Bradstrup Sø Teknisk forundersøgelse af vådområde
Bradstrup Sø Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 3 RESUME... 4 INDLEDNING... 4 HISTORISK UDVIKLING... 4 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET... 6 OMRÅDEBESKRIVELSE... 6 ARKÆOLOGISKE FORHOLD... 7 PLANFORHOLD... 8 Udpegning af lavbund... 8 Skove... 8 Natur... 8 Landskabeligt interesseområde... 9 Kulturmiljø og arkæologi... 9 Fritid, lokalplaner... 9 Internationale Naturbeskyttelsesområder... 9 Kystvande... 10 Vandløb... 10 LANDSKAB OG TERRÆN... 10 JORDBUNDSFORHOLD... 11 AREALANVENDELSE... 13 AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE... 14 Regulativ... 14 Kontrolopmåling... 15 Dræn... 15 Hydrologi... 15 Oplande... 17 Vandspejlsberegninger... 17 Afvanding og oversvømmelse... 18 TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL PROJEKTOMRÅDET... 18 LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER... 18 TEKNISKE ANLÆG... 18 NATURFORHOLD... 19 Planstatus... 19 Landskabsbeskrivelse... 19 PROJEKTFORSLAG...20 NYT AFLØB... 21 DÆMNING... 22 AFSKÆRING AF DRÆN OG GRØFTER... 22 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER... 23 2
JORDBALANCE... 23 PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...23 PLANFORHOLD... 23 Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt... 23 Naturområde... 24 Landskabeligt interesseområde... 24 Kulturmiljø og arkæologi... 24 Fritid... 24 Internationale naturbeskyttelsesområder... 24 Vandløb og kystvande... 25 AFVANDING OG AREALKLASSIFIKATION... 25 Projektafgrænsning... 26 OVERSVØMMELSER... 26 NÆRINGSSTOFFER... 27 Kvælstof... 27 Samlet N-reduktion... 29 Fosfor... 29 BYGNINGER OG TEKNISKE ANLÆG... 31 Bygninger og kabler... 31 Højspændingsmast... 31 Markvandingsanlæg... 32 Spildevandsforhold... 32 LANDSKAB OG NATUR... 33 TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE OG ØKONOMISK OVERSLAG...33 REFERENCER...34 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Ledninger, opmåling og jordprøver Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Jordbundsprofiler Projektforslag Nuværende afvandingsforhold Afvandingsforhold ved projekt Oversvømmelser ved medianmaksimum Kvælstofberegning Rebild Kommunes vurdering af landskab og natur Foreløbig konsekvensvurdering 3
Resume Denne rapport beskriver resultaterne af en teknisk forundersøgelse af et vådområdeprojekt, der vil genskabe den afvandede Bradstrup Sø. Bradstrup Sø er beliggende i Himmerland mellem landsbyerne Ravnkilde og Rørbæk umiddelbart vest for Simested Å. Det primære formål med de foreslåede tiltag er at reducere tilførslen af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord. Samtidig skal områdets naturværdi så vidt muligt øges. Den vigtigste påvirkning vil være genskabelsen af den tørlagte sø samt ændrede afvandingsforhold i området udenom søen. Det forventes muligt at afgræsse det meste af området, hvilket er vigtigt for bevarelsen af den lysåbne vegetation. Bradstrup Sø vil med den foreslåede udformning blive 17 ha stor og det samlede projektområde 37 ha. Genskabelsen af Bradstrup Sø og tiltagene omkring søen vil fjerne ca. 4,8 ton N/år svarende til 131 kg N/ha projektområde. En højspændingsmast står uheldigvis i den kommende sø, og sikring af denne mast har EnerginetDK anslået til at koste 500.000 kr. Øvrige udgifter til anlæg og afværgeforanstaltninger samt projektering og tilsyn skønnes at blive i alt 660.000 kr. Genskabelsen af Bradstrup Sø vil øge områdets landskabelige værdi betydeligt og skabe et værdifuldt naturområde. Indledning For at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden skal der i henhold til regeringens Vandplan Hovedopland 1.2 Limfjorden etableres vådområdeprojekter, som tilsammen kan reducere belastningen af fjorden med 415 t N pr. år. Heraf forventes 16 % fjernet ved private projekter og resten ved kommunale. Limfjordssekretariatet har som repræsentant for kommunerne udarbejdet et projektkatalog over en række planlagte og påtænkte projekter, herunder Bradstrup Sø på 17 ha. Denne rapport beskriver den tekniske forundersøgelse for Bradstrup Sø projektet. Historisk udvikling Det ældste detaljerede kort over projektområdet, vi har fundet, er sognekortet fra ca. 1816 (Figur 1). Det viser tydeligt Simested Ås daværende stærkt slyngede forløb samt Bradstrup Sø. 4
Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 Figur 1 Udsnit af det historiske kort (sognekort) for udspringet af Simested Å fra ca. 18161viser Bradstrup Sø. Sammenlignes dette kort med de senere målebordsblade ses, hvordan Bradstrup Sø gradvist er drænet bort. Figur 2 Projektområdet 1879-80 (KMS ) De høje målebordsblade (Figur 2) viser, at søen var næsten uændret i 1879-80. På de lave målebordsblade fra før 1910-1920 (Figur 3) er søen blevet væsentligt mindre. 1 http://arkiv.kms.dk/mpn/mpnxy.aspx?x=544631&y=6287793&tab=1 5
Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 Figur 3 Projektområdet 1920 (KMS ) Siden da er søen helt fjernet gennem et landvindingsprojekt gennemført i 1950 erne. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Bradstrup ligger vest for Simested Ås udspring mellem Ravnkilde og Rørbæk i den sydvestlige del af Rebild Kommune. Beliggenhed af den projekterede sø er vist på nedenstående kortudsnit. 6
Arkæologiske forhold Der har været foretaget en museumshøring i forbindelse med vådområdeprojektet. Af høringssvaret fra Nordjyllands Historiske Museum fremgår bl.a. at såfremt vådområdet kun etableres ved at afbryde eksisterende dræn har museet ingen yderligere bemærkninger. Museet har ikke kendskab til arkæologiske anlæg eller fund, men i området umiddelbart syd for Brastrup Sø fandt man i 1893 et moselig. Dette lig blev genbegravet i mosen, men dukkede op igen i 1963 i forbindelse med pløjning af de tidligere moseområder (120810sb81). Dette kunne indicere, at al tørv i området er omdannet og chancen for at finde velbevarede organiske fund er derfor minimal. Figur 5 Udbredelsen af Bradstrup Sø i starten af 1800-tallet (angivet på Original 1-kortet) samt arkæologiske fund i nærheden (moseliget er angivet med 120810sb81). 7
