Oktober 212 Byggebranchen Markedsnyt 212
Indhold 4 5 6 7 7 8 9 1 11 12 13 15 18 18 2 23 25 27 29 31 33 34 1. Indledning 2. Branchegruppe Entreprenører 3. Opsummering 4. Branchens vilkår 4.1 Offentligt og privat partnerskab - OPP 4.2 Partnerskaber og partnerselskaber 4.3 Erhvervsklima 4.4 Finanslovsforslaget for 213 og offentlige investeringer 4.5 Fokus på produktivitetsforbedringer 4.6 Risikostyring 4.7 Skattereform/aktuelle skatteforhold 5. Forventninger til fremtiden kun få tegn på fremgang v/ Dansk Byggeri 6. Nøgletalsanalyser for den samlede branche 6.1 Indtjening 6.2 Soliditet og pengebinding 6.3 Afkast af investeret kapital 6.4 Faresignaler fra seneste regnskabsår 7. Analyse af entreprenørbranchen 8. Analyse af murerbranchen 9. Analyse af tømrerbranchen 1. Anvendte hoved- og nøgletal 11. Kontaktpersoner Byggebranchen Markedsnyt 212 3
1. Indledning Vi ser nærmere på byggebranchens nøgletal samt resultater og bringer et bud på forventningerne til fremtiden for byggebranchen som helhed, men også opdelt på henholdsvis entreprenører, murer og tømrer. Analysen er udarbejdet af Deloittes Branchegruppe for entreprenører. Analysen er udarbejdet i september 212 på baggrund af de offentliggjorte årsrapporter for selskaber, der har aflagt årsregnskab inden 3. juni 212. Vores analyse er begrænset til de oplysninger, som er afgivet i de officielle årsregnskaber, og er suppleret af øvrige oplysninger, der er tilgængelige i markedet. I modsætning til sidste års markedsanalyse omfatter denne markedsanalyse udover entreprenører også murere og tømrer. Vi har udvidet analysegrundlaget, da brancherne naturligt har en række lighedspunkter og sammenfald. Vi ser det endvidere interessant at vurdere, om det er de samme tendenser brancherne imellem og undersøge årsagen til eventuelle forskellige resultater og nøgletal. Der udarbejdes mange markeds- og brancheanalyser, og vi mener ikke, at udviklingen i nøgletal mv. kan stå alene. Vi har valgt at supplere vores analyse med konkret viden, som vi har opnået fra revision af vores kunder samt oplysninger indhentet gennem drøftelser med relevante personer og organisationer i branchen, eksempelvis Dansk Byggeri. Dansk Byggeri har udarbejdet konjunkturanalysen, som er beskrevet under forventningerne til fremtiden. Branchen består historisk af mange små virksomheder og få store virksomheder, og vi har valgt at medtage virksomheder i analysen, hvis de har minimum 1 ansatte, og de i alle tre regnskabsår, der indgår i analysen, oplyser antal medarbejdere, årets resultat, primært resultat, balance og egenkapital uden udeladelse af regnskabstallene i et eller flere år. Virksomhederne i analysen er fordelt således: Antal ansatte I alt i % Entreprenører Murere Tømrere 1-25 ansatte 552 6 212 98 242 26-5 ansatte 214 25% 1 36 78 51-1 ansatte 7 39 7 24 1+ ansatte 24 3% 19 1 4 Antal virksomheder 86 1% 37 142 348 De 86 virksomheder i analysen er fordelt på forskellige delbrancher, og opdelingen er baseret på de branchekoder, som den enkelte virksomhed har registreret. Vi håber, du finder analysen interessant. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker yderligere information om analysen eller vores branchegruppe for entreprenører, er du velkommen til at kontakte os. God læselyst Deloitte 4
2. Branchegruppe Entreprenører Branchegruppen består af et multidisciplinært team af revisorer og rådgivere i Deloitte med viden og indsigt i byggebranchen. Branchegruppens medlemmer betjener i dag en lang række virksomheder inden for byggebranchen og styrker herved dagligt den branchespecifikke indsigt. Analysen er udarbejdet af: Hvad angår fagområder fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, it-løsninger, skat og moms vedrørende køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Netop via brancheindsigt og tværfaglighed er vi i stand til at forstå helheden i virksomhederne i branchen og udfordringer, som de står over for, og dermed gøre en forskel. Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi gennem vores multidisciplinære tilgang til enhver opgave lille som stor. Thomas Frommelt Deloitte Weidekampsgade 6 23 København S Tlf. +45 24 23 83 4 tfrommelt@deloitte.dk René Andersen Deloitte Weidekampsgade 6 23 København S Tlf. +45 51 21 49 2 reandersen@deloitte.dk Byggebranchen Markedsnyt 212 5
