Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Relaterede dokumenter
Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Erdedanskesøerblevetforstore?

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Jævn og konstant produktion

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Udnyt dine data og boost soholdet

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

Input fra workshops Styr på soholdet

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Stil skarpt på poltene

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Valg af stald til drægtige søer

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Optimal sofodring eftersyn af din besætning

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Besætningsoplysninger

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Viden, værdi og samspil

Best practice i drægtighedstalden

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Fremtidens produktionssystemer

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Hvorfor vaccinerer vi?

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

SVINENYT. NYE mail-adresser og tlf. nr. på vores kontorer i Kolding og Vojens. Vær opmærksom på, at vi har fået nye mailadresser. nedlægges.

Soen længe leve - det betaler sig

Fakta om den danske svinebranche

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Antal blandinger til fremtidens sohold

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SOCIALISERING AF POLTE I RELATION TIL HOLDBARHED

Pattegrisedødelighed i DK

Korrekt fodring af polte

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

Transkript:

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 11 Claus Heisel Bornholm 1 april 11 Bente Johansen

Emner Egen produktion eller indkøb Fordele og ulemper Vaccinationsstrategi Introduktion af poltene Træning Brunststyring Socialisering Erfaringer fra Bornholmerprojektet

Indkøb eller egen produktion Indkøb Sikkerhed ved indkøb Historik rød besætning Karantænerum Samme status som egen besætning Introduktionsproblemer Poltenes benstyrke og eksteriør Vurdering ved ankomst Godt samarbejde med leverandøren

Indkøb eller egen produktion Indkøb fortsat Vaccinationsstrategi polte Altid PPV og rødsyge gange inden løbning PCV, PRRS, myk, ap og leptospirose efter behov Indkøbte polte skal være glæsser og rødsygevaccineret hos leverandøren, det giver færre problemer Behandlingsstrategi med Denagard eller Lincocin hvis problemer med ledbetændelse

Indkøb eller egen produktion Egen produktion Interesse og tid skal være til stede, ellers lad være Kernestyring/zigzag Begge dele kan fungere Pas på spredning og index Optimale forhold hele vejen fra 7 kg til løbning Gode muligheder for immunisering (samme status)

Introduktion af polte - mål Pulje af løbeklare polte i den rette alder Optimering af udsætterstrategi og træne poltene Minimere udsving i farehold Løbning tidligst i. brunst Flushing 7-1 dage før løbning Optimering af kuldstørrelse

Brunststyring Poltene skal være acykliske og cirka måneder gamle Fokus på: Alder Ornekontakt Lys Opstaldning Flytteprocedurer Sammenblanding

Bornholmerprojektet - mål Reducere alder (og spredning) ved løbning Reducere spredning i antal søer pr. farehold Øge antal fødte grise pr. kuld Bedre holdbarhed af søerne Besætninger med, grise pr. årsso

Alder, dage Alder ved løbning 1 9 7 5 1 19 17 15 1 5 7 9 1 11 Besætning dage

Plot over alder ved løbning besnr=795 periode=19-1 Pct. polte 1 1 1 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 dage ± dage

Alder ved løbning og kuldstørrelse Polte, der løbes tidligt (<7 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Løbet for tidlig på grund af mangel på polte Ikke flushet Løbet i 1. brunst Polte, der løbes sent (>9 mdr.), har risiko for lav kuldstørrelse: Sen brunst = mindre frugtbar Ringe trivelighed = lav vægt i forhold til alder Svage brunsttegn på grund af løbning i.-5. brunst

Brunststyring Fokus på alder Ældre = Større = Bedre??? Foderforbrug + 1 uges opstaldning = + FE/polt Holdbarhed Staldkapacitet

Pct. af polte Registrering af brunst Alder ved første brunst individuel mærkning Cykliske polte samles i ugehold i en sti og løbes i anden eller tredje brunst (Flushing) 1 9 7 5 1 15 1 17 1 19 1 5 7 9 Alder ved første brunst i tre Alder ved første brunst forskellige besætninger

Eksempel 1 Alder, uger ca. ca. ca. 9 ca. 1 1. ornekontakt Poltestald 1 Poltestald ESF-træn. Poltestald Løbestald Cykliske: % % 75 % >5 %

Eksempel 1 uger uger 9 uger 1 uger 1. ornekontakt Poltestald 1 Poltestald ESF-træn. Poltestald Løbestald Sammenblanding i poltestald Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Flushing 7-1 dage før løbning Brunstkontrol øget fra 1 til gange dagligt Udsæt polte der ikke har vist brunst ved 9 måneder

Plot over alder ved løbning besnr=795 periode=f 19-1 Pct. polte 1 1 1 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 ± 7 dage ± dage ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=795 periode=m 11-1 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=795 periode=s 191-111 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 ± dage Eks. 1 Før Mellem Efter

Eksempel ca. uger ca. uger 1. ornekontakt Poltestald ESF-træning Løbestald Cykliske: % 1 % 9 %

Eksempel ca. uger Poltestald 1. ornekontakt ESF-træning Løbestald cykliske Ornekontakt i poltesti + nabosti Brunstregistrering ved hjælp af farveopmærkning Polte flyttes til løbestald senest 7 dage før løbning og flushes Polte, der ikke har vist synlige brunsttegn efter uger, flyttes til løbestalden

Brunststyring eksempel Brunst ses i EFS-sti 5-1 dage efter flytning + ornekontakt hos cirka pct. af poltene Polte flyttet til løbestald uden registret brunst, viser brunst efter cirka 1 uge Antal indsatte polte tilpasses i henhold til fareholdet (-ugers drift) Alle polte flushes før løbning Brunstkontrol lettere ved løbning og bedre flow i løbestalden

Plot over alder ved løbning besnr=111 periode=f 19-1 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=111 periode=m 11-1 Pct. polte 1 1 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 ************ afp175_hovedtabel.sas ************ Opgørelse over 1. kuld Plot over alder ved løbning besnr=111 periode=s 191-111 Pct. polte 1 Alder ved 1. løbning 1 5 7 9 1 5 7 9 5 ± 5 dage 9 ± 7 dage 5 ± dage Eks. Før Sparede foderomkostninger: (5-5) dage x polte/år x, FE/dag x 1,7 kr/fe 1. kr/år Mellem Efter

Introduktion til livet som løsgående so Alle polte skal bidrage i soholdet I skal sørge for at de får muligheden Poltenes adfærd kan bruges på vejen

Dannelse af rangorden

Ved sammenblanding Plads Fodrede polte Halm, evt. foder Skridsikkert gulv Ekstra tilsyn de første - dage Strategi for smertebehandling Socialisering

Socialisering Forberedelse til livet som løsgående drægtig so Erfaring med rangkampe med større dyr

Et eksempel

Udbytte af socialisering Færre konflikter med større dyr Færre og kortere kampe i drægtighedsstalden Hurtigere dannelse af rangorden i drægtighedsstalden Færre skader mindre stress i drægtighedsstalden

Socialisering giver rangkampe Det er en belastning af de store dyr! Kræver at rammerne for sammenblanding er på plads Poltene skal kende hinanden indbyrdes Poltene skal kende stien Størrelsesforskellen skal være tydelig Og ellers giver det ikke mening

Konklusion Indkøb eller egen produktion Korrekt introduktion Vaccination Træning Socialisering Styring af 1 brunst og løbning i / brunst Socialisering LAV DIN EGEN TIDSLINJE

uger uger 9 uger 1 uger 1. ornekontakt Poltestald 1 Poltestald ESF-træn. Poltestald Løbestald

Spørgsmål?