sønderjylland & ISL 1996 Furdal, Kim: Detaljen i helheden, i: Inge Adriansen m.fl.(red.): Under fælles hat, Sønderjyske Museer 2008, Haderslev: Museum Sønderjylland 2008 Furdal, Kim: Det offentlige Aabenraa en byvandring, ISL: Aabenraa 2009 Huse, Norbert: Unbequeme Baudenkmale. Entsorgen? Pflegen? Schützen? München: C.H. Beck 1997 Jessen, Jørgen Toft: Stationsbygninger i Sønderjylland, Sønderjyske kulturmiljøer 6, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2003 Jessen, Jørgen Toft: Peder Gram og andre arkitekter i Haderslev 1909-37, i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003 Kaatmann, Christian: Byggestil og byggeskik nationale strømninger i sønderjysk arkitektur 1850-1940, Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning 1988 Lauridsen, Inger: Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930, i: Sønderjysk Månedsskrift 10: 2003 Lauridsen, Inger: Sønderjysk arkitektur gennem 900 år, Sønderjyske kulturmiljøer 12, Aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2006 Lauridsen, Inger: Sønderjyske frimenighedskirker, Sønderjyske kulturmiljøer 13, aabenraa: Kulturmiljørådet for Sønderjylland 2009 EN FÆLLES KULTURARV 35

Eksempler Tønder Kommune Jomfrustien 2, 6270 Tønder Tønder kredshus De hollandsk-frisiske gavle på det tidligere Kredshus i Tønder symboliserede viljen til at bygge regionalt. Foto SP. Det gamle Kreishaus for Tønder Kreds er en flot og festlig bygning, der præger sine omgivelser i samspil med en række andre markante bygninger: museerne i Tønder med det gamle porthus fra Tønder Slot, det nye Tønder Rådhus, Hotel Tønderhus fra 1943 og den tidligere amtmandsbolig fra 1768. Kredshuset for Tønder Kreds er et centralt monument i grænselandets arkitekturhistorie. Det var så at sige denne bygning, der startede den slesvig-holstenske hjemstavnsstil. Forhistorien er, at landråden for Tønder Kreds, Friedrich Bernhard Rogge (landråd 1904-14) i 1904 udskrev en konkurrence om bygning af et nyt kredshus i Tønder. I betingelserne for konkurrencen var understreget, at bygningen skulle»tage udgangspunkt i den hjemlige byggeskik«. Dette var uden tvivl inspireret af den netop afholdte konkurrence om museet i Flensborg, hvor et projekt i italiensk højrenæssance netop var blevet forkastet til fordel for et projekt i hollandsk-nordisk renæssance. Vinderne af konkurrencen blev de berlinske arkitekter Paulus, Dinklage og Lilloe. I bygningen har arkitekterne brugt elementer fra hele Nordsøkysten: hollandske gavle,»tønderkarnapper«, tegltag, smukt murværk og småsprossede vinduer alt samlet i»nystilens«frie og maleriske helhed. 36 EN FÆLLES KULTURAR V

Også i det indre er Kredshuset i Tønder langt hen ad vejen velbevaret. Her ses hallen med døre og trappeforløb. Foto SP. Landråden var begejstret. Han udtalte efter indvielsen, at»denne bygning, der som det første bygningsværk i lang tid igen bragte de hjemlige former til ære og værdighed i kredsen, udgør et vendepunkt for genoplivelsen af den gamle hjemlige bygningskunst«. I kølvandet på kredshuset stiftede Rogge samen med Heimatschutzarkitekten Carl Voss fra Kiel og lokale personligheder i 1908 foreningen BaupflegeTondern, der i de kommende år kom til at sætte sit afgørende præg på både Tønderegnen og hele den slesvig-holstenske byggeskik og arkitektur. Den festlige karnap på Kredshuset er halvt borgtårn, halvt Tønder-karnap. Foto BZ. Bygningen fungerede 1907-20 som kredshus for Tønder Kreds, derefter til 1970 som amtshus for Tønder Amt. I årene 1970-2006 rummede den administration for Sønderjyllands Amt, i dag bruges den af Tønder Kommune. Bygningen står i dag ret intakt bevaret, selv om de mange vinduesruder desværre er udskiftet med termoglas. I det indre er også bevaret meget af den oprindelige stil, bl.a. den pompøse hovedtrappe og den tidligere amtsrådssal med vægmalerier af den frisiske maler Jesse Gossen. EN FÆLLES KULTURARV 37

Statsskolen i Tønder, opført 1907 som Ober- und Realschule, blev den unge lokale arkitekt Lauritz Thaysens første og største værk. I den storladne bygning blandes motiver fra Neustil og nybarok med lokale motiver. Foto SP. Popsengade 23, 6270 Tønder Tønder Statsskole I årene efter 1900 skete der en modernisering af undervisningsvæsenet i Sønderjylland. Ud over en lang række nybygninger til folkeskolerne (f.eks. Dryander-skolerne i Haderslev Amt), blev der opført nye gymnasier (Ober- und Realschulen) i Aabenraa (1905), Tønder (1907) og Sønderborg (1911-12). I Tønder blev der udskrevet arkitektkonkurrence om opgaven, som blev vundet af den unge lokale arkitekt, Lauritz Thaysen. 38 EN FÆLLES KULTURAR V

Lauritz Thaysen var født 1880 i Tønder, og nedsatte sig efter uddannelse på den tekniske skole i Eckernförde og arkitektskolen i Darmstadt, som arkitekt i Tønder 1904. Her vandt han allerede samme år en konkurrence om kommuneskolen i Løgumkloster (nu kommunal administration), men gymnasiet blev hans egentlige gennembrud. I 1908 var Thaysen sammen med landråd Rogge en af stifterne af Baupflege Tondern og hans mange bygninger, der endnu i dag præger Tønder og omegn, blev smukke eksempler på hjemstavnsstilen. I 1910 blev Thaysen udnævnt til stadsbygmester, og på den måde var han med til at sikre, at byens byggeri overholdt normerne for smuk og hjemlig byggeskik. Gymnasiet i Tønder er et storladent trefløjet anlæg i tre etager, kronet af mægtige mansard- og valmtage. Bygningskroppen er flot komponeret til en spændende helhed med gavle, tagkviste, dørpartier og karnapper. I detaljerne er bygningen meget præget af hjemstavnsstilen med de store hvide sprossede vinduer i det røde murværk, brugen af»tønder-karnapper«og vinduesstik. En særlig flot detalje er karnapudbygningen i 1. sals højde ud for festsalen med et murstensrelief af Tønders byvåben, et tremastet sejlskib. Gymnasiet blev udvidet både i 1935 og 1958-65, men den oprindelige hovedbygning har stort set bevaret sin oprindelige karakter. Sammen med gymnasiet i Sønderborg hører gymnasiet i Tønder hjemme I Statsskolens nordgavl har Lauritz Thaysen ud for festsalen tilføjet en karnap med Tønders byvåben, et tremastet sejlskib, i reliefmurværk. Foto SP. på undervisningsarkitekturens top 10, ikke bare i Sønderjylland, men i hele Danmark. EN FÆLLES KULTURARV 39