Planforhold Udpegning af lavbund Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (udpeget i forbindelse med VMPII indsatsen). Jævnfør Rebild Kommuneplan 2009 er målet for disse lavbundsjorde er, at fremme mulighederne for, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Jf. retningslinje 8.2.1 kan der gennemføres projekter, der genopretter lavbundsarealer som vådområder med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet, indenfor de udpegede områder. Ved konkrete projektforslag skal det sikres, at projektet er foreneligt med naturbeskyttelsesinteresser, og at betydningen for eksisterende og planlagte tekniske anlæg vurderes. Jævnfør retningslinje 8.2.2 i skal øvrige lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg m.v. hvis de kan genoprettes til værdifulde naturområder. Projektområdet er registreret som lavbundsareal, men er ikke optaget i Rebild Kommuneplan 2009 som lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområder jf. retningslinje 8.2.1 Skove Projektområdet grænser op til Bradstrup Hede, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 17 om skovbyggelinje. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. Natur Projektområdet er i Rebild Kommuneplan udpeget som naturområde. Jf. retningslinje 8.1.2. i Rebild Kommuneplan gælder det for naturområder, at hensynet til natur- og landskabsinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne land. I disse områder må planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden ikke forringe muligheden for at opfylde naturkvaliteten for områdets naturtyper, fastlagt efter principperne i kommunens naturplanlægningssystem. Rebild Kommune har kortlagt de naturtyper, som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven 2 indenfor projektområdet. Grundvand 2 Bekendtgørelse nr. 933 af 24.09.2009 af lov om naturbeskyttelse 8
Projektområdet er udpeget som område med særlig drikkevandsinteresse og nitratfølsomme indvindingsområder. Der er en drikkevandsboring øst for projektet og to markvandingsboringer i nærheden af projektområdet, hvilket er beskrevet i den tekniske rapport. Landskabeligt interesseområde Projektområdet er udpeget som særligt værdifuldt landskab i Rebild Kommuneplan 2009. Jf. retningslinje 6.1.1, skal de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Kulturmiljø og arkæologi To sten- og jorddiger er beliggende henholdsvis umiddelbart NØ og Ø for projektområdet er beskyttet jf. museumsloven 3 mod tilstandsændringer. Fritid, lokalplaner Motorbane Nysum er beliggende ca. 1 km øst for projektområdet og er kortlagt som V1 område efter jordforureningsloven. Internationale Naturbeskyttelsesområder Kommunalbestyrelsen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke Natura 2000-områder væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet i forhold til, hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Det er påvirkningen i området, der er udslagsgivende og dermed ikke om selve aktiviteten foregår inden for eller uden for området 4. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, kan projektet ikke gennemføres. Afløbet fra Bradstrup Sø afvander ifølge Miljøportalen til meget sårbart Natura 2000 område. Simested Å er således 21 km nedstrøms projektområdet udpeget som habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad bæk. Hjarbæk Fjord er endvidere udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F24. Artikel 12 og 13 i Habitatdirektivet indeholder en streng beskyttelse af de arter der er opført på direktivets bilag IV. Denne strenge beskyttelsesordning omfatter forbud mod forsætlig indfangning eller drab, forsætlig forstyrrelse, forsætlig beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder etc. Der er i forbindelse med naturkortlægning vurderet at en genetablering af Bradstup Sø forventes at give en højere vandstand også inde i mosen, og det vil have en positiv effekt nogle af bilag IV-arterne, bl.a. padder. 3 Se Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14.12.2006) 29A. 4 Se Anker, H.T. EU-regulering af natur- og arealressourcer. Side 144. 9
Kystvande I Vandplan 2010-2015 for Limfjorden, er Hjarbæk Fjord målsat til god økologisk og kemisk tilstand. Tilstanden for Hjarbæk Fjord er dog i dag dårlig. For så vidt angår indsatskatagorier for miljøfarlige forurenende stoffer er Hjarbæk Fjord under observation. Tidsfristen for målopfyldelse er udskudt begrundet i tekniske årsager. Hjarbæk fjord er udpeget som Skaldyrvande. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig over for effekten af tilførslen af overskud af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den nationale og regionale overvågning viser, at Limfjorden er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer fra land, især af kvælstof. Dette medfører forøget opblomstring af planktonalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdeudbredelse samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaen påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandløb Afløbet fra Bradsted Sø er beliggende indenfor projektområdet. Vandløbet har et åbent forløb gennem projektområdet. Vandløbet har et ringe fald, er skåret dybt ned i terræn og har karakter af en afvandingsgrøft. Afløb for Bradsted Sø er beskyttet natur efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Vandløbet er rørlagt fra Dværgvej indtil det løber ud i Simested Å. Simested Å løber til Hjarbæk Fjord. Jævnfør regulativet skal der skæres grøde to gange årligt i fuld bredde. I Vandplan 2010 2015 for Limfjorden er Afløb fra Bradsted Sø ikke målsat og tilstanden i denne er i dag ukendt. I projektområdet er der ikke indsatskrav i forhold til vandløbet, eller punktkilder. Landskab og terræn Rebild Kommune har stillet sin digitale højdemodel af området i og omkring Simested Å til rådighed for projektet. Den digitale højdemodel er målt ved laserscanning fra fly, hvorefter der er beregnet en terrænkote for hver 1,6 m. Den digitale højdemodel er kalibreret ved indmåling af paspunkter på jorden og er oplyst at have en nøjagtighed i planen på ca. 1,0 m og en middelfejl på koten, som ikke overstiger 0,1 m. COWI har i juni 2011 opmålt 10 punkter i området med RTK-GPS til brug for kontrol af højdemodellen. Afvigelsen mellem opmålingen og højdemodellen varierede fra -3 cm til -13 cm. Den gennemsnitlige afvigelse var, at de opmålte koter lå 6,9 cm lavere end angivet i den digitale højdemodel. Det konkluderes derfor, at højdemodellen kan anvendes uden korrektion. COWI har den 17. november 2011 opmålt vandløbet, 4 håndboringer samt yderligere 22 punkter i området med RTK-GPS. Alle koter er tilknyttet system Dansk Vertikal Reference, DVR90, mens plankoordinater er i system UTM32 Euref89. De opmålte punkter er angivet på kortet i Bilag 1. Landskabsbeskrivelse 10
Projektområdet ligger på større lavbundsarealer syd for Bradstrup Hede i den øvre del af vandløbsoplandet til Simested Å. Arealerne indenfor projektområdet er næsten udelukkende marker i omdrift. Inden for projektområdet er et enkelt lille areal langs afløbet fra Bradstrup Hede registreret som beskyttet mose (se kort). Fig. 6 Den projekterede Bradstrup Sø med blå farver, og nord herfor Bradstrup Hede. Jordbundsforhold Jordbunden i projektområdets opland består udelukkende af sandjord: 12 % er finsandet. 10 % grovsandet og 78 % lerblandet sandjord. I den projekterede sø og nedsivningsområdet er der udelukkende lerblandet sandjord. Jordklassifikationen fra Danmarks JordbrugsForskning er vist i Figur 7. Med håndbor er der foretaget 4 sonderende jordbundsundersøgelser i det planlagte vådområde som vist på Bilag 1. Beskrivelsen af disse boringer er vist som boreprofiler i Bilag 2. Alle boringer har øverst et muldlag på 20-30 cm og herunder sand. Desuden er der lag med silt og en af boringerne går ned til et lerlag. Samme steder udtaget 4 jordprøver, hver ved blanding af tre prøver udtaget i de øverste 20 cm, som er sendt til kemisk analyse. Resultaterne er beskrevet i afsnittet om fosfor. 11
Figur 7 Jordklassifikation (DJF). De røde, grønne og blå linjer afgrænser opland og deloplande. 12
Arealanvendelse Arealanvendelsen er kortlagt på grundlag af anvendelseskoderne (LUA) i Arealinformationssystemet. Figur 8. Arealanvendelse (AIS) med angivelse af projektområde og oplandsgrænser Arealanvendelsen oplandet, søen og vådområdet omkring søen er vist i nedenstående tabel. Det fremgår, at 75 % er dyrket (klassificeret som landbrug). 13
Type (LUA) Opland Vådområde Sø I alt Bebyggelse i åbent land 10,9 0,4 11,3 Vej 3-6 m 7,2 7,2 Landbrug 215,0 12,2 14,3 241,6 Løvskov 1,1 1,1 Nåleskov 2,4 2,0 0,2 4,6 Overdrev 0,1 0,1 Hede 0,8 0,8 Anden ringe vegetation 0,1 0,1 0,2 Eng 0,9 0,9 Vådområde 0,1 0,3 2,7 3,1 Mose 46,4 2,6 0,2 49,2 Sø 1,0 0,1 1,2 I alt 286,0 17,8 17,4 321,2 Dyrknings % 75 % 69 % 82 % 75 % Tabel 1. Arealanvendelse Afvandingstilstand og vandbalance Regulativ Det gældende vandløbsregulativ for Afløbet fra Bradstrup Sø blev udarbejdet for Nørager Kommune efter en opmåling i 2001 og er oplyst vedtaget i 2002. Det fastsætter vandføringsevnen på grundlag af en teoretisk geometrisk skikkelse. Afløbet fra Bradstrup Sø er i regulativet opgjort til en længde på 1933 m, hvoraf 1149 m er rørlagt. Vandløbet begynder med en 112 m lang rørlagt strækning og fortsætter som et åbent vandløb indtil Dværgvej ved st. 886-896. Den åbne strækning ovenfor Dværgvej har et fald på kun 0,2 og har karakter af en afvandingsgrøft. Bundbredden er 80 cm, og i henhold til regulativet slutter det åbne vandløb i kote 58,88 m DVR90 5. Dværgvej passeres i et 80 cm rør. Dette rør ligger dybt (kote 58,08-58,18 DVR90). Herefter fortsætter vandløbet rørlagt, indtil det løber ud i Simested Å. 5 Koter i system Dansk Normal Nul (DNN) omregnes her til DVR90 ved at trække 0,038 m fra DNN koten. 14
I redegørelsen til regulativet nævnes, at brønden nedstrøms Dværgvej har afløb i kote 58,60 DVR90 og styrer vandspejlet i det åbne vandløb. I regulativet er der fastlagt grødeskæring to gange årligt: 1. juni 15. juli og 15. september 31. oktober, begge gange i fuld bredde. Kontrolopmåling Der er ikke foretaget en kontrolopmåling af vandløbets skikkelse og kontrolleret vandføringsevnen. Dræn Rebild Kommune har bedt lodsejerne oplyse om drænforhold på deres ejendomme. Oplysningerne er registreret i GIS på grundlag af de skitser, vi har modtaget fra lodsejerne samt kopier af drænkort. Kendte dræn fremgår af Bilag 3, der viser projektforslaget. Udover de kendte dræn er der formentlig flere, som ikke er kortlagt. Nogle af disse vil muligvis blive oplyst af lodsejerne i forbindelse med de ejendomsmæssige undersøgelser eller ved detailprojekteringen. Vurderingerne i denne undersøgelse er alene baseret på de kendte dræn. Hydrologi Hydrometriske data Der foretages ikke regelmæssige vandføringsmålinger i projektområdet. Tre målestationer er brugt til evaluering af vandføringen. Disse ligger i Simested Å (længere nedstrøms end projekt området), Hvam Bæk og Halkær Å. De karakteristiske afstrømninger for de tre referencestationer er vist i Tabel 2. Oplandet til målestationen i Simested Å er meget stort i forhold til projektområdet, men det er vurderet, at det alligevel er den målestation, der bedst beskriver afstrømningen i projektområdet. Afstrømningen ved målestationen i Simested Å var 9,7 l s -1 km -2 som sommermedian (lidt højere end de andre to stationer) og 23,9 l s -1 km -2 som medianmaksimum (værdien ligger mellem de to andre stationer). Disse værdier er brugt til vandspejlsberegningerne. 15
Afstrømning Hvam bæk Simested Å Halkær Å l s -1 km -2 l s -1 km -2 l s -1 km -2 Opland (km 2 ) 15 218 42 periodeminimum 0,93 0,76 3,33 periodemin_sommer 0,93 0,76 3,33 periodemin_vinter 2,19 1,13 4,23 medianminimum 2,55 6,97 5,08 medianmin_vinter 3,18 7,82 6,81 årsmiddel 5,04 10,53 10,59 middel_sommer 3,86 9,18 8,25 middel_vinter 5,89 11,50 12,24 årsmedian 4,15 10,18 9,03 sommermedian 4,22 9,74 7,44 vintermedian 4,11 10,29 10,42 medianmaksimum 10,55 23,94 51,86 medianmaks_sommer 7,11 16,56 26,88 medianmaks_vinter 10,55 23,94 51,86 periodemaksimum 178,53 39,38 71,48 periodemaks_sommer 33,39 26,66 55,99 50-års hændelse 22 44 87 Tabel 2. Karakteristiske afstrømninger beregnet for Hvam bæk (St. 17.04), Simested Å (St. 17.05) og Halkær Å (St. 10.14) for perioden 1989 til 2011 16
Ekstrem høj afstrømning Til brug for dimensioneringen har vi analyseret meget store afstrømninger. Medianmaksimum forekommer i gennemsnit hvert andet år og har derfor en gentagelseshyppighed på 2 år. Tilsvarende kan man beregne den vandføring, der har en gentagelseshyppighed på f.eks. 50 år. Vi har brugt Gumbel-fordelingen hertil og angivet de beregnede ekstrem-vandføringer for de tre stationer vist i ovenstående tabel. For Simested Å er 50-års hændelsen 44 l s -1 km -2. I regulativet kontrolleres vandføringsevnen ved beregninger med et Manningstal på 25 m 1/3 s -1 og en afstrømning på 70 l km -2 s -1. Denne afstrømning er meget høj og er ikke et skøn over den maksimale afstrømning. Oplande Oplandet er afgrænset på grundlag af oplandsgrænsen i Arealinformationssystemet samt de topografiske kort i 1:25.000. Vandspejlsberegninger Vandspejlsberegningerne er foretaget som stationære beregninger i vandløbsprogrammet VASP. Vurderingen bygger på modellering af vandstandsforholdene i to vandføringssituationer, nemlig sommermedian og medianmaksimum. Sommermedian Sommermedianen er defineret som den vandføring, der netop overskrides i halvdelen af tiden i sommerhalvåret. Sommermedianen er således den mest typiske vandføring i sommerhalvåret. Sommerhalvåret er defineret som perioden 1. maj til 30. september. Medianmaksimum Medianmaksimum er den højeste vandføring, der gennem en lang periode netop overskrides en eller flere gange hvert andet år (sædvanligvis i vinterhalvåret). Der er således ikke tale om den typiske vintersituation, men om et maksimum med en gentagelseshyppighed på 2 år. Valgte parametre Beregningerne af de nuværende forhold er gennemført på grundlag af vandløbets regulativmæssige skikkelse, der er vandløbets lovlige form og beskriver den afvandingstilstand, lodsejerne kan forvente, at vandløbsmyndigheden (kommunen) opretholder. Vandløbsmyndigheden må ikke grave vandløbet dybere eller bredere end den regulativmæssige skikkelse. Det er valgt at bruge et ruhedstal (Manningtal) på 12 om sommeren og på 25 for den høje vintervandføring. Disse parametre udtrykker, at vandløbet har en vis mængde grøde om sommeren, som bremser vandet og øger vandstanden, mens vandafledningsevnen omvendt er højere om vinteren, når grøden er væk. Grødepåvirkningen varierer i løbet af året, således at Manningtallet falder om sommeren, indtil grøden skæres. 17
Afvanding og oversvømmelse Terrænmodel Grundlaget for at beregne oversvømmelser og afvanding er, udover vandspejlsberegningerne, en digital terrænmodel, som COWI har fået udleveret af Rebild Kommune. Beregningsmetode Beregningerne af afvanding og oversvømmelse er foretaget med COWIs MapInfo-applikation EngGIS og Vertical Mapper. Ved beregningen af den teoretiske drændybde er der regnet med et fald i retning vinkelret på vandløbene på 2. I oversvømmelsessituationen (medianmaksimum) er der regnet med frit vandspejl på overfladen, og der er derfor brugt et fald på 0. Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Der blev udtaget en vandprøve af Afløbet fra Bradstrup Sø ved Dværgvej. Prøven blev analyseret af Eurofins for indhold af kvælstof og fosfor (Tabel 33). Prøve N-total (mg/l) P-total (mg/l) Afløbet fra Bradstrup Sø 1,7 0,41 Tabel 3. Analyse af vandprøve udtaget 20. juni 2011 Kvælstof koncentrationen i Afløbet fra Bradstrup Sø er lav, mens fosforniveauet i Afløbet fra Bradstrup Sø er ret højt, hvilket kunne indikere tilførsel af spildevand. De nærmeste ejendommes afløbsforhold er omtalt senere i rapporten under afsnittet om konsekvenser af projektet. Ændring heraf vil formentlig reducere udledningen af fosfor fra spildevand til den nye sø. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Tekniske anlæg På grundlag af en forespørgsel i Ledningsejerregisteret, LER, er der indhentet oplysninger fra ledningsejerne: Global Connect, Aarestrup Vandværk, HEF Net, Ravnkilde Vandværk, Rebild Kommune, TDC, Telia og Vejdirektoratet. De relevante ledninger er registreret i GIS (Bilag 1) og beskrevet i rapporten under afsnittet om konsekvenser af projektet. Der ikke broer eller røroverkørsler på den åbne vandløbsstrækning. 18
Naturforhold Planstatus Størstedelen af projektområdet ligger i område der i Kommuneplan 2009 er udpeget som naturområde (retningslinje 8.1.2), mens en mindre del ligger i jordbrugsområde (retningslinje 6.3.3). Projektområdet er udpeget som særlig værdifuldt landskab (retningslinje 6.1.1), og vil blive udpeget som lavbundsareal der skal kunne genoprettes som vådområde (retningslinje 8.2.1). Foreliggende projekt for genopretning af vådområde understøtter mål og er i overensstemmelse med retningslinjer for overnævnte temaer. Projektet vurderes ikke at stride mod andre retningslinjer i Kommuneplan 2009. Landskabsbeskrivelse Projektområdet ligger på større lavbundsarealer syd for Bradstrup Hede i den øvre del af vandløbsoplandet til Simested Å. Arealerne indenfor projektområdet er næsten udelukkende marker i omdrift. Naturundersøgelse Projektet omfatter hævning af vandstand og regulering af afløbet fra Bradstrup Hede. Arealerne indenfor det berørte projektområde er næsten alle marker i omdrift, og der er derfor ikke lavet naturundersøgelser på disse arealer. Det lille stykke mose langs med afløbet fra Bradstrup Hede vurderes at have en moderat til ringe naturtilstand. Regulering af afløbet fra Bradstrup Hede og hævning af vandstanden forventes at påvirke Bradstrup Hede i et eller andet omfang. Med henblik på vurdering af konsekvenser for naturtyper og dyreliv ved vandstandshævning og ændring af arealanvendelse og tilstand er Bradstrup Hede besigtiget i sensommeren 2011. Ved besigtigelserne er kortlagt naturtyper. Forekomsten i marken af beskyttede naturtyper blev indtegnet på luftfotos af området. Kortlagte beskyttede naturtyper er undersøgt efter DMU s vejledning Teknisk anvisning til besigtigelse af naturarealer version 1.04, juni 2010. Resultatet af undersøgelsen er beskrivelse af den beskyttede mose i Bradstrup Hede med en registrering af floraen i området. Data blev tastet ind i Danmarks Naturdata og der er udregnet en naturtilstand på 4, dvs. ringe. Hedemosen er under kraftig tilgroning, og påvirkes af de omkringliggende landbrugsarealer i form af næringsstoftilførsel og afvanding. En gen-etablering af Bradstrup Sø forventes at give en højere vandstand også inde i mosen, og det vil have en positiv effekt på naturtypen. Det vil også have en positiv effekt på nogle af bilag IV-arterne, bla. padder. 19
Øvrige naturværdier Foruden Bradstrup Hede er der i og umiddelbart ved projektområdet kun få andre biotoper af betydning for plante- og dyreliv. Det er græsmarker og omdriftsjord. Enge og græsmarker skønnes at være af en sådan størrelse, at de kan være yngle- og især raste- og fourageringssted for vadefugle. Simested Å ligger ca. 1 km øst for projektområdet. Projektforslag Projektforslaget vil genskabe Bradstrup Sø ved at føre vandløbet op i terræn, hvor det nu er skåret dybt ned gennem et område, hvor terrænet er lidt højere. Der er undersøgt flere mulige løsninger med vandspejl i forskellige højder. En sø i kote 61,50 m ligner meget den tidligere sø (Figur 9). Figur 9 Sø i kote 61,50 m afgrænset med rød streg sammenlignet med de høje målebordsblade fra 1878-79 Et højere vandspejl vil påvirke større områder og blev derfor forkastet. Hvis man vælger et lavere vandspejl, vil søen blive uregelmæssig, få ret lavvandede partier og fjerne mindre kvælstof, fordi opholdstiden ville bliver kortere. Denne mulighed er derfor også valgt fra. 20
Den historiske sø gik helt til Dværgvej. Dette er imidlertid teknisk vanskeligt, da afløbet under vejen ligger dybt. Der skulle derfor laves enten et særligt indtagsbygværk med et styrt før vejen eller en ny underføring og et stryg på den anden side af vejen og hermed en udvidelse af projektområdet. Det er i stedet valgt at lave en lav dæmning, hvor der er en naturlig tærskel i terrænet. Søen kan her etableres ved at erstatte en del af det nuværende vandløb med et stryg i et slynget forløb. Ved denne løsning påvirkes Dværgvej ikke. Den foreslåede sø vil få overflade i kote 61,5 m DVR90 og et areal på 17,4 ha. Gennemsnitsdybden vil blive 0,93 m og søens volumen bliver 162.000 m3. Nyt afløb Der er planlagt et nyt afløb for søen. For at faldet ikke skal blive for stort, anlægges afløbet med slyng langs siderne af den naturlige skråning på højre side af det nuværende afløb. Den nye strækning bliver 182 m lang og får et gennemsnitligt fald på 12. Bundbredden bliver 50 cm, bortset fra en kort strækning ved dæmningen, der udformes som et 2 m bredt dobbeltprofil. Dimensionerne på det nye afløb fremgår af Tabel 4 4. Denne udformning er valgt, fordi man herved sikrer, at søens vandspejl bliver nogenlunde konstant, selv ved meget stor afstrømning. Det er således beregnet, at vandspejlet vil være 61,43 m ved sommermedian, 61,45 m ved medianmaksimum og 61,50 m ved en 50-års hændelse. I et normalt år varierer vandspejlet således kun få cm. Tabel 4 Dimensioner af nyt afløb Station Ny 690* Ny692* Bundkote DVR90 (m) 61,30/61.4 0 61,30/61.4 0 Bundbredd e (cm) Fald Anlæg 1: Bemærkning X x x Udløb fra sø 50/200 0 1 X x x 50/200 3 1 Ny702 61,27 x x x 150 12 1 Ny712 61,15 x x X 100 10 1 Ny722 61,05 x x x 50 12 1 870 59,28 x x x 50-80 22 886 58,90 x x x Nuværende Ø80 Dværgvej 21
*Dobbeltprofil. Stationeringen af den nye strækning er tilpasset, så stationering af den bevarede del ikke ændres. Mellem søen og Dværgvej bliver 114 m vandløb overflødigt og fyldes op. Det skønnes, at anlægget af det nye vandløb kræver udgravning af 180 m3, mens der medgår ca. 280 m3 til fyldningen af det eksisterende vandløb. Jordunderskuddet på ca. 100 m3 tages fra søen. Der skal bruges ca. 40 m3 sten til erosionssikring af strygets bund. Dæmning Der anlægges en 62 m lang dæmning i kote 62,00 m tværs over vandløbet. Toppen af dæmningen bliver 2 m bred og siderne anlægges med anlæg i ca. 1:3. Det meste af dæmningen bliver ganske lav (ca. 0,5-0,7 m over terræn) mens den bliver højere (op til ca. 2,7 m) på de midterste ca. 10 m, hvor vandløbet er skåret dybt ned. Dæmningens jordvolumen er foreløbigt beregnet til 300 m 3. Afskæring af dræn og grøfter Alle dræn og grøfter i projektområdet afbrydes, og dræn fra oplandet omlægges, så vandet i stedet ledes ud på terræn i vådområdet. Princippet for omlægning af dræn er vist på Figur 11. Afhængig af de konkrete forhold ved det enkelte dræn kan udløbet slutte i en brønd med kuppelrist, en fordybning i terrænet med sten eller i en kort fordelerrende. På Bilag 3 er identificeret 4 dræn, som ændres på denne måde. Af disse omlægges 2 med i alt 135 m nye tætte rør for at sikre uændret afvanding af arealerne udenfor projektområdet. Længden af nye rør er skønnet ud fra terrænmodellen, idet de nye udløb er placeret i terræn, og rørene er lagt med 2 promilles fald til 1 m under terræn. Figur 10 Principskitse for omlægning af dræn Det bemærkes, at det ikke vides, hvor dybt de nuværende dræn ligger under terræn, og de foreslåede omlægninger kan derfor blive ændret ved detailprojekteringen eller under selve anlægsarbejdet. Det kan også vise sig, at der er yderligere dræn. Eventuelle yderligere dræn vil næppe ændre projektgrænsen. 22
Afværgeforanstaltninger Der er en højspændingsmast i søen. Her anlægges en 10 m bred landtange i kote 61,8 m og med sideanlæg ca. 1:3. Den får et areal på 250 m 2 og et volumen på 900 m 3. Jorden tages fra søen. Arbejdet med at sikre masten er beskrevet senere i rapporten under projektet s konsekvenser. For at beskytte haven på matr. nr. 5a Ll. Rørbæk By, Ravnkilde anlægges en 50 m lang lav dæmning i kote 61,8 m. Dæmning vil på det laveste punkt i terrænet være 1,0 m over terræn. Dæmningen anlægges med flade sider. Der vil gå 100 m 3 jord til anlæg af dæmningen. Det vil blive nødvendigt at ændre afløbsforholdene ved to ejendomme som beskrevet senere i rapporten under projektet s konsekvenser. Der vil blive behov for at rydde nogle mindre bevoksninger af træer og buske, som vil blive oversvømmet. Endelig kan der blive behov for ændringer i et markvandingsanlæg som er omtalt i senere i rapporten under projektet s konsekvenser. Jordbalance Der er ikke lavet en beregning af jordmængder. Projektforslagets konsekvenser Planforhold Udpegning af lavbund til vådområder og VVM-pligt Projektområdet er ikke udpeget som potentielt lavbundsområde i Rebild Kommuneplan. Før projektet kan realiseres, skal der foreligge et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan6. Genopretning af vådområdet betyder, at jorden ikke længere må dyrkes eller gødskes. Arealerne må derimod gerne afgræsses eller anvendes til høslæt, men store dele af områderne kan stå under vand eller være så fugtige, at de ikke længere kan anvendes landbrugsmæssigt. Det forventes, at driften af dele af projektarealet ekstensiveres så meget, at der reelt vil være tale om en ændring af arealanvendelsen, herunder sødannelse. Ændringer i arealanvendelsen i landzonen kræver en landzonetilladelse efter Planlovens 357. Anlæg og projekter omfattet af VVM-bekendtgørelsens 3 /bilag 1 er VVM pligtige8. Med et påvirket areal på 37 ha vurderes vådområdeprojektet Bradsted Sø hverken at være omfattet af bilag 1 punkt 29 vedrørende afvandings- og kunstvandingsprojekter, der omfatter mere end 300 ha eller blive omfattet af 6 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar til vandprojekter. 7 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af 24.09.2009. 8 Se bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (Bek. nr. 1510 af 15.12.2010). 23
bilag 1 punkt 27, der omhandler sammenlægning/jordomlægning af landbrugsejendomme, hvori der indgår mere end 75 ejendomme og som indebærer væsentlige ændringer i det fysiske miljø. Øvrige jordfordelinger og sammenlægninger med mindre end 75 deltagende ejendomme er jf. bilag 2 pkt. 1a VVM-screeningspligtig9. Regulering af vandløb er jf. bilag 2 pkt. 11f tilsvarende VVM-screeningspligtige for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Vådområdeprojektet skal derfor VVM-screenes for så vidt angår påvirkningen af miljøet. Naturområde Indeværende projekt for genopretning af Bradstup Sø, understøtter generelt mål i kommuneplanen. Tilstandsændringer af 3 beskyttet natur, kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65. Landskabeligt interesseområde Projektet forventes at genskabe Bradstrup Sø, hvorved et element af det oprindelige dødislandskab genskabes. Kulturmiljø og arkæologi Beskyttede sten- og jorddiger er jf. museumsloven10 beskyttet mod tilstandsændringer Registreringen er vejledende. Ansvarlig myndighed er Kulturarvsstyrelsen. De beskyttede sted- og jorddiger i nærheden af projektområdet påvirkes ikke. Entreprenøren skal under gravearbejde m.v. være opmærksom på muligheden for at finde fortidsminder. Hvis der bliver påtruffet spor efter fortidsminder ved anlægsarbejdet, skal arbejdet standses og Nordjyllands Historiske Museum kontaktes. Fritid Projektet vurderes til at harmonere med de rekreative interesser i området. Internationale naturbeskyttelsesområder Vådområdeprojektet forventes at fjerne 4830 kg N/år (131 kg N/ha projektområde/år). Projektet bidrager således til forbedring af forholdene i delvandområdet Hjarbæk Fjord, herunder forholdene for de marine naturtyper i habitatområdet. Med baggrund i den foreløbige habitatkonsekvensvurdering vurderes vådområdeprojektet til ikke at påvirke udpegningsgrundlaget for naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget negativt (se nærmere i bilag 9). 9 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside: http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/projekttyper/vandprojekter/viden/lovgivning/vvmreg ler.htm 10 Se Museumsloven (LBK nr. 1505 af 14.12.2006) 29A. 24
Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV negativt (se nærmere i bilag 9). Vandløb og kystvande Vådområdeprojektet etableres ved bl.a. at føre Afløb fra Bradsted Sø op i terræn med en dæmning på tværs af vandløbet, hvorved vandløbet på en strækning omdannes til en sø. Der etableres et nyt afløb fra søen, som et stryg med et slynget forløb. Afløb fra Bradsted Sø er ikke målsat og har karakter af en afvandingskanal, men rummer levesteder for dyr og planter og fungerer som spredningsvej. Vådområdeprojektet kompenserer herfor ved at etablere nye levesteder for andre dyr og planter i forbindelse med søen, på et væsentligt større omfang. Afløb for Bradsted Sø er omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven11 og dermed beskyttet mod tilstandsændringer. Vandløbsreguleringen kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65 og tilladelse efter 17 i vandløbsloven12. Ændringerne skal desuden indarbejdes i vandløbsregulativet. Rebild Kommune er vandløbsmyndighed. Projektet vurderes i øvrigt til ikke at være i modstrid med vandplan 2010-2015. Etableringen af vådområdet Bradsted Sø vil begrænse udledningen af næringssalt til Hjarbæk Fjord. Naturstyrelsen er vandplanmyndighed. Afvanding og arealklassifikation Bilag 4 viser de nuværende våde områder klassificeret ud fra de teoretiske drændybder, mens Bilag 5 tilsvarende viser drændybderne ved gennemførelse af projektforslaget. Det skal understreges, at de faktiske forhold kan afvige fra de beregnede på grund af drænenes aktuelle tilstand og de konkrete jordbundsforhold. Afvandingen ved sommermedian kan betragtes som en relativt permanent sommertilstand, som har indflydelse på fastlæggelse af dyrkningsgrænsen samt afgræsningsmulighederne. Bilag 4 viser, at området i den nordøstlige del af den planlagte sø allerede nu er vanddækket. Det er tydeligvis meget vådt, men næppe vanddækket i en normal sommer. Det skyldes formentlig, at den teoretiske afvanding er beregnet med et fald på 2, mens området tilsyneladende er drænet ret effektivt og kan lede vandet væk med et lavere fald. 11 Bekendtgørelse nr. 933 af 24.09.2009 af lov om naturbeskyttelse 12 Bekendtgørelse nr. 927 af 24.09.2009 af lov om vandløb 25
De nuværende og fremtidige afvandingsforhold inden projektområdet er sammenfattet i Tabel 5. Drændybde (m) Type Nu (ha) Projekt (ha) Under 0 Vand 0,3 17,1 0,00-0,25 Sump 1,4 3,8 0,25-0,50 Våd eng 1,3 4,1 0,50-0,75 Fugtig eng 3,9 4,6 0,75-1,00 Tør eng 2,0 4,9 I alt 8,9 34,4 Tabel 5 Klassifikation af arealer indenfor projektområdet efter teoretisk drændybde (ha) Tabel 5 viser, at der med projektet skabes yderligere 25,5 ha vådområde indenfor projektområdet. Vådområdet omfatter 2 ha, der nu er nåleskov. Yderligere 0,2 ha nåleskov indenfor søarealet skal ryddes. Når projektområdet er lidt større end vådområdet, skyldes det, at afgrænsningen af praktiske grunde medtager små områder med drændybde svarende til ager. Projektafgrænsning Projektgrænsen er foreløbigt fastlagt, så den følger grænsen for det projekterede vådområde, dvs. en teoretisk afvandingsdybde på 1,0 m. Projektområdet er 37 ha. Under lodsejerforhandlingerne kan grænsen blive ændret af dyrkningsmæssige hensyn. Oversvømmelser Beregningerne viser, at der ikke sker oversvømmelser ved medianmaksimum under de nuværende forhold. Bilag 6 viser, hvilke områder, der oversvømmes ved medianmaksimum, hvis projektforslaget gennemføres. Oversvømmelserne svarer nøje til søens udstrækning, og der er således ikke tale om egentlige oversvømmelser. Bilag 6 viser samtidig vanddybden. 26
Næringsstoffer Kvælstof Metode Beregningen af kvælstofomsætningen er foretaget efter Naturstyrelsens vejledning og medtaget som Bilag 7. I dette projekt fjernes kvælstof ved: Omsætning i søen Omsætning i vådområdet omkring søen Udtagning og ekstensivering af landbrugsjord. Kvælstofberegningerne er foretaget på grundlag af de oplande, der er vist på figur 11. 1 2 3 Figur 11 Oplandet til Bradstrup Sø vist med rød streg. Vådområdet er vist med grønt og søen med blåt. 27
Det samlede opland til afløbet fra Bradstrup Sø ved Dværgvej er opgjort til 321 ha. Heraf udgør søen 17,4 ha og vådområdet omkring søen 17,8 ha. Det anslås, at 30 ha er det direkte opland til vådområdet. Tilbage bliver 256 ha, som bidrager med kvælstof til søen i form af afstrømning gennem vandløb. DMI s klimagrid viser, at den korrigerede nedbør i området (grid 20070) er 848 mm. DMU (2005) angiver, at den aktuelle fordampning i Jylland kan sættes til 435 mm, hvorefter nettonedbøren bliver 413 mm. Vandbalancen for det direkte opland (A) er 70 % heraf, dvs. en afstrømning på 289 mm. DJFs jordtypekort viser, at oplandet til projektområderne består af 100 % sandjord, hvoraf 75 % er opdyrket. Dette giver et samlet kvælstoftab fra oplandet på 18,2 kg N/ha og i alt 4.650 kg N. Omsætningen i søen afhænger af opholdstiden. Opholdstiden er beregnet til 73 dage (0,1957 år). Det betyder, at der fjernes 29 % af det tilførte kvælstof 13 svarende til 767 kg N/år. Omsætning i søen = 767 kg N/år Det direkte opland til vådområdet er det opland, som støder op til vådområdet og bidrager med tilførsel af vand til vådområdet. Det direkte opland til projektområdet er skønnet til 30 ha, hvoraf andelen af dyrket areal (D) er 75 %. Ved afskæring af dræn beregnes det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. hektar direkte opland til vådområdet, Ntab, som 14 Ntab = 1.124*exp(-3.080 + 0,758*ln(A)-0.0030*S + 0.0249*D) Med de fundne værdier opgøres tabet fra det direkte opland til vådområdet herefter til i alt 5205 t N/år. Vådområdet er opgjort til 17,2 ha. Den hydrauliske belastning af vådområdet kan beregnes til nettonedbøren på det direkte opland delt med projektområdets areal. Som hovedregel regnes med, at kvælstoffjernelsen ved overrisling er 50 %. Hvis der samtidig sker en infiltration øges dette tal. Vi regner med 50 % reduktion: Omsætning i vådområdet = 2602 kg N/år Der er ikke taget hensyn til, at det nuværende vådområde på i alt 8,9 ha allerede fjerner noget kvælstof, men denne mængde er beskeden, da området er drænet og drænvandet ledes forbi (under) vådområdet. Projektområdet (vådområde plus sø) er 37 ha. Heraf er 26,5 ha agerjord og resten er klassificeret som natur med lav udvaskning. Ved udtagning af agerjord er regnet med 50 kg N/ha og for natur med 3 kg N per ha. Herfra skal trækkes udvaskning fra det fremtidige vådområde med 3 kg N per ha. Herefter fås: 13 Nret (%) = 42,1 + 17,8 x log10(tw), hvor Tw er opholdstiden 14 DMU, 2005: Overvågning af effekten af retablerede vådområder. Teknisk anvisning fra DMU nr. 19, 4. udgave samt Skov- og Naturstyrelsens notat om kvælstofberegninger opdateret oktober 2005. 28
Reduktion ved ændret anvendelse = 1461 kg N/år Samlet N-reduktion Den samlede kvælstofreduktion ved projektet kan herefter beregnes til: 4830 kg N/år svarende til 131 kg N/ha projektområde. Fosfor Ved periodisk oversvømmelse af en ådale vil en del af den fosfor, der transporteres i vandløbene som opslemmet partikulært fosfor, blive deponeret og tilbageholdt i vådområdet. Når arealerne, som her, hidtil har været dyrket, vil der også være en reduktion, som opnås ved ophør af landbrugsdrift. I litteraturen er opgivet en samlet årlig effekt på 10-30 kg fosfor pr. ha. (Schou m.fl. 200715) for arealer, som årligt oversvømmes i 5-20 dage årligt. Der kan imidlertid også ske en udvaskning af fosfor. Fosforpuljen i jord er ofte meget stor med koncentrationer på 0,3-3,5 g/kg jord på landbrugsjord. Udvaskningen af fosfor fra landbrugsarealer afhænger af mange faktorer som jordbundstype, terrænhældning, gødningstilførsel, dyrkningsform, afgrøde og dræning. Udvaskningen fra landbrugsjord angives til at variere fra 0,06 til 1,0 kg fosfor per ha per år (Rubæk og Jacobsen 200816). Overrisling af de vandløbsnære arealer medfører et skift fra overvejende aerobe til overvejende anaerobe tilstande, fordi ilt diffunderer meget langsommere i vand end i luft. Det har betydning for de forbindelser og stoffer, der ændrer iltningstrin i jordlagene som f.eks. ferri-jern, der reduceres til ferrojern. Ved reduktion af ferri-jern frigøres fosfat til jordvandet og det overliggende vand, hvorved fosfor kan udvaskes eller borttransporteres til nedstrøms recipienter. Okkerpotentielle jorde kan binde meget store mængder fosfor tilført som gødning. Bindingen er stærk, og fosforudvaskning fra disse jorde er minimal under aerobe forhold. Omvendt vil der fra sådanne arealer være en markant risiko for fosforudvaskning, hvis jorden står under vand i vintermånederne eller ved vandmætning i forbindelse med genetablering af vådområder. En undersøgelse foretaget af Kjærgaard (2007)17 viser, at fosforbindingskapaciteten i danske organogene lavbundsjorde er direkte relateret til jordens indhold af velkrystallinske jernoxider, og at jordens FeBD:PBDforhold er den parameter, der bedst korrelerer med fosforfrigivelseshastigheden under anaerobe forhold. 15 Schou J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P.L., Rubæk, G.H. Jørgensen, U. & Jacobsen, B. Virkemidler til realisering af målene i EUs Vandrammedirektiv. Udredning for udvalg nedsat af Finansministeriet og Miljøministeriet: Langsigtet indsats for bedre vandmiljø. Faglig rapport fra DMU nr. 625. 132 s. 16 Rubæk og Jacobsen 2008: A6: Driftsmæssige reguleringer. Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark. Årgang 1, 2009 17 Kjærgaard, C. 2007: Organogene lavbundsjorde fosforstatus, binding og tabsrisiko. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 29
Figur 12 Fosforfrigivelseshastighed som funktion af jordens FeBD:PBD-forhold (efter Kjærgaard m.fl. 2009) Forholdet mellem BD-ekstraherbart jern og fosfor siger noget om, hvor mættet jordens jern er med fosfor (Figur 12). FeBD:PBD-forholdet kan bruges til differentiering af lavbundsjorde i forhold til risiko for fosfortab efter etablering af vådområdet, når også volumen/vægt forholdet kendes. Fra konkrete felt-lokaliteter er der estimeret P-frigivelsesrater fra <0,01 til 25 kg P/ha/år med hovedparten mellem 5-10 kg P/ha/år. Nr Tørsto f Gløder est VoP VtP VFe DB op DB TP DB Fe TFe TP FeBD:PB D % % ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* ppm* * ppm* * mol 10 77,2 93,0 3,3 4,3 6,9 11,3 16,2 145 3.928 593 5,0 11 78,2 91,1 3,6 4,7 7,2 9,6 20,0 199 3.707 664 5,5 12 88,5 97,4 9,5 14,7 4,3 23,1 30,2 72 1.762 558 1,3 13 82,0 96,0 3,4 4,1 4,4 10,0 16,5 159 4.503 535 5,4 Tabel 6 Analyse af jordprøver. Prøverne er taget som vist på Bilag 1 * i foreliggende, ** i tørstof 30
Teknisk forundersøgelse af Bradstrup Sø, januar 2012 De 4 jordprøver, der er analyseret her, har FeBD:PBD molforhold på 1,3-5,5. Der er således risiko for, at der frigøres fosfor. Et muligt tiltag er udpining af jorden ved høslet uden gødskning. For så vidt angår den nye sø, må man de første år forvente meget store variationer i vandets indhold af fosfor. Erfaringen fra nye engsøer er, at de i nogle år er meget effektive til at binde fosfor, men at de i andre år frigiver fosfor18. Det tager flere år, før forholdene stabiliseres. På sigt må man forvente, at søen binder fosfor. Bygninger og tekniske anlæg Bygninger og kabler Der er ingen bygninger og tekniske anlæg indenfor selve projektområdet, og bortset fra højspændingsledningen er der ikke kabler, som vil blive berørt. Højspændingsmast Der er en højspændingsmast i den planlagte sø. Terrænet ved masten er opmålt til kote 59,88 m DVR90 og mastefundamentets overkant til kote 60,50 m DVR90. Der er derfor brug for afværgeforanstaltninger som beskrevet tidligere. Figur 13 Fundamentet af højspændingsmast vil blive oversvømmet af projektet EnerginetDK har oplyst, at masten formentlig kan hæves med en skammel, der omstøbes med beton. EnerginetDK anslår, at omkostningen til statiske beregninger, konstruktion, produktion og montage af mast vil løbe op i 500.000 kr. Alternativt kan man flytte masten ca. 30 m, men omkostningerne hertil vil være 18 Pedersen, N.L. og K. Sand-Jensen, 2005: Indskudte søer i vandløb øger stofomsætningen. Vand og Jord 12(2): 54-57 31
nogenlunde de samme. Begge løsninger kan kun udføres, mens ledningen er lukket ned for revision, hvilket sker nogle få dage om årligt. På grund af planlægnings- og produktionstiden skal dette arbejde planlægges i meget god tid, og løsningen vælges i samarbejde med EnerginetDK. I 2012 er revisionen planlagt til september. Fundamentet til masten længere mod øst har overkant i kote 62,57 m DVR90 og berøres således ikke. Markvandingsanlæg Ejendommen Døstrupvej 178 har to markvandingsboringer (48.718 fra 1976 og 48.1052 fra 1995). De to boringer ligger ved siden af hinanden. Fra boringerne går en ledning mod nordvest med koblingsbrønde placeret, hvor søen er planlagt. Behovet for ledningen og mulig omlægning skal drøftes nærmere med lodsejeren. Det er oplyst, at anlægget ikke har været brugt i flere år. Spildevandsforhold Kældergulvskoten på ejendommen Dværgvej 2 er opmålt til 63,49 m DVR90 (pkt. 181). Regnvandsbrønden i pkt. 180 har afløb i kote 63,70 m DVR90. Da disse koter er 2 m højere end den projekterede søs vandspejl, forventes der ikke problemer med ejendommens afløb. Ifølge Bygnings- og Boligregistret (BBR) har ejendommen nedsivningsanlæg. Det bør sikres, at nedsivningsanlægget fortsat fungerer og ikke belaster søen med tilførsel af næringsstoffer. Ejendommen Dværgvej 3 på sydsiden af vejen har i følge Bygnings- og Boligregistret (BBR) nedsivningsanlæg, men forundersøgelsen viste, at den har et afløb nord for Dværgvej (pkt. 178), som tilsyneladende modtager spildevand. Afløbet har bund i kote 60,75 m DVR90, og der er derfor behov for at ændre dette afløb. Terrænkoten ved ejendommens bygninger er ca. 63,5 m, og det vurderes derfor, at der er gode muligheder for at omlægge ejendommens afløb, evt. med nyt afløb syd for Dværgvej, således at afløbet afskæres. På ejendommen Døstrupvej 187 er indmålt en afløbsbrønd umiddelbart vest for stalden (pkt. 177). Afløbet modtager tilsyneladende spildevand. Afløbskoten var 60,85 m DVR90. Der er derfor behov for at ændre ejendommens afløbsforhold. Terrænkoten på ejendommens gårdsplads er ca. 63,7 m, mens koten mellem driftsbygningerne er ca. 63,0 m, så det vurderes umiddelbart, at ejendommens afvanding kan ske uden brug af pumpe. En omlægning kan måske med fordel ske til området syd for ejendommen. Ifølge Bygningsog Boligregistret (BBR) har ejendommen anden afledning. Ejendommens spildevandsforhold bør formentlig ændres ved etablering af nedsivningsanlæg, således søen ikke tilføres spildevand. Spildevandsforholdene på andre ejendomme vil ikke blive påvirket. Der kan dog være grund til at gennemgå spildevandsforholdene på disse ejendomme for at sikre, at de lever op til gældende krav. Det tilføjes, at området ikke er udpeget til offentlig rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land i Rebild Kommunes gældende spildevandsplan. Der er heller ikke i vandplanen (Vandplan 2010-2015 Limfjorden, som trådte i kraft 22. december 2011) stillet skærpede krav. I anlægsbudgettet er afsat 175.000 kr. til ændring af afløbsforholdene på de to nævnte ejendomme. 32
Landskab og natur Konsekvenser af regulering og opstemning af afløbet fra Bradstrup Hede er beskrevet andetsteds i den tekniske forundersøgelse. Vandstandshævningens påvirkning af projektområdets arealer kan kategoriseres i to klasser mht. mulighed for driftsmæssig anvendelse og naturtilstand: På ca. 16 ha omdriftsarealer hæves vandstanden så meget at arealerne bliver til lavvandet sø. Ingen driftsmæssig anvendelse. På ca. 15 ha omdriftsarealer hæves vandstanden så meget, at arealerne bliver til rørsumpe eller våde enge der ikke kan omlæges. Nogle af arealerne kan evt. anvendes til vedvarende græs og eventuelt høslæt, og vil på den måde kunne blive nye yngle-, raste- og fourageringssteder for vadefugle. Arealerne påregnes at blive omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Tidsplan for gennemførelse og økonomisk overslag Et kritisk element i tidsplanlægningen er ændringerne ved højspændingsmasten. Arbejde på masten kan kun ske nogle få dage årligt, når EnerginetDK udfører planlagt revision af ledningen. Anlægsarbejdet foreslås derfor påbegyndt i september, hvis det kan lade sige gøre under hensyn til EnerginetDKs planlægning. Dette har endvidere den fordel, at anlægsarbejdet udføres efter høst, og når fuglene har ynglet. Uafhængigt af arbejdet på masten kan man opbygge det nye afløb. Desuden kan spildevandsforholdene på to ejendomme og markvandingsanlægget ændres. Det øvrige jordarbejde kan derimod først ske, når masten er ændret. Der er udarbejdet nedenstående forslag til tidsplan: Periode marts 2013 juli 2013 juni 2013 juli 2013 maj 2013 - september 2013 Juli 2013 August 2013 Aktivitet Lodsejerforhandlinger Detailprojektering Myndighedsbehandling Udbud September 2013 - December 2013 Anlæg 33