3. Opsummering Byggebranchen er fortsat præget af den økonomiske krise, hvor efterspørgslen er lav som følge af den lave aktivitet i den private del af markedet. Udviklingen sker på trods af det historisk lave renteniveau. Det offentlige i form af kommuner, regioner og stat har i de senere år fremrykket investeringer for at opveje det lave aktivitetsniveau, hvilket er en udvikling, der ser ud til at fortsætte i 213. De store anlægsprojekter i motorveje, broer, sygehuse mv. har en forholdsvis lang gennemløbstid fra ide til projektering, udførelse og aflevering, hvorfor den fulde effekt først ses over tid. I relation til særligt mindre opgaver kan den kommunale sagsbehandlingstid også have stor betydning. Dansk Byggeri forventer et fald i beskæftigelsen i 212 og 213, hvilket primært skyldes den lave aktivitet i nybyggeriet, som er på niveau med 1993. Der forventes vækst i det almene boligbyggeri og institutionsbyggeriet. Konkurrencen i branchen er hård, og pris er fortsat et væsentligt parameter for mange opgaver. Indtjeningen pr. medarbejder har været svagt stigende i det forgangne år, hvilket tyder på, at virksomhederne har fået skåret omkostningerne til og muligvis har forbedret produktiviteten. På særligt de store anlægs- og byggeprojekter er konkurrencen fra udenlandske entreprenører hård. Dette ses blandt andet ved f.eks. Metrocityringen, hvor en væsentlig andel af arbejdet udføres af udenlandske virksomheder og af udenlandsk arbejdskraft. Hvis de danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen og forbedre indtjeningen og afkastet af den investerede kapital, kræver det produktivitetsforbedringer. Dette krav er ikke nyt, og der er en stigende fokus herpå i form af digitalisering, bedre byggestyring, bedre sagsstyring mv., men der er fortsat et stykke vej for byggebranchen som helhed. Analysen har blandt andet identificeret følgende forhold: Der er generelt stigende indtjening pr. ansat i 211, dog undtaget de største virksomheder, som fortsat har en negativ udvikling. Kun 43% af virksomhederne i analysen har realiseret overskud i de seneste 3 år i træk. Andelen af virksomheder med underskud udgør 2 i 211 mod 3 i 21, hvilket dog er en lille forbedring. Soliditeten er fortsat faldende og udgør i gennemsnit 2 for branchen som helhed. Det er særligt entreprenørerne, der udvikler sig negativt med et fald fra 27% i 21 til 21% i 211. Alle størrelser af virksomheder har en negativ udvikling i soliditetsgraden i 211. Udfordringer På trods af at den offentlige sektor har igangsat en række store anlægs- og byggeprojekter i de senere år, er markedet fortsat præget af hård priskonkurrence og for mange - særligt de små og mellemstore virksomheder - mangel på risikovillig kapital. Det virker som om, der fra mange udbyderes side er større fokus på pris end kvalitet. Selvom indtjeningen pr. medarbejder er forbedret i forhold til sidste år, og færre virksomheder er underskudsgivende, er branchen fortsat præget af stor usikkerhed, og mange virksomheder er fortsat livstruede. Produktiviteten er fortsat ikke forbedret i væsentlig grad, og der er fortsat begrænset innovation og udvikling inden for byggeriet. I relation til it-anvendelse og digitalisering er der fortsat plads til forbedring. Løsningsmuligheder Der er ingen simple løsninger på udfordringerne i byggebranchen, men vi har oplistet nogle af de elementer, som vi ser, i de virksomheder, der har succes: Effektiv risikostyring Indgåelse af partnerskaber med bredde og dybde i byggebranchen Højere grad af digitalisering/it-anvendelse God og effektiv sags- og byggestyring Lettere adgang til risikovillig kapital, hvilket blandt andet kunne skabe flere OPP-projekter Optimering af arbejdskapital Hurtigere og mere effektiv opfølgning på igangværende sager, fakturering og inddrivelse af betaling 6
4. Branchens vilkår Beskæftigelsen i byggeriet falder i 212 og i 213 Dansk økonomi er præget af den økonomiske afmatning, som startede i efteråret 28. Forbrugerne har reduceret forbruget som følge af usikkerhederne i økonomien, og mange virksomheder har genbesøgt forretningsmodel og investeringsbudgetter. Virksomhederne er forsigtige med at foretage investeringer særligt investeringer med en lang tilbagebetalingshorisont. Den danske økonomi og udsigterne for fremtiden er ikke forbedret i forhold til sidste år. Staten forsøger som følge heraf at holde aktivitetsniveauet oppe og kickstarte økonomien ved at fremrykke investeringer inden for bygge- og anlægssektoren, reparation og vedligeholdelsesprojekter samt ved at udbyde flere OPP-projekter end tidligere. På trods af dette falder beskæftigelsen i 212 samt 213, og mange virksomheder har svært ved at tjene penge. Branchens vilkår er således fortsat præget af store udfordringer. Byggebranchen er underlagt en række lovgivningsmæssige og overenskomstmæssige love, vilkår og regulativer. Det er en af de mest regulerede brancher i Danmark: Det kunne ønskes, at en række af de regler, som branchen er underlagt, kunne blive mere enkle. 4.1 Offentligt og privat partnerskab - OPP Der har i indeværende år været en stigende fokus på OPP-projekter, og der er konkret indgået og igangsat flere OPP-projekter vedrørende skoler, motorveje, svømmehaller mv. OPP-projekter er sædvanligvis kendetegnet ved, at opførelse, drift, finansiering, vedligeholdelse mv. udbydes samlet, og private virksomheder byder på dette som et samlet projekt. Der påhviler sædvanligvis den private operatør en række risici, der normalt påhviler stat, regioner og kommuner. Det offentlige indgår til gengæld en længerevarende kontraktperiode om leje af bygninger, drift mv. til en aftalt pris. Interessen for OPP- eller OPS-projekter er stigende såvel fra stat, regioner og kommuner samt fra privat side, og vi forventer, at der indgås flere OPP-projekter i de kommende år. I Finanslovsforslaget for 213 er der afsat 22 mio.kr. bl.a. til vejledning om konkurrenceregler, styrket vejledningsindsats om udbudsreglerne og samarbejdsformer, bedre dokumentation af effekterne ved offentligt/privat samarbejde og større videndeling mv. Regeringen ønsker at afdække, hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlige/private partnerskaber til løsning af offentlige bygge-, anlægs- og infrastrukturprojekter. Regnskabslovgivning Miljø- regulering Skattelove Afgiftslove Overenskomster Kommunal sagsbehandling EU- udbudsregler Byggebranchen Markedsnyt 212 7
4.2 Partnerskaber og partnerselskaber Der dannes flere partnerskaber i byggeriet end tidligere. Den økonomiske krise har i de senere år fået mange virksomheder i byggebranchen til at finde samarbejdspartnere for at skabe nye afsætningskanaler eller for at få større kritisk masse og derigennem at opnå stordriftsfordele eller for at opnå fordele i forbindelse med udbud mv. En stor andel af partnerskaberne indgås på tværs af fag eller med virksomheder, som man ikke konkurrerer direkte med. Vi ser partnerselskaber som en af metoderne til at etablere formelle partnerskaber eller samarbejder, f.eks. i forbindelse med større entrepriseopgaver eller i forbindelse med store offentlige udbud. Fordele/ulemper ved partnerselskaber Fordele Ejere kan være personer eller selskaber Aftalefrihed i forhold til fordeling af overskud mv. Skattemæssigt trans parent skattemæssigt resultat medtages i ejers indkomstopgørelse Ejere, der er personer, kan anvende virksomhedsskatteordningen. Der afsættes ikke udskudt skat i partnerselskabet Ulemper Udtræden er salg af ideelle andele Kan ikke fusioneres eller spaltes skattefrit Ikke så kendt selskabsform De væsentligste karakteristika ved partnerselskaber er, at partnerselskabet har begrænset hæftelse i lighed med anparts- og aktieselskaber, aftalefrihed i forhold til ejerandele og overskudsdeling, er omfattet af selskabsloven, og at der er krav om en selskabskapital på 5 t.kr. Partnerselskabet er ikke et selvstændigt skattesubjekt, hvilket medfører, at den skattepligtige indkomst opgøres hos ejerne. Derved kan skattemæssige underskud anvendes, selvom man har en ejerandel under 5%, indkomsten kan optimeres i f.eks. virksomhedsskatteordningen, og der afsættes ikke udskudt skat i selve partnerselskabet. Der indgås flere partnerskaber mellem virksomheder i byggebranchen end tidligere. Partnerskaberne indgås såvel i bredden som i dybden. 8
1 Dansk Industri: Lokalt Erhvervsklima 212 4.3 Erhvervsklima Det lokale erhvervsklima i den enkelte kommune har stor betydning for særligt de små og mellemstore virksomheder. For byggebranchen er det særligt sagsbehandlingstider vedrørende byggesager samt f.eks. hvorvidt der er byggegrunde til rådighed i området, der har en direkte påvirkning på den enkelte virksomheds muligheder for at udføre opgaver samt planlægge sine opgaver hensigtsmæssigt. Dansk Industri måler hvert år det lokale erhvervsklima i en undersøgelse, der foretager sammenligning af kommunerne i Danmark på en række områder, som har betydning for erhvervslivet. Analysen sammenligner kommunerne på en række områder, og billedet således ud 1 : Kompetent og hurtig sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats vedrørende ledige erhvervsgrunde samt lokal planlægning vedrørende tilvejebringelse af plads til by og erhvervsudvikling: Placering Kommune Placering Kommune 1 Ikast-Brande 1 Ikast-Brande 2 Ballerup 2 Fredericia 3 Hedensted 3 Favrskov 4 Skive 4 Brønderslev 5 Kalundborg 5 Hedensted 1 Herning 9 Herning 21 Odense 13 Esbjerg 3 Esbjerg 14 Horsens 38 Kolding 17 Kolding 4 Silkeborg 28 Sønderborg 44 Sønderborg 29 Aalborg 48 Næstved 31 Hillerød 49 Horsens 44 Odense 51 Aalborg 47 Randers 57 Hillerød 54 Århus 61 Randers 65 Næstved 64 København 67 Slagelse 7 Århus 73 Frederiksberg 71 Slagelse 74 København 87 Frederiksberg 88 Silkeborg 9 Roskilde 92 Roskilde 91 Helsingør 93 Helsingør Det kan på basis af foranstående oversigter konkluderes, at samarbejdet med kommunerne er bedst i de mindre kommuner, samt at det for de større kommuners ved- kommende ser ud til, at det primært er de jyske kommuner, der klarer sig bedst. Byggebranchen Markedsnyt 212 9
4.4 Finanslovsforslaget for 213 og offentlige investeringer Regeringen har fremlagt deres finanslovsforslag for 213, som indeholder forskellige tiltag, der skal fremrykke særligt offentlige investeringer i veje, broer, institutionsbyggeri, almene boliger, universitetsbyggeri samt renovering af skoler mv. Det foreslås blandt andet, at der afsættes 3,9 mia.kr. fra Infrastrukturfonden til en ny Storstrømsbro, forskellige investeringer i forbedring af jernbanestrækninger på 1,9 mia.kr., afgrening af Metrocity-ringen til Nordhavnen på 2,9 mia.kr., investeringer på spildevandsområdet for 2,5 Ikast-Brande har det bedste erhvervsklima mia.kr. samt universitetsbyggeri og modernisering af laboratorier for 6,5 mia.kr. Forhandlingerne er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt, og det endelige udfald samt forventninger til effekterne på kort og langt sigt er derfor ikke endeligt afklaret. Ålborg Øst 4,1 Planlagte og igangværende større anlægs- og byggeprojekter i mia. kr. (udvalgte) Viborg 1,2 Herningmotorvej 2, Gødstrup 3,2 Aarhus 6,4 Sygehuse Motorveje Andre projekter Helsingørmotorvej 1,3 * Projekterne er ikke offentliggjort Frederikssundsmotorvej 1,3 Odense 6,3 Holbækmotorvej 2,3 Slagelse 1,1 Hillerød 3,8 Bispebjerg 3 Køge 4 Herlev 2,3 Metroring 19 Carlsberg-byen* Nordhavn* Storstrømsbro 3,9 Femern Bælt 4 1
Offentlige investeringer Der er i de senere år planlagt og igangsat en række store infrastruktur- og byggeprojekter. Det er kendetegnene, at store byggeprojekter har et langt forløb fra ide, vedtagelse, gennemførelse og til aflevering af projektet. 4.5 Fokus på produktivitetsforbedringer Byggeriets produktivitet og effektivitet har i en årrække været et aktuelt emne. De virksomheder, der har succes, arbejder aktivt med et eller flere af parametrene, der kan sikre en forbedring af indtjeningen. Ved at have løbende fokus på produktionsforbedringer kan man ruste virksomheden til at være konkurrencedygtig i et presset marked. Kvalitet er kommet for at blive Indkøb En effektiv håndtering af indkøb omfatter samling af indkøb hos en begrænset mængde leverandører, hvilket kan effektivisere indkøbsprocesserne i den enkelte virksomhed samt sikre forbedrede rabat- og leveringsstrukturer hos leverandørerne. Indkøb kan i virksomheden effektiviseres ved anvendelse af standardiserede paradigmer, elektronisk bestilling mv. Kvalitets- og byggestyring Et højt kvalitetsniveau og en effektiv byggestyring er afgørende for en virksomheds succes. Dette gælder både kvaliteten i selve leverancen, men også den interne kvalitetsstyring i virksomheden. Et højt kvalitetsniveau er et betydeligt parameter i forhold til at skabe produktivitetsforbedringer. Kvalitetsstyringen kan omfatte effektive beskrevne arbejdsrutiner, effektivitet og kvalitet i tilbuds-givningen, optimering af opgavebemanding og -fordeling, placering og fordeling af materiel, effektivisering af benyttelsesgraden af materiel, fejleliminering samt overholdelse og efterlevelse af eventuelle dokumentationskrav. En effektiv byggestyring omfatter ligeledes mangelgennemgang, effektiv kommunikation med medarbejdere og kunder, fakturering af opgaver, som ikke var omfattet af det oprindelige tilbud, samt efterkalkulationer. Samling af indkøb hos få leverandører Optimering af indkøb Komplette materialelister inden opstart Levering af materialer Lean Standardtilbud og kontrakter Mangelgennemgang og opfølgning Kvalitets- og byggestyring Elektronisk dokumenthåndtering Elektronisk time- og materialeregistrering GPS-styringssystem Opfølgning på pladserne og på økonomi Personaleforhold Præstationsfremmende lønsystemer Opkvalificering af salgskompetencer Byggebranchen Markedsnyt 212 11
Personaleforhold Medarbejdernes produktivitet er afgørende for den økonomiske performance i den enkelte virksomhed. Det er medarbejderne, der udfører opgaverne, og særligt i de mindre og mellemstore virksomheder er ansigtet udadtil over for særligt private kunder. Det er derfor særdeles vigtigt at have motiverede medarbejdere, hvilket blandt andet kan sikres gennem præstationsafhængige lønsystemer, akkord- og bonusaftaler samt personalegoder/- forhold, der kan fremme medarbejdernes produktivitet. 4.6 Risikostyring Entreprenørerne står over for en række risici. Risiciene relaterer sig til interne forhold i virksomheden og til eksterne forhold uden for virksomheden. En række risici kan helt eller delvist styres, såfremt de rette forretningsgange, processer og kontroller er til stede i virksomheden. En række risici ligger uden for virksomhedens direkte eller indirekte kontrol, og det er alene muligt at søge at afdække risikoen og eventuelt etablere modgående foranstaltninger. Eksempler på risici i en entreprenørvirksomhed: Konjunkturforhold Stigende finansieringsomkostninger Vejret Kundeopgaverne er ofte af lang varighed Betalingsbetingelser og -tid for debitorer er lange og stigende Kredit- og betalingsrisici vedrørende kunder Ineffektiv byggestyring af opgaver Stor pengebinding i anlægsaktiver Valutarisici på opgaver i udlandet, eller hvor der anvendes udenlandske underleverandører Stor anvendelse af underleverandører Prispres Mange licitationer En fælles definition af risiko i virksomheden der omfatter både værdiskabelse og værdibevarelse En risikostyringsstruktur, der sikrer kortlægning og overvågning af risici Forhold som med fordel kan etableres i virksomheden for at optimere risikostyringen Fordeling af roller, ansvar og kompetencer, således at de er defineret og afgrænset i organisationen Sikring af, at tilstrækkelig information tilbyder bestyrelsen, således at den kan udføre tilsyn med virksomhedens risikostyring Anvendelse af processer og systemer, der sikrer kortlægning, overvågning og rapporter af risici Forankring i relevante forretningsenheder og funktioner 12
sici i virksomheden skal tilpasses den økonomiske risiko ved ikke at etablere disse. 4.7 Skattereform/aktuelle skatteforhold Skærpelse af reglerne omkring arbejdsudleje Mange danske virksomheder har hidtil indgået entreprisekontrakter med udenlandske leverandører, hvor udenlandske medarbejdere skal udføre arbejde i Danmark. Der har i mange situationer ikke været tale om arbejdsudleje med pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat, da der er indgået en entreprisekontrakt. Dette ændres nu: Virksomhedens ledelse bør analysere og systematisk kortlægge de risici, som den står over for, og etablere en bevidsthed i virksomheden. Dette sikrer, at der træffes kompetente beslutninger og valg på forskellige niveauer og funktioner i virksomheden. Risikostyringen skal balanceres mellem store og mindre risici, således at virksomheden kan placere sig bedst muligt i forhold til den eksponering, der tilsvarer virksomhedens strategi. Eksponeringen skal tilpasses og optimeres i forhold til ejernes risikovillighed og ønske til afkast. Omkostningerne til afdækningen og imødegåelsen af ri- Området for hvornår en tjenesteydelse skal betragtes som arbejdsudleje udvides. Udgør det arbejde, som den udenlandske arbejdskraft udfører, en integreret del af den danske virksomhed, vil dette fremadrettet være at betragte som arbejdsudleje. Det kan være arbejde, som udgør den danske virksomheds kerneydelser eller arbejde, som udøves som et naturligt led i den danske virksomheds drift, f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift. Når arbejdet udgør en integreret del af den danske virksomheds aktivitet, er dette skattemæssigt set ikke en entreprise, men arbejdsudleje dette medfører, at den danske virksomhed har pligt til at indeholde arbejdsudlejeskat (3%) og AM-bidrag () af lønnen til medarbejderne fra udlandet. Hvis den udenlandske løn ikke kendes, er der pligt til at indeholde skat i hele entreprisesummen. I det omfang den danske virksomhed på mere permanent basis har outsourcet arbejdsopgaven til en udenlandsk virksomhed, således at arbejdsopgaven ikke længere er integreret i den danske virksomhed, foreligger der ikke arbejdsleje. Byggebranchen Markedsnyt 212 13
Afskaffelse af ligningslovens 33 A Afskaffelsen af ligningslovens 33 A medfører, at personer der er fuldt skattepligtige til Danmark, og som på grund af ophold i udlandet i dag kan få hel eller delvis lempelse for dansk skat af lønindkomst erhvervet i udlandet fremadrettet kun kan få creditlempelse. Det betyder, at lønnen fremover beskattes i Danmark på dansk skatteniveau. For en person - med en løn på 5 t.kr. og med arbejde i forskellige lande betyder det eksempelvis en skattestigning på ca. 12 t.kr. Dette vil kræve en ekstra løn på ca. 23 t.kr. for at blive stillet uændret. Der er indført en overgangsregel for personer, som allerede opholder sig uden for Danmark. Diæter Skattereformen har begrænset fradragsretten for egne afholdte omkostninger, der ikke dækkes af arbejdsgiverne efter regning eller som diæter fra 5. kr. til 25. kr. Fradraget medtages som ligningsmæssigt fradrag på medarbejderens selvangivelse. Forhøjet afskrivningsgrundlag For driftsmidler, som anskaffes i perioden fra 3. maj 212 til og med den 31. december 213, forhøjes afskrivningsgrundlaget med. Dette er et led i regeringens ønske om at skabe flere arbejdspladser i form af at højne virksomhedernes investeringslyst. Der gælder følgende betingelser for at kunne anvende de nye regler: Der skal være tale om driftsmidler. Derfor har det ingen betydning for bygninger, installationer eller tilslutningsafgifter. Anskaffelserne må ikke kunne straksafskrives (software eller småaktiver). Aktiverne skal være fabriksnye. Reglerne gælder ikke for køb af personbiler. Derimod gælder reglen for køb af varebiler. Aktiverne skal udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Aktiverne skal være anskaffet i skattemæssigt henseende. Begrænsning af fremførelse af skattemæssige underskud Underskud fra tidligere år kan kun fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5 mio.kr. (i 21-niveau). Det resterende underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 6%. Underskudsbegrænsningen skal ske på sambeskatningsniveau. Der sker kun underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst før fremførsel af underskud overstiger 7,5 mio.kr. Begrænsningen har virkning for indkomstår, der påbegyndes 1. juli 212 eller senere. Dette betyder, at på køb af et aktiv for 1 t.kr. kan der afskrives på 115 t.kr. 14
5. Forventninger til fremtiden kun få tegn på fremgang Udarbejdet af Dansk Byggeri v/finn Bo Frandsen, foto af: Ricky John Molloy Dansk økonomi står nærmest stille. Forbrugerne holder igen, og virksomhederne er meget forsigtige med at investere. Regeringens kickstart af dansk økonomi er ved at blive synlig, da flere byggeprojekter har nået det første spadestik. Kickstarten bidrager til at stabilisere byggeaktiviteten, men kickstarten vil ikke kunne opveje faldet i de private byggeinvesteringer. Beskæftigelsen De svækkede udsigter for samfundsøkonomien påvirker forventningerne til beskæftigelsen. Da der er vigende aktivitet ved nybyggeri og bygningsreparation, vil beskæftigelsen falde i år og til næste år. Ved anlægsvirksomhed stiger aktiviteten, men det kan ikke opveje faldet i byggeaktiviteten. Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i år vil falde med 3.5 personer og med 3. personer til næste år. Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed *) Ikke på arbejde på grund af dårligt vejr, ferie, sygdom og undervisning samt strejke 29 21 211 212S 213S Ikke på arbejde* 13.5 12.5 1.1 11. 11. Kontorarbejde 25.7 24.5 23.6 23. 23. Andet arbejde 6. 4.9 4.4 3.5 3.5 Anlægsvirksomhed 2.1 18.1 18.7 19. 19.5 Bygningsreparation 59.1 54.8 55.3 54. 53.5 Nybyggeri 36.5 3.2 33.5 31.5 28.5 Beskæftigede i alt 16.8 145.1 145.6 142. 139. Nybyggeriet Dansk Byggeri forudser et fald i det påbegyndte byggeri på,75 mio. m² i år og,25 mio. m² til næste år. I 213 vil der dermed blive påbegyndt 4,45 mio. m². Det er et meget lavt niveau, som kun er lidt højere end bunden i 1993, som var dengang, virkningerne af kartoffelkuren kulminerede. Påbegyndt byggeri i 1. m² etageareal 29 21 211 212S 213S Helårsbeboelse 1.64 2.9 2. 1.55 1.4 Fabrikker & værksteder 32 3 27 25 25 Administration & handel 1.15 1. 9 8 7 Øvrige byerhverv 25 34 23 2 2 Landbrug 1.4 73 8 7 8 Erhvervsbyggeri i alt 3.12 2.37 2.2 1.95 1.95 Kultur og institutioner 4 35 35 4 39 Bygninger i øvrigt 94 94 9 8 71 - sommerhuse 19 23 19 19 17 - garager, carporte og udhuse 59 57 6 48 43 Byggeri i alt 6.1 5.75 5.45 4.7 4.45 Byggebranchen Markedsnyt 212 15
Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger er udsat for voldsomme udsving. Det samlede nybyggeri vil falde med 3.5 boliger i 212 og med 2. i 213. Til næste år vil der kun blive påbegyndt 9.5 boliger. Til sammenligning blev der under krisen i 193 erne opført 18. boliger i gennemsnit om året. Det private boligbyggeri På boligmarkedet er der fortsat et stort udbud af ejerboliger i forhold til antallet af handler. Den tid, som boligerne er til salg, er derfor vokset til et meget højt niveau, hvilket presser priserne ned og gør det vanskeligt for nybyggeriet at konkurrere. Det private boligbyggeri er derfor reduceret til et lavt niveau på ca. 6. påbegyndte boliger på årsbasis. Udviklingen dækker over tilbagegang i nybyggeriet af parcelhuse, hvorimod nybyggeriet af private boliger i flerfamilieshuse er i fremgang. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger, dvs. familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, har været stimuleret af boligpakken fra marts 29, som justerede rammebeløbende og gjorde det billigere for kommunerne at give tilsagn frem til 211. I 21 indtraf der derfor et boom i tilsagnene. Efter at have registreret få hundrede tilsagn i den forløbne del af 212 blev Regeringen og Kommunernes Landsforening i juni enige om at sænke grundkapitalindskuddet til fra 1. juli 212 og frem til udgangen af 216. Selv om det er blevet billigere at give tilsagn, forudser vi et fald i påbegyndelserne på 3.5 i 212, og vi påregner et fald på godt 2. i 213, selv om kommunerne øger tilsagnene fra sommeren i år. Det varer nemlig flere måneder, fra tilsagnene bliver givet, til påbegyndelserne finder sted. Det er de professionelle investorer, pensionskasser og lignende, der som bygherrer ønsker at udnytte de fordelagtige priser, som den lave byggeaktivitet har fremkaldt. 29 21 211 212S 213S Fritliggende enfamilieshuse 3.8 4.8 4.5 3.5 3.5 Række-, kæde- og dobbelthuse 1.3 2.5 2.5 2. 1.5 Lejligheder i flerfamilieshuse 4.9 7.7 8. 6. 4.5 Boliger i alt 1. 15. 15. 11.5 9.5 Heraf: Almene boliger 2.6 4.4 8.9 5.4 3.3 Private boliger 7.4 1.6 6.1 6.1 6.2 Antal påbegyndte boliger 16
Erhvervsbyggeriet Omfanget af erhvervsbyggeriet afhænger af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. Lavkonjunkturen har fremkaldt meget ledig kapacitet, og nybyggeriet er derfor reduceret kraftigt. Det påbegyndte etageareal af fabrikker og værksteder ligger på et historisk lavt niveau i 212 og 213. Også byggeriet af bygninger til administration, handel og lager er vigende, og påbegyndelserne af avlsbygninger i landbruget sætter bundrekord i år. Det gode høstudbytte indikerer en ny fremgang, hvis det går, som det plejer, men på grund af landbrugets anstrengte økonomi bliver væksten svag. Institutionsbyggeriet Kommunernes nybyggeri bliver stimuleret af regeringens kickstart, men det varer adskillige måneder fra kommunalbestyrelserne beslutter projekterne til det første spadestik. Derfor vil kickstarten i form af nybyggeri af skoler og institutioner især slå igennem på byggeaktiviteten i efteråret 212 og fortsætte helt ind i 214. I aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening i juni 212 er niveauet for investeringerne i 213 15,5 mia.kr., men meldingerne fra kommunerne viser, at det samlede budget til investeringer er 2,5 mia.kr. større end den aftalte ramme. Hvis kommunerne overholder aftalen, vil de budgetterede investeringer falde med 4,9 mia.kr. fra 212 til 213. Faldet i byggeaktiviteten vil dog først slå fuldt igennem i løbet af 214. Reparation og vedligeholdelse I 1. halvår i år var der beskæftiget 1.9 færre personer ved bygningsreparation end i fjor. Det skyldes, at de fremrykkede renoveringer af de almene boliger ikke er kommet lige så hurtigt i gang som forventet. Boligejerne er tilbageholdende med at renovere, så hvis den offentlige sektor ikke havde afsat ekstra midler til renovering, og hvis ikke BoligJobordningen stadig var i kraft, ville den samlede aktivitet have været endnu lavere. Renoveringerne af de mange almene boliger vil stimulere aktiviteten, men BoligJobordningen ophører ved årsskiftet. Der er derfor udsigt til et lille fald i den samlede renoveringsaktivitet i 213. Anlægsaktiviteten Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende. Der er fremgang i investeringerne i varmeforsyning og transmission af strøm. Vejdirektoratet har i år betalt for anlæg af motorvejen mellem Kliplev og Sønderborg, der blev anlagt fra foråret 21 til foråret 212. Det er et OPP-projekt. BaneDanmarks investeringer er stigende. Der er også omfattende anlægsarbejder med Metrocityringen. Læs eventuelt mere på www.danskbyggeri.dk Regionernes investeringer i nybyggeri af sygehuse er stigende, mens staten har omfattende investeringer i nye universitetsbygninger. Byggebranchen Markedsnyt 212 17
Generelt Entreprenø Antal ansatte I alt i % 6. Nøgletalsanalyse 1-25 ansatte 6 1 26-5 ansatte 25% 9 51-1 ansatte 8 1 + ansatte 3% 7 6 Antal virksomheder 1% 5 Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri 12 1 6.1 Indtjening En analyse 8 af virksomheders indtjening pr. ansat de seneste 3 år viser, at der i 21 var en kraftig nedgang i indtjeningen 6 for alle størrelser af virksomheder. Tendensen til faldende indtjening er dog erstattet af positiv udvikling i 211, hvor den gennemsnitlige indtjening pr. 4 ansat i hele branchen er steget med ca. 4 %. Indtjeningen er dog fortsat ikke på niveau med indtjeningen pr. 2 ansat i 29. Antal konkurser For de største virksomheder i branchen er indtjeningen pr. ansat fortsat faldende og faldt fra 21 til 211 med ca. 1. De største virksomheders indtjening Udvikling pr. ansat i % (År/År) er dog fortsat god i forhold til øvrige størrelser virksom- Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 heder i branchen. Små og mellemstore virksomheder har opnået bedre indtjening og er næsten på niveau med 29. Mellemstore virksomheder med 51-1 ansatte har den laveste indtjening pr. ansat, hvilket ligeledes har været resultatet de foregående 2 år. Det er vores vurdering at de lave resultater i 21 dels skyldes afmatningen i byggeriet, men ligeledes at mange virksomheder i 21 fokuserede på at tilpasse virksomheden til den ændrede markedssituation, eksempelvis en omkostningstilpasning. Konsekvensen er et træk på de økonomiske ressourcer i tilpasningsåret, men resulterer i en fremgang Antal i indtjeningen konkurser på de årsbasis følgende år. 29 21 211 1,8,6,4,2 -,2 -,4 Udvikling i % Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Primært resu 4 3 2 1 Afkast af inv 9% 7% 5% 3% 1% % Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Solidit itet Næsten 3 ud af 4 virksomheder i branchen havde sidste år Antal et overskud. virksomheder Dette er med en markant hhv. overskud fremgang og i underskud forhold til sidste år, hvor kun 6 af virksomhederne havde 1% overskud. Det er dog kun 43% af alle virksomhederne, der har 9% haft et overskud i alle de seneste 3 år, som analysen omfatter. I sidste års analyse var det 4 af virksomhederne, 7% der havde overskud de seneste 3 år, hvor- 6 for der alene er en meget 7 6% lille fremgang i 211 i virksomheder, der har overskud hvert år. 5% 3% % 2 3 Indtjeningen pr. ansat er stigende i 211 bortset fra i de største virksomheder 7 2 43% 29 21 211 Overskud alle 3 år 18 Underskud Overskud
Udvikling i % (År/År) Antal konkurser på årsbasis Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mange virksomheder i branchen har inden for de seneste 29 3 år oplevet en betydelig nedgang 211 i indtjeningen, der 21 Gennemsnit 1-25 ansatte i mange tilfælde har resulteret i et underskud. Årsagen 26-5 ansatte er dels, at der har 51-1 været ansatte et betydeligt pres 1+ på ansatte priserne, men samtidig at mange virksomheder ikke var hurtige nok til at tilpasse omkostningsstrukturen til den ændrede markedssituation. Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 43% af virksomhederne i branchen har haft overskud 3 år i træk Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 1% 9% 7% 6% 5% 3% % 6 7 7 43% 3 2 2 29 21 211 Overskud alle 3 år Underskud Overskud Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 9,% 5% 5% 5,1% 7% 3% % 21 211 Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte Fordeling af afkast af investeret kapital 1% 9% 2 7% 6% 5% 29% 3 Byggebranchen Markedsnyt 212 19
Grafer afsnit 6.2 Arbejdskapital pr. ansat (opdelt på størrelse) 35 3 6.2 Soliditet og pengebinding Den fortsatte negative udvikling i soliditeten til trods for 25 Soliditeten er væsentlig for virksomheder i byggebranchen for 2at kunne opretholde nødvendig og tilstrækkelig 6.1, skyldes, at det primære resultat fortsat ikke er til- den positive udvikling i det primære resultat, jf. afsnit finansiering 15 af driftsmateriel samt finansiering af længerevarende projektforløb og det fortsatte pres, der ligger gen. Årets resultat er negativt, hvilket reducerer egenkastrækkeligt til at honorere renter for fremmedfinansierin- 1 på større kontrakters aftale om udskudte betalingsfrister. pitalen og derved soliditetsgraden. 5 For alle virksomhedsstørrelser i branchen har soliditetsgraden udviklet sig negativt 29 Ved en opdeling i analysens underbrancher er det tyde- med mellem 1--point fra ligt, 21 at der er stor forskel i udviklingen 211 i soliditetsgraden i 21 til 211. Som sidste år er det forsat virksomheder de enkelte underbrancher. Virksomheder i tømrerbranchen har som i 21 den bedste generelle soliditet. En- med mellem 1-25 ansatte og de største virksomheder med mere end 1 ansatte, 1-25 ansatte der har de laveste 26-5 soliditetsgrader. Arbejdskapital pr. ansat (opdelt i underbrancher) med et fald i den gennemsnitlige soliditetsgrad på ansatte treprenørbranchen 51-1 ansatte har haft den 1+ størst ansatte negative udvikling -point til 21% i 211. 4 Soliditetsgrad (opdelt på størrelse) 35 3 3 3 25 3% 2 2 15 2 1 2 5 2 29 21 211 29 Entreprenørbranchen Murerbranchen 21 Tømrerbranchen 211 Gennemsnit 1-25 ansatte 26-5 ansatte 51-1 ansatte 1+ ansatte 4 35 3 25 2 15 1 5 Soliditetsgrad 3 (opdelt på størrelse) 3% Arbejdskapital pr. ansat 29 Entrepren Soliditetsgrad (gennemsnit f 2 2 2 2 29 Entreprenørbranche Soliditetsgrad (gennemsnit for underbrancher ) 3 3% 2 Soliditetsgrad (gennemsnit for underbrancher) 2 2 2 29 21 211 Entreprenørbranchen Murerbranchen Tømrerbranchen Gennemsnit